Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Tørke fik den danske CO2-udledning til at stige 4 procent

Illustration: Bluemoose / CC BY-SA

Trods regeringens mål og ambitioner om det modsatte, så steg Danmarks udledning af drivhusgasser med 4 procent i 2018. Det viser en foreløbig indberetning fra Danmark til EU og FN, son Aarhus Universitet har udarbejdet. Stigningen skyldes ifølge Aarhus Universitet, at det har været ualmindeligt tørt i foråret og sommeren 2018, hvilket betød, at høsten blev en fjerdedel mindre, og der dermed var færre og mindre CO2-bindende rødder og halm, der blev pløjet i jorden. Derudover voksede skovene langsommere på grund af tørken. I alt steg den danske udledning til 54,5 mio. ton i 2018.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Jyllands-Posten 28. feb 2020 07:56 1
Sultne ænder skal redde Pakistan fra fødevarekrise
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Stigningen skyldes ifølge Aarhus Universitet, at det har været ualmindeligt tørt i foråret og sommeren 2018"

Fint, så kan regeringen jo tage æren for en mindre CO2-udledning i 2019 hvor det regnede hele året :-)

  • 12
  • 3

Nyheden indikerer for mig, at vi snarest bør i gang med en storstilet produktion af biokoks for opnåelse af en betydelig og langt mere stabil kulstofdeponering i især landmændenes dyrkningslag, hvorved især grovsandede jorde som de vestjyske bliver bedre til at holde på vand og næringsstoffer, så kulstofindbindingen i både afgrøden og rodnettet også øges, bl.a. fordi tørkeskader ikke nær så let opstår.

Selvom årsagen vist stadig er mindre velforklaret har måleresultater også indikeret, at addering af biokoks markant kan reducere markernes afgivelse af den ekstremt stærke klimagas N2O.

At adderingen af biokoks - grundet ekstrem bestandighed - kan foretages med mange års mellemrum (og i princippet blot én gang pr måske tusind år) harmonerer godt med - ligeledes kulstofopbyggende - reduceret jordbehandling, - som alternativ til dieselforbrugende og kulstofoxiderende årlig nedmuldning af organisk materiale, der næsten alt samme afgasses allerede det første år og dette endda delvist som CH4.

Det er bare nogle af mange opnåelige VE- og klima-fordele, der fortsat er mit sigte med forkoblet lavtemperaturforgasning på især exergetisk effekivt biomasseudnyttende og back-up-ydende (om- og nybyggede) centrale bio-kraftvarmeværker, med recirkulation af effektivt termsisk oprensede næringsstoffer og biokoks.

En anden stor og hidtil formentlig stærkt undervurderet klima-fordel af (også andre og især termiske) bioenergianlæg er undgået emission af metan fra især aldrende skove og ligeledes varigt forekommende organiske restproduktstrømme som overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre kommunale og industrielle restprodukter. Så kan det også bedre undgås at biomassen i stedet fortæres af voldsomt kulstoffrigivende, iskapperne sværtende, biodiversitetsreducerende og for dyr og mennesker livstruende naturbrande.

Men dygtige vindmølle-lobbyister, Ingeniørens redaktion, TV2 med m.fl., har desværre haft held til at overbevise et flertal af vore politikere om, at det er mere intelligent, at lukke de centrale kraftvarmeværker for i stedet primært at beslutte flere vindmølleparker. - Hvor jeg mener, at der – også af mange yderligere årsager, som jeg vil undlade at gentage her – nu snarere er hårdt brug for en god effektiv og ikke mindst godt samspildende ”VE-blanding”.

  • 4
  • 1

"""Man kan jo så bare stoppe med at fælde energitræ og fælde det i udlandet i stedet så forbedres co2-regnskabet markant for Danmark"""

Primært gavntræ, med brændsel som restprodukt, er det nok mere typisk og især her i DK.

Og det forholder sig så også bare lige omvendt, af det du iøvrigt nævner, hvis man overvejende holder sig til aldrende (begyndende CH4 emitterende) skove, hvori kulstofophobningen næsten er gået i stå og derudover benytter ligeledes ellers CH4-emitterende - i forvejen døde - organiske restproduktstrømme som overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div andre kommunale og og industrielle organniske restproduktstrømme. Ligesom især de centrale kraftvarmeværker kunne indrettes på samtidig produktion af biokoks, for opnåelse af en potentielt jordforbedrende og da selvforstærkende kulstofdeponering (jf. mit foregående indlæg) og hvorved, der bl.a. kan produceres mere halm og endnu mere bioenergi og biokoks, osv osv - så landmændene ad åre får brug for ramper/stiger for at komme op på deres mere frugtbare dyrkningslag :-).

Det er også oplagt at dyrke f.eks. flerårige - ligeledes kulstofdeponerende - energiafgrøder på bl.a. "udtagede" lavtbunds-marker, ligesom det er oplagt at få væsenttligt mere ud af "den samme" bio-masse ved at forskyde anvendelsen imod værker med høj elvirkningsgrad, så den sidste kul hurigt kan blive udfaset, og så der effektivt kan ydes back-up til billigere men fluktuerende VE.

For resten er store dele af den mest bæredygtigt opnåede importerede biomasse formentlig CO2e-negativ i oprindelses-landet (især fra aldrende og derfor mærkbart CH4-emitterende skove), ligesom man f.eks. i Australin synes at have noget biomasse, man burde overveje at "fyre af", af andre presserende årsager.

Og sådan er der så meget, der kan ses, eller ikke ses, gennem farvede briller (som mine egne :-)).

  • 2
  • 0

Primært beregnet som clickbait og tilfredsstillelse af dem der nu har fornøjelse af den slags.

Den korrekte overskrift skulle være :

Dansk co2 forbrug 4 % lavere end forventet.

Desværre giver det ikke nok klik :-|

M

Og så er det vist bedst at gå i flyverskjul ;-)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten