Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Transportministeren vil udnytte teknologi til at skabe 33 pct. mere plads på motorvejene

Illustration: Nvidia

Det lyder næsten for nemt. Ved at indskrænke vejbanernes bredde for de biler, som har Lane Keeping Assistance (indbygget teknologi, der holder bilen indenfor kørebanen), vil transportminister Ole Birk Olesen skabe plads til 33 pct. flere biler på de danske motorveje,

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via DR Nyheder 15. okt 2019 07:51
Robot-edderkop skal kravle på Månen i 2021
via Energistyrelsen 14. okt 2019 09:27
Styrelse gør 5G-test billigere
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvom jeg bor og arbejder i den tredjestørste by i Danmark, så tager det stadig 90 minutter + op til 30 min. i ventetid (i de hyppigste tider) at komme til og fra arbejde.

Med bil kan det klares på 12 min - der skal godt nok ske meget før bus/tog bliver realistisk.

(Turen vil tage 45 min. på cykel iflg Google Maps, det er primært motorvej mellem arbejdsplads og bopæl.)

Derudover skal jeg ofte bruge bilen når jeg er på arbejdet, så selvom du satte en bus direkte til og fra min arbejdsplads, så vil jeg stadig mangle noget.

  • 18
  • 5

Jeg har en bil med "Traffic aware cruise control", også kendt som adaptiv fartpilot.
Det ville hjælpe meget hvis alle biler havde det, både for at minimere uheld og optimere køre-afstand i køer.
Den teknologi vil i sig selv give lidt ekstra hjælp på vejen 🙂

  • 4
  • 0

Byg mindre og lettere biler.

De fylder naturligvis mindre på vejen, men giver også plads til flere parkeringer.
Det kan styres med afgiftspligten, hvor størrelsen blive en del af beregningen.

Lav "car pool lanes" hvor kun biler med minimum 2 personer må kører.

  • 3
  • 5

Tja mange af os bruger bilen til at komme til / fra arbejde (ene kørsel). Hvis den kun skal opfylde dette behov kunne en af løsningerne være "pawer nap bilen ". Den må kunne fåes i en udgave der også bliver selvkørende .( se link nedenfor ) Om få år tror jeg ikke vi ejer en bil , men køber retten til transport . Altså at den bil vi har bestilt kommer og henter os på en given tidspunkt som vi har bestilt den til via en app.
https://ekstrabladet.dk/biler/ekstremt-for...
Der vil vel blive plads til ca 2 af den slags "biler" kan køre pralet / vognbane ?

  • 0
  • 7

har allerede i dag problemer nok med at overhale en tårntransport på Ø4,4 mtr. - det bliver ikke bedre af at stjæle 0,75 mtr pr. bane i bane 2 & 3.

Og hvornår er så stor en del af den eksisterende vognpark udstyret med LKA, at 4. vognbane for alvor aflaster de 3 andre?

  • 9
  • 0

Mads Stark beskriver sin hverdag og hvorfor at han tager en bil. Mads Stark får negative tomler. Vedkommende der giver disse tomler må have én (eller to) af følgende grunde til disse tomler:

  1. De vil selv vælge at bruge de 72-102 minutter ekstra om dagen på transport frem for at bruge en forurenende bil.

  2. De bor selv i en storby med fin offentlig transport og kan derfor ikke sætte sig ind i den situation som en ret stor del af den danske befolkning har.

Offentlig transport kan ikke og kommer ALDRIG til at kunne overtage bilens rolle udenfor storbyerne. Det er naivt at tro det.

Men hvis man ser selvkørende biler/små selvkørende busser som offentlig transport, så kommer den til at stige kraftigt når disse kommer.

  • 10
  • 1

Vedkommende der giver disse tomler må have én (eller to) af følgende grunde til disse tomler:


Du har en naiv tiltro til menneskets rationalitet. Jeg kan komme på mindst to grunde mere, især efter at pøbelen har fundet vej fra Facebook til ing.dk:

3 - Mads Stark har i en anden tråd skrevet noget, som nogen ikke kunne lide, og nu skal han kanøfles, uanset hvad han skriver.

4 - Mads Starks observationer vil kunne bruges i en argumentation for et eller andet, som nogen er imod. Eller de vil kunne bruges i en argumentation imod et eller andet, som nogen er for. Derfor er det vigtigt at få hans observationer nedvurderet.

  • 4
  • 0

Det virker som et meget banalt regnestykke at en ekstra bane giver 1/3 mere plads. Mon ikke lidt mere nuance ville være på sin plads.

Det nye spor skal velsagtens være længst til venstre. Må man så overhale højre om, eller hvordan skal den kringles når LKA "toget" kører mindre end tilladt.

Når man overvejer hvor mange lastbiler der forlader inderbanen fordi forankørende kører 1km/t langsommere vil jeg forvente stor uenighed (læs: mange overhalinger/vognbaneskift) vedr. hastigheden i LKA banen.

  • 5
  • 1

Lav ikke smallere vognbaner for så falder hastighden, og man uden LKA skal man som billist være meget mere koncentreret om at styre. Det er det sammen når man ved vejarbejde har smallere vognbaner. Ved ulykker bliver der meget mindre plads til at undvige med smallere vognbaner.
Med sne og is har jeg ofte glæde af de eksisterende vognbanebredder.

  • 5
  • 1

Nu skriver Ole Birch som om det er løsningen på alle motorvejstrængselproblemer

MEN

Motorvejen fra Skærup til Vejle N, har for smal midterrabat til at det er muligt. Så er der Middelfart - Årup - her sidder et andet sted indtil Lillebælt II kommer.

Så er der 3-sporede motorveje rundt om København tilbage

  • 2
  • 0

Så det du siger er at det ikke er nemt at afhjælpe trængsel et sted hvor der ikke er trængsel?

Nu sørger jeg for at møde mellem 8:30 og 9:00 for at undgå den værste trafik. Om så jeg sad 20 min. i kø om dagen ville mit valg jo stadig være bilen.

Min kommentar var et svar til en kommentar som nævner offentlig transport som en løsning - problemet med hans løsning som jeg ser det, er at han vil løse de trafikale problemer på motorveje (går jeg ud fra siden hans kommentar er oprettet i en artikel vedr. udvidelse af motorvejspor.) ved hjælp af offentlig transport.

Jeg kommer aldrig til at tro offentlig transport er en løsning, hvis der er en mulighed for motorvejskørsel mellem arbejdsplads og bopæl, med mindre ens arbejdsplads er i centrum med trafik og uden mulighed for parkering.

  • 5
  • 0

Fyn til Ballerup. Bruger i snit 30 længere hverdag end køreplanerne siget fordi der altid går noget galt på strækningen Bil, tog, tog og bus. Det har aldrig værer min bil der kommer for sent. Bruger i forvejen 4.30min. Jeg kan slet ikke se offentlig trafik er optimalt. Det er til folk der ikke ejer en bil.

  • 3
  • 1

Interessant og vigtig diskussion.

De 33% ekstra kapacitet kan jo kun være udtrykt som det enkle regnestykke at ændre tre spor til fire. At kikke på hvad den effektive kapacitetsforøgelse vil blive, er noget mere komplekst og vil selvfølgelig afhænge af trafiktætheden. Uden tæt trafik kan det måske nok nærme sig de 33%.

Men fokus på LKA-teknologien er kun delvist interessant, når det gælder trængsel. Her vil den adaptive afstandsregulering snarere spille ind og give kapacitetsdiskussionen et andet perspektiv. Så begynder anvendelse af køretid at spille ind. Ved kø-trafik vil disse to teknologier (>= niveau 4) betyde, at spildtid gradvist kan konverteres til nyttig tid. Jeg har overhalet flere, der allerede nu har lagt sig ind efter en lastbil, har sluppet rattet (ulovligt dog) og sidder med næsen rettet nedad. Vedkommende foretager sig nok et eller andet mens bilen passer afstanden til den forankørende. Netop kombinationen af de to teknologier vil utvivlsomt give en gevinst. Hvor stor mon?

  • 2
  • 1

De vil selv vælge at bruge de 72-102 minutter ekstra om dagen på transport frem for at bruge en forurenende bil.

De 90 minutter er desværre hver vej, tro det eller ej. Der kan dog nok skrabes et kvarter af tiden ved at cykle til nærmeste busstoppested. Men det betyder stadig 120 minutter MERE om dagen absolut best case i total transporttid.

Sammenligner man de to timer om dagen med det ramaskrig vedr. Helle Thornings ønske om en ekstra times arbejde om ugen, kan man jo kun grine lidt hvis folk synes offentligt transport i min situation er realistisk.

Jeg siger ikke at offentlig transport ikke har sin plads, og offentlig transport kunne da godt udvides til mine “behov” - men det er urealistisk at der vil være en samfundsmæssig gevinst ved det sidstnævnte.

  • 2
  • 1

Jeg siger ikke at offentlig transport ikke har sin plads, og offentlig transport kunne da godt udvides til mine “behov” - men det er urealistisk at der vil være en samfundsmæssig gevinst ved det sidstnævnte.

@Mads: Hvorved du egentlig undsiger dig selv. Problemet (uanset negative eller positive tommelfingre - jeg har ikke givet nogen af delene) med argumentationen er, at vi alle kender mindst en eller anden, hvor det ikke vil fungere at køre kollektivt. Det er bare et rigtig elendigt udgangspunkt for en faglig relevant diskussion om emnet.

Jeg har i lange perioder fx taget cyklen med i S-toget og cyklet hjem. Turen ind var langt hurtigere end i bil (selv med privat parkering). Men det siger ikke rigtigt noget om hvad der er mest effektivt for den enkelte og slet ikke for samfundet som helhed.

Spreder vi fx arbejdspladserne vil vejinfrastrukturen muligvis blive bedre udnyttet, men det vil også alt andet lige være dyrere at lave højkvalitets offentlig transport; dvs. transportarbejdet vil forskydes til biltrafik.
Måske en løsning for fremkommelighed, men givet vis også mere ressourcekrævende (energi, støj osv)

  • 1
  • 0

@ Henning Kjær
Jeg formoder heller ikke det skal være tilladt for biler uden LKA at køre i de nye baner.

I de nye smalle ekstra baner, kunne man jo bare sætte en minimumshastighed på f.eks. 130 km/t ?

Min Tesla har ingen problemer med at holde sig i en 2,5 meter bred bane på “Autosteer” med 150 Km/t .
Det kræver naturligvis at politikerne anerkender at computere har overhalet mennesket, hvad angår evnen til hurtige korrigeringer og bremselængde.

  • 0
  • 7

Når man snakker om offentlig transport, giver det ikke mening at snakke om tidsforbrug. Offentlig transport vil ALTID være langsommere end en bil. (med meget få, meget specifikke undtagelser)

Pointen med offentlig transport er, at det skal være et BILLIGT alternativt til bilen. Det er det ikke i dag. Har man bare en nogenlunde brændstoføkonomisk bil, er besparelsen ved at tage det offentlige ikke-eksisterende. Ofte er det faktisk dyrere at tage det offentlige, end at bruge bilen.

Prisen på den offentlige transport skal NED, hvis vi ønsker at gøre noget ved trængselsproblemerne. Det er ikke dyrt, på trods af, hvad diverse transportministre insisterer på. Der koster ca. 300kr/måned per dansker at gøre ALT offentlig transport i Danmark frit tilgængeligt - Inklusive IC tog fra København til Aalborg.

De penge vil jeg sgu glædeligt betale for ikke at sidde i en motorvejskø kl. 7.30 om morgenen.

  • 6
  • 2

Bilister kan blive meget bedre end de er i dag!

Start køreuddannelse i skole og følg op med et årligt kursus de første 5 år.
Der efter en køreprøve hvert 10 ende år.

Der kan blive plads til 50% flere på vejene, hvis vil kan slippe af med de 1-2 % af bilisterne der kører for hurtigt, tæt og hensynsløst.
Den, der overhaler højre om, skifter vognbane hele tiden og kører over for rød\gult.

Der kan spares 20-30 % på energiforbruget, bare ved at ændre kørestil.
På debatten her kan der ganske enkelt identificeres 2-3 stykker der kører "drengerøvs kørsel" med trængsel og ulykker til følge.

  • 6
  • 5

Har man bare en nogenlunde brændstoføkonomisk bil, er besparelsen ved at tage det offentlige ikke-eksisterende.


Selv om du ikke speficikt skriver det, kunne jeg godt få den opfattelse, at du tilhører den store gruppe, der tror, at brændstofforbruget er den eneste omkostning, der varierer med kørte kilometer.

Hvis jeg kigger på mine omkostninger til at holde bil, er der mange flere kilometerafhængige omkostninger:

  • Min forsikringspræmie er afhængig af, hvor mange kilometer jeg kører.
  • Mit værditab på bilen øges, hvis jeg kører flere kilometer.
  • Tiden mellem serviceeftersyn forkortes, hvis jeg kører flere kilometer.
  • Tiden mellem dækudskiftning forkortes, hvis jeg kører flere kilometer.
  • Risikoen for reparationer stiger, hvis jeg kører flere kilometer.

Jeg har aldrig detailregnet på det, men jeg plejer at regne med en samlet kilometerafhængig omkostning på 2 kroner/km, hvis jeg har bilen i forvejen.

De togrejser, jeg foretager, ligger typisk på cirka 1,50 kr/km hvis jeg køber enkeltbilletter uden nogen form for rabat, og 0,75 kr/km hvis jeg rejser 5 dage om ugen på et månedskort.

  • 7
  • 0

Som jeg ser det, giver det ingen mening at inddrage eksisterende vognbaner til selvkørende LKA biler. Til gengæld kunne man godt eksperimentere med at tilføje en ekstra, special designet, smal vognbane (yderspor) på motorvejen til de selvkørende biler.
Det kan bemærkes at de selvkørende biler aldrig vil have behov for at overhale andre selvkørende biler, da ingen har mere travlt end andre. Så et spor vil være rigeligt indtil det bliver helt fyldt op.
Men lad det være på forsøgsbasis og lad fremtidige planer basere sig på de erfaringer man får.

  • 1
  • 0

Jeg har aldrig detailregnet på det, men jeg plejer at regne med en samlet kilometerafhængig omkostning på 2 kroner/km, hvis jeg har bilen i forvejen.

Jeg har lige lavet er overslag på mine bilomkostninger, som inkluderer værditab, reparationer, dæk, ejerafgifter, forsikring og benzin.
Det gælder den bil jeg har haft siden august 2011. Det bliver cirka 2,50 kr/kilometer.

Er det billigere at køre med tog? Hmm - måske, men nærmeste togstation ligger 25 kilometer væk fra min bopæl.

  • 2
  • 1

Jeg har lige lavet er overslag på mine bilomkostninger, som inkluderer værditab, reparationer, dæk, ejerafgifter, forsikring og benzin.
Det gælder den bil jeg har haft siden august 2011. Det bliver cirka 2,50 kr/kilometer.


Nu har du jo også tit ret travlt med at prale af, at du kører i gamle smadderkasser. Og hvis jeg husker rigtigt, er du automekaniker, så du laver vel også nogle af reparationerne selv?

Men jeg må da indrømme, at DSB's nye smadderkasser (IC4), måske gør oplevelsen mere sammenlignelig...

  • 3
  • 0

Jeg har aldrig detailregnet på det, men jeg plejer at regne med en samlet kilometerafhængig omkostning på 2 kroner/km, hvis jeg har bilen i forvejen.

De togrejser, jeg foretager, ligger typisk på cirka 1,50 kr/km hvis jeg køber enkeltbilletter uden nogen form for rabat, og 0,75 kr/km hvis jeg rejser 5 dage om ugen på et månedskort.


Jeg er klar over merudgifter pr. km., på en bil, men ikke det specifikke tal ;-)

Derudover skal man huske, at en bil gør ting som indkøb m.m. betydeligt nemmere. Du kan godt have en taske med, men hvis du skal have en grill, eller et par klapstole, med i toget er det en anden sag...

Derudover er problemet jo også mere, at hvis du HAR bil, giver det sjældent mening ikke at benytte den. Selvom totalprisen bliver mindre med offentlig, bruger du også længere tid. En 12-minutters tur i bil kan hurtigt tage 1 time med det offentlige. Forskellen i pris er næppe de flestes timeløn værd.

  • 2
  • 1

I Beijing bliver 2 spor i myldretiden til 3 spor, uden at der er særlige skilte, det er bare noget folk har vænnet sig til. Hvis alle kører langsomt nok, så kan vi sagtens være der, men så slemt er det ikke blevet i danmark endnu.

  • 0
  • 0

Han har atter ladet sig prakke noget på som han ikke forstår. Med Ole Birk har embedsmændene let spil, hansiger ja til alle deres påfund. Senest med at omstille S-togene til metrodrift.
Men inden han kaster sig ud i investeringer, der blot skaffer plads til flere biler på motorvejene, og blot skaber nye køer, så kunne han jo starte med at annullere nedsættelsen af reg.afgiften, bremse de kommende meget store takststigninger i togtrafikken og hvad han ellers har gang i, der vil fremme bilismen.
Og nå ja, så kan jo give Vejdirektoratet besked om, at tænde for orienteringsskilte på motorvejene, som medvirker til at mindske trængslen. For nu at begynde i den lette ende. Er det for meget for langt?

  • 5
  • 3

Helge Lyck.
Nu kan det godt være at din Tesla fint kan køre på en 2,5 m bred vongbane, men det er jo også det der bliver tilbage til de øvrige vognbaner når de 3 vognbaner fordeles til 4. Så i stedet for 3 x 350 cm vognbaner kan vi få 3x250 cm +1x300 cm vognbaner.

En tidligere kollega har lige købt en SUV, Ford Edge, og den er 198 cm bred og 218 cm bred incl. spejle, så er der ikke langt til 250 cm uden LKA.
Max bredde for campingvogne er 250 cm.
Lastbiler har max bredde på 260 cm.

  • 1
  • 1

Michael Mortensen
Meget enig i den første del af dit indlæg, men så ”identificerer” du måske dig selv i den sidste del.
Hvis du kan spare 20-30% på kørestilen, så håber jeg, at du også er klar over, at der er andre i trafikken, sågar nogle der også gerne vil med over i krydset, - og jeg håber du forbliver bag lastbilen hele vejen og ikke rethaverisk vil statuere, at du syntes det er rigeligt med 90km/t i anden vognbane også.
Men hvis du ofte oplever, at blive overhalet højre om, så ligger problemet måske ikke hos dine medtrafikanter. – Med trængsel og ulykker til følge.

Omhandler din beskrivelse derimod kø-kørsel, hvor du konstant må se din sikkerhedsafstand til forankørende inddraget, så forstår jeg til fulde din irritation.

/Peter (+30år i trafikken uden bøde(r))

  • 1
  • 3

....har en bredde på 2438 mm hvilket er 62 milimeter mindre end 2500 mm, som vor gode og dygtige trafikminister kunne ønske at banerne på motorveje skulle indsnævres til .
Jeg udnævner ham derfor til "la la minister" :(

For selv om det teoretisk skulle kunne lade sig gøre så skal bilerne også kunne klemme sig sammen , når og hvis redningskøretøjer skal kunne frem.

  • 5
  • 1

Allan - sorry

Nuværende bredder regnet fra nødspor:

Nødspor, kørespor, kørespor, kørespor, kantbane, midterrabat

3,00m, 0,5m kantbane, 3,75 m, 3,75 m, 3,5 m, 0,5 m, 6,0 m

Forslag:

Nødspor, kørespor, kørespor, kørespor, kørespor, kantbane, midterrabat

3,00m incl. kantbane, 3,75 m, 3,0 m, 3,0 m, 2,5 m, 0,5 m, 5,25 m

  • 2
  • 0

Nu har du jo også tit ret travlt med at prale af, at du kører i gamle smadderkasser. Og hvis jeg husker rigtigt, er du automekaniker, så du laver vel også nogle af reparationerne selv?

Jeg er ikke automekaniker. Til gengæld kan jeg dog lave det meste selv, - - som en rigtig mand :-)
Så sent som i dag fik jeg igen en overrasket reaktion, da jeg fortalte at min til enhver tid synsklare bil er fra 1999.

Prale, - - moi? :-)

  • 1
  • 3

Nødspor, kørespor, kørespor, kørespor, kantbane, midterrabat

3,00m, 0,5m kantbane, 3,75 m, 3,75 m, 3,5 m, 0,5 m, 6,0 m

Forslag:

Nødspor, kørespor, kørespor, kørespor, kørespor, kantbane, midterrabat

3,00m incl. kantbane, 3,75 m, 3,0 m, 3,0 m, 2,5 m, 0,5 m, 5,25 m


Takker.

Med andre ord beholder det højre spor sin bredde, men de to andre spor må afgive noget bredde for at muliggøre det fjerde spor. Og resten henter man på bredde, som i dag er ubenyttet.

Så lastbilchaufførerne i det inderste spor kan være ligeglade, så længe de ikke overhaler.

Førere af biler med Lane Assist kan også være ligeglade, hvis deres Lane Assist ellers er opgaven voksen, og biler fra det smallere tredje spor ikke driver ud i fjerde spor.

Men almindelige bilister, der bare gerne vil uden om lastbilerne, skal til at koncentrere sig en tand mere, end de skulle før. Og de har ikke fået nogen teknologisk hjælp til dette.

  • 6
  • 0

Tavlerne gør det selvfølgelig ikke alene. De medvirker til at få trafikken til at glide lettere, når bilister kan afpasse farten efter de meddelelser, der gives via orienteringstavlerne, og det er vel ikke uden betydning?

  • 2
  • 0

købt en SUV, Ford Edge, og den er 198 cm bred og 218 cm bred incl. spejle

Denne type bil er tættere på en lastvogn, og har man behov for at køre i terræn og med tunge anhængere er det helt naturligt at være begrænset til lastvognsporet og overholde samme hastighedsgrænse på motorvejen. De skal helst ikke sammenlignes med personbiler eller definere behovet for vejbaner til disse. Faktisk ville det være befordrende for både klima, miljø og trafiksikkerhed, hvis man klassificerede biler efter deres højde, tyngdepunkt og kollisionszoner, således at visse livsstilsbiler og arbejdsbiler blev begrænset til inderbanen på motorveje.

  • 1
  • 2

Mads Aarup.
Ford Edge ligner ikke en lastvogn, selvom du vil sætte den i en ny kategori og du lige vil lave et nyt klassificationssystem for alle biler, og give mange af dem nye begrænsninger a.h.t. myldretid til/fra Kbh.

En Ford Mondeo er 212 cm bred incl spejle.
Mercedes E klasse er 207 cm bred incl. spejle.
Tesla S er 218 cm bred.
Tesla model 3 er ca 208 cm bred.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten