Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Studie: Isbjørne kan ikke få nok føde

Forskere har tracket ni hun-isbjørne gennem elleve dage, og det var tydeligt, at bjørnene brugte mere energi end føden tillod. Problemet skyldes til dels global opvarmning, dels også at bjørnene har et højere stofskifte, end forskerne havde forventet. Forskerne udstyrede de ni bjørne med halsbånd med GPS-kamera i.

Emner : Dyr
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Jyllands-Posten 15. nov 2019 14:09
Labour lover gratis bredbånd til alle briter
via Statens Serum Institut 15. nov 2019 07:58
Første tilfælde af infektioner med zikavirus i Europa fundet
via Ekstra Bladet 14. nov 2019 12:46 1
Comeback for klaptelefon: Ny OLED-plast-skærm kan foldes
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man følger 9 isbjørne i 11 dage kan man ikke påstå det artiklen citerer som konklusion.
Det modsiges jo også af de kendte statistikker, der viser at isbjørne stortrives og at bestandene når klimaet bliver varmere. Jævnfør Lomborgs citater fra statistikker der dækker lange tidsrum.
Mon det er Ingeniørens opgave at videregive den slags pjat, som enhver ingeniør jo kan se er opfundet til lejligheden.

  • 8
  • 16

Ja, du har ret Niels, ind imellem er ING ikke seriøs nok!

Hvad med dengang da Vikingerne befolkede Grønland, da var der betydeligt varmere, de kunne dyrke korn, holde kvæg og heste, og leve der hele året, de var op til ca. 5 tusind beboere dengang, de beboede Grønland i nogle hundrede år.
Og de brugte isbjørneskind til noget af deres beklædning, så der var også mange isbjørne dengang!
Men så blev de koldere, den lille istid kom, som vi principielt er på ved ud af, og så kunne de ikke bo der mere.

  • 5
  • 14

men hvad dengang Vikingerne var på Grønland

Vi diskuterer ikke vikinger, men om det er ret og rimeligt, at ing.dk henlader læsernes opmærksomhed på en seriøs videnskabelig artikel, som vi i øvrigt ikke har gjort nogen egne vurderinger af, som det også er tilfældet med alle andre henvisninger, vi omtaler i Andre Skriver på ing.dk.

Jeg har ikke læst artiklen i Science og har heller ingen planer om at gøre det, men der kunne jo være andre læsere, der havde lyst.

Men apropos vikinger, så benytter jeg lejligheden til at gøre reklame for min artikel om matematik og vikinger i dagens udgave af Ingeniøren. Læserne på ing.dk får sikkert mulighed for at læse den i løbet af weekenden om netredaktøren vil.

Bare rolig den handler overhovedet ikke om klima.

  • 11
  • 0

Hej igen Jens Ramskov

Det var faktisk heller ikke Vikingerne der var mit hovedpunkt i mit indlæg, men at klimaet var meget varmere dengang, og det er jo Vikingernes tilstedeværelse der dokumenterede det.

Når klimaet dengang var så varmt, at vandet ikke frøs til is i en stor del af året (Vikingerne kunne sejle og fiske, og fik forsyninger derfra). Isbjørnene overlevede dette, og vikingerne jagede dem for pelsens skyld. Det er derfor vi har den eksakte viden om Grønlands klima dengang.

  • Så det var derfor jeg henviste til vikingerne, og kun derfor!
  • 5
  • 11

Næh Hr. Ramskov, det handler da om klima ifølge Ingeniørens omtale. Efter få dages studier påstås det at mangelen på føde skyldes delvis global opvarmning. Derfor skulle enhver ingeniør jo komme op af starthullerne når så få bjørne og så få dage bruges som anledning til t filosofere over global opvarmning og den indflydelse den har på isbjørnes føde.
Hvis, det er en seriøs artikel, som du mener det er, uden at have læst den, bedes du forklare hvorfor.

  • 5
  • 7

Det var faktisk heller ikke Vikingerne der var mit hovedpunkt i mit indlæg, men at klimaet var meget varmere dengang, og det er jo Vikingernes tilstedeværelse der dokumenterede det.


Det globale klima, var ikke meget varmere i Erik den Rødes tid. Tvært imod!

Det lokale klima omkring sydspidsen af Grønland, var - ikke varmere - men næsten ligeså varmt som i dag.

Det sted, hvor Erik d. Røde og hans folk dyrkede korn dengang, kan man også dyrke korn på i dag, og har kunnet det i hvert fald siden årtusindeskiftet.

Lidt stof til eftertanke, i relation til din indgangsvinkel:

Erik den Røde slog sig ned ved det sted, der i dag hedder Brattahlíð. Han sejlede først fra det nordvestlige Island til Vestgrønland, men var nødt til at sejle hele vejen ned om sydspidsen og om på østsiden, før han fandt en fjord, der var muligt at sejle ind og gå i land med en træbåd, pga isen i fjordene.

Stedet han kom til, var (lokalt) betydeligt mere grønt og frodigt end det nordvestlige Island, hvor han kom fra. Derfor hedder landet nu Grønland mens det han kom fra, hedder Island.

I dag ser der således ud om sommeren omkring fjordene i det nordvestlige Island.

Bemærk:
- betydeligt mere grønt og frodigt end i Brattahlíð, både nu og da Erik levede der.
- ingen sne i de omkringliggende fjelde, trods de er 450-500 m høje.
- og som det kan ses, dyrkes der fint afgrøder i området.

Der var altså betydeligt koldere på Island på Erik den Rødes tid, end der er i dag.

Så når han kunne dyrke afgrøder ved Brattahlíð, var der sandsynligvis kun tale om et relativt snævert mesoklima, som var påvirket af at de varme strømme i Nordatlanten, løb anderledes omkring Grønland end i dag, mens klimate på det meste af den nordlige halvkugle, inklusiv Island, var betydeligt koldere end i dag.

Brattahlíð ligger i øvrigt ca 100 km fra byen Nanortalik, som betyder "Isbjørnenes sted". Du kan sikkert selv regne ud hvorfor.

I dag lever der slet ikke isbjørne i den ende af Grønland. Man skal helt op i de nordligste egne for at se dem.

Med i eftertanken, kan du tage Ötzi the iceman, som lå totalt dækket af is (eller som minimum meget koldt smeltevand) i Alperne i de sidste 5.300 år i træk - inkl. tiden mens Erik var på Grønland - indtil Ötzi dukkede op af isen i 1991.

På det sted hvor Ötzi blev fundet, har der været is- og snefrit hver eneste sommer i de sidste 10-20 år.

Havde der på noget tidspunkt i de 5.300 år, været ligeså varmt i Alperne, som der er i dag, så havde Ötzi ikke eksisteret i dag.

  • 11
  • 3

Hvis, det er en seriøs artikel, som du mener det er, uden at have læst den, bedes du forklare hvorfor.

Med Beethovens pragtfulde 9. symfoni på P2 med Aalborg Symfoniorkester kørende i baggrunden - lige nu den smukke langsomme 3. sats - har jeg kastet et blik på artiklen i Science.

Det er faktisk en meget spændende studie af metabolisme for isbjørne, og så er der absolut intet der i vejen for at konkludere noget på basis af ni isbjørne.

Tak fordi I fik mig provokeret til at læse den.

Læs abstractet:

Regional declines in polar bear (Ursus maritimus) populations have been attributed to changing sea ice conditions, but with limited information on the causative mechanisms. By simultaneously measuring field metabolic rates, daily activity patterns, body condition, and foraging success of polar bears moving on the spring sea ice, we found that high metabolic rates (1.6 times greater than previously assumed) coupled with low intake of fat-rich marine mammal prey resulted in an energy deficit for more than half of the bears examined. Activity and movement on the sea ice strongly influenced metabolic demands. Consequently, increases in mobility resulting from ongoing and forecasted declines in and fragmentation of sea ice are likely to increase energy demands and may be an important factor explaining observed declines in body condition and survival.

Slut herfra - nu kommer 4. satsen med oden til glæden.

  • 9
  • 6

Det er helt rigtigt at Isbjørne sulter. Det gør de vilde dyr tit, ellers blev deres flere af dem.
Hvis der skal mere mad til de vilde dyr så skal de jages, så der bliver mere mad til de tilbageværende.

Det er også rigtig at en global opvarmning som den i Eem-mellemistiden vil dræbe isbjørnene. For de isbjørne som fandtes før Eem-mellemistiden var en slags brune himalaya bjørne, og nutidens isbjørne er en slags sorte bjørne.

Fremtidens klima rummer kun to klima-muligheder. At vi får en ny istid inden for de næste 3000 år, ellers får vi en ny "Eem-mellemistid". Men selv hvis vi får en ny istid så er det usandsynligt bjørnen overlever i den næste million år, da ishavet er ved at blive en del af atlanterhavet, og klimazonerne en dag vil vandre mod nord. Bare 50 varme år så er der ingen isbjørn.

  • 4
  • 9

Det er faktisk en meget spændende studie af metabolisme for isbjørne, og så er der absolut intet der i vejen for at konkludere noget på basis af ni isbjørne.

Nej det er et skoleeksempel på, at man kan påvise hvad som helst ved misbrug af statistik. Det fremgår af artiklen, at kun 5 af de ni isbjørne havde et vægttab på omkring 8 %, mens 4 isbjørne havde en vægt tilvækst på ca. 10 % (Se fig. 4B i artiklen i Science).

  • 10
  • 3

Det er også rigtig at en global opvarmning som den i Eem-mellemistiden vil dræbe isbjørnene. For de isbjørne som fandtes før Eem-mellemistiden var en slags brune himalaya bjørne, og nutidens isbjørne er en slags sorte bjørne.


Hvor har du det vås fra?

Læs her:

"They gathered full mitochondrial genomes from extant bear populations as well as fossils and used sophisticated time-calibrated analyses to hone in precisely on date that polar bears diverged from their brown bear ancestors. In perhaps the pinnacle of this work, Lindqvist et al. (2010) sequenced the mitochondrial genome of a 130-110 thousand year old polar bear jawbone and used that information to infer that polar bears diverged from the brown bears of southeast Alaska 152 thousand years ago. Because the fossil that supplied the ancient DNA shared modern polar bear morphology, the work suggested that after the split, the polar bear lineage underwent a spectacularly rapid evolutionary change, adapting morphologically and physiologically and expanding across the arctic region in 20-30 thousand years to become the polar bears we know today."

https://nothinginbiology.org/2012/05/09/on...

  • 7
  • 0

artiklen, at kun 5 af de ni isbjørne havde et vægttab på omkring 8 %, mens 4 isbjørne havde en vægt tilvækst på ca. 10 % (Se fig. 4B i artiklen i Science).

Ja og da man studerede 9 bjørne i 11 dage kunne man jo have fortsat studierne i hele den sæson man mener er så afgørende for isbjørnene, hvis man var seriøs forsker. Jeg vil da mene at man kunne forvente at situationen ville se helt anderledes ud efter 22 dage, eller 4 dage med den statistik.
Så hvor er så begrundelsen for at klimaforandringer betyder noget når studiet tydeligt viser at der ikke er noget statistisk belæg for det?

  • 4
  • 6

Her er lidt om vikingen Erik den Røde, som var ham der bosatte Grønland:http://www.aerenlund.dk/helte/erik_den_rod...

Og her er lidt om ændringen af klimaet (Den lille istid), Themsen fryser til:
https://www.aftenposten.no/norge/i/Kvjo4/L....

Og Svenskerne går over bælterne:
https://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Gustav-...

Altså vi har haft mange kolde perioder, og så efterfølgende varme. Også uden ændring i CO2 niveauet.

Der er menge faktorer ind over klimaændringer: Jordens bane om solen (ikke cirkulær), jordens akselhældning (ikke stabil), solens udbrud af flare o.a. Vulkanudbrud. meteornedslag o.s.v.

Og hvis vi endelig vil gøre noget ved problemet, så skal vi begrænse befolkningstilvæksten, vi ødelægger naturen, fælder skove - giver ørkener o.a.

Og så lad være med at flyve med familien til "Langbortistan" på ferie:

Hvis vi beregner ud fra artiklen skrevet af ”Spørg Piloten” (Hjemmeside), så vil 4 personer have et forbrug på 7 Km/l. Der er 6.200 km til New York herfra, så retur er det 12.400 km. Dette giver et forbrug på 1.771 liter.
Hvis dette forbrug omsættes til en bil, der kører 20 km. på literen, vil denne kunne køre ca. 35.000 km! – altså et årsforbrug. Så det ville være bedre at blive hjemme, hvis man nu går op i CO2 forureningen!
Så er der jo familier, der tager på en udenlands fly tur flere gange om året! Hvis familien flyver længere væk, f.eks. til Thailand, så er forbruget meget større.

  • 4
  • 2

Søren Lund

Ötzi blev ikke fundet hvor han blev begravet eller efterladt.


Sandsynligvis, jo! .... for ellers var han næppe blevet fundet i en så intakt tilstand, som han blev. Eller som museet selv beskriver det:

"The discovery site was at 3210 m above sea level on Tisenjoch/Giogo di Tisa, below the Finail peak. The corpse lay in a 3-by-7-metre-wide gully and was thus protected from the destructive forces of the moving glacier."
http://www.iceman.it/en/the-discovery/

Men i teorien er det korrekt, at det ikke helt kan udelukkes at den ismasse han var indefrosset i, kan have bevæget sig oppe fra den højderyggen, som topper 90-100 m fra fundstedet, eller maksimalt ca 220 m fra, såfremt isen har bevæget sig på skrå af hældningen (hvilket er meget usandsynligt).

Højderyggen definerer i dag grænsen mellem Italien og Østrig, idet den definerer skillelinjen mellem hvilken vej vandet løber fra toppen af højderyggen.

Og, hvorom alting er, så er der i dag ingen permanent is tilbage mellem fundstedet og højderyggen, på den italienske side af grænsen.

Så de der måtte påstå at Ötzi døde/blev efterladt et sted, hvor der stadig findes permanent is i dag, må jo kunne udpege et sådant sted, og redegøre for hvordan ismassen kan have bevæget sig til fundstedet, uden at bevæge sig op ad bakke undervejs.

Har du selv et forslag til hvor dette sted kan være?

  • 4
  • 1

Det er mere for meget og for tyk is der giver sultende bjørne, og det på grund af for få sæler.
https://wattsupwiththat.com/2018/02/05/pol...

Ja, og dermed er artiklen jo totalt utroværdig.

  1. Der står jo tydeligt at man har undersøgt 9 hunbjørne i 11 dage i den sæsom hvor man formoder der skulle være en effekt af global opvarmning - som følge af mindre havis, hvor isbjørne så må svømme længere og bruge mere energi for at fange sæler som det fremgår af artiklen og følgelig blev mere sultne. Desværre er det ikke det der står i resultaterne hvor halvdelen tabte sig og den anden halvdel tog på i vægt. Men det står sandelig i abstract at man baseret på disse 11 dage mener at global opvarmning er skyld i at isbjørne sulter!! Grebet ud af luften og slet ikke statistisk troværdigt, som enhver ingeniør kan se med det samme når man kun forsker i så kort en periode med så få bjørne. Og det uanset hvad man så havde fundet af konklusioner efter den korte tid.
  2. Isbjørne stortrives og det stemmer jo slet ikke med at der skulle være en effekt af global opvarmniung.
  3. Man undlader at nævne at det er meget og for tyk is i det tidlige forår, der specielt giver sultedød. Hunner med unger er specielt sårbare her. Og ikke i den sæson man har fokuseret på.

Gad vide om man i Ingeniøren kunne lave en artikel der tager lidt statistik med og underbygger den konklusion man ser i "seriøse" tidskrifter: at isbjørne har det fint og stortrives under den "globale opvarmning". Det er vel kun fair at efterspørge en sådan artikel, da Ingeniøren ønsker at være et seriøst tidsskrift...formoder jeg.

  • 2
  • 7

"In December 2006, the AAAS adopted an official statement on climate change, in which they stated, "The scientific evidence is clear: global climate change caused by human activities is occurring now, and it is a growing threat to society....The pace of change and the evidence of harm have increased markedly over the last five years. The time to control greenhouse gas emissions is now.""
https://en.wikipedia.org/wiki/American_Ass...

De kan kalde sig nok så meget et peer review magasin, men når de har taget så klar stilling til et felt de dækker, må de anses som utroværdige. Derfor bør man betragte enhver artikel, der bekræfter deres standpunkt, som værende ikke peer review.

  • 1
  • 8

Ud fra diverse rapporter kunne man tro, at isbjørne kun døde på grund af GW/klimaforandringer.
Alle dyr, også mennesker, dør på et eller andet tidspunkt, så isbjørne dør vel også af hvad man kunne kalde alderdom.
Det nyeste er at pingviner dør af for meget is, hvor de før døde af for lidt is. Det er selvfølgelig på grund af "klimaændringer", som kan bruges til forklaring af enhver hændelse.
Desværre vil klimaforskerne ikke fortælle hvordan ændringer i klimaets enkeltdele skal vægtes sammen for at give en art total absolut klimaændring.
Kunne man ikke bruge PCA og andre matriks-opløsninger til at finde en fællesnævner for absolutte klimaændringer, så vi havde en fælles basis at gå ud fra.

  • 2
  • 8

Klimalakajerne har for længst parkeret hovedet i postkassen sammen med den sunde fornuft. De maler fanden på væggen - ikke som følge af objektiv forskning, men snarere fordi de enten er naive eller fordi de som korrumperede spekulerer i bevillinger og forfremmelser i takt med tidens tand.

De forstår kunsten at råbe i kor.

Isbjørne er blevet symbolet på den livstruende trussel for global opvarmning. Problemet er bare, at selv om havisen i Arktis påviseligt smelter, og isbjørnenes fødekilder derfor er i aftagende, så har de på forunderlig vis forstået at tilpasse sig, så deres antal reelt er stigende fra dengang i 1973, hvor der blev indført begrænsninger i jagten på isbjørne (inuitter kunne vistnok skyde op til xxx om året).

Kort tid efter artiklen i Ingeniøren havde det miljøvenlige tidskrift ”New Scientist” en modereret artikel om isbjørnens overlevelse, som bekræfter mit tidligere indlæg om den voldsomme vækst i antallet af isbjørne på Svalbard.

Ingen tvivl om global opvarmning, eller at havisen i Arktis drastisk reduceres, men i bedste stil og i overensstemmelse med Darwins teorier (Survival of the fittest) har isbjørnene forstået at overleve, så deres antal har været i vækst siden fredningen.

Artiklen i ”New Scientist” fra 10/2 2018 er uploaded her.

  • 1
  • 8

Kort tid efter artiklen i Ingeniøren havde det miljøvenlige tidskrift ”New Scientist” en modereret artikel om isbjørnens overlevelse, som bekræfter mit tidligere indlæg om den voldsomme vækst i antallet af isbjørne på Svalbard.

På trods af klimaforandringer, manglende havis, m.m., er antallet af isbjørne i kraftig vækst i Nordvestgrønland - så meget, at selvstyret efter en optælling har hævet kvoten for nedskydning af isbjørne for 2018 fra 140 til 156 pr. år.

  • 4
  • 6

Problemet er bare, at selv om havisen i Arktis påviseligt smelter, og isbjørnenes fødekilder derfor er i aftagende, så har de på forunderlig vis forstået at tilpasse sig, så deres antal reelt er stigende fra dengang i 1973,


Havis virker både fremmende og hæmmende. For meget havis gør det faktisk sværere for isbjørnene at finde føde. Mindre havis er vist ikke et problem, for de har overlevet perioder med mindre havis end vi har nu. Det er mest i sælernes ynglesæson at havisen har betydning.
Det er ligesom med pingvinerne i Antarktis. Så dør de af for lidt is og senere dør de af for meget is.

  • 2
  • 7

For meget havis gør det faktisk sværere for isbjørnene at finde føde. Mindre havis er vist ikke et problem, for de har overlevet perioder med mindre havis end vi har nu.


Problemet med for meget havis, som det udtrykkes, ligger i de kolde omgivelser, som øger istykkelsen. Det betyder at isbjørnene ikke kan bryde gennem isen for at komme til sælerne, som er fødekilden. Det er specielt et problem i månederne hvor det er kritisk for bjørnene at få mad. For at hjælpe dem skulle vi nok fyre endnu mere op for CO2, hvis man tror på at det har en virkning på temperaturerne. Den kommende afkøling, som Svensmark har gjort rede for på gr. a. forventet aftagende solaktivitet vil jo gøre det lidt utaleligt at være bjørn, hvis man tror på videnskabens resultater.

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten