Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Tyskland vedtager kontroversiel lov om tvungen mæslingevaccination til børn

Fra 1. marts næste år bliver mæslingevaccination obligatorisk for børn i børnehaver og skoler i Tyskland. Det vedtog det tyske parlament torsdag med 459 stemmer for og 89 imod. Alle børn skal være vaccineret, før de kan begynde i en ny børnehave eller skole, og det kan koste op mod 2.500 euro i bøde, svarende til knap 18.700 danske kroner, hvis forældrene ikke kan bevise, at barnet er vaccineret. For de børn, der allerede er indskrevet i en børnehave eller skole, skal forældrene senest den 31. juli 2021 fremlægge bevis for, at barnet er vaccineret.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som udgangspunkt synes jeg det er den eneste rigtige vej at gå. Dog håber jeg at der kan gøres undtagelse fra reglen såfremt der ligger en lægefaglig vurdering...

  • 19
  • 2

Frankrig prøvede vist det samme sidste år på lokalt plan, i nogle områder hvor vaccinevægringen var helt katastrofal. Man frygtede selvfølgelig oprør mod tvangen, men i stedet virkede det som at en klar holdning fra myndighederne gav ro over feltet. (Beklager jeg ikke husker kilden.) Så optimisme herfra på Tysklands og folkesundhedens vejne.

  • 19
  • 2

Vi har også lovpligtig brug af sikkerhedsseler, hjelm, og 117 andre ting der skal beskytte os mod egen dumhed og udefrakommende fare.

Naturligvis skal vi Vaccinerer vores børn.

  • 24
  • 2

Når man nu kræver vaccination så er man åbenbart også klar til at betale evt. erstatninger skulle en vaccine give varige skader, mon politikerne har gjort sig det klart eller skubber de bare ansvaret fra sig hvis det sker?

  • 3
  • 26

At nogle mennesker tror på en flad jord eller en engelsk charlatan "læge" der har mistet sin autorisation er vel deres problem (skønt man måske skulle inddrage psykiatrien her). Men at støtte vaccinationer, som har reddet millionvis af menneskeliv siden deres opfindelse kan vel ikke være kontroversielt?

Overskriften minder meget om den amerikanske "balanced reporting", hvor kontroverser mellem et rationelt standpunkt og et ekstremt behandles lige.

  • 19
  • 2

Så producenter af sikkerhedsseler skal ikke have produktansvar da det er farligere at undlade brugen af dem end at bruge dem?
Når staten sætter et krav op som her så skal den eller producenten være 100% klar til at betale hvis det borgerne nu tvinges til giver varige skader, det handler ikke om man skal vaccinere eller ej (hvilket jeg mener man bør gøre) men om hvem der har det endelig ansvar når det er tvang der bruges. Desuden hvor mange dødsfald pga mæslinger taler vi om i Tyskland. ? Nok en del færre end børn der dør i trafikken så lidt proportioner vil være gavnligt.

  • 2
  • 20

Myndighederne er sikkert fløjtende ligeglade med, om et barn dør af mæslinger. Hvad de frygter er en epidemi.

Det er heller ikke primært for patienters skyld, at de bliver isoleret, hvis de rager en farlig smitsom sygdom til sig.

Det enkelte menneske er i de sammenhænge rimeligt uvæsentlige.

  • 8
  • 2

Wakefield fandt stoffer fra mæslinge vaccinen i tarmene på børn, hvilket førte til hans mistanske om en mulig sammenhæng med austisme.


Wakefield fandt rent faktisk ikke noget som helst, men han påstod, at han havde fundet mæslingevirus (ikke bare “stoffer”) hos 12 autistiske børn, der var vaccinerede med MFR-vaccine. Hans artikel om dette i The Lancet blev trukket tilbage.
Det oprindelige motiv til Wakefields svindel skulle have været, at han havde anmeldt et patent på en vaccine, der var mod mæslinger alene, som han kunne tjene penge på, hvis han kunne overbevise folk om, at kombi-vaccinen MFR var farlig:
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Andrew_Wak...

Det er denne sammenhæng mellem tarmene og hjenesygdommen Parkisons, der nu kan påvises i laboratorieforsøg med rotter.


Nej, det er ikke “denne” sammenhæng. Man har vist hos rotter, at det protein, der akkumuleres i hjernen hos Parkinson-patienter, kan komme fra tarmen, og vandre via nervebanerne til hjernen:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/rotteforso...

Det har ikke noget at gøre med mæslingevirus, der først spreder sig i kroppen via immunsystemets celler og senere med blodet:
https://en.wikipedia.org/wiki/Measles#Path...

Suk!

  • 14
  • 0

At rejse er at leve, men jeg har længe undret mig lidt over: Hvis du tager dit husdyr, som nøgternt set kan undværes, med til en række lande, så stilles der krav om dokumentation for diverse vacciner. (Det drejer sig sfl. om risiko for smitte af vildt og landbrugsdyr = penge.) Mennesker kan frit (set i forhold til vacciner) rejse hvorhen de vil.

Burde der ikke stå noget om vacciner i passet?

NB: En af vores hvalpekøbere bor på Bornholm. De må tage flyveren med hvalpen, da de ikke må tage den med i bil gennem Sverige.

  • 0
  • 3

De fleste lader også til at tro, at barnet 'bare' får mæslinger, og når det er ovre, er det så helt i orden alt sammen.
Det er det ikke:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-forsk...

Jeg har ikke tal på alle de fjollede argumenter mod en vaccination jeg har hørt eller læst, men en del af dem går på, at 'den naturlige immunitet' man får ved at have sygdommen nok er bedst.
Der er en beklagelig tilbøjelighed til at sætte lighedstegn mellem 'naturligt' og 'bedst'...

  • 11
  • 1

Desuden hvor mange dødsfald pga mæslinger taler vi om i Tyskland. ? Nok en del færre end børn der dør i trafikken så lidt proportioner vil være gavnligt.


På to år er der 6 døde, flest børn, i Samoa med 200.000 indbyggere.
Det svarer til 30 børnedødsfald pr million borgere.

Danmark og Tyskland har 30-39 trafikdræbte pr million indbyggere (flest voksne)

Dermed er propertionerne i det tyske tvangstiltag helt på plads.

  • 3
  • 5

Når der efterlyses dokumentation, så menes der mere tungtvejende literatur end avis artikler, især hvis du kun har en kilde...

Jeg vil gerne se deciderede rapporter fra embedsværket, artikler publiceret i peer reviewede journaler eller interviews med anerkendte eksperter der er villige til at sætte deres eget ry på spil.

Men som minimum må du altså levere en ordentlig kildehenvisning, så vi kan gå den artikel du mener at have læst igennem og forholde os til indholdet af den.

  • 7
  • 0

Nej. Når du kommer med (sådan nogle vilde) påstande, så er det din opgave at dokumentere. At du ikke kan/vil, taler ellers for sig selv?


Jeg har påpeget at myndighederne sprang over gærdet, hvor det var lavest i tilfældet HPV.
Det er netop derfor at der blev lavet en række efterfølgende undersøgelser, som også Information skriver. Undersøgelser, som retteligt burde havde været lavet, inden man frigav vaccinen. Så de vilde påstande ligger helt på din side.
Det var altså ikke tilfældigt, at en række læger stillede spørgsmål ved vaccinen, men et resultat af, at de undersøgelser, som skulle afdække vaccinens bivirkninger aldrig var lavet.

  • 1
  • 7

Mennesker kan frit (set i forhold til vacciner) rejse hvorhen de vil.
Burde der ikke stå noget om vacciner i passet?

De må tage flyveren med hvalpen, da de ikke må tage den med i bil gennem Sverige.


Der er krav til vaccinationer for mennesker, der rejser. Et eksempel er 'Gul Feber'.
Smitsomme sygdomme og fare for pidemier blandt mennesker er dog langt mere overvåget end et utal af sygdomme hos et utal af dyr og dyrearter.

Lars :)

PS! Du kan vel også tage færgen fra Køge til Bornholm - eller?

  • 3
  • 0

Som udgangspunkt synes jeg det er den eneste rigtige vej at gå. Dog håber jeg at der kan gøres undtagelse fra reglen såfremt der ligger en lægefaglig vurdering...

Find lige en læge som vil anbefale dit barn at få mæslinger :-)

Mæslinger er faktisk en alvorlig sygdom for børn, i 2013 næsten 150.000 dødsfald som følge af mæslinger. Det er ikke kun ens eget barn man tager hensyn til ved vaccination, man er med til at stoppe en epedemi.

  • 7
  • 2

Det er netop derfor at der blev lavet en række efterfølgende undersøgelser, som også Information skriver.


I den artikel, jeg linker til, skriver Information nu ikke noget om, at det var lige netop derfor, der blev lavet efterfølgende undersøgelser. Men du har måske et link til en anden artikel, du vil dele med os?

Mon ikke en medvirkende årsag til undersøgelserne snarere var, at antallet af piger, der fik vaccinen, grundet historier i pressen om mulige bivirkninger, i 2015 faldt til under det halve, og dermed spolerede chancen forherd immunity:
https://www.dr.dk/viden/webfeature/hpv

...de undersøgelser, som skulle afdække vaccinens bivirkninger aldrig var lavet.


Ja, det påstår du jo, men vil/kan ikke dokumentere det. Og dokumentation er nødvendigt, hvis du altså vil tages alvorligt.

Men ellers kan du jo bare fortsætte som hidtil...

  • 3
  • 1

På to år er der 6 døde, flest børn, i Samoa med 200.000 indbyggere.


Det er nu faktisk 6 dødsfald siden slutningen af oktober , dvs. på 3-4 uger:
https://nyheder.tv2.dk/udland/2019-11-17-o...
Og det til trods for, at 2/3 af befolkningen skulle være vaccinerede. Men 2/3 er åbenbart ikke nok til herd immunity mod mæslinger.

Da mæslinger med fly kom til det sydlige Grønland for første gang i 1951 (før man havde vaccine), blev 99,9% af Inuit-befolkningen smittet (alle undt. fem personer), og 1,8% døde, trods leverancer af gamma-globulin fra Syddanmark:
https://academic.oup.com/aje/article/173/1...
Dengang man kun kunne sejle til Grønland, nåede evt. mæslingesyge folk at blive raske og dermed smittefrie, inden de nåede frem, fordi rejsen tog så lang tid med skib. Men det ændrede sig, da man begyndte at flyve derop.

  • 0
  • 1

Bent, du har måske ikke hørt om kontraindikationer for medicin?

Her har jeg sakset afsnittet for mmr vaccinen fra medicindk (https://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater...)

Kontraindikationer

Allergi over for indholdsstofferne, neomycin eller æggeproteiner. Se endvidere Generelt om vacciner og vaccination.    
Børn med allergi over for hønseæg bør henvises til børneafdeling mhp. vaccination.    
Humoral eller cellulær immundefekt (primær eller erhvervet), herunder svær kombineret immundefekt, agammaglobulinæmi, hypogammaglobulinæmi, dysgammaglobulinæmi og AIDS. Symptomgivende HIV-infektion eller en aldersspecifik CD4+ T-lymfocytprocent < 25% hos børn < 12 måneder, på < 20% hos børn i alderen 12-35 måneder og på < 15% hos børn i alderen 36-59 måneder.    
Immunsuppressiv behandling, herunder høje doser kortikosteroider.    
Bloddyskrasier, leukæmi, lymfomer.    
Vedr. immundefekter og kontraindikation: Se også under Forsigtighedsregler.  
  • 2
  • 1

Hold nu op med det sludder.
Det blev løftet i en TV2-udsendelse, og blev efterfølgende behandlet i en række medier, heriblandt JP.
At du ikke har gidet følge med, er dit problem - ikke mit.


Undskyld, men mener du den TV2-udsendelse, om hvilken TV2's egen seerredaktør bl.a. skriver:

"Problemet er blandt andet, at journalisterne efter min opfattelse ikke stillede en række nødvendige kritiske spørgsmål. Udsendelsen fik derfor slagside, selv om de medvirkende læger også erklærede, at det er vigtigt at lade sig vaccinere".

"Fejl sker – også på TV 2 – men det afgørende er, om man forstår at lære af dem. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at sagen også på et praktisk plan har givet anledning til intern selvransagelse på TV 2".

Udsendelse var en skandale. Men sjovt nok, så er vaccinationsprocenten igen steget nu, hvor vi ved, at de påståede bivirkninger skyldtes alt muligt andet.

  • 4
  • 0

Bent... der findes faktisk børn der af den ene eller den anden (alvorlige... og altså ikke fordi deres forældre har set antivaccervideoer) grund ikke kan tåle vaccinen. De skulle gerne forestille at blive beskyttet af flokimmuniteten. At du laver det om til en stråmand om læger der anbefaler at børn får mæslinger må stå for din egen regning.

  • 1
  • 0

Det var netop min pointe ifht kontraindikationer... Det er netop tilfælde hvor man IKKE må/bør give vaccinen.

Det var sådan set også derfor jeg i min første kommentar skrev undtagelse fra reglen burde være muligt med en lægefaglig vurdering.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten