andre skriver

Sveriges blå blok står til at vinde valg: Vil have mere atomkraft

Den nye svenske blå blok bestående af fire partier, der lige nu står til at få mere end halvdelen af stemmerne ved valget den 11. september, vil bekæmpe høje elpriser og klimakrise med atomkraft. Det skriver Information. »En regering ledet af Moderaterne vil bakke fuldt op om atomkraften,« lyder det fra Moderaterne, som står til at få 70 mandater, og hvis leder Ulf Kristersson går efter at blive statsminister. Ifølge professor emeritus i energiplanlægning ved Lunds Universitet, Thomas B. Johansson, er diskussionen om mere atomkraft i Sverige kørt af sporet, fordi de blå partier medgiver, at konventionel atomkraft er for dyr, og at små modulære reaktorer (SMR) derfor fremhæves som en løsning, selvom de tidligst vil være kommercielt tilgængelige om mindst ti år.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Reuters 3. feb 2023 13:12 3
Pentagon: Kinesisk spion-ballon flyver over USA
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"......selvom de tidligst vil være kommercielt tilgængelige om mindst ti år."

Klimamæssigt er det meget snart, sammenlignet med Indien, med 1.370.000.000 mennesker, vil være CO2-neutral om 38 år. Et mål så langt ude i fremtiden, det klimamæssigt næsten er ligegyldigt. En "vision" Indiens president Narendra Modi fik stor ros for af Mette Frederiksen. I 2060 er Modi 109 år gammel.

  • 12
  • 6

Det bliver spændende at se om de mener det og sætter gang i 10-15 GW, eller om de bare opføre et par reaktorere for at gøre stemmerne glade...

Der bliver brug for meget strøm hvis den grønne omstilling skal gennemføres...

  • 31
  • 1

Det lyder meget som valgflæsk - men hvis de virkelig mener det, er det da positivt, hvis altså ikke pengene skal gå fra “rigtig” VE, hvor man jo kan købe en del mere (og hurtigere) CO2-reduktion for hver krone.

  • 27
  • 7

Det er bare en undskyldning for ikke at ville investere i den grønne omstilling med henvisning til et Columbus æg, der er klar om flere valgperioder

svenskerne ser p.t. ud til at være i gang med de indledende knæbøjninger:

Svenske Vattenfall undersøger muligheden for SMR ved Ringhals

De to reaktorer i Ringhals, der blev lukket i utide, kan alligevel gøre gavn: de kan erstattes af nye reaktorer inden for den eksisterende lovgivning. Dertil kommer, at der allerede er en netinfrastruktur på plads, der gør tilslutning af ny elproduktion lettere

http://reo.dk/wp-content/uploads/kort-nyt-...

  • 9
  • 13

Det lyder mistænkeligt meget som gør ingenting politik.

Simpel populisme. Folk er pis'd off i Sverige som i alle andre steder i Europa, over de aktuelt høje elpriser, og mange har bildt hinanden ind, på det sidste, at atomkraft kan løse problemet nærmest fra i morgen.

Den dag de første nye atomkraftværker kan være driftklar i Sverige, er gaskrisen og de høje elpriser for længst fortid. Atomkraftværkerne, SMR eller ej, kommer i stedet til at kæmpe med elpriser, langt under deres marginalpris, og vil med al sandsynlighed enten blive lukket i utide, eller holdt i live af de svenske skatteydere, hvis de da nogensinde bliver bygget.

  • 38
  • 11

Det lyder meget som valgflæsk - men hvis de virkelig mener det, er det da positivt, hvis altså ikke pengene skal gå fra “rigtig” VE, hvor man jo kan købe en del mere (og hurtigere) CO2-reduktion for hver krone.

Det er det samme valgflæsk vi vil se herhjemme fra Nye Borgerlige uredelige propagandamaskine - det er rent og skær leflen med et teknisk emner for folk som har ondt i økonomien og ikek forstår det som politikerne lover - det har nul realpolitisk chance i Sverige.

Nærmeste og nyeste bud på økonomien er Tjekkiets ønske om ca. 1.2GW Atomkraft. Den kommer til at koste i omegenen af 60 mia kr/GW hvis man medregner contingencies, det vil tage mindst 14 år (2036), det kræver 100% finansiering via massive statsstøttede lån, som skal løbe i 60 år, med rente under markedsvilkår. Til sidst skal staten skal garantere at aftage al produktion i 60 år, og forsikre værket imod politisk intevention og lukning.

Reelt er det et statsejet, og statsfinansieret værk - hvor den eneste risiko er hvor meget budgetttet skrider og hvad der mangler i tilkøb - og det bliver ret dyrt.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA...

Denne sag vedrører statsstøtte til opførelse og drift af et nyt atomkraftværk ved Dukovany med en kapacitet på op til 1 200 MW. Den retsakt, der ligger til grund for projektet, er lov om foranstaltninger til omstilling af Den Tjekkiske Republik til en lavemissionsenergisektor, som blev vedtaget i september 2021.

Foranstaltningen indeholder tre former for støtte:

et statsligt lån (tilbagebetalingspligtig finansiel støtte) med en lav rente, som vil dække næsten 100 % af anlægsomkostningerne

en aftagerkontrakt i form af en elkøbsaftale mellem støttemodtageren og et special purpose vehicle (SPV), der ejes og forvaltes af den tjekkiske regering, hvorved SPV'en forpligter sig til at købe al den elektricitet, som støttemodtageren producerer, til en fast pris i 60 år. SPV'en vil på sin side sælge al elektriciteten til engrosmarkedet

en beskyttelsesordning for investorer mod ændringer af loven eller politikken i hele investeringsperioden.

Støttemodtageren er en enhed benævnt »Elektrárna Dukovany II« (EDU II), hvis eneste aktionær er ČEZ. EDU II vil være modtager af lånet, drive atomkraftværket, være aftalepart i aftagerkontrakten med SPV'en og være omfattet af beskyttelsesordningen.

Formålet med foranstaltningen er at dække den energimangel, der forventes at være i 2030-2040 som følge af dekommissioneringen af de forældede atom- og kulkraftværker i Tjekkiet.

Hovedformålet er at garantere forsynings- sikkerhed, dekarbonisering og diversificering af energikilderne.

Tjekkiet agter at tage det nybyggede atomkraftværk i brug i 2036. Det samlede finansieringsbehov for gennemførelsen af projektet anslås i øjeblikket til 7,74 mia. EUR (i 2020-priser) og vil blive finansieret med 0,18 mia. EUR i kapital fra CEZ og 7,56 mia. EUR via lånet fra staten.

I Sverige med så mange bedre alternativer er det helt aldeles absurd at tænke sig. Så der er artiklen rigtig - Konventionel Gen-III er alt for dyr - men man kan lefle for vælgerne med lovprisninger og uvederhæftelige løfter og billig ren energi via SMR som ikke findes endnu.

HVis nogen fra AJT-kirken fortsat skulle påstå at Atomkraft kan bygges på 5 år uden statsstøtte, hvis man vælger Koreansk værk (som er planen her), så er man så uredelig at man burde skamme sig.

  • 30
  • 5

Å gå inn for utbygging av atomkraft er den smarteste måten å forsinke utbyggingen av sol og vind . Utbygging av sol og vind vil vise at dette kan fungere utmerket med stabil og sikker strømforsyning og billig strøm. Det er nok dette Moderaterna ønsker å oppnå med sin kjernekraftoffensiv.

Hvorfor Moderaterna ønsker dette er en gåte. Et slags maktspill?

Sverige har i motsetning til mange andre land mye vannkraft, så strømbalansen har de lite problem med.

På den andre siden skjønner jeg at Moderateerna satser hardt nå. I løpet av et år eller to vil Tyskland vise at et system med mest sol og vind og gasskraftverk til balanse vil takle strømsituasjonen utmerket. I løpet av få år vil hydrogen erstatte naturgassen og systemet vil være 100% fornybart. En skremmende fremtid for mange!

  • 20
  • 6

Sverige har 6 slukkede reaktorer og mindst 2 af dem kan " bare" genstartes.

Selv de anlæg hvor man i sin iver efter at ødelægge, har skåret vitale dele i småstykker, kan det betale sig at genopbygge.

Eksisterende kraftværkers grunde er langt hvor de nu engang ligger fordi der er køling fra havet, der er stadig kabler ført frem, der er en havn og der er infrastruktur.

Hvis Blå Blok, mener det seriøst, så genstarter de disse 6 først.

Hvis Danmark mener sin " Grønne omstilling" seriøst, så hjælper vi Svenskerne med genopbygninge, og lader som minimum være med at sabotere indsatsen politisk.

  • 14
  • 24

Kan ikke vise os de beregninger, hvorfra du udleder, at det kan betale sig at genopbygge?

Betale sig - i forhold til hvad?

Jeg tror ærligt talt ikke, at svenskerne er så ubegavede, at de har slagtet deres guldkalv - tværtimod har lukningerne jo netop været økonomisk betingede

  • 24
  • 5

Reelt er det et statsejet, og statsfinansieret værk - hvor den eneste risiko er hvor meget budgetttet skrider og hvad der mangler i tilkøb - og det bliver ret dyrt.

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA...

Ved ikke lige hvad der skete for linket - prøver igen:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA...

Og så kan man jo påpege hvorfor det skal statsfinansieres 100% - og hvorfor det i Sverige ikke har en chance:

n addition, the Czech authorities envisaged using direct subsidies or public low-interest loans for the construction of a generation installation. Investment aid from the State budget or EU funds was considered as a secure and strong incentive for the realisation of a specific project allowing reasonable return on investment. Czechia also stresses that in 2014, a tender for the completion of the Temelín nuclear power plant was cancelled specifically due to the fact that there was no guarantee of return on investment. Support in the form of a loan also reduces the cost of financing and is therefore considered suitable for the development of nuclear investments

De leger også med RAB modellen, hvor støtten betales før værket er færdigt, ligesom Sizewell i England.

  • 17
  • 0

Nærmeste og nyeste bud på økonomien er Tjekkiets ønske om ca. 1.2GW Atomkraft. Den kommer til at koste i omegenen af 60 mia kr/GW hvis man medregner contingencies, det vil tage mindst 14 år (2036), det kræver 100% finansiering via massive statsstøttede lån, som skal løbe i 60 år, med rente under markedsvilkår. Til sidst skal staten skal garantere at aftage al produktion i 60 år, og forsikre værket imod politisk intevention og lukning.

Reelt er det et statsejet, og statsfinansieret værk - hvor den eneste risiko er hvor meget budgetttet skrider og hvad der mangler i tilkøb - og det bliver ret dyrt.

Tjekkiet er et eksempel. I 2014 opgav de at udvide deres største KK-værk (Temelin). Deres energiselskabsdirektør udtalte dengang, at med de nuværende markedspriser på el, var det umuligt at gøre KK rentabelt: "While originally the project was fully economically feasible given the market price of electricity and other factors, today all investments into power plants, which revenues depend on sales of electricity in the free market, are threatened." https://www.neimagazine.com/news/newscez-c... I 2020 offentliggjorde cez alligevel nye planer for et tjekkisk udbud af KK. Men denne gang havde man allerede indtænkt modtrækket imod de lave markedspriser på el: "Havlicek stressed it could reduce the energy purchase prices. "In case this would help [to decrease] the purchase price, the state is ready to finance the construction by 100%," the minister said, adding that the project could thus enjoy a lower interest rate. " https://www.intellinews.com/china-to-be-ex...

  • 18
  • 0

Hvorfor Moderaterna ønsker dette er en gåte. Et slags maktspill?

Nok det samme som når Nye Borgerlige i Danmark konstant kræver at atomkraft skal indgå i den offentlige energiplanlægning, uden at komme med nogle konkrete planer om hvordan det skal foregå og hvem der skal betale regningen... De kan hente stemmer fra alle dem der er blevet overbevist om at der ikke findes nogen redning uden atomkraft, samt fra dem der mener at alt det her med den grønne omstilling er noget som kineserne har fundet på og at tosseriet nok er overstået om et par år...

Så længe der ikke kommer nogle konkrete planer, med en betydende andel atomkraft der kan gøre en reel forskel i den grønne omstilling og nogle faktiske økonomiske betragtninger, så er det bare nogen der forsøger at lukke munden på befolkningen...

  • 20
  • 4

"Sweden's main political parties struck a deal on nuclear power in 2016, agreeing that six existing reactors could continue to operate and that up to 10 new reactors could be built at existing sites."

Så undersøger de jo nok først med 2 SMR reaktorer om SMR teknologien nu også bliver så billig som de indledende undersøgelser viser.

Vi har jo før set, en ting er en kalkulation på papiret noget andet er de reelle omkostninger.

Sikkert er det dog at, Sverige fortsat ønsker A-kraft som en vigtig og betydende del af deres energisetup.

  • 4
  • 1

Så sol og vind er en stabil strømforsyning? Hvordan er du kommet frem til det?. Det fungerer kun hvis der er en grundlast til stede. Uden den er det alt andet end stabilt. Og det er kun billigt så frem grundlasten / backupen også er billig.

Grundlast fungerer ikke ret godt i samarbejde sol og vind... Det der er brug for er hurtig regulerende kapacitet som fleksibelt forbrug, vandkraft eller biogas/masse hvor der er en stor fordel ved at kunne slukke for produktionen når der er rigeligt med sol og vind... Atomkraft er der imod værdiløst uden nogen til at køre lastfølge og stå backup...

  • 23
  • 6

Det der er brug for er hurtig regulerende kapacitet som fleksibelt forbrug, vandkraft eller biogas/masse hvor der er en stor fordel ved at kunne slukke for produktionen når der er rigeligt med sol og vind...

Og mest gasskraftverk som kan yte effekt i løpet av sekunder og der naturgassen erstattes av hydrogen innen få år. Og der anleggskostnadene er en brøkdel av for eksempel kullkraftverk og atomkraft og også behovet for betjening er en brøkdel (arbeidskraft til drift). Kraften produseres av gassturbiner basert på dagens tubofanmotorer som produseres i tusentall. Virkningsgraden er også høy på 40 +%.

Disse verkene kan plasseres hvor som helst da de ikke er avhengig av vannkjøling, null forurensning (CCS innen naturgassen er erstattet av hydrogen) og ingen støy (de er pakket inn). I verste fall kan eksosgassene brukes til fjernvarme slik at virkningsgraden nærmer seg 100%.

Legg så til svære batteripakker knyttet til sol og vindkraftverk og høy kapasitetsfaktor for vind (på høyde mat atomkraftanleggene i Frankrike), så er sikker, stabil og billig kraft garantert i Europa de neste tiår!

  • 20
  • 1

Det må være fantastisk at kunne forudse fremtiden så præcist. Har du også næste uges lotto tal?

Er det helt umuligt for dig at forudse at eksempelvis vores 400.000 danske gasfyr vil være fortid om 15 år, efter som der ikke længere er tilladelser at installere nye, og at flere andre lande gør lignende ting?

Er det helt umuligt for dig at forudse at rigtig mange forbrug omlægges hastigt til andre kilder, allerede nu, ganske enkelt p.g.a. de skyhøje priser, eller forventer du at folk og virksomheder bare accepterer priserne, og fortsætter uændret 20 år ud i fremtiden?

Er det helt umuligt for dig at forudse at de LNG-terminaler, man allerede er i fuld gang med at udbygge, øger udbuddet af gas, længe inden Svenskerne kan idriftsætte et nyt atomkraftværk?

Er det helt umuligt for dig at forudse hvor meget det øger gasudbuddet, når Tyrafeltet genindsættes i drift næste år?

Er det helt umuligt for dig at forudse hvor meget det øger gasudbuddet, at biogas, som er vokset fra 10% til 30% i Danmark på kun 3 år, og som nu for alvår har kronede dage i hele Europa pga gaskrisen, vil øge gasudbuddet i de kommende år?

Hvis ikke, burde det heller ikke være umuligt for dig at forudse at den europæiske afhængighed af russisk gas, vil være fortid, længe inden Svenskerne kan nå at installere et nyt atomkraftværk, og vi vil være tilbage i et marked, der minder om det vi havde i årene 2012-2020.

Efterspørgslen på el vil stige, ja, men det vil udbuddet af sol- og vindmøllestrøm så sandelig også. Det er ikke bare noget jeg forudsiger, men noget der allerede er fastlagt i både EU's og de nationale energiplaner.

Disse planer udvides konstant i den ambitiøse retning, senest med udvidelsen af Bornholm fra 2 til 3 GW, hvormed denne, ellers ret ambitiøse forudsigelse, allerede er bagud med 1 GW ift for en uge siden.

  • 24
  • 3

Så sol og vind er en stabil strømforsyning? Hvordan er du kommet frem til det?. Det fungerer kun hvis der er en grundlast til stede. Uden den er det alt andet end stabilt. Og det er kun billigt så frem grundlasten / backupen også er billig.

@ Lars

IEA har en forskel på 3-5 $/MWh for vind og vind inkl eksternaliteter. Frauenhofer angiver ca 3% dvs i samme interval. Dvs. der er stadig minimum 25-30 $/MWh eller 20-30 % op til ny atomkraft p.t. og med implementeringen af allerede besluttede og igangsatte VE projekter, så mere end tredobles forskellen.

  • 16
  • 0

Tjekkiet er et eksempel. I 2014 opgav de at udvide deres største KK-værk (Temelin). Deres energiselskabsdirektør udtalte dengang, at med de nuværende markedspriser på el, var det umuligt at gøre KK rentabelt:

Nu er rentabilitet måske ikke længere den eneste faktor... stabilitet er nok røget væsentlig højere op på listen.

Dengang var det ikke rentabelt pga. uanede mængder gas fra Rusland. Uanset om vi får "uanede" mængder fra Thyra og LNG etc. i fremtiden, så presser den grønne omstilling jo seriøst på at gassen skal blive i jorden. Derfor bliver alternativ stabiliserende energi produktion langt mere interessant og dermed mere rentabel.

  • 2
  • 19

Derfor bliver alternativ stabiliserende energi produktion langt mere interessant og dermed mere rentabel.

Kraftproduksjon som går 100% døgnet rundt og året rundt er veldig stabilt. Faktisk så stabilt at det er fullstendig uten fleksibilitet. Vind og sol behøver fleksibel energi i tillegg til seg selv. Det ideelle er gasskraftverk som går på hydrogen (produsert av vind od sol og lagret billig, sikkert og langtidig i saltgruver). Mer komplisert enn dette er det ikke!

  • 16
  • 0

Mer komplisert enn dette er det ikke!

Skrevet på en debat side... så tror jeg på at det ikke er mere kompliceret. Men i virkeligheden så har det vist sig at være langt mere kompliceret at have en stabil energi, uden brug af fossile brændsler.

Forsyningssikkerhedsmæssigt så vil jeg nok foretrække at vi bruger noget som findes, og hvor det ikke kræver nyudvikling af helt nye teknologier at skalere det op og distribuere det. Er brint der nu? Toyota synes det.... som de eneste bilfabrikanter.

Iøvrigt er det ikke korrekt at A-Kraft ikke kan køre variabel last. Det viste jeg i en link tidligere i diskussionen.

Og desuden så er produceret strøm, produceret strøm som kan bruges til PtX (brint og polymer fremstilling etc.) uanset hvordan den er fremstillet.

Så hvorfor kan A-kraft ikke køre som stabil grund drift, og vind/sol/vand bruges til at tilføje energi til PtX produktion hvis der er større mængder i overskud?

  • 3
  • 23

Så hvorfor kan A-kraft ikke køre som stabil grund drift, og vind/sol/vand bruges til at tilføje energi til PtX produktion hvis der er større mængder i overskud?

Det kan akraft også. Der er dog den hage ved det at værkerne dagligt skal melde ind til Nordpol eller Energinet med et bud på til hvilken pris de kan levere hvor meget strøm. Energinet tager dagens bud fra den lave ende indtil de når den mængde de estimerer skal produceres den næste tidsperiode og alle leverandører får den pris den dyreste valgte producent angav. Kun de valgte leverandører leverer.

Akraftværket leveret altså kun hvis de matcher periodens dyreste pris og står ellers stille.

Hvis man kan få økonomi i at køre et akraftværk under de vilkår er der intet problem.

  • 26
  • 1

Akraftværket leveret altså kun hvis de matcher periodens dyreste pris og står ellers stille.

Hvis man kan få økonomi i at køre et akraftværk under de vilkår er der intet problem.

Nu er det vist ved at gå op for beslutningstagere at måden Nordpol prissætter på ikke nødvendigvis er til samfundets bedste.

Så mon ikke der sker en ændring her, så levererings kvalitet kommer til at vægte højere, og at den dyreste løsning ikke alene kommer til at fastsætte prisen for alle leverandører?

  • 2
  • 16

Så hvordan mener du det liberaliserede elmarked skulle virke?

Hmm... anderledes end det gør nu kunne være et svar?

Man kunne jo forestille sig at prisen blev et eller andet gennemsnitsagtigt af alle leverandører der er nødvendige for at opretholde en stabil drift, og at der så laves en (variabel) fordelings nøgle for hvordan indtægterne skal fordeles til levandørerne.

Så vil de leverandører der beviseligt har højere omkostninger, kunne få en større andel og dem som har mindre omkostninger en mindre andel, således alle får en fortjeneste som procentvis er i nogenlunde samme størrelsesorden.

Fordelingsnøglen vil også kunne justeres efter stabilitets kriterier, hvor grøn energien er etc.

Men der er sikkert mange måder det kan ændres på.

  • 2
  • 19

Stabilitets kriterier, Ha ha ha Kim så har atomkraft jo tabt på forhånde. se Frankrig, Tyskland, Finland..

Sol og vind er det mest stabile vi kender her på kloden. Vi ved hvornår solen går op, og vi ved med 100% sikkerhed at det nok skal begynde at blæse. dertil kommer at det er 100% gratis..

  • 13
  • 2

så det må jo være hurtig regulering der belønnes frem for konstant produktion (der vel ikke kan kaldes for stabiliserende?)

Hvis man kan regulere hurtigt, så er det selvf. en fordel. Det har man kunnet med de fossile værker.

Det kan man også, dog lidt langsommere, med A-kraft (30 minutter).

Men selvom man ikke kunne, så kan man vel istedet løse opgaven ved at lave variabel last... altså hvis der er overproduktion, så aftage mere af energien til f.eks. PtX. Det er ikke anderledes end argumentet ved ren sol/vind hvor man ønsker at lagre i form af PtX til senere.

Jeg foreslår bare at PtX måske mere fokuserer på polymer produktion og måske flydende brændstoffer til køretøjer (kunne være brint som foreslået eller syntetisk fuel), og at det løftes i højere grad af de ustabile energi producenter.

  • 1
  • 14

Men selvom man ikke kunne, så kan man vel istedet løse opgaven ved at lave variabel last... altså hvis der er overproduktion, så aftage mere af energien til f.eks. PtX. Det er ikke anderledes end argumentet ved ren sol/vind hvor man ønsker at lagre i form af PtX til senere.

Ja, og det forventes at prisen i den enkelte time skal være det der driver stabiliteten... Når strømmen er dyr (for lidt produktion) skrues der ned for forbruget til PtX, DAC og varme... Men du vil jo yderligere have en fordeling af betalingen til producenterne ud fra deres udgifter?

Hvordan gavner det forbrugerne hvis en producent kan tjene på at lukke ned for et billigt værk og i stedet producerer på et dyrt?

  • 13
  • 1

Iøvrigt er det ikke korrekt at A-Kraft ikke kan køre variabel last. Det viste jeg i en link tidligere i diskussionen.

Ja det er mulig, til og med i praksis. Virkeligheten er imidlertid at ca 95% av verdens atomkraftverk går 24 timer i døgnet året rundt med tilnærmet 100 % utnyttelse (i området 90 til 100% og 95 % av verkene skryter av høy kapasitetsfaktor!). Og det er gode grunner til det som er listet opp hundrevis av ganger på dette forumet!

  • 18
  • 0

Men selvom man ikke kunne, så kan man vel istedet løse opgaven ved at lave variabel last... altså hvis der er overproduktion, så aftage mere af energien til f.eks. PtX. Det er ikke anderledes end argumentet ved ren sol/vind hvor man ønsker at lagre i form af PtX til senere.

Det kan man snildt. Men hvis en havvindmølle kan levere overskud ved 60% drift og 40 øre per kWh hvad skal et kernekraftværk så levere strømmen til for at et PtX værk er interesseret i at købe? Hvis jeg kan købe strømmen til 40 øre 60% af tiden hvad vil jeg så betale de sidste 40%?

  • 14
  • 0

Det kan man snildt. Men hvis en havvindmølle kan levere overskud ved 60% drift og 40 øre per kWh hvad skal et kernekraftværk så levere strømmen til for at et PtX værk er interesseret i at købe? Hvis jeg kan købe strømmen til 40 øre 60% af tiden hvad vil jeg så betale de sidste 40%?

Jeg tror ikke der bliver produceret meget PtX ved 40 øre/kWh, så det vil nok nærmere være i 40% af tiden ved 10-20 øre/kWh og så vil vi andre give lidt mere når produktionen er under maks...

  • 5
  • 0

Så sol og vind er en stabil strømforsyning? Hvordan er du kommet frem til det?. Det fungerer kun hvis der er en grundlast til stede. Uden den er det alt andet end stabilt. Og det er kun billigt så frem grundlasten / backupen også er billig.

Jamen, såfremt der er kilder, der overtager forsyningen, når det du kalder "ustabile" kilder ikke leverer, så har vi vel en "stabil strømforsyning", eller hur?

Også selvom der ikke er en kilde i systemet, der leverer for fuld spade uafbrudt, eller "grundlast" om du vil.

At generere en stabil forsyning, kræver jo netop ikke en kilde, der kører uafbrudt - og da slet ikke en, der er nødt til det, for at kunne forrente sine kapitalomkostninger, og så alligevel falder ud på helt uforudsigelige tidspunkter, og bliver ude i månedsvis.

Det kræver derimod et diverst og rigeligt udbud af kilder, der kan starte når andre stopper og visa versa.

Og det kræver faktisk langt mindre energi, end du synes at forestille, at dække disse huller, når vi om blot 18 år har 8 gange så meget havvind, knapt 1½ gang så meget landvind og mindst 5 gange så meget sol, som vi havde i 2021. https://i.ibb.co/RBBkstP/havvind-vs-landvi...

Lad os prøve for sjov prøve at skalere havvind-, landvind og sol genereret i 2021 op med disse faktorer, samt lægge 5 TWh elbilopladning til 2021-forbruget:

Resultatet ser således ud:

(Bemærk; 2021 er indekseret til kun 91% af et normalt vindår, og fik faktisk i først omgang skylden for de stigende elpriser i diverse medier, inkl. Ingeniøren og TV2. Desuden betalte tyskerne os for at curtaille 7% af vindproduktionen, så på et normalt vindår, uden curtailling, ville møllerne have produceret 18% mere end de gjorde i 2021. Ved at vælge 2021 som reference, har vi således allerede taget højde for vindfattige år og mere til)

  • De stablede områder angiver havvind, landvind og sol, som udgør hhv 57,6 TWh + 11,5 TWh + 7,0 TWh = 76,2 TWh basisforsyning efter den angivne skalering.
  • Den sorte kurve angiver det faktisk forbrug i 2021, som udgjorde 36,3 TWh.
  • Den røde kurve angiver 2021-forbruget som det ville have været, hvis vi havde 2,5 mio elbiler x 12.000 km/år x 167 Wh/km = 5 TWh, hvoraf ca 60% oplades om natten.
  • "Backup", som er arealet skraveret med rødt, angiver herefter de tidspunkter, hvor vind & sol ikke dækker hele forbruget inkl elbilopladning.

Det skraverede arealet, udgør i alt 5,38 TWh, svarende til 13% af det traditionelle elforbrug + elbilopladning, som skal dækkes, enten af lagret og/eller udvekslet sol og vind, eller af noget andet end sol og vind.

Eksempelvis:

Norge eksporterede i samme år 8,2 TWh til Danmark, mens vi eksporterede 1,9 TWh den modsatte vej, så udveksling med Norge ville alene være rigeligt til at dække de skraverede områder, hvis vi returnerer blot 15% af overskudsstrømmen (alt over forbrugskurven) indenfor samme år.

Udveksling med resten af Nord- og Østersø-regionen, vil dække en betydelig del af de skraverede areal, og gøre behov for norsk udveksling langt mindre.

Men lad os for en stund glemme alt om kabelforbindelser, gridbatterier, fleksibelt elforbrug o.s.v., samt det faktum at vi kunne dække de skraverede områder, alene ved at omsætte halvdelen af overskuddesstrømmen via PtX med 25% round trip efficiency.

Vi har dermed et Danmark i ø-drift, som skal dække hele energiforbruget med 76 TWh vind og sol samt de indlandske ressourcer af affald og biomasse, som iflg Energistyrelsen potentielt udgør 275 PJ.

Med blot 30% omsætningsfaktor svarer 275 PJ til 23 TWh, eller mere end 4 gange så meget som det skraverede område.

Vi kan med andre ord levere et stabil elforsyning, til hele det traditionelle elforbrug inkl. elbiler, blot ved at omsætte 25% af vores affald- og biomasse-potentiale til el.

Vi kan allerede i dag dække halvdelen af det skraverede område med den biogas, som vi producere i dag, som er blevet tredoblet på blot de sidste 3 år, men stadig kun udnytter 25-30% af det danske biogaspotentiale.

Om få år kan altså med lethed dække hele det skraverede område, udelukkende med bio-gaskraft og omsætte den anden halvdel af biogassen samt biomassen, affaldet og overskudsstrømmen til opvarmning, brændstof til fly, skibe samt landbrugsmaskiner.

... uden brug af hverken udlandskabler eller batterier, og uden brug af hverken atomkraft eller fossile brændsler what-so-ever!

Hvis du bruger fantasien lidt, vil du hurtigt finde endnu flere kombinationsmuligheder, og når vi inddrager kabler, batterier og nordisk samhandel, så stiger ikke bare antallet af kombinationsmuligheder, men også forsyningssikkerheden markant.

Hvis du derimod sætter et atomkraftværk ind i ligningen, med fortrinsret til afsætning, for at kunne forrente sine kapitalomkostninger, vil du se at det ikke alene bliver markant dyrere, men også sværere at dække elforbruget, og helt umuligt at dække det øvrige energiforbrug, da det i stedet for det dobbelte af elforbruget, kun kan dække 2/3 af elforbruget for samme LCOE.

Og du vil alligevel behøve backup'en, da det jo ikke altid leverer så "stabilt", som du drømmer om (se Frankrig).

  • 21
  • 0

Stabilitets kriterier, Ha ha ha Kim så har atomkraft jo tabt på forhånde. se Frankrig, Tyskland, Finland..

Hmm... du glemmer vist lige at de allerede har en pænt høj stabilitets rate efter at have levereret stabil el i dekader.

Foreløbig er der dog gået to dekader siden byggetilladelse, uden det finske værk overhovedet har leveret, og siden det endelig kom igang med at levere d. 12. Marts, har det været særdeles intermittent, med en kapacitetsfaktor på kun 7,8%, og det er tvivlsom om det kommer til at levere bare nogenlunde stabilt, før vi er langt inde i den kommende vinter.

Alene det at man fra starten kalkulerede med 5 års byggetid, og det derfor har leveret præcis 0% i de første 13 år af budgetteret drifttid, må vel siges at være, om ikke ustabilt, så særdeles upålideligt.

Derudover har vi jo oplevet både Sverige, Japan, Belgien og Frankrig, mangle hhv 50%, 100%, 80% og 70% af deres samlede akraftkapacitet i måneder til år ad gangen siden 2010, også når de havde mest brug for strømmen.

At der så er andre lande, der har været så heldige at det har kørt stabilt i årtier ad gangen, kan jo ikke afskrive behovet for den backup, som ligeså godt kan lukke hullerne for vind og sol i korte perioder ad gangen, som at stå klar til at erstatte adskille GW atomkraft i mange måneder ad gangen.

  • 20
  • 0

Vedr #41.

Tak Søren, for et kvalitetsindlæg.

Jeg savner tilsvarende kvalitetsindlæg fra AJT og og de øvrige hårde a-krafttilhængere herinde.

Jeg ville elske at læse lige så gode indlæg fra a-siden. Det kunne være konkrete beskrivelser af hvordan Danmarks energiforsyning kunne se ud i 2050-60, når de møller der planlægges nu, begynder at skulle udskiftes eller levetidsforlænges. Hvilke værker, hvor skal de ligge. Hvordan skal transmissionsnettet dimensioneres. Hvordan markedmekanismerne skal skrues sammen osv. Der må også være gode historier ude fra verden, hvor man kan komme med talmateriale osv fra.

Holdninger til udvinding af Uran. Forslag til deponi af radioaktivt affald (som overholder konventionerne).

Istedet ser vi bare klynk over at andre lande lukker ned for A-kraft. At uran er billigt. Det samme evige fnidder om stabilitet osv.

AJT-folkene ved nok om det/brænder nok for det til at gå ind i politisk arbejde for det. Så der må være noget at komme med. Hvis Louise eller Olavur kommer, er jeg endda sikker på at de kan få klumme-plads, så det ikke bare drukner i et kommentarspor.

Forslag til forklaringer på manglen:

.1. A-folkene er dovne oppositionsfolk. Når man sidder i opposition, ved man godt, at man ikke rigtig har indflydelse. Men man kan da i det mindste prikke lidt og se om ikke man så bevarer en vis relevans.

.2. A-kraft ER faktisk en død sild i dansk kontekst. Der er ikke nogen gode historier, forslag eller planer at skrive om. (Ok, men så vil jeg alligevel gerne se noget inspirerende fra udlandet.)

.3. AJT er i gang med at researche til den helt store guldmedalje. Bare vent. Lige om lidt kommer indlægget, som vender hele bøtten og Danmark må gentænke sine energiplaner totalt.

.4. Jeg har bare overset de gode indlæg, som jeg efterlyser. OK. Please link mig til de gode indlæg. (Ikke bare til lange tråde, hvor jeg kan sidde og lede forgæves.)

  • 18
  • 0

Lad os prøve for sjov prøve at skalere havvind-, landvind og sol genereret i 2021 op med disse faktorer, samt lægge 5 TWh elbilopladning til 2021-forbruget:

Resultatet ser således ud:

https://i.ibb.co/CmF3YMX/Denmark-wind-sola... (zoom ind på detaljerne)

@Søren Lund.

Hvem skal betale for denne massive overprovisionering af sol/vind ?

Hvem skal betale for backup når sol/vind ikke leverer nok ?

Hvis statsstøtte/evt. delvist, så er scenariet lige til at lægge i samme "stik snablen i fælleskassen" kategori som Akraft !

Ja, jeg ved godt at sol/vind sikkert vil være billigere, men mangler at se ordenligt dokumentation. Det hele hænger ret volsomt på at PtX branchen bliver tilpas billig og faktisk formår at være ligeså fleksibel som vinden nu blæser.

Selv med 8x mere vind og 5x mere sol, ville det have været en ret sløj sommer at være PtX producent.

  • 0
  • 9

Tak Søren, for et kvalitetsindlæg.

Jeg savner tilsvarende kvalitetsindlæg fra AJT og og de øvrige hårde a-krafttilhængere herinde.

Nu tror jeg til en begyndelse at tilhængere af atomkraft udtrykker sig lidt mere behersket end Søren Lund der har forherliget vindmøller gennem efterhånden 20 år ud fra en baggrund som ?

Men ellers faldt jeg over denne ældre artikel (fordi den blev nævnt på FB):

https://ing.dk/artikel/ol3-forste-nye-a-kr...

Det var dog ikke så meget den 3 år gamle artilḱels indhold eller de 736 kommentarer, domineret af anti-atomkraft spammere der fangede min opmærksomhed, derimod et par navne i kommentarerne som man ikke kan finde længere!

Så det vil da allerede være et stort fremskridt hvis AJT listens fremkomst gør at også tilhængere af at udnytte atomkraft nu kan få lov at være her!

  • 3
  • 17

Hvem skal betale for denne massive overprovisionering af sol/vind ?

Producenterne, de får kun betaling for den energi de levere og evt. for at stå til rådighed hvis de er på det marked...

Hvem skal betale for backup når sol/vind ikke leverer nok ?

??? elkunderne naturligvis, de betaler til den producent der leverer, hvis der ikke er nogen der levere, så er der jo ingen at betale til... TSO'erne har balanceansvaret, så de sikre at der er tilstrækkelig med producenter så der altid kan leveres... Systemet er jo sådan at du altid kan få den energi du efterspøger, bare du er villig til at betale (og der ikke er fejl i nettet)...

Hvis statsstøtte/evt. delvist, så er scenariet lige til at lægge i samme "stik snablen i fælleskassen" kategori som Akraft !

Det ser ud til at statsstøtte er overstået, de nyeste tilmeldinger har konkureret om hvem der kunne betale mest til fælleskassen...

Det hele hænger ret volsomt på at PtX branchen bliver tilpas billig og faktisk formår at være ligeså fleksibel som vinden nu blæser.

PtX-, DAC-, fjernvarme-, batteri- ja hele fleksibelt-forbrugs-branchen... Der er mange der byder ind på reguleringen... Dertil kommer naturligvis også alverdens producenter både indlands og udlandet...

  • 13
  • 0

@Søren Lund.

Hvem skal betale for denne massive overprovisionering af sol/vind ?

Sol og vind er i scenariet overprovisioneret ift til basisforbruget (elforbrug 2021 + elbilopladning 2040), men ikke ift det samlede energiforbrug.

I sammenligning med atomkraft, kan jeg heller ikke se at spørgsmålet er relevant, da du kan overprovisionere vind og sol med en faktor 3 ift til et jævnt basisforbrug, for samme LCOE som du kan forsyne samme basisforbrug med atomkraft, uden overprovisionering.

Det koster altså det samme at dække basisforbruget, selvom du smider 2/3 af sol- og vindenergien ud - hvilket man selvfølgelig ikke gør, da den kan sælges til energiforbrug udover basisforbruget, hvormed sol- og vind bliver bedre forrentet end atomkraft.

Hvem skal betale for backup når sol/vind ikke leverer nok ?

Backup består i ødrift-eksemplet af samme typer elkraft som vi bruger i dag. I 2020 brugte vi 6,1 TWh biomasse- og biogasfyret elkraft, altså mere end de 5,38 TWh jeg bruger i scenariet, som er et worse case secenarium, da det referer til et meget ringe et ringe vindår (90,1% af middel), det ringeste vindår siden 2003 (89,3%), og det næst-ringeste nogensinde målt.

Hvis vi anslår en konverteringsfaktor på 35%, svarer de 5,38 TWh til 55 PJ, svarende til 54% af den biomasse/biogas vi selv producerede i 2020.

Men nu er ødrift-eksemplet jo kun for at foregribe de sædvanlige afledningsmanøvrer om lagerteknologier, der "ikke findes" eller "er fugle på taget" og udvekslingskabler, der "gør os afhængige af import" o.s.v., for selvfølgelig skal vi som hidtil udnytte udveksling, både med skandinavisk vandkraft og via Nord- og Ørstersøgridden med andre landes vindkraft.

Ja, jeg ved godt at sol/vind sikkert vil være billigere, men mangler at se ordenligt dokumentation. Det hele hænger ret volsomt på at PtX branchen bliver tilpas billig og faktisk formår at være ligeså fleksibel som vinden nu blæser.

Selv med 8x mere vind og 5x mere sol, ville det have været en ret sløj sommer at være PtX producent.

Det gør det jo netop ikke, da jeg kan demonstrere et sammenhængende ødrift-system, som helt ser bort fra både udvekslingskabler, fleksibelt elforbrug og PtX, baseret på mindre biomasse/biogas end vi brugte til elproduktion i 2020.

Selv med 8x mere vind og 5x mere sol, ville det have været en ret sløj sommer at være PtX producent.

Juni-August er 2% bedre end samme periode 2021, og definerer du April-September som sommer, så har sommeren 2022 foreløbig været hele 8% bedre end 2021.

Da scenariet netop er baseret på 2021, kan jo selv vurdere: https://i.ibb.co/CmF3YMX/Denmark-wind-sola...

Ja, der var selvfølgelig, helt som forventet, mindre overskud ift basisforbruget i sommermånederne end i vintermånederne, men da en meget stor del af overskuddet vil gå direkte til opvarmning om vinteren, er det ikke sommer-overskuddet vi skal bekymre os om, for selvom samtlige 76 TWh bestod udelukkende af 100% vind/0% sol, så ville der stadig være et større overskud til PtX om sommeren end om vinteren, når det direkte elforbrug til opvarmning er fratrukket.

  • 9
  • 0

Nu tror jeg til en begyndelse at tilhængere af atomkraft udtrykker sig lidt mere behersket end Søren Lund der har forherliget vindmøller gennem efterhånden 20 år ud fra en baggrund som ?

I hvert fald meget behersket mht redegørelser og faktabaserede argumenter.

Knapt så behersket mht spam og floskler, der kører i samme rille på 4. årti.

I stedet for at spekulere i min baggrund, som jeg i flere sammenhænge har redegjort for, kan du jo nøjes med at forholde dig til de fakta, jeg lige har forsynet dig med, samt den analyse, jeg har redegjort for.

Er det for svært?

(NB; nu du siger det, så giver 20 års energidebat med det primære formål at forsyne ingeniør-debatten med fakta og faktabaserede analyser, jo i sig selv en vis baggrund i emnet.)

Men ellers faldt jeg over denne ældre artikel (fordi den blev nævnt på FB):

https://ing.dk/artikel/ol3-forste-nye-a-kr...

Det var dog ikke så meget den 3 år gamle artilḱels ...

Bedre kan atomkraft-kritikken vel ikke bekræftes, efter som OL3, ganske symptomatisk, først genererede strøm 3 år senere, og siden har gjort det med an kapacitetsfaktor på 8% ..... så tak for støtten ;-)

Så det vil da allerede være et stort fremskridt hvis AJT listens fremkomst gør at også tilhængere af at udnytte atomkraft nu kan få lov at være her!

Siden hvornår har de, der utrættelig har forherliget atomkraft så længe ing.dk-debatten har eksisteret, ikke fået lov at være her?

  • 13
  • 0

@Søren Lund.

Hvem skal betale for denne massive overprovisionering af sol/vind ?

Sol og vind er i scenariet overprovisioneret ift til basisforbruget (elforbrug 2021 + elbilopladning 2040), men ikke ift det samlede energiforbrug.

Tak, for ikke at svare på mit spørgsmål !

Resten af dit indlæg ved du godt vi har samme tilgang til, nogle smådetaljer er vi aldrig enige om.

Så længe vi ikke kan sætte en ædruelig pris, så er der tale om fugle på taget og vi er dermed i samme bås som AJT

Så længe der er statsstøtte af ukendt størrelse indvolveret, er vi i samme bås som AJT.

Hvad koster strømmen i stikkontakten ?

Sæt 10 GW vind op i Norge med Kf 50 og så sikrer vandet at der er 5GW konstant til PtX fabrikken.

Vil PtX fabrikker i Danmark acceptere at producere som vinden blæser, når de i Norge kan producere konstant ?

Hvad kommer PtX til at koste?

Skal fællesskabet betale/støtte PtX baseret import af fint indpakket storskrald i container skibe ?

Skal fælles skabet betale/støtte energifråsende flyvemaskiner ?

Omkring de to sidste spørgsmål, så er det ikke kun den økonomiske regning jeg efterspørger! Der er folk som er generet af støj, gyngende vindmøller, skyggekastninger. flystøj. Der er også masser Klima og miljø belastning ved at give disse brancher statsstøtte. (også selv hvis de tvinges til selv at betale!)

  • 1
  • 12

Tak, for ikke at svare på mit spørgsmål !

Både Michael Randgård har svaret sagligt på dit spørgsmål.

  • MR specifikt mht hvem, der skal betale, hvis der er en overprovision (hvilket jeg er helt enig i).
  • Jeg selv med spørgsmålet om hvilken "massiv overprovision" du taler om, da scenariet jo ikke indikerer at der er en overprovision af betydning, når al energiforbrug udover traditionelt elforbrug og elbilopladning indregnes.

Jeg kunne evt. fortsætte, at så længe selve energiforsyningen er den billigste, der kan etableres, selv med massiv overprovisionering, så er der ingen fare for at den ikke bliver betalt, såfremt markedet fungerer på de nuværende præmissier.

Der er jo lissom en grund til at 6 konsortier alle var villige til at betale 2,8 mia kr til staten for retten til at tilbyde vindmøllestrøm til ren markedspris, 30 år ud i fremtiden, da Thor blev udbudt sidste år.

De ved jo alle, bedre end du og jeg, at der kommer mindst 8 gange så meget havvindmøllestrøm i det danske net, længe inden de 30 år er gået, så de har allerede accepteret at betale for den overprovision, der måtte opstå med denne udbygning.

Hvis ovenstående ikke det giver svar, må du uddybe spørgsmålet.

  • 11
  • 1

.2. A-kraft ER faktisk en død sild i dansk kontekst. Der er ikke nogen gode historier, forslag eller planer at skrive om. (Ok, men så vil jeg alligevel gerne se noget inspirerende fra udlandet.)

.3. AJT er i gang med at researche til den helt store guldmedalje. Bare vent. Lige om lidt kommer indlægget, som vender hele bøtten og Danmark må gentænke sine energiplaner totalt.

Nr 3 er er det som rygterne siger. De siges også det er med IDAs velsigelse, og det er jo noget af et politisk kursskifte.

Jeg har derfor henvendt mig direkte til IDAs formand, for at få disse rygter be/afkræftet om et nyt Klimasvar begået af AJT - to gange har jeg skrevet til forkvinden og sekretariatet som har bekræftet modtagelsen men ikke givet svar: d. 17/6 og d. 21/7, så jeg har just igen rykket her d. 31/8.

Jeg har samtidigt opfordret til at Laura (Formanden), tog bladet fra munden desangående hvis man skifter kurs politisk baseret på 10% stemme-deltagelse.

Så deeeet.....

  • 16
  • 0

Så er der jo lige det med Ringhals, nu hvor OL3 endelig kører på 50%:

https://www.dr.dk/nyheder/seneste/svenske-...

Svenske elpriser ventes at stige efter fejl på atomkraftværk

En af reaktorerne i atomkraftværket Ringhals ved Göteborg kommer ikke til at kunne starte som planlagt efter sommerens årlige vedligeholdelse. Og det betyder en dyrere elregning for forbrugere i området.

  • Det får store konsekvenser for elpriserne i elområde 3 og elområde 4 (Midt- og Sydsverige, red.), siger Christian Holtz, elprisanalytiker til avisen Expressen.

Det har aldrig før været så dyrt at købe el i Sverige. Derfor er emnet også blevet aktualiseret i den igangværende svenske valgkamp.

Reaktoren Ringhals 4 blev lukket ned i midten af august til årlig vedligeholdelse og brændstofskifte. I forbindelse med en obligatorisk test, da anlægget skulle genstartes efter nedlukning, blev trykbeholderen, som er en af anlæggets hovedkomponenter, beskadiget.

Ringhals ventes at være tilbage i fuld kapacitet i slutningen af november.

Atomkraft i EU viser sig virkeligt fra sin gode side her midt i Energikrisen.

8-10 GW mangler i Frankrig, OL3 kan ikke rigtig komme igang, og nu falder Rinhals også om.....

BElgien stryger 2000MW , første reaktor i næste måned, næste i Februar - og tysker de sidste 3 til nytår. England lukker alt pånær 1 inden 2030......

Omvendt er der jo så denne: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/svensk-p...

Hun vil lave en køreplan for, hvordan 10 til 12 reaktorer kan bygges i Sverige i de kommende år. Sverige har lige nu seks reaktorer fordelt på tre kraftværker.

  • Vattenfall (et stort svensk energiselskab, red.) bør have som bunden opgave at opføre tre til fire nye kraftværker - hurtigst muligt, siger Ebba Busch.

Altså hvis de gør det, så er det godt for deres naboer - dyrt for Svensken - men godt for Finland, Norge, Polen, og Danmark.

  • 14
  • 0

Omvendt er der jo så denne: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/svensk-p...

Lad os lige tage hele teksten, bid for bid, og vurdere hvor sagligt forslaget egentlig er:

Lederen for det svenske parti Kristdemokraterna Ebba Busch siger på et pressemøde onsdag, at hun ønsker at bygge et nyt atomkraftværk i Barsebäck.

  • Et Barsebäck 2.0, kalder hun det og forsætter:

Kristdemokraterne repræsenterede 6% af de svenske vælgere ved sidste opinionsmåling.

De svenskere, der går stærkt ind for mere atomkraft, udgør et mindretal, men trods alt langt mere end 6%, så det er næppe andet end et useriøst forsøg på stemmefiskeri.

Mon ikke også de øvrige svenske PM'ere, har lært et og andet om at bygge akraftværker 20 km København C?

  • Det er hævet over enhver tvivl at Sverige har brug for mere atomkraft.

Læs: Jeg har desværre ikke skyggen af belæg for at påstå at Sverige har brug for mere atomkraft.

.Vi har en energikrise lige nu, men som også har stået på længe.

Og hvor længe har den så lige stået på?

Mig bekendt havde vi ingen energikrise i de sidste mindst 10 år før Putin pludselig nægtede at udbyde gas på spotmarkedet i midten af 2020, og det udmyntede sig først i signifikant højere elpriser for godt 1 år siden.

Det nærmeste vi derudover har været på en energikrise i Norden, var da halvdelen af de svenske reaktorer faldt ud i månedsvis midt i tørårene 2009-2011.

Det var derfor ikke til meget hjælp at Sverige dengang havde 10 reaktorer i stedet for 6.

Hvorom alting er; uanset hvor meget svenskerne skynder sig, så når de ikke at idriftsætte én eneste ny reaktor, som kan spille rolle ift den nuværende energikrise, og derfor er udlægningen intet andet end stemmefiskeri.

Hun vil lave en køreplan for, hvordan 10 til 12 reaktorer kan bygges i Sverige i de kommende år. Sverige har lige nu seks reaktorer fordelt på tre kraftværker.

  • Vattenfall (et stort svensk energiselskab, red.) bør have som bunden opgave at opføre tre til fire nye kraftværker - hurtigst muligt, siger Ebba Busch.

Igen, hvor hurtigt tror hun selv "hurtigst muligt" er?

Mon ikke lige hun skulle fortælle sine (borgerlige!) vælgere, hvad det ville koster på både el- og skatteregningen hvis disse kraftværker skulle bypasse alle normale markedsvilkår i forsyningskæderne, for at stå klar "hurtigst muligt"?

Kristdemokraterna har tidligere sagt, at partiet vil bygge atomkraft i Karlskoga og Norrland.

Okay, hvordan går det så med byggerierne i Karlskoga og Norrland? ?

  • 15
  • 0

Så er der jo lige det med Ringhals, nu hvor OL3 endelig kører på 50%:

Det er snarere 70% da den leverer tæt på 1GW.

Tænk på at det svarer til en havmøllepark på 1GW der hele tiden har nominel vind. Hvis det er A-kraft vil det helt ødelægge systemet med en producent der bare tonser derudaf med nominel effekt. Nej så er det meget bedre med de naturlige variationer fra vindmøller.

Som een sagde: Forbruget varierer, så at VE også varierer betyder ikke så meget. Var det Michael Rangaard?

  • 1
  • 15

Det er snarere 70% da den leverer tæt på 1GW.

Hold nu, med dit mimrende vrøvl!

Den er på 1600MWe (1720 brutto) og ligger på 840MWe i ydelse lige nu - 52.5%

https://www.tvo.fi/en/index/production/pla...

https://pris.iaea.org/PRIS/CountryStatisti...

Fxck du er ved at være trættende at høre på! Helt ærligt stopper du aldrig op og overvejer om dit bidrag i debatten er negativt og det rene spild af elektroner?

  • 17
  • 0

Som een sagde: Forbruget varierer, så at VE også varierer betyder ikke så meget. Var det Michael Rangaard?

Lige præcis her har sol virkeligt vist sin værdi i år. Rigtig meget af den europæiske forbrugsvaration dækkes næsten 1:1 af solcellernes produktionsmønster i sommerhalvåret.

https://energy-charts.info/charts/power/ch...

MEn det er ikke udjævnet geografisk, men det bliver det ad åre.

Til det er PV ret genialt til formålet.

  • 18
  • 0

Som een sagde: Forbruget varierer, så at VE også varierer betyder ikke så meget. Var det Michael Rangaard?

Jeg har skrevet noget i den stil, men ikke som en generel naturlov... Du skal altid huske den sammenhæng ting er blevet skrevet i, dette her var da du mente at en journalist-enhed i form af antal boliger som en årlig produktion var udemærket til at anvende for en konstant produktion, men ikke kunne bruges til en varierende produktion....

  • 13
  • 0

nej den lukkes imorgen kl 10:00 - så NEJ!

Ok.... men det er trods alt mennesker der tager en beslutning om at den skal lukkes præcis kl. 10:00... ikke køre op og ned.

Den faldt også om mindre end 6 timer efter den var startet i søndags med fejl på Turbinen........

Ja det er ikke godt. Derfor altid en fordel at have backup'er af en anden model, men stadig styrbar.

Det er en eklatant fiasko, jeg håber det snart går bedre med den.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over om det er en fiasko eller ej. Det er muligt at du har ret i det udtryk, men jeg vil nu hellere lade nogle bedømme det om 30-50 år.

  • 0
  • 14

nej den lukkes imorgen kl 10:00 - så NEJ!

Den faldt også om mindre end 6 timer efter den var startet i søndags med fejl på Turbinen........

Det er en eklatant fiasko, jeg håber det snart går bedre med den.

Hvad laver man egentlig i en debat som denne hvis man ikke forstår begreber som prøvedrift og kommerciel drift?

Det er ikke spor usædvanligt at prøvedriften for en stor kraftværksblok strækker sig over måneder, med både planlagte og uforudsete stop undervejs.

Og så vidt jeg forstod vil man teste skift til ø-drift og tilbage igen i morgen så man efter nogle timer er tilbage på nettet igen om alt går vel, men det er en kompliceret øvelse hvor meget kan kikse og nerverne er på højkant!

  • 1
  • 13

Og så vidt jeg forstod vil man teste skift til ø-drift og tilbage igen i morgen så man efter nogle timer er tilbage på nettet igen om alt går vel, men det er en kompliceret øvelse hvor meget kan kikse og nerverne er på højkant!

Kære JAH,

Nerverne må være fordi de mangler tilsyn fra din ekspertise udi cykelpumpe-serviet-test til SAT'en :-)

Til dit spørgmål, faktuelt er værket ikke i normal drift endnu, og det er derfor forkert at skrive som Kim gjorde at det leverede stabilt - det leverer ikke stabilt endnu her godt 22 år efter værkets ansøgning til myndighederne blev indsendt.

Til Kim:

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over om det er en fiasko eller ej. Det er muligt at du har ret i det udtryk, men jeg vil nu hellere lade nogle bedømme det om 30-50 år.

Altså:

  • Budgetoverskridelser på 250-300% af det projekterede,
  • Tog 300% i tid at opfører 17år mod projekteret 5år,
  • medførte direkte at OL4 ikke blev til noget,
  • er medvirkende til EDFs deroute.
  • Er endu ikke i kommerciel normal drift

Om OL3 så kører fejlfrit i 60år fra idag af, så forbliver det værk en katastrofe. Derfor håber jeg stadigvæk det snart kommer på benene, når det nu endeligt er bygget.

  • 12
  • 1

Efterhånden som energikilder bliver mere og mere politiseret - man kan åbenbart ikke have en borgerligt liberalt anskuelse og være skeptisk overfor a-kraft på samme tid, mon ikke vi så ser et taktisk udspil fra Mette F om at undersøge mulighederne for a-kraft i Danmark. Man må nok gætte på at S har blikket stift rettet mod det nye DF under ledelse af Inger Støjberg og efterhånden som S har overtaget DF's udlændingepolitik så er der kun spørgsmålet om a-kraft, der for alvor skiller de to. Selvfølgelig trist at Danmarks energifremtid skal overlades til laveste fællesnævner, men sådan er gamet vel.

  • 3
  • 0

mon ikke vi så ser et taktisk udspil fra Mette F om at undersøge mulighederne for a-kraft i Danmark.

JO, de burde bare beslutte Niels Bohr-kommisionen. Så er der ikke længere et populitisk oppositions-objekt at hatte om - men nogel fakta at bruge når arbejdet er udført.

IDA tager idag fat på en miniature-version af samme, med forslag om nedsættelse af en ekspertgruppe for andre energiformer herunder Atomkraft mv. JEg har postet en hel tråd om emnet, med citat fra formanden, men den dukkede ikke op, så jeg ved ikke om det kræver modererings-accept?

  • 5
  • 0

Efterhånden som energikilder bliver mere og mere politiseret - man kan åbenbart ikke have en borgerligt liberalt anskuelse og være skeptisk overfor a-kraft på samme tid, mon ikke vi så ser et taktisk udspil fra Mette F om at undersøge mulighederne for a-kraft i Danmark. Man må nok gætte på at S har blikket stift rettet mod det nye DF under ledelse af Inger Støjberg og efterhånden som S har overtaget DF's udlændingepolitik så er der kun spørgsmålet om a-kraft, der for alvor skiller de to. Selvfølgelig trist at Danmarks energifremtid skal overlades til laveste fællesnævner, men sådan er gamet vel.

Mette har da allerede sagt til Nye Borgerlige at hun er klar til at tage en folkeafstemning og spørge befolkningen om de er intresseret i atomkraft i Danmark... https://ekstrabladet.dk/nationen/mette-kla...

Man kan godt være for atomkraft og samtidig være grøn, der er intet teknisk i vejen med atomkraft så vi skal nok få det til at fungerer og også kunne implementerer det i vores elnet... Især i fremtiden nå der virkelig kommer gang i elektrificeringen... Problemet med en folkeafstemning er kun at den brede befolkning ikke ved hvad der spørges om og svarene er meget brede alt efter hvor optimistisk/pesimistisk den enkelte er...

De problemer der oftes diskuteres her inde er afregningen, statsstøtte, øvrige omkostninger, statsgaranti, forsikringer, backup, hastigheden med at implementerer, retten til at producerer, hvad skal Danmark gøre med affaldet osv... Det er ikke tekniske udfordringer...

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten