andre skriver

Supersygehus risikerer forsinkelse: Glemte at søge dispensation

Illustration: aalborg universitetshospital

Ledelsen på byggeriet af Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) har misset en deadline, der kan ende med at fordyre og forsinke milliardprojektet yderligere. Den 30. juni 2020 var der frist for at søge om dispensation fra nye skærpede krav til elinstallationer, der trådte i kraft i juli 2017, efter projektet var startet. Men ledelsen sendte anmodningen om dispensation seks dage for sent, og Sikkerhedsstyrelsen har på det grundlag afvist at give dispensation. Nu står bygherren over for at skulle dokumentere, at projektet lever op til de nyeste krav, som det altså ikke er tegnet og bygget til. Alternativet er, at dele af elinstallationerne skal laves om. Projektet er med overdragelse i 2023 i forvejen forsinket med cirka tre år i forhold til det oprindelige afleveringstidspunkt. Budgettet er overskredet med over en halv mia. kroner og står aktuelt til at koste cirka 5 mia. kroner. En ny lovgivning for el-installationer er trådt i kraft, mens byggeriet har været i gang, og NAU skulle senest den 30. juni 2020 have søgt om dispensation til at fortsætte med den gamle lovgivning.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Videnskab.dk 28. jan 2022 11:41
Metanudslip fra gaskomfur skader klimaet
via ITWatch 27. jan 2022 13:09
TDC ramt af stort nedbrud på mobilnetværk
via Finans 27. jan 2022 08:55
MT Højgaard får ny chef
via Klimaministeriet 25. jan 2022 16:45 200
Tyske RWE skal bygge Danmarks største havvindmøllepark
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ide til nytårs konkurrence på Ingeniøren.

Lad os kåre det dårligste sygehusbyggeri. Der skal både måles på forringelser i byggeriet, budgetoverskridelser, design og naturligvis forsinkelser.

Kandidater er der desværre nok af.

  • 15
  • 3

Der er vist ikke meget super over dem. Først gang jeg hørte udtrykket tænkte jeg HA , det skal nok gå af helvedes til - Ganske rigtigt..

  • 3
  • 2

Fedt at ING henviser til en betalingsmur......

Her er et link: https://www.licitationen.dk/article/view/8...

Uddrag af dårlige undskyldninger:

*Der var Corona. *

Folk arbejdede hjemmefra.

Vi havde kun TEAMS møder

Vi var ved at flytte projektkontor.

Ansøgningerne var i flyttekasser.

Vi havde kun 3 år til at lave ansøgningen

Det var jo kun 6 dag over, så det går nok.

Jeg har arbejdet i flere firmaer, hvor sådanne undskyldninger sendte en direkte til Jobcenteret...

  • 10
  • 2

Så er der kø ved håndvasken !! 😂

Der er kun en undskyldning/årsag -> Dårlig projekt-ledelse/planlægning

Alt andet er blot en udfordring og skal håndteres, hvilket nok burde være muligt selv over teams og med KUN 3-4 år til opgaven.

  • 3
  • 0

pga af en arbitrær tidsgrænse, så skal sundhedsbudgettet belastes med ombygnings omkostninger på mange millioner.

Det er ren os skær flueknepperi af regler, at 6 dages forsinkelse af papirarbejde skal koste multi millioner. Det er uden omkostninger for sikkerhedsstyrelsen at forlange dette, eller at give en dispensation, men nej.

Papirarbejde som INGEN reel effekt har på noget som helst i virklighedens verden.

Er de blevet splittergale?

  • 11
  • 12

pga af en arbitrær tidsgrænse, så skal sundhedsbudgettet belastes med ombygnings omkostninger på mange millioner.

Det er ren os skær flueknepperi af regler, at 6 dages forsinkelse af papirarbejde skal koste multi millioner.

De havde 3 år til at sørge for papirarbejdet.

Og så er det sådan set ligegyldigt om de missede fristen med 6 dage eller 6 måneder.

For hvis de først havde fået en dispensation efter fristen ville alle andre også have krav på tilsvarende.

Så det er ikke flueknepperi der koster millioner. Det er ekstrem dårlig byggeledelse der er skyld i udgiften.

  • 14
  • 2

super sygehuse står for super forsinket ergo super dyre

det kan nok holde nogle super dyre advokater kørende. Nogle må selvfølgelig vurdre omkostningerne ved at få sikkerhedstyrelsen ,på plads.

Erik Balling udnævnte engang rådgivende ingeninører til de værste,svindler og forbryder. Det må domstolen og igen nogle super dyre advokater bruge vi ved godt,hvis penge det er på.

  • 1
  • 5

Ikke det eneste sted. I sommer fortalte min nieces mand, som er elektriker, at han har arbejdet i over et år på et supersygehus i Jylland udelukkende med at rette fejl. Hvad værre var, er, at han kunne berette om, at de samme fejl fortsat blev lavet på et andet supersygehus.

Selvfølgelig fast arbejde for ham, men han var lidt træt af, at man i det mindste ikke kunne lære af de fejl, der var begået, så de ikke blev gentaget.

  • 5
  • 0

Bragt til os af de samme som holdt LK's monopol på stikkontakter i kraft i mindst et halvt århundrede, fordi andre landes stikkontakter angiveligt var livsfarlige.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten