andre skriver

Ubåd med 53 ombord savnes nord for Bali

Illustration: Wikimedia Commons

En indonesisk ubåd med 53 ombordsværende er savnet under en øvelse nord for øen Bali. Ubåden forsvandt tidligt i morges lokal tid, efter at den angiveligt havde fået tilladelse til at dykke dybt. Ørigets flåde er nu i gang med en større eftersøgningsoperation i området, ligesom Australien og Singapore er blevet anmodet om hjælp. Der er tale om den tyskbyggede KRI Nanggala-402, søsat af Howaldtswerke i Kiel i 1981, men var igennem en to år lang modernisering i Sydkorea i 2012. Den er dieseldrevet og af 209-klassen, som der er solgt over 60 eksemplarer af til flere flåder verden over. Den er testet til en dybde på 500 meter, hvor den kan tilbagelægge 400 sømil ved fire knob. Ubåden er en af fem i den indonesiske flåde.

Emner : Forsvar
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten