andre skriver

Tesla-batteri: Vindmølle-firma vil have endnu et

Illustration: Timothy Artman / Tesla

I første halvdel af 2018 indbragte Teslas enorme australske 100 MW/129 MWh batteri omkring 8,1 millioner euro. Primært ved at tilbyde frekvenskontrol på det australske elnet, som det er tilkoblet. Batteriet kostede 56 millioner euro og har været så driftssikkert, at Neoen, som ejer batteriet, nu planlægger at købe endnu et batteri på 20 MW/34 MWh.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Reuters 30. jul 2021 08:43 2
Russisk Nauka-modul er nu koblet på rumstation
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke det er på tide at regne lidt på tallene. Vi ser €56 millioner og kapaciteten 129 MWh (lagerkapacitet) Det skulle således koste 434 €/kWh. Sammenlignet med andet er det ikke billigt.

Hvis man så kikker lidt på formålet finder man følgende: The battery is often used to manage anomalies on the grid. (”often” viser sig at være 82 % af indtjeningen) Det lyder prisværdigt indtil man begynder at tænke over grunden til disse anomalies. Hvorfor pludseligt nu? Traditionel kraftforsyning – kul eller kernekraft – har det der mangler: Store roterende masser, der helt automatisk og derigennem gratis kan opfange pludselige ændringer i forbrugsmønstret. Dog ikke de mange strømstød der skyldes ustabilitet fra sol og vind.

Hvis den skyldige skal betale for at afhjælpe skaden betyder det at disse € 56 millioner skal betragtes som en del af udgiften til det Australske Energiewende og ikke sådan bare fejes ind under gulvtæppet.

  • 5
  • 17

Ved nærmere eftersyn viser det sig at de meget omtalte 100 MW er en storm i et fingerbøl. Eller mindre end 10 % af det et moderne kernekraftværk producerer 24-7 uden at have behov for "overskudsstrøm" til opladning.

  • 4
  • 10

De skyldige er vel dem der påstår at det er en god forretning og en ansvarlig investering.

Hvis du mener dyr infrastruktur med hvad 8-10års levetid(?) er ansvarlig produktion af energi(nej et batteri producerer ikke noget energi, men en af de mange fordyrende stykker infrastruktur sammen med overdimensionerede udlandsforbindelser og 2-3 gange VE produktionskapacitet for at levere samme produktion), vil jeg våge og påstå at man kan pege på dig som en af de skyldige.

Ansvarlig produktion af energi kunne vi have omstillet til for 30år siden, med flere EU lande som eksempel. Ja det var ansvarligt, men der kom jo nogle anti-videnskabstosser på gaden der siden har nydt godt af Nordsø olien uden at ligge lidt til side til en fond der også kunne give velfærd efter Nordsøen er suget tør. Men det skal jo lige toppes op med EUs dyreste el-system, fordi det er ansvarligt.

  • 4
  • 11

Jeg kan ikke rigtigt forstå det som andet end du skriver at det både er fornuftigt og ansvarligt? Ellers er sarkasmen godt nok svær at få øje på, hvis du skulle mene noget andet end du skriver.

Det fremgår så tydeligt, at det simpelthen ikke kan misforstås, at det var din stråmand om energiproducerende batterier, jeg ikke ville have hængende på mig.

Eller jo, det kan jo tydeligvis misforstås. Det har du lige bevist. Men jeg fatter stadig ikke, hvordan du bar dig ad. Var der alkohol involveret?

  • 5
  • 2

Hvis du mener dyr infrastruktur med hvad 8-10års levetid(?) er ansvarlig produktion af energi

Det er nok de færreste solcelle og vindmølle installationer der kun lever i 8-10 år.

(nej et batteri producerer ikke noget energi, men en af de mange fordyrende stykker infrastruktur

Det har du ret i, men i dette tilfælde er det meningen at de skal løse det samme opgave som massive klumper af roterende jern kan gøre. (hvilke jo heller ikke producerer nogen energi)

sammen med overdimensionerede udlandsforbindelser og 2-3 gange VE produktionskapacitet for at levere samme produktion), vil jeg våge og påstå at man kan pege på dig som en af de skyldige.

Der er ikke mange udlandsforbindelser til/fra Australien.

  • 5
  • 2

Det er nok de færreste solcelle og vindmølle installationer der kun lever i 8-10 år.

Stråmands argument. Du ved udmærket godt der bliver hentydet til batteriet debatten går på og nu det er gjort klart for dig, kan du jo svare på spørgsmålet om levetiden på sådan et er mere end 8-10år?

Det har du ret i, men i dette tilfælde er det meningen at de skal løse det samme opgave som massive klumper af roterende jern kan gøre. (hvilke jo heller ikke producerer nogen energi)

Øh så de store roterende metalklumper/generatorer producerer ikke noget energi. Den var alligevel ny her på ing.dk. Er det sådan en form for tossesnak for at "logikken" i dit argument går op?

Hvis vi nu holder fast i at generatorers formål faktisk er at producerer energi, passer mit(og Thorkils) argumentet så ikke med at batterier reelt kun er en udgift der kan tilskrives VE? Eller kan du finde på endnu flere usaglige postulater der burde resulterer i en udsmidning fra debatten?

Der er ikke mange udlandsforbindelser til/fra Australien.

Nej nu er Australien også noget større end Danmark, men for din skyld kan vi jo så kalde det udveklingsforbindelser som der dog er en del af i Australien, men alligevel ikke nok til at man ikke skal investerer i dyre batterier med yderst begrænset levetid i forhold til alt andet dyr infrastruktur et samfund investerer i.

  • 3
  • 9

Det fremgår så tydeligt, at det simpelthen ikke kan misforstås, at det var din stråmand om energiproducerende batterier, jeg ikke ville have hængende på mig.Eller jo, det kan jo tydeligvis misforstås. Det har du lige bevist. Men jeg fatter stadig ikke, hvordan du bar dig ad. Var der alkohol involveret?

Tja det er jo sådanset ikke en stråmand, men en understregning af at et batteri er et stykke dyr infrastruktur med begrænset levetid der ikke producerer noget energi/brugbart produkt for samfundet og dermed ikke er ansvarligt. Det er en lappeløsning på et problem opstået ud fra uansvarlig energiplanlægning.

En person der kalder det ansvarligt burde ikke blande sig i en energi debat, eller foregive sig at kunne genkende en stråmand i debatten. Det er sådan uansvarlig energiplanlægning opstår, så ja jeg holder helt bestemt fast i du gør dig skyldig i netop denne udvikling.

  • 3
  • 12

massive klumper af roterende jern

For at undgå misforståelser nævner jeg at disse massive klumper er turbiner og generatorer, der ikke findes ved solenergi og ved vindkraft. I Tyskland er man begyndt at have tilsvarende massive klumper. Ikke for at få elektricitet, men for at stabilisere nettet. Dette, sammen med meget andet, er en nødvendig ekstraomkostning ved det ambitiøse Energiewende. Frankrig, der har et helt anderledes stabilt net, har overvejet at afbryde forbindelsen til Tyskland. Ved meget følsomme anlæg haves noget tilsvarende for at opretholde forsyningen i den korte periode indtil nødstrømsgeneratorer overtager forsyningen.

  • 3
  • 5

Stråmands argument. Du ved udmærket godt der bliver hentydet til batteriet debatten går på og nu det er gjort klart for dig, kan du jo svare på spørgsmålet om levetiden på sådan et er mere end 8-10år?

Hvis strøm fra sol og vind og et antal batteri udskiftninger over 30 år er billigere end Akraft/fossiler, så er levetid og pris på enkelt komponenter irrelevant.

Øh så de store roterende metalklumper/generatorer producerer ikke noget energi. Den var alligevel ny her på ing.dk. Er det sådan en form for tossesnak for at "logikken" i dit argument går op?

Energi produktionen kommer fra afbrænding af fossiler, biomasse eller atomer.

De roterende jernklumper producerer ingen energi, de er kun et hjælpemiddel for at få varmen fra afbrænding konverteret til stabil strøm.

Tror du mig ikke ? Så sluk for afbrændingen og se hvor meget energi der kommer ud af jernklumpen.

  • 5
  • 2

Hvis man er i gang med sådan noget bør man kræve at vindmøllerne kan levere en vis minimumeffekt og de bør kun betales for den effekt der er brug for. Hvordan møllerne vil klare det er helt op til dem. De kan installere batterier eller reservekraftværker eller lave aftaler med andre leverandører, men alt i alt må det indgå i prisen for hele møllekraftværket, og dermed prisen for strømmen fra det. Når de bliver en væsentlig del af forsyningen, må man også kræve at de påtager sig de opgaver som de eksisterende kraftværker havde. Hvis det ønskes at de skal erstatte de eksisterende kraftværker, så må de også agere som kraftværker.

Da kablet til Bornholm blev afbrudt måtte de slukke møllerne og starte de almindelige kraftværker for at holde nettet stabilt. Det er jo absurd.

  • 4
  • 9

Tja det er jo sådanset ikke en stråmand, men en understregning af at et batteri er et stykke dyr infrastruktur med begrænset levetid der ikke producerer noget energi/brugbart produkt for samfundet og dermed ikke er ansvarligt.

Jeg må blot konstatere, at du ikke evner at læse og forstå de tekster, du svarer på. Og dermed bliver du igen og igen ved med at svare på noget andet, end der blev skrevet.

Dermed spilder du din tid, min tid og alle andre læseres tid. Så jeg hopper af her.

  • 9
  • 3

Diskussionen er misforstået, og det nok meningen. Som Ars skriver: "Rather than drawing from the battery system to supply normal energy demand, the battery is often used to manage anomalies on the grid"

Det primære formål er at batteriets effektelektronik støtter Australiens aldrende elnet med mange forskellige grid-services, i forlængelse af den styrke som møllernes effektelektronik gør, fx frekvensregulering. På milisekund-niveau giver disse funktioner (fra både møller og batteri) et mere stabilt elnet. Flere af funktionerne er ikke værdisat i det nuværende system, men det er på vej til at blive rettet. Det er bl.a når højspændingsnet og roterende jern svigter (som sker tit i Australien, især i batteriets nabostater) at batteriers frekvensstøtte kan række på tværs af stater : https://reneweconomy.com.au/households-can... som bygger på http://www.wattclarity.com.au/articles/201...

Batteriets energi kommer i anden række, men kan justere fra fuld ladestyrke til fuld afladestyrke på under et sekund, altså langt hurtigere end gasturbiner som kan tage adskillige minutter til at skrue op - tid der ofte ikke er for at holde kvalitetskravene. De gange roterende jern svigtede har batteriet været blandt de første til at levere energi så andre værker har tid til at skrue op. Dertil kommer at elforbruget svinger, og batterier kan udfylde huller på minutniveau og mindsker dermed at traditionelle værker skal køre med overkapacitet for at opfange svingene; energi som ellers ville gå til spilde som unødvendig køling. Resultatet er faldende elpriser til gavn for forbrugerne, og dermed øget samfundsværdi: https://reneweconomy.com.au/inside-the-tes...

For længerevarende energi-lager, har Australien flere større pumpekraftværker i støbeskeen - det største er en udvidelse af Snowy-vandkraftsystemet, som støttes af regeringen. Dertil kommer et større antal mindre batterier som dels står ved de store sol- og vind-kraftværker, dels i byområder.

Her er den artikel som Ars linker til : https://reneweconomy.com.au/revealed-true-...

  • 11
  • 1

Dermed spilder du din tid, min tid og alle andre læseres tid

Lige nøjagtigt. Rolf opfatter tilsyneladende ofte sig selv som dommer over hvem der må deltage i debatten på Ingeniøren og alle der er uenige med ham er altid skyldige i et eller andet. Hans evindelige personangreb og hans “Rasmus modsat” attitude har præcis den effekt, at den saglige debat dør ud og ingen gider bruge tid på dette forum længere hvilket virkelig er en skam. Jeg ser kun en vej ud af problemet: ignorer ham totalt.

  • 4
  • 0

Hvordan møllerne vil klare det er helt op til dem. De kan installere batterier eller reservekraftværker eller lave aftaler med andre leverandører, men alt i alt må det indgå i prisen for hele møllekraftværket, og dermed prisen for strømmen fra det. Når de bliver en væsentlig del af forsyningen, må man også kræve at de påtager sig de opgaver som de eksisterende kraftværker havde. Hvis det ønskes at de skal erstatte de eksisterende kraftværker, så må de også agere som kraftværker.

Det ville da være en meget sær og inffektivt overreguleret fordeling af arbejdsopgaverne. Vi kan bare lade arbejdskrafterne klare det når nu vi har et frit elmarked. Så skal der nok være operatører der ser en forretning i at købe el når prisen er i bund og lagre den (brintlager, termisk lager, pumped storrage m.m.), for at sælge den senere når prisen er høj.

  • 1
  • 1

Hvordan møllerne vil klare det er helt op til dem. De kan installere batterier eller reservekraftværker eller lave aftaler med andre leverandører, men alt i alt må det indgå i prisen for hele møllekraftværket, og dermed prisen for strømmen fra det.

Hvis vi som samfund har besluttet, at vi skal have strøm fra møller, er en evt. lagring en opgave, vi som samfund skal have klaret.

Hvis vi vil have opgaven klaret billigst muligt og mest kompetent, bør vi nok købe vores lagring hos en leverandør, der er ekspert i lagring. Ikke hos en leverandør, der er ekspert i vindmøller, for han vil nok alligevel bare købe lagringen hos nogle andre og score en fortjeneste som mellemhandler.

Er det her en ny variant af forestillingen om en "skyldig part", som Thorkil Søe også rodede sig ud i længere oppe i debatten?

  • 5
  • 1

Mon ikke det er på tide at regne lidt på tallene. Vi ser €56 millioner og kapaciteten 129 MWh (lagerkapacitet) Det skulle således koste 434 €/kWh. Sammenlignet med andet er det ikke billigt.

Undskyld men, tror du at batteriet er et engangsbatteri der ikke kan op- og aflades?

Traditionel kraftforsyning – kul eller kernekraft – har det der mangler: Store roterende masser, der helt automatisk og derigennem gratis kan opfange pludselige ændringer i forbrugsmønstret.

Dette er ikke korrekt. Traditionelle kraftværker har en stor roterende masse, der kan optage en del udsving og transienter i nettet... Men de kan ikke erstatte den frekvensrespons, som batterierne kan tilbyde og slet ikke gratis... Kraftværker kræver primær backup. Dvs. backup der er klar til at overtage produktionen inden for få sekunder hvis et kraftværk falder af nettet. Dvs. at kraftværket skal kører hele tiden, uden dog at producerer energi, eller som minimum have kapacitet til at skrue op for produktionen meget hurtigt. Det koster mange penge at have et kraftværk kørende i tomgang.

Der opsættes mange synkronkompensatorer, netop fordi det er billigere og mere driftssikkert end at have et kraftværk kørende i tomgang. Og dette gælder især i lavlastperioder hvor der ikke er brug for energien, men hvor kortslutningseffekten skal opretholdes i nettet.

Hvis ikke der bruges batterier (eller fleksibelt forbrug) til frekvensrespons, så er der en stor risiko for at hele nettet kollapser når flere større enheder falder af nettet inden for kort tid. En simpel kortslutning på en samleskinne kan medfører at et eller flere kraftværker falder af nettet pga. for lav frekvens og/eller underspænding, hvis udkoblingen af fejlen vare over 0,5-1 sekund. Alternativet er at man bruger endnu flere penge på primær reserve...

Husk! et forsyningsnet har brug for andet end MW og MVAr for at fungerer...

  • 9
  • 0

Hermed en stor pil op til ovenstående kommentar samt Thomas Gades kommentar.

Vi får ofte at vide, hvor ineffektive at vindmøller gør el-nettet på grund af varierende produktion af strøm.

Men, vindmøller må jo også reducere tabet i ledningerne, da strømmen ofte produceres lokalt, hvor den forbruges. Førhen, havde el-selskaberne store tab i ledninger, fordi kraftværkerne stod i stor afstand til forbrugsstederne. Og vindmøllernes effektelektronik, må også kunne være med til at holde netfrekvensen stabilt og stabilisere el-nettet, forudsat det blæser, men det kræver måske en anden styring end i dag.

Jeg tror at batterier til at stabilisere nettet altid har været en gevinst. Men tidligere, har det været økonomisk urentabelt, på grund af batterierne og anlæggets pris. Og det har også været svært at få batterier, der har været egnet, og i god kvalitet. At batterier så samtidigt kan gøre vindmøller mere rentable, må jo betragtes som ekstra plus.

  • 3
  • 1

En ældre artikel i ingeniøren fortæller at tabet fra produktion til strøm er på ca. 50%.

https://ing.dk/artikel/halvdelen-af-energi...

Har nogen et bud på, hvor stort tabet er, når strømmen produceres af vind?

Ofte er vindmøllerne tæt på forbrugsstedet - de ejers måske af virksomheder, der har et forholdsvis stort strømforbrug, og bruger energien tæt på møllen. Det betyder, at der er et meget mindre tab, når vinden blæser - da trækkes måske ingen strøm fra el-nettet, eller der produceres endda strøm til nærliggende boliger, hvilket er med til at reducere tabet.

Laves en totalregnskab, med både den strøm som møllerne leverer, og strømmen som elværkerne leverer, så tror jeg at den samlede effektivitet går op. Et tab på 50% er jo et stort tab, og det må blive drastisk reduceret, når der ikke skal leveres strøm til virksomheder i en stor del af tiden, som har deres egne møller.

  • 0
  • 3

Jeg har et spørgsmål: Hvor meget koster det energimæssigt, at udligne strømforbruget, når udligningen sker på et kraft-varmeværk? Vil den energi der skal ekstra produceres for udligningen, ikke bare havne i fjernvarmesystemet, og således blive effektiv udnyttet?

  • 0
  • 1

Antager vi, at vi har et moderne kraft-varmeværk, hvor der anvendes en varmepumpe, til at hæve temperaturen på fjernvarmevandet, således at strømproduktionen kan køre optimalt - kan vi så ikke bare "låne" strøm fra varmepumpen, når vi hurtigt har brug for mere energi, og derved lade varmepumpen fungere som "batteri"? Dette medfører naturligvis, at vi kortvarigt producere mindre varme til forbrugerne, men det vil forbrugerne sandsynligvis godt kunne leve med, at der er et mindre temperaturfald, når der pludseligt kræves mere energi. Dette er kun kortvarigt, indtil der fyres op.

Med andre ord: Vi kan bruge kraftvarmeværkerne som batteri, til at stabilisere nettet, ved at regulere varmeproduktionen kortvarigt ned - i praksis ved at tage strømmen fra varmepumpen til varmeproduktionen, til at regulere elproduktion med.

Alt i alt, opnår vi større energieffektivitet, fordi vi installerer en varmepumpe. Og vi opnår, at kunne udkompensere ulempen ved vindmøllernes varierende strømproduktion.

  • 0
  • 0

En ældre artikel i ingeniøren fortæller at tabet fra produktion til strøm er på ca. 50%.https://ing.dk/artikel/halvdelen-af-energi... nogen et bud på, hvor stort tabet er, når strømmen produceres af vind?

I dit link er der tale om tabet fra energi til el i stikkontakten. Hvis man udelukkende ser på eltabet, vil det naturligvis se anderledes ud...

Typisk er tabet i transmissionsnettet 2-3 % og i distributionsnettet er tabet typisk 4-6 %...

  • 7
  • 0

I dit link er der tale om tabet fra energi til el i stikkontakten. Hvis man udelukkende ser på eltabet, vil det naturligvis se anderledes ud...

Typisk er tabet i transmissionsnettet 2-3 % og i distributionsnettet er tabet typisk 4-6 %...

Men, er det netop ikke tabet fra omsætningen af energi, og til el i stikkontakten, som er relevant? Det er korrekt, at vi derved også medtager tabet, ved at ikke anvende energi til fjernvarme. Under alle omstændigheder, er det et tab, og den tabte energi havner hos fuglene.

Hvis vi kun behøver at producere den halve strøm, behøver vi også kun den halve mængde kul/naturgas.

Og vi lukker derfor mindre energi ud til fuglene, når vi producerer en stor del af energien ved hjælp af vindmøller.

  • 0
  • 3

Men, er det netop ikke tabet fra omsætningen af energi, og til el i stikkontakten, som er relevant? Det er korrekt, at vi derved også medtager tabet, ved at ikke anvende energi til fjernvarme. Under alle omstændigheder, er det et tab, og den tabte energi havner hos fuglene.

Jeg springer lige til Michael Rangårds undsætning - tror jeg nok.

Jens, du startede med at tale om, at distributionstabet vil være mindre, jo tættere vindmøllerne står på forbrugerne. For at sætte tal på tabet, finder du et link med et tab på 50%.

Du får så forklaret, at hovedparten af dine 50% kommer fra konverteringen fra varmeenergi til elektrisk energi - ikke fra distributionstab. Dermed er de 50% et helt ubrugeligt tal, hvis man skal opgøre fordelen ved at have vindmøllerne tæt på forbrugerne.

Dermed skulle man tro, at sagen var opklaret, og at du forstod det. Men dit nyeste indlæg gør mig egentlig bare paf. Jeg har opgivet at forstå, hvor kæden hopper af for dig, og dermed kan jeg heller ikke hjælpe med at sætte den på plads. Men jeg vil anbefale dig igen at tænke over, hvad det egentlig var, du ville sige med de 50%.

  • 5
  • 0

Det må vel så også gælde for en vindmøllepark.

Det er nok ikke helt det samme - hvis et kraftværk falder ud, så er det en stor energi, i forhold til hvis en enkelt vindmølle falder ud.

Derimod kan vinden holde op med at blæse med kort varsel. Og trafo stationer, kabler osv. kan koble pludseligt ud.

Ofte, er i øvrigt tendens til at vinden begynder at blæse ved spisetid - så vindmønsteret passer godt til forbrugsmønsteret. Men ingen regel uden undtagelser.

  • 0
  • 1

Der opsættes mange synkronkompensatorer, netop fordi det er billigere og mere driftssikkert end at have et kraftværk kørende i tomgang. Og dette gælder især i lavlastperioder hvor der ikke er brug for energien, men hvor kortslutningseffekten skal opretholdes i nettet.

Her er lidt mere om de gammelkendte synkronkompensatorer (store roterende metalklumper/generatorer som ikke producerer noget energi), selvom SVC og STATCOM er billigere : http://www.think-grid.org/synchronous-cond... Opgradering af tyndt el-net med 600 MVA syncon : https://reneweconomy.com.au/victorias-larg...

Både ABB, Siemens, GE m.fl har dem til salg. Såvidt jeg kan se giver de højere effekt og næsten ingen energi, sammenlignet med batterier. Det er forskellige redskaber til forskellige situationer.

  • 2
  • 0

Alle de fremførte argumenter om vindmøller og solceller og batterisystem, er så farvede med de lysserøde briller, at sandheden og den kritiske sans er forduftet.

En debattør påstår at vindmøller kan skrue op og ned for effekten. Hvordan skruer man op for effekten, når det ikke blæser?

En debattør skriver at vindmøller med gasturbiner er den billigste løsning. Gasturbiner lukker store mængder CO2 ud, og det skal vi vidst undgå. Hvad hvis gassen kommer via Nordstream 2 og er russisk? Hvad koster samme løsning, vind og gas, med CO2 opsamling og behandling. Er det så billigere end atomkraftværker?

En debattør mener at vinden ofte blæser om aftenen og at det harmonerer med forbrugs profilen. Det er bare rent nonsens, og et hvert opslag på energinet.dk viser at det ikke har gang på jorden.

Mon ikke begejstringen for vindmøller, har vredet virkelighedsopfattelsen lidt?

  • 0
  • 6

Leverede Danmarks godt 5500 vindmøller 59MW ind på el-nettet, ifølge energinet.dk Vil nogle af de ærede debattører, forklarer hvordan vi "skruer op" for effekten?

Samtidig leverer vores kraftværker 2362 MW, ved afbrænding af fossile brændsler og biomasse. Vil nogen beregne størrelsen, og prisen, på batteriet der skal levere Danmarks energi i dette døgn.

Når nej, vi køber bare strømmen i udlandet, den er altid billigst og til rådighed.

Intet må rokke ved vores beslutning om at vind er bedst, sol er godt og atomkraft er dyrt, dårligt og farligt.

Vi kan ikke engang få en seriøs debat om det!

Tjernobyl, Fukushima, Three Mile Island. Millioner af døde. Svenske atomvåbenplaner. Atomaffald. Mutanter og døde fisk.

Så nu har jeg nævnt det, kan vi så ikke komme videre?

  • 0
  • 6

En debattør mener at vinden ofte blæser om aftenen og at det harmonerer med forbrugs profilen. Det er bare rent nonsens, og et hvert opslag på energinet.dk viser at det ikke har gang på jorden.

Nja, der står "ved spisetid" som i princippet kunne være morgen, middag og aften. Men der menes formentlig kl 18, og det er ikke helt skævt. Om sommeren er vinden ofte drevet af den lokale temperaturforskel mellem land og hav; om dagen stiger luften fra det solvarme land og trækker den kølige havluft ind over kysten, hvor de fleste møller står; dermed er vinden stærkest hen på eftermiddagen. Rækkefølgen er : 1 sol opvarmer land 2 land opvarmer luft 3 luft stiger 4 ny luft trækkes ind fra havet (som blir kystvind) Dén rækkefølge tager tid så vindens maksimum sker midt på eftermiddagen, og varer til hen på aftenen. (om natten går det den modsatte vej)

Om vinteren har solvarmen ikke betydning for vinden, men der er det de store vejrsystemer (bl.a havets) der tæller, og giver mere vind end om sommeren. Efterhånden som vi får mere sol og batterier kompenseres de vindfattige perioder i nogen grad. Og vi kan undgå ganske meget russisk gas ved at have fleksibelt forbrug så vi ikke buldrer løs med varmepumpe og elbil-opladning når vi kommer hjem fra job sidst på eftermiddagen, men gør det til frokost når solen er rigelig, eller om natten når øvrigt forbrug er lavt. Det er ikke perfekt hverken enkeltvist eller tilsammen, men det er store skridt i den rigtige retning. Om 20 år ser verden anderledes ud, og så udvikler vi systemet fra dét stadie.

Energinet.dk viser iøvrigt øjebliksbilleder, ikke grafer. Så "ethvert opslag" kan vise hvadsomhelst. Man kan lave diagrammer der viser forbrug pr. time for hele året, eksempel her https://www.researchgate.net/figure/Monthl... Jeg kunne ikke lige finde for Danmark, hverken forbrug eller vindproduktion, men data findes og kan vises af dem der gider.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten