andre skriver

Transportminister åbner for at lade Femerns tunnelfabrik leve videre

Illustration: Femern A/S

Ifølge anlægsloven for Femern-forbindelsen skal den omkring fem mia. kroner dyre tunnelelementfabrik, der er ved at blive opført i Rødbyhavn, rives ned, når det sidste tunnelelement flyder ud af arbejdshavnen. Men nu åbner regeringen op for, at tunnelfabrikken kan få lov at bestå, fordi der både indenlands og udenlands er interesse i at udnytte fabrikkens størrelse og kapacitet. »Det står efterhånden klart for alle, at den her tunnelfabrik indeholder en lang række muligheder, som langt trumfer en nedrivning,« siger transportminister Trine Bramsen (S) således til Børsen. Hun ser både muligheder for at støbe tunnelelementer til den tredje Limfjordsforbindelse og en havnetunnel i København og har desuden fået henvendelser fra udenlandske ministerkolleger, der er interesserede i at produktionskapaciteten på Lolland. Ifølge Femern A/S kan man omlægge produktionen til andre formål en tunnelelementer - eksempelvis broelementer og fundamenter til kunstige øer. Før politikerne kan beslutte, hvad der skal ske, skal der dog laves nye forundersøgelser og findes en model for det fremtidige ejerskab.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Digital Trends 23. sep 2022 12:40 7
Nvidia: »Moores Lov er død«
via ars Technica 22. sep 2022 12:52
USA sætter rekord for solceller i 2021
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fabrikken kan måske hjælpe Femern-forbindelsens lidt anstrengte økonomi, hvis tunnelen kan stå som medejer. Ifølge tidligere artikler på ing.dk , får tunnelen svært ved at tjene sig hjem. 5 mia kr er mange penge for en fabrik, især når den står stille. En mindre del af udgiften kan tjenes hjem ved at sælge elementer til nye projekter.

Udlandet kan undgå at betale for en hel fabrik, og nøjes med at betale for produktionsprisen plus lidt profit og transport.

  • 6
  • 2

Hvem ejer fabrikken? Hvis det ligner SAS betyder underskud åbenbart ikke noget, for så kommer staten jo hvergang og redder selskabet.

  • 1
  • 10

Det var det samme som skete med Storebæltsbroen. Man startede projektet og så kunne man lige så godt også lave en Øresundsforbindelse. Der kommer nok også snart nogle nye beregninger på en Kattegat-forbindelse, HH-forbindelse, Als-forbindelse osv., hvor prisen kan sættes betydeligt ned.

  • 4
  • 4

Fabrikken kan måske hjælpe Femern-forbindelsens lidt anstrengte økonomi, hvis tunnelen kan stå som medejer.

Udgifter til tunnelfabrik er regnet med i Femernforbindelsens økonomi. Hvis fabriken kan genbruges, er det en ekstra indtægt.

Trods danske politikere også lige syntes Femernforbindelsen skulle betale 9 milliarder kroner for opgradering af jernbanen fra Ringsted til Rødby hvilket kommer mange andre end kyst-kyst-forbindelsens brugere til gavn, har forbindelsen en samfundsgevinst der giver den en intern forrentning på 5,5% for Danmarks vedkommende. Den er udregnet til at skulle betale sig selv tilbage over 38 år, men bygges til at holde 120 år. Og økonomien er udregnet på basis af en rente på 3%, hvilket er langt over hvad Staten har kunne låne til de sidste 10-15 år, også i dag.

Så, uddyb gerne hvori økonomien er anstrengt.

  • 7
  • 0

Det var det samme som skete med Storebæltsbroen. Man startede projektet og så kunne man lige så godt også lave en Øresundsforbindelse.

Vrøvl! Storebælts Østbros elementer blev lavet i Italien og samlet i Portugal. Storebælts Vestbros elementer blev lavet i Nyborg, på en fabrik der efterfølgende blev revet ned. Øresundstunnelen blev lavet i Nordhavn, på en fabrik der efterfølgende blev solgt til opbevaringssted for politiets beslaglagte ting og i dag bruges til events. Øresundsbroens elementer blev lavet på Kockums skibsværft i Malmö der i dag er ombygget til boligområde.

  • 10
  • 0

Den mest oplakte kunde er vel Femernsundtunnelen, det eneste problem er tidsplanen, det ser ud til at de to tunneller skal bygges samtidigt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten