Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Den tyske stat støtter kæmpeprojekt i Hamborg

Illustration: Foto: Wolfgang Meinhart/Wikimedia Commons

Den tyske stat er klar til at stå for en del af finansieringen af en ny tunnel eller bro i Hamborg. Delstaten har brug for en erstatning til den godt 3600 meter lange skråtagsbro Köhlbrandbrücke fra 1974, der ikke ventes at kunne holde længere end til 2030 og formentlig skal rives ned. Torsdag erklærede forbundsregeringen sig klar til at skyde penge i en ny forbindelse. Den føderale transportminister Andreas Scheuer (CSU) og Hamborgs borgmester Peter Tschentscher (SPD) underskrev torsdag således en hensigtserklæring, der betyder, at strækningen ændrer status til en føderal hovedvej. Det åbner op for, at regeringen i Berlin kan bidrage til omkostningerne. Ønsket om en ny forbindelse fra A7-motorvejen og ind til industrihavnen syd for Hamborg kommer dels af, at renoveringsbehovet på den gamle bro er stigende. Man mener ikke, det kan svare sig at bruge de store summer på en omfattende renovering, som det vil kræve for at forlænge levetiden til efter 2030. Og dels er broen med en gennemsejlingshøjde på 55 meter for lav til de største lastskibe. Om Köhlbrandbrücke bliver erstattet af en tunnel eller en bro med højere gennemsejlingshøjde er ikke besluttet endnu.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Om Köhlbrandbrücke bliver erstattet af en tunnel eller en bro med højere gennemsejlingshøjde er ikke besluttet endnu."

Det har været diskuteret i årtier efterhånden.
Mon ikke den tyske miljømafia vil gøre alt for at få projektet forhindret, specielt med en bro.

Den slags ting tager bare enormt lang tid i Tyskland, se bare på godkendelsen af Femernforbindelsen.

  • 7
  • 0

Det har været diskuteret i årtier efterhånden.
Mon ikke den tyske miljømafia vil gøre alt for at få projektet forhindret, specielt med en bro.

Debatten går på om man skal vælge den løsning der er billigst i byggeomkostninger, eller om man skal vælge den løsning der er billigst på lang sigt. En tunnel er billigere i vedligeholdelse i dens levetid i forhold til en bro.

Elbtunnelen var færdig et år efter Kohlbrandbroen og kan holde mange år endnu.

Men fremtidige omkostninger interesserer normalt ikke politikere, for til den tid er de fleste af dem gået på pension.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten