andre skriver

Storpolitisk spil sender gasregning på himmelflugt

Illustration: Thomas Djursing

Der er længe blevet spekuleret i faren for, at Rusland bruger sin store gaseksport som politisk våben til at lægge pres på andre. Nu ser det ud, som om spekulationerne bliver virkelighed. Og det vil også ramme Danmark, skriver Berlingske. Ifølge Berlingske kan danskerne se frem til en tredobling af gasregningen i den kommende tid. Det er ikke, fordi der er mangel på gas i Rusland. Nej, den væsentligste årsag er det kolde forår, som var med til at dræne gaslagrene i Europa til et meget lavt niveau. Og her har Rusland vist sig mere end uvillig til at hjælpe med at fylde dem op igen, skriver avisen. Putin har dog en løsning, hvis Europa ønsker mere gas: Giv grønt lys til Nord Stream 2.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Digital Trends 25. okt 2021 09:42
Chipkrisen bliver ikke løst før 2023, siger Intel chef
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Større priser på naturgas kan forhåbentligt få flere til at investere i en luft-luft varmepumpe. I dag er der i de fleste tilfælde ikke økonomisk fordel i at skifte fra naturgas til varmepumpe. Når først danskerne har investeret i varmepumper, vil det reducere gasforbruget fremover, hvilket bliver et stort plus for miljøet.

  • 7
  • 15

investere i en luft-luft varmepumpe

Kommentar til # 2: I min optik er en Luft/Luft varmepumpe et underlødigt produkt til opvarmning af et helt hus. En Luft/Luft varmepumpe kan anvendes til opvarmning af et enkelt lokale. Til mere krævende formål er det et skod-produkt. En luft -> vand varmepumpe giver en meget bedre varmefordeling i hele huset. Men den risikerer at give støjgener i haven, samt hos naboerne.

  • 19
  • 2

Men det er vel også meningen?

Weekendavisen indeholder d.d. (fredag) en lille artikel om ibrugtagning af en kinesisk, thorium-baseret forsøgsreaktor. Konklusionen lyder:

I 1976 FIK GNAGS os til at synge med på sangen »Sig nej til atomkraft«, hvor opfordringen var at sige nej »på dine børns og børnebørns vegne«. Vi sagde også nej til forskningen, som vi siden overlod til kineserne, der ud over thorium også satser massivt på de konventionelle kernekraftværker. Som verdens største industriproducent har Kina brug for en stabil og klimavenlig energiforsyning, og inden for de næste fem år planlægger landet at opføre omkring 20 nye kernekraftværker. I Europa vil Tyskland til gengæld lukke sine sidste reaktorer med udgangen af næste år, og Sverige har de sidste to år lukket to reaktorer og har nu kun seks tilbage…

  • 9
  • 18

"Og her har Rusland vist sig mere end uvillig til at hjælpe med at fylde dem op igen, skriver avisen. Putin har dog en løsning, hvis Europa ønsker mere gas: Giv grønt lys til Nord Stream 2."

Hvilket er en næsten ligeså god grund som global opvarmning, til ikke at bruge flere penge på fossil energi og dets sheiker og baroner.

Det tegner til at vi bliver koblet på Gråsten Fjernvarme i løbet af næste år. Jeg glæder mig som et lille barn til at få fjernet det elendige gasfyr.

  • 21
  • 5

At Putin skruer på gashanen, blev forudsagt for mange år siden og advarslerne blev kraftigere for ti år siden, da kansler Merkel bestemte, at Tyskland skulle sige farvel til atomkraften. Det er den mest europaskadelige handling, som det store industriland har begået nogensinde. Men det er vel ingen, der vil tage ved lære af. Vi har i en urealistik frygt for atomkraften allerede i 1986 besluttet, at den ikke skulle indgå i den danske energiforsyning. Det er 35 år siden og mange danskere klamrer sig fortsat ved denne beslutning, der fuldstændig ignorerer det udviklingspotentiale, som ligger i kernekraften. Og der bør være penge at tjene på dette felt, som danske ingeniører snildt kan magte. Seaborg kan blive et lille eventyr for Danmark, hvis vi lukker vore øjne op. Det er dog ingen fare for, desværre!

  • 9
  • 18

Det tegner til at vi bliver koblet på Gråsten Fjernvarme i løbet af næste år. Jeg glæder mig som et lille barn til at få fjernet det elendige gasfyr.

Søren Lund

Når opkobling til afoldet, ueffektiv og dyr opvarmingsteknologi udløser så stærke glædes-følelser, så venter jeg spændt på, hvor euforisk glæden bliver over løsning beskrevet i link, der ligger lige til højrebenet, er hyldevare, infrastrukturen er allerede etableret og gør at borgeren kan yde sit nødvendige bidrag til elektrificeringen som fremtids-samfundet skal bygges op på. https://www.youtube.com/watch?v=N8aGV3Z8dOA

  • 6
  • 18

Når opkobling til afoldet, ueffektiv og dyr opvarmingsteknologi udløser så stærke glædes-følelser, så venter jeg spændt på, hvor euforisk glæden bliver over løsning beskrevet i link, der ligger lige til højrebenet, er hyldevare, infrastrukturen er allerede etableret og gør at borgeren kan yde sit nødvendige bidrag til elektrificeringen som fremtids-samfundet skal bygges op på. https://www.youtube.com/watch?v=N8aGV3Z8dOA

@Magnus

Vi har haft denne debat adskillige gange før. Du kan ikke bruge et enkeltstående eksempel fra Thorshavn og omegn til generelt at vurdere fjernvarme i Danmark. I modsætning til ved individuelle anlæg bliver der ved nye fjernvarmeprojekter (i Danmark) altid lavet et omfattende forudgående arbejde, som dokumenterer at det er den bedste løsning for samfundet. (og for kunderne)

  • 12
  • 8

Tidligere, f.eks. sidste år var V/V (Jordvarme), L/V knapt rentable imod direkte el-opvarmning i hjemme med en varmepatron. Det var kun BR-reglementer der gjorde man ikke måtte selvom det var det billigste over en 10-15årig periode. Nu er fordelen åbenlys - så VP'erne skal nok komme i de private hjem.

Spørgsmålet mht. fjernvarme er hvor hårdt og hurtigt fjernvarmekunderne bliver ramt af energiomkostningerne og afskrivninger. Der er i de seneste år gennemført en række store varmepumpeprojekter - men deres berettigelse har været en samfunds-kalkyle (som jeg personligt er kritisk overfor), med en given antagelse om strømprisen. Alt andet lige så for disse varmepumper mindre at lave, da de i flere timer end forudsat i kalkylen ikke vil være rentable hvis alternativet f.eks. er biomasse. Omvendt hvis det er gas. Men det kan man skubbe foran sig i regnskabet.....

Fjernvarmen burde alt andet lige se en meget mindre prisstigning end de private, da deres omkostning i større grad er faste afskrivning på tabsgivende rør i jorden kedler osv. Så med voldsomt stigende energi-priser så burde Fjernvarmen så sejrende i billedet til privat boligopvarmning. Fjernvarmen vil også kunne dæmpe energi-prisernes påvirkning i afregningen, så det ikke er så volatilt for slutkunderne.

Det bliver lidt interessant at følge da hele forudsætningen for privates opvarmning kalkylemæssigt er skredet.

  • 8
  • 4

Kommentar til # 2: I min optik er en Luft/Luft varmepumpe et underlødigt produkt til opvarmning af et helt hus. En Luft/Luft varmepumpe kan anvendes til opvarmning af et enkelt lokale. Til mere krævende formål er det et skod-produkt. En luft -> vand varmepumpe giver en meget bedre varmefordeling i hele huset. Men den risikerer at give støjgener i haven, samt hos naboerne.

En luft-luft varmepumpe er kun supplement, men 1 eller 2 luft-luft varmepumper kan reducere varmeregningen betydeligt, hvis de placeres der hvor varmebehovet er størst. De giver en bedre effektivitet end luft-vand varmepumper, og koster mindre i indkøb.

En luft-vand varmepumpe er meget langt fra at kunne konkurere i forhold til naturgas, med mindre der bygges nyt. Ved nye huse, er luft-vand eller jordvarme den billigste opvarmningsform. Er nødvendigt at udskifte naturgasfyret, er også værd at overveje luft-vand i stedet.

  • 6
  • 9

hvor euforisk glæden bliver over løsning beskrevet i link, der ligger lige til højrebenet, er hyldevare, infrastrukturen er allerede etableret og gør at borgeren kan yde sit nødvendige bidrag til elektrificeringen som fremtids-samfundet skal bygges op på. https://www.youtube.com/watch?v=N8aGV3Z8dOA

Det står os frit for om vi vil benytte vores egen varmtvandsbeholder eller den FV-selskabet tilbyder, og den beholder du linker til, er da meget godt tænkt.

Kan den fås med vandpatron i stedet for elpatron, så den kan varmes med vand til 66 øre/kWh i stedet for strøm til (gad vidst hvilken pris), her til vinter?

  • 5
  • 1

En luft-vand varmepumpe er meget langt fra at kunne konkurere i forhold til naturgas, med mindre der bygges nyt. Ved nye huse, er luft-vand eller jordvarme den billigste opvarmningsform. Er nødvendigt at udskifte naturgasfyret, er også værd at overveje luft-vand i stedet

En mærkelig konklusion: Hvis varmepumpen leverer opvarmningen billigere end et gasfyr, må besparelsen være større jo mere varme huset bruger. Mere varme betyder ikke nødvendigvis højere fremløbstemperatur.

I et nyt velisoleret hus består meget af opvarmningen i at lave varmt brugsvand, hvor effektiviteten af varmepumpen er dårligere. Til det formål kan gasfyret ofte leverer det billigere, med mindre investering og på mindre plads, da der ikke kræves en stor VV-beholder.

  • 9
  • 6

Kan den fås med vandpatron i stedet for elpatron, så den kan varmes med vand til 66 øre/kWh i stedet for strøm til (gad vidst hvilken pris), her til vinter?

Søren Lund

Ideen med elpatronen og styringen er nettop at lagre når prisen er lav og sikre at eksempelvis møllerne ikke krøjes ud af vinden og som ekstra bonus, så kan den også ydes effektbalance / frekvensstabilisering og det er en ydelse man skal have penge for. :-)

  • 1
  • 4

Ideen med elpatronen og styringen er nettop at lagre når prisen er lav og sikre at eksempelvis møllerne ikke krøjes ud af vinden og som ekstra bonus, så kan den også ydes effektbalance / frekvensstabilisering og det er en ydelse man skal have penge for. :-)

Det behøver jeg jo ikke at rode med, for det gør Gråsten FV-værk jo allerede langt bedre end jeg selv kan, så prisen er lav hele tiden.

At de kan det, skyldes jo nok at der følger 100 kWh varmelager/husstand med i FV-tilslutningen, hvor beholderen i din video højest rummer 10 kWh, hvilket er latterligt til de formål du nævner.

Hvis 100 kWh/husstand (5.000 m3 ståltank) viser sig at være for lidt, til at få det maksimale ud af prisudsvingene, så udvider de jo bare med et damvarmelager i 100.000 m3 klassen, som det de har i Vojens.

Så jeg tror bare jeg nøj's den gennemstrømningsbeholder, der følger med i tilbuddet. ;-)

  • 10
  • 2

Det behøver jeg jo ikke at rode med, for det gør Gråsten FV-værk jo allerede langt bedre end jeg selv kan, så prisen er lav hele tiden.

At de kan det, skyldes jo nok at der følger 100 kWh varmelager/husstand med i FV-tilslutningen, hvor beholderen i din video højest rummer 10 kWh, hvilket er latterligt til de formål du nævner.

Hvis 100 kWh/husstand (5.000 m3 ståltank) viser sig at være for lidt, til at få det maksimale ud af prisudsvingene, så udvider de jo bare med et damvarmelager i 100.000 m3 klassen, som det de har i Vojens.

Søren Lund

Alt det isenkram der skal til for at få et fjernvarmesystem at virke koster i hundredtusindvis af kr pr bruger, hvis samme mængde penge blev investeret gavnligt i vindmøller, HVDC, solceller o.a så er et lager på 20 -30 kWh passende i fremtiden.

Se klip og forstå at det er VE i rigelige mængder der skal satses på og det er nu at der udvises rettidig omhu og i en fremtid hvor al el er inverter-baseret, så har man pligt som borger at yde et bidrag og det kan gøres ved hjælp af individuelle el-patroner og lynhurtig styring der kan yde frekvensstabilisering. https://www.youtube.com/watch?v=6zgwiQ6BoLA

  • 2
  • 8

Kommentar til # 2: I min optik er en Luft/Luft varmepumpe et underlødigt produkt til opvarmning af et helt hus.

Til mitt hus virker en luft til luftpumpe utmerket. Men huset (netto 90 m2) er ikke stort og alt er på ett plan. Unntaksvis brukes en stråleovn på badet i tillegg, men ellers ingen annen varme. Strømforbruk til varme er 4.000 kWh i et hus fra midten av sekstitallet som er dårlig isolert (atriumhus).

Ellers er det jo fint om Putin fører en politikk som får oss til å bygge ut sol og vind hurtigst mulig og hurtigst mulig kvitte oss med gass! Om dette er riktig (Putins politikk) vet jeg lite om.

  • 11
  • 1

Alt det isenkram der skal til for at få et fjernvarmesystem at virke koster i hundredtusindvis af kr pr bruger, hvis samme mængde penge blev investeret gavnligt i vindmøller, HVDC, solceller o.a så er et lager på 20 -30 kWh passende i fremtiden.

Magnus - jeg er ikke bekendt med at nogen betaler noget for mig, når jeg bliver tilsluttet, for det ville være direkte ulovligt, så det jeg betaler er rundt regnet min andel af omkostingerne for både energi og isenkram, og jeg kan umiddelbart ikke få øje på noget, der kan gøre det billigere, give større driftsikkerhed, mindre vedligehold, og fylde mindre i huset.

Der går med andre ord ikke noget fra budgettet til vindmøller, solceller og HVDC. Tvært imod bidrager det med en masse energilager og effektudligning, som ellers skulle dækkes af samme budget.

100 kWh energilager pr FV-forbruger. er måske mere energilager end hele landet behøver, men i disse tider er for meget i hvert fald bedre end for lidt - og who cares, når det er betalt af mig som varmeforbruger, og jeg er tilfreds?

  • 9
  • 5

Grundbeløb betalt af skatteyderne / elforbrugerne fjernes og prisen stiger 4.800 kr pr. bruger.

Selvfølgelig er det da nogle andre der har svedt blod for at betale for isenkrammet gennem tiderne.

@ Magnus

Jeg kan se, at du ikke er klar over hvad grundbeløbet dækkede. De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtog til og med udgangen af 2018 et såkaldt grundbeløb for at stå til rådighed med driftsklar kapacitet i elmarkedet. Det var altså for at støtte elmarkedet - ikke fjernvarme.

  • 7
  • 5

Jeg kan se, at du ikke er klar over hvad grundbeløbet dækkede. De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker modtog til og med udgangen af 2018 et såkaldt grundbeløb for at stå til rådighed med driftsklar kapacitet i elmarkedet. Det var altså for at støtte elmarkedet - ikke fjernvarme.

Jakob

Jeg har da ikke bemærket at der er problemer med elmarkedet siden 2018 og grundbeløbstøtten forsvandt.

Til gængæld fandt jeg denne : https://www.danskenergi.dk/udgivelser/anal...

"Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016."

Listen er uendelig med skatteyder betalt støtte til fjernvarmeprojekter.

  • 7
  • 7

Der er som tidligere store forskelle i fjernvarmeprisen mellem selskaberne. Prisen for opvarmning af et 130 kvm standardhus varierer således fra 5.266 kr. til 25.893 kr. årligt.

Det var så frem til Januar 2021.

Så hvad bliver regningen for dem i selskabet med 25.800kr med de nye energi-priser...

Av for en i helvede, jeg tror der er nogen som skal have to lag uldsokker på!

  • 10
  • 0

Hvilket er en næsten ligeså god grund som global opvarmning, til ikke at bruge flere penge på fossil energi og dets sheiker og baroner

det lyder tiltalende...men er åbenbart ikke lige om hjørnet!:

Energy prices are soaring just as Europe is trying to push for a more ambitious climate deal when world leaders meet in Scotland later this year. Coal’s comeback is likely to make those talks difficult for politicians from the U.K. to Spain and Italy, which are already dealing with the fear of voter backlash from rising energy bills. The cargo of 50,000 metric tons that changed hands on Friday was for delivery in the Amsterdam-Rotterdam-Antwerp hub, traders said. And it’s not only spot prices that are rising, futures for next-year delivery also surged as much as 4.1% to $139 a ton, the highest since 2008. Rising demand from utilities is depleting stockpiles at European ports...

https://www.bloomberg.com/news/articles/20...

  • 4
  • 4

Nej den aktuelle situation på elmarkedet er sikkert ikke nået til dig.

Jakob

Jeg har da den dybeste medfølelse med de danske elforbrugere, der igennem årtier har været genstand for abnorm skatte og afgifts cirkus og nu oven i al elendigheden skal lide den tort, at skulle betale prisen for at skiftende regeringer ikke har evnet at se, hvad energiform fremtidens samfund skal opbygges omkring, men i den grad har kvajet sig og formøblet pengene på den forkerte hest.

Et eksempel i runde tal til eftertanke:

4.800 kr kapitaliseret i vindmølle ville yde ca. 50 MWh/år, eller ca. hvad tre standardhuse på 130m2 og 18,1 MWh bruger !!!

Så håber jeg da at alle indser, at fjernvarme hører en hedengangen årtusinde til. :-)

  • 3
  • 6

Så håber jeg da at alle indser, at fjernvarme hører en hedengangen årtusinde til. :-)

@ Magnus

28.641 husstande i Danmark var åbenlyst uenige med dig i 2020. Mange af dem nok på flugt fra de stigende el- og gaspriser.

  • 5
  • 4

Jeg har da ikke bemærket at der er problemer med elmarkedet siden 2018 og grundbeløbstøtten forsvandt.

De er jo heller ikke holdt op med at støtte elmarkedet, bare fordi de ikke længere får penge for det.

Til gængæld fandt jeg denne : https://www.danskenergi.dk/udgivelser/anal...

"Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016."

Som du selv skrev højere oppe:

effektbalance / frekvensstabilisering ... er en ydelse man skal have penge for.

Nemlig! ... så hvorfor mener du ikke det bør gælde, hvis det er et FV-værk, der leverer ydelsen?

Hvorom alting er; støtten, som udgjorde 8 år á 3.700 = 29.600 kr, indtil den udløb i 2018, var for at stille regulerbar elkraft i form af gasmotorer til rådighed. Ikke for at levere fjernvarme.

Som decentral FV-bruger, kunne man indvende imod at FV-selskaberne ikke fortsat får støtte for, ikke bare at stille regulerbar elkraft til rådighed, men også en meget stor del af det energilager, vi behøver i vort fremtidige elsystem - men jeg er altså indstillet på at levere denne ydelse gratis, og tilfreds med den pris, jeg betaler for varmen uden støtte.

Så jeg gentager, der er ingen der betaler for den fjernvarme jeg køber, udover mig selv (i fællesskab med de øvrige brugere af systemet).

Det er bestemt heller ikke pga gasmotoren at Gråsten FV er billig, og det er heller ikke gasmotoren, der gør at Gråsten FV har "for hundredtusindvis af kr isenkram pr bruger", som de 29.600 kr i så fald ikke er i nærheden af, så din argumentation skyder som sædvanligt laaaangt ved siden af.

Enig i at man kunne købe en del vindmøller og HVDC-kabler for 29.600 kr pr/decentral FV-bruger, men som markedet så ud i 2010-2018, havde vi altså brug for gasmotorer, så vi kunne skrue ned for kulkraften og indfase flere vindmøller, og skatteyderne har på den måde sparet en hel del mere på elregningen, end de har betalt via dette grundbeløb.

  • 11
  • 0

fjernvarme hører en hedengangen årtusinde til. :-)

Det ser det jo ikke ligefrem ud til, når vi betragter slide 8-11 i dit link: https://www.braedstrup-fjernvarme.dk/media...

I 1980, kom al fjernvarme i Danmark fra 15 store centrale kulkraftværker.

I 2008-2016 kom en hastigt stigende andel fra decentrale anlæg med solvarme og varmelagre, og denne udvikling accelererer stadig.

Da det ikke længere er rentabelt at producere el i de centrale kraftværker, er det FV-brugerne der betaler (alt for meget) for at holde disse i live, så disse hører en hedengangen tid til, mens decentrale FV-anlæg med solvarme og damvarmelagre, hører både nutiden og især fremtiden til.

Sidstnævnte giver så meget mening, og er så billige og lette at installere i områder uden terræn til vandkraft og pumped storage, at de uden tvivl vil brede sig vidt udenfor Danmarks grænser.

  • 11
  • 0

Da det ikke længere er rentabelt at producere el i de centrale kraftværker, er det FV-brugerne der betaler (alt for meget) for at holde disse i live, så disse hører en hedengangen tid til, mens decentrale FV-anlæg med solvarme og damvarmelagre, hører både nutiden og især fremtiden til.

Sidstnævnte giver så meget mening, og er så billige og lette at installere i områder uden terræn til vandkraft og pumped storage, at de uden tvivl vil brede sig vidt udenfor Danmarks grænser.

Søren Lund

Jeg har for nogle år siden gjort mig den umage at regne lidt på økonomi på solfangere, da solfangere af fjernvarmen blev lovprist som noget af det billigste til opvarming. En eller anden fjernvarme-entusiast påpegede Ringkøbing fjernvarmes solfangeranlæg som en solskinshistorie og det er så anlægget som blev regnet på.

Tallene er fra fjernvarmens årsstatistik 2017 som er det sidste år som er tilgængeligt for almuen, sansynligvis fordi man ikke har interesse i at der nogen der kan stille sig kritisk til fjernvarmens gøren og laden.

4.509 Målere.... 118.370 MWh Varmeproduktion..... 117.852 MWh Leveret til net.... 12.619 MWh Sol-produktion.... 95 GWh Varmesalg.... 19 % Tab....

Solfangeranlægget er på 2 x 15.000 m2 og koster så vidt jeg husker 50 mio. kr.

Hvad har man så opnået for 50 mio. kr solfangeranlæg ???

Et svar kunne være: 117.852 x 19 % = 22.392 MWh tab i rør og solfangerne yder 12.619 MWh. Solfangerne yder så hvad der ca. svarer til tabet i rørene i halvdelen af året. Godt gået for 50 mio. kr !!!

Et alternativt svar kunne være : 50 mio. kr investeret i vindmølle => 6,7 MW x kap 45 x 8760 = 26.280 MWh x 6 % nettab = 24.700 MWh => 26 % af samlede forbrug i Ringkøbing på 95.000 MWh om man havde valgt direkte el-opvarming. 24.700 MWh leveret i el-kedel hos fjernvarmen, kunne så yde en smule mere end tabet, nemlig 24.700 - 22.392 = 2.300 MWh :-)

Jeg håber nu der er sat tal på, at du nu kan indse at solfangere er noget af det mest idiotiske man kan investere i overhoved.

  • 1
  • 10

Et alternativt svar kunne være : 50 mio. kr investeret i vindmølle => 6,7 MW x kap 45 x 8760 = 26.280 MWh x 6 % nettab = 24.700 MWh => 26 % af samlede forbrug i Ringkøbing på 95.000 MWh om man havde valgt direkte el-opvarming. 24.700 MWh leveret i el-kedel hos fjernvarmen, kunne så yde en smule mere end tabet, nemlig 24.700 - 22.392 = 2.300 MWh :-)

Jeg håber nu der er sat tal på, at du nu kan indse at solfangere er noget af det mest idiotiske man kan investere i overhoved.

Jeg troede jeg var den suverænt stærkeste fortaler for vindmøller, her på ing.dk, men må nu se mig slået med en faktor 2 eller mere, fordi jeg er nødt til at holde ovenstående op imod realiteterne. ;-)

Du regner med 1 mio € pr vindmølle, hvilket er lidt mere end Vestas får for at levere en landvindmølle til en parkudvikler, inden den bliver installeret, og regner så med en kapacitetsfaktor som du sjældent finder andre steder end på havet.

Først og fremmest vil vi ikke være i nærheden af at komme i mål med landvindmøller. Langt størsteparten af vores vindenergi, vil i fremtiden komme fra havvindvindmøller, hvor vi i øjeblikket projekterer en kapacitetsudvidelse, der svarer til det tredobbelte af vores landmøllekapacitet, og mindst det 5-dobbelte af vores landmølleproduktion.

Danmarks billigste havvindmøllepark, stod færdig for 3 måneder siden, og har kostet 9,9 mia kr for 609 MW = 16,9 mio kr/MW.

Så for 50 mio kr, får du altså 2,95 MW x kap 50 x 8760 = 12.958 MWh x 6 % nettab = 12.181 MWh.

Altså en smule mindre energi end de solpaneler, der blev installeret i 2013, for samme beløb!

Vel at mærke inden vi har tillagt driftsomkostningerne for havvindmøller vs solvarmepaneler !!!

I stedet for din kreative bogføring, som er alt for let at gennemskue, så behøver vi stadig kun at forholde os til at jeg får varmen ind ad døren for 66 øre/kWh, uden støtte, og samtidig støtter vindmølleproduktionen gratis med både energilager og regulerbar elforsyning.

Så når den varme jeg får er betragteligt billigere end den vindmøllestrøm jeg kan købe, selv når der ses bort fra afgifter, og den PSO der betales over skattebilletten, hvor kommer pengene så fra, hvis varmen er dyrere at producere og levere end strømmen?

For det har du jo mildest talt ikke været specielt heldig med at redegøre for. ;-)

  • 11
  • 2

Du regner tilsyneladende med 1 mio € pr vindmølle, hvilket er lidt mere end Vestas får for at levere en landvindmølle til en parkudvikler, inden den bliver installeret, og regner så med en kapacitetsfaktorer som du sjældent finder andre steder end på havet.

Søren Lund

Jeg brugte tallet fra det sidste udbud heroppe på 18 MW og det er 7,5 mio. kr / MW klart til at trykke på play og det inkluderer fragt af møller og kran, anlægge vej op over fjeldet, sprænge for fundamenter og planere arbejdsområde til kraner og montering, montering af møllen og fragte kranen til DK igen. Møllerne er sikret 20,3 øre / kWh i 15 år som jeg husker det. Møllerne skal stilles op i næste sommer og jeg håber for deres skyld, at de har lavet en god bindende kontrakt så prisen holder, jeg har lige købt nogle 18 m HEB 600 stålbjælker og de er steget 30 % i pris siden i februar og der er immervæk en del stål i en vindmølle.

Ringkøbing lige op mod Vesterhavet skulle vel være et godt bud på hvor man skulle kunne opnå høj kap faktor for en landvindmølle ?

  • 1
  • 4

Søren Lund

Jeg brugte tallet fra det sidste udbud heroppe

Det kan jeg jo ikke bruge til meget hernede, hvor befolkningstætheden er 4 gange så høj som på Færøerne, og middelvindhastigheden på land, i modsætning til Færøerne, ikke er i nærheden af at give kapacitetsfaktorer, der ligner dem på havet.

Ringkøbing lige op mod Vesterhavet skulle vel være et godt bud på hvor man skulle kunne opnå høj kap faktor for en landvindmølle ?

Det er muligt det kan lade sig gøre lige der, men vi kan ikke installere 20 GW landvindmøller i Ringsted, eller for den sags skyld i resten af landet, som slet ikke har den slags vindhastigheder.

I øvrigt har vi brug for en meget stor kapacitet af energilager, så vi kan få varmen når det er koldt, og ikke nødvendigvis når det blæser, og det er du ikke i nærheden af at kunne levere med din Mixergy-beholder, eller noget som helst andet, af det du foreslår, men er derimod billigt og ret ligetil med damvarmelagre.

Så hvis endelig vindmøllerne kan levere energi billigere solvarmepaneler, så behøver vi stadig damvarmelagrene, og de kan ikke bruges uden fjernvarme.

  • 5
  • 0

Danmarks billigste havvindmøllepark, stod færdig for 3 måneder siden, og har kostet 9,9 mia kr for 609 MW = 16,9 mio kr/MW.

Søren Lund

Anholdt kostede 25 mio. kr / MW i 2013 penge, så prisen rasler ned med 1 mio. kr pr. år / MW hvilket jo er glædeligt og høje kap faktorer kan opnås ude på havet : https://www.equinor.com/en/news/20210323-h...

Når vi nærmer os 2030 og man har høstet en masse erfaringer med havmøller og vindmøller generelt falder 6 % / år i pris ifølge Adam Dorr : https://www.youtube.com/watch?v=6zgwiQ6BoL... så lander prisen muligvis lavere end 8-10 mio. kr / MW, ser du det som realistiskt ?

  • 0
  • 3

citat:

"Og her har Rusland vist sig mere end uvillig til at hjælpe med at fylde dem op igen, skriver avisen. Putin har dog en løsning, hvis Europa ønsker mere gas: Giv grønt lys til Nord Stream 2."

  1. Putin vil gerne levere mere gas med Nord Stream 2 som USA har modarbejdet af al kraft - stik mod tyskernes og andres ønsker.
  2. Putin kan ikke levere mere gas med de nuværende rørledninger - noget Berlingske (USAs hoforgan når det gælder amerikanske interesser vs. Rusland) glemmer at undersøge .

Hvorfor i al verden skal det nu fremstilles som om Putin er uvilllig til at levere ?

Overskriften kunne lige så godt være at Europa nu må imødese konsekvenserne af USAs fjendske politik overfor yderligere gasleverancer fra Rusland.

Rusland og Tyskland har iøvrigt afsluttet rørledningen Nord Stream 2, men mangler lidt test af systemet før det bliver sat i produktion. USA forsøger stadig at nodarbejde europæiske firmaer og institutioner som er dektagere i Nord Stream 2. Men det har nok ikke længere nogen gang på jorden. Det kunne Berlingshe jo passende skrive en historie om. Samt nævne at USA gerne vil levere LNG til en meget højere pris til Europa....

  • 0
  • 8

Overskriften kunne lige så godt være at Europa nu må imødese konsekvenserne af USAs fjendske politik overfor yderligere gasleverancer fra Rusland.

Nej! - for vores vitale energiforsyning skal under ingen omstændigheder afhænge af, hvad vi mener om Putin, eller nogen som helst anden despot!

Hvis den gør det, er det fordi vi har satset på en forkert energikilde, som vi må se at gøre os uafhængige af i en fart!

  • 8
  • 0

Når vi nærmer os 2030 og man har høstet en masse erfaringer med havmøller og vindmøller generelt falder 6 % / år i pris ifølge Adam Dorr : https://www.youtube.com/watch?v=6zgwiQ6BoL... så lander prisen muligvis lavere end 8-10 mio. kr / MW, ser du det som realistiskt ?

Nej - for forudsætningen for Anholts pris var en helt anden markedssituation end i dag. Der var kun én udbyder, der kunne levere indenfor tidsrammen i udbuddet, og udbuddet var sandsynligvis lavet sådan, for at sikre at Dong fik ordren, og ikke for at sikre lav elpris.

Horns Rev 2, kostede 16 mio kr/MW i 2009, altså en smule mindre som Kriegers Flak, omend lidt mere i 2021-priser.

Jeg tror ikke havvindmøller bliver meget billigere pr installeret MW end de er i dag, men LCOE bliver billigere, fordi kapacitetsfaktoren nærmer sig 60%, og driftomkostningerne (som du glemmer at sammenligne) mindskes fordi møllerne bliver større og derfor relativt færre.

Så ja, havvindmøllestrøm bliver fortsat billigere, men det gør solvarme sandelig også. Læringskurven for solvarmepaneler er faktisk stejlere end sågar solceller: http://solarheateurope.eu/publications/mar...

Så måske kan 50 mio kr havvindmøller i 2030, levere ligeså mere energi end 50 mio kr solvarmepaneler kunne i 2013, men solvarmepanelerne er så bare blevet mindst ligeså meget billigere, og vil fortsat være næsten vedligeholdsfri, sammenlignet med havvindmøller.

Det er i øvrigt ikke så længe siden, at vi regnede på om det var billigere at forsyne damvarmelagrene med strøm fra solceller i stedet for solvarme, men solcellerne var ikke i nærheden af at konkurrere, selvom de på det tidspunkt havde betydeligt lavere LCOE end havvindmøller.

Det hænger ikke mindst sammen med at solvarmepaneler omsætter næsten 3 gange så meget af solens lys til energi, så de genererer ikke alene billigere energi, de optager også kun 1/3 så meget plads.

  • 4
  • 0

Alligevel så sidder populisterne der konstant affejede de faktuelle omstændigheder og samtidigt nu kræver svar fra personer der har forklaret dem dette resultat vil ske før eller siden.

Dem der vidste bedre fordi de troede, spiller stadigvæk besserwisser med deres drakoniske middelalder løsninger, der stadigvæk afhænger af de samme omstændigheder der er problemet. En debat fyldt med ideer, fordi ideologi er jo nok funtionsmåden disse individer fungerer på, som om alle ikke kan få en ide.

Jo jo vi har da ytringsfrihed, men en debat kræver moderation for at skille tosserne fra, ellers bliver det aldrig en kontruktiv eller saglig debat og der er jo nogle der burde have været hældt fra for år tilbage. Som nu ser man jo bare en debat spammet med den ene "løsning" eller den anden, pakket ind i noget der er formuleret til at se sagligt ud.

Indtil videre sætter jeg mig ned og nyder popkornene det næste stykke tid imens jeg vurderer om jeg skal forlade reden til et land og region der har valgt ikke at udvikle sig baglæns.

  • 1
  • 9

Alligevel så sidder populisterne der konstant affejede de faktuelle omstændigheder og samtidigt nu kræver svar fra personer der har forklaret dem dette resultat vil ske før eller siden.

Dem der vidste bedre fordi de troede, spiller stadigvæk besserwisser med deres drakoniske middelalder løsninger, der stadigvæk afhænger af de samme omstændigheder der er problemet.

Jeg er sikker på at du hentyder til dem, der insisterede på at gøre Europa til et naturgas-samfund, med Putin som back-up, så jeg må for en gangs skyld erklære mig enig.

Hvad der så undrer mig, er din uforbeholdne støtte til forslag om Rosatom som energileverandør. Forekommer det ikke en smule hyklerisk?

Hvordan forestiller du dig de faktuelle omstændigheder havde været i dag, hvis vi havde bestilt en EPR for 10 år siden, i stedet for at bruge pengene på vindmøller?

Havde det gjort os mindre afhængige af naturgas i dag?

De vindmøller, vi har installeret siden 2010, producerer i dag ligeså meget el som en EPR1600, hvis den havde været i drift.

Det er der så ingen af dem der er, så 60-70% af vores elforbrug skulle have været produceret på naturgas, hvis vi ikke skulle være fortsat uændret med importeret kul.

Vores naturgasreserver ville dermed hurtigt være opbrugt, og vi havde siddet ligeså meget i Putin's saks som resten af Europa.

  • 9
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten