Med henblik på at nærme sig indfrielsen af egne klimaambitioner i 2030 fremsatte Tysklands nye minister for økonomi og klima, Robert Habeck, i sidste uge en storstilet plan for udbygning af on- og offshore vind i Tyskland. En plan, der vil tilføje op mod 10 GW onshore vindkapacitet hvert eneste år resten af dette årti. Hertil ønsker den tyske regering også at opjustere offshoremålet frem mod 2030 til 30 GW, skriver mediet CleanTechnica. Den tyske regerings vindmølleoffensiv vil betyde, at hele 2 procent af Tysklands landareal vil blive reserveret til vindenergi.