Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Tusindvis af danske bloddonorer skal testes for antistoffer

Illustration: ginasanders/Bigstock

Fra og med i dag vil flere tusinde danske bloddonorer blive spurgt, om de vil testes for antistoffer mod corona-virussen i blodet. Det er efter en anonym person på eget initiativ har hentet 100.000 antistoftest fra Kina til Danmark. Efter et lille prik i fingeren viser testen efter 15 minutter, om personen tidligere har været smittet med corona. Dog vil de fleste test blive foretaget på blod, der allerede er tappet. Testene vil indikere den generelle immunitet, men den vil også vise, hvilke grupper der er særligt udsatte overfor smitten.

Emner : Sygdomme
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@Anders: Synd, at du ikke kiggede under retskrivninfregler og i paragraf 24 fandt: "Substantiver med pluralis på -ere". Det er hårdt at være sprogtpedant her på ing.dk, hvor også journalister "tror" de er H.C. Andersen - og kan opfinde deres egen retskrivning. Man skal faktisk 3 stik dybere for at nå ned til f.eks. lærere, bagere, oddere og rykkere; samt donore ;-) http://dsn.dk

  • 0
  • 3

Den eller det forhold, at pegefingeren er ca 1 cm kortere end langefingeren, formentlig er årsagen til, at mange for skyld for, at være dårlige stavere - fordi nutids-R'et tit "falder ud". Her var det så faldet ind.

  • 0
  • 2

Status i går var at 1000 prøver fra doneret blod var blevet testet for antistoffer, og viste at 27 deraf var eller havde været smittet med Covid-19.

Det giver en (lidt usikker) indikation af at 2,7% af landets befolkning var eller havde været smittet, på det tidspunkt (eller integreret over den periode), hvor de donerede blod.

Hvis de 1000 donorer eksempelvis var repræsentative for den dansk befolkning d. 1. April, hvor 3.092 var testet positive, så betyder det at mørketallet var 49 gange antallede af testede postive d. 1. April.

Dvs, hvis tallet kan ekstrapoleres til 6. April, vil der lige nu være omkring 277.240 danskere, som enten er eller har været smittet med Covid-19.

(Det kan det dog ikke uden videre, da testintensiteten er steget markant fra 1. April til 6. April)

Hvis offentligheden selv skal kunne udlede noget faktuelt af tallene fra testet donorblod, er vi derfor nødt til at vide hvilke på datoer det donerede blod blev afgivet.

Den dag vi har en nogenlunde pålidelig indikation af mørketallet, har vi også en meget bedre indikation af Covid-19's dødelighed.

Eksempel: hvis 277.240 danskere pt er eller har været smittet med Covid-19, og 179 deraf er døde, ligger dødeligheden jo pt på omkring 0,07%, og kunne således fremskrive en dødelighed på omkring 0,1-0,2%, svarende til 3.000-6.000 Covid-19 relaterede dødsfald, den dag der er opnået flok-immunitet, og epidemien gået i sig selv.

  • 4
  • 0

Det giver en (lidt usikker) indikation af at 2,7% af landets befolkning var eller havde været smittet, på det tidspunkt (eller integreret over den periode), hvor de donerede blod.

Hvis de 1000 donorer eksempelvis var repræsentative for den dansk befolkning d. 1. April, hvor 3.092 var testet positive, så betyder det at mørketallet var 49 gange antallede af testede postive d. 1.

Nu er det kun Rigshospitalets blodbank og dermed "raske" borgere i København som er målgruppen. Samtidig er København klart mere ramt end resten af landet.

Så jeg vil ikke tro at der i bedste fald er så mange der er / har været smittet på landsplan. Men måske 100.000. Der er så stadig lang vej til 4 mio borgere før vi opnår flokimmunitet.

  • 1
  • 0

hvis 277.240 danskere pt er eller har været smittet med Covid-19, og 179 deraf er døde, ligger dødeligheden jo pt på omkring 0,07%, og kunne således fremskrive en dødelighed på omkring 0,1-0,2%, svarende til 3.000-6.000 Covid-19 relaterede dødsfald, den dag der er opnået flok-immunitet, og epidemien gået i sig selv.

Jeg håber du har ret. Men der er nogle ting jeg ikke kan få til at passe. I Sydkorea tester de jo rigtig mange (med rRT-PCR). De er ved at nå op på 500.000 test (godt 10.000 positive). Derfor ville jeg tro at "mørketallet" er lavt i Sydkorea. Alligevel er dødeligheden 1,8 % (med let stigende tendens). Så det virker underligt at vores dødelighed skulle være en 10-faktor lavere. Nogen bud på hvad der foregår? Jeg kunne være bange for at antistoftesten havde nogle falske positive. Alternativt har rRT-PCR testen (mange) falske negative.

  • 1
  • 0

Nu er det kun Rigshospitalets blodbank og dermed "raske" borgere i København som er målgruppen. Samtidig er København klart mere ramt end resten af landet.

Fra denne artikel:

"Blodbankerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland har allerede testet for antistoffer i denne uge, og efter planen skal de øvrige regioner følge med senere. Det er blandt de prøver, at 27 af 1000 bloddonorer viste sig at have dannet antistoffer mod coronavirus."

De to artikler modsiger hinanden lidt, men uden at kende fordelingen, giver et nogenlunde repræsentativt billede på landsplan, hvilket vel også var meningen med screeningen.

Men du har jo en pointe i at det kun er "raske" borgere (uden symptomer eller mistanke om C19) der donerer blod, så en screening af 1000 tilfældigt udvalgte personer (som i en meningsmåling) med eller uden symptomer, burde jo afsløre et højere tal end en screening af donorblod.

Det optimale ville være at screene 1000 personer hver dag i en perode på 10 dage, dels som validering, dels for at spotte en udvikling.

På Island satte man et privat analyseinstitut til at teste ca 1000 tilfældige borgere om dagen, hvilket er flere end dem det nationale universitetshospital tester hver dag, så det burde ikke være en urealistisk stor opgave for et land med 5,6 mio.

  • 0
  • 0

Men du har jo en pointe i at det kun er "raske" borgere (uden symptomer eller mistanke om C19) der donerer blod, så en screening af 1000 tilfældigt udvalgte personer (som i en meningsmåling) med eller uden symptomer, burde jo afsløre et højere tal end en screening af donorblod.

Bloddonorer er jo en særlig gruppe af mennesker, der er sundere end gennemsnitsbefolkningen og som måske derfor både viser færre symptomer men omvendt måske har større risiko for at blive smittet pga livstil. Det kan i hvert fald være svært at gisne om, hvorvidt bloddonorer skulle være smittet i højere eller mindre grad end resten af befolkningen.

  • 1
  • 0

Bloddonorer er jo en særlig gruppe af mennesker, der er sundere end gennemsnitsbefolkningen og som måske derfor både viser færre symptomer men omvendt måske har større risiko for at blive smittet pga livstil. Det kan i hvert fald være svært at gisne om, hvorvidt bloddonorer skulle være smittet i højere eller mindre grad end resten af befolkningen.

Enig. Bloddonorer er ikke helt repræsentative for befolkningen.

Om de generelt er sundere, eller har en særlig livsstil, der gør dem mere eksponerede for smitte end andre, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tvivler. Kravet er at man skal være mellem 17 og 65 og ved normalt godt helbred, så de udgør dog et meget bredt udsnit.

Den afgørende forskel må være at man næppe går ned og afgiver blod, hvis man ikke føler sig rask, eller mistænker at man er smittet, så dem de finder i en sådan screening, repræsenterer stort set udelukkende den asymptomatiske andel af de smittede.

Nogle analyser estimere at disse udgør 25-50% af alle smittede, mens andre estimerer 50-75%.

Hvis vi antager at andelen er 50% vil screeningen jo indikere at 53.000 var smittede uden symptomer mens 53.000 smittede med milde eller svære symptomer, alene blandt hovesdtadsregionens 2,0 mio. millioner indbyggere, vel at mærke for nogle dage siden, da blodet blev tappet.

Hvis der er proportionalitet mellem hospitalsindlæggelser og smittede generelt, er der 15-30% flere smittede udenfor hovedstadsområdet end indenfor, så er det næppe urealistisk at antage at der for nogle dage siden var mindst 200.000, der enten var eller havde været smittet, og at det tal nu er steget til mindst 300.000.

Der vil således (med stor usikkerhed) være omkring 150.000 smittede i hovedstadsområdet lige nu, og hvis tallet så stiger med 10% om dagen, vil der gå 22 dage, før der er opnået flokimmunitet i hovedstadsområdet.

Tallet vil dog umuligt kunne stige eksponentielt til det niveau, uden vi i stigende grad hjælper smittespredningen, men det kan jo være det, der er idéen med at lukke samfundet gradvist op.

Jeg tror vi bliver meget klogere på disse tal, når de begynder at lave omfattende random tests i befolkningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten