andre skriver

Storbritannien fyrer op i kulkraftværk: Uden vind og dyr gas

Illustration: EDF

Varmt og vindstille vejr har betydet, at vindmølleparker i Storbritannien ikke har genereret så meget el som normalt, mens prisen på gas på samme tid har været usædvanligt høj. Derfor bad National Grid ESO, som er ansvarlig for at balancere Storbritanniens elnet, mandag energivirksomheden EDF om at fyre op for kulkraftværket West Burton A, der har stået standby. Det skriver BBC. Dermed stod kulkraft for tre procent af landets elproduktion frem til tirsdag, hvor der igen blev lukket for West Burton A. Sidste år stod kulkraft for 1,6 procent af Storbritanniens elmix, mens dette tal for fem år siden lå på 25 procent.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Politiken 26. nov 2021 11:58 3
Emirates vil flyve på brændstof fra slam og madolie
via Nasa 25. nov 2021 12:10
Grønt lys for Webb-teleskop efter rystetur
via Danmarks Naturfredningsforening 24. nov 2021 16:51 3
Naturforening: Lynetteholm truer tudse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det dummeste vi nogensinde har gjort.

Det eneste vi har opnået de sidste 15 år er at vi har erstattet en CO2 fri energikilde, med en anden. Ovenikøbet har vi erstattet stabil, forudsigelig energiforsyning med ustabil og upålidelig energi, som ovenikøbet fylder langt mere i naturen og bruger langt flere resourcer, end atomkraftværkerne. Hvis vi vil bevare noget af vores natur, og dyre og planteliv, skal vi ikke dække jorden med solcellemarker og vindmølleparker.

IPCC og EUs videnskabskommite, anbefaler vi bygger atomkraft, og hvad gør vi så i Europa og USA? Vi lukker atomkraft!

  • 13
  • 39

UK's forsyning bestod fra mandag til tirsdag af 3% kulkraft, dvs i 1 dag ud af 250, svarende til foreløbig 0,012% kulkraft siden årsskiftet!

Det er fa'me for galt!!! De skulle aldrig have lukket deres atomkraftvæker! Wait ...... 🤔

  • 32
  • 5

UK bygger stadig nye atomkraftværk og nedlægger kun dem, som har overskredet deres levetid. Atomkraft dækker 20% af deres strømforbrug, så det er ikke lige den snuptagsløsning nogle debattører får det til at lyde som.

  • 15
  • 2

Igen....Kan debatørerne her virkelig ikke overtales til at læse op på emnerne inden de bliver sarkastiske og ubehagelige at læse?

England lukker sin atomkraftværker, ved ikke at udskifte dem i tide, når ældre værker er slidt op. England bygger ganske rigtigt 1 nyt atomkraftværk men lukker 8 i løbet af de næste 4 år og halvere sin kapacitet fra 20% til 10%.

  • 8
  • 25

England lukker sin atomkraftværker, ved ikke at udskifte dem i tide, når ældre værker er slidt op. England bygger ganske rigtigt 1 nyt atomkraftværk men lukker 8 i løbet af de næste 5 år.

HP-C er rated til 3,2 GW og Kf er vel sagtens forventet over 90 Det giver 2,88 GW som middel.

Nu kan du tage de benævnte 8 værker, tages deres ratede ydelse og gange med deres realiserede Kf.

Så trækker du det tal fra de 2,88 og dermed finder du tallet for deres reduktion i Akraft.

Det er der virkeligheden er interessant:

Er at de gennem de seneste år har skiftet deres backup til Akraften ud, fra at være kulværker, til nu at være Sol/Vind/Bio/HVDC og naturgas, (+ 0,ingenting som kul i sidste led)

  • 17
  • 3

England lukker sin atomkraftværker, ved ikke at udskifte dem i tide, når ældre værker er slidt op. England bygger ganske rigtigt 1 nyt atomkraftværk men lukker 8 i løbet af de næste 4 år og halvere sin kapacitet fra 20% til 10%.

Planen, tilbage i 00'erne, var jo at alle de gamle skulle skiftes ud med nye inden midten af 20'erne, sådan at de kunne slukke for de sidste kulkraftværker i 2023.

Men det viste sig jo at de nye KK-værker kostede 3-4 gange mere end KK-industrien bildte dem ind, og at vindmøller og solceller blev ved med at rasle ned i pris, og blev mere og mere effektive, så de kunne slukke kulkraftværkerne allerede i 2020, selvom de endnu ikke har idriftsat ét eneste nyt KK-værk.

Briterne forholder sig bare til virkeligheden, og ærger sig nok over at de har bundet sig til at bruge så mange af elforbrugernes penge på HPC, mens deres elforbrugere kan læse om flere og flere havvindmølleparker, som installeres i nabolandene uden subsidier.

Vil du forstå briterne, som trods alt har gjort mest, her i europa, i de sidste 10-20 år, for at tilfredsstille dine våde drømme, skulle du måske prøve at forholde dig til samme virkelighed?

  • 34
  • 5

Det virker skørt at starte et kulkraftværk og fyre 3000 tons CO2 eller mere op i atmosfæren før man får en eneste kWh ud af værket for derefter at køre et døgn og stoppe igen?

Mon ikke det mest har været en øvelse for at være sikker på værket kunne fungere hvis behovet opstår til vinter?

  • 15
  • 0

Ref Michael Fos

England lukker sin atomkraftværker, ved ikke at udskifte dem i tide, når ældre værker er slidt op. England bygger ganske rigtigt 1 nyt atomkraftværk men lukker 8 i løbet af de næste 4 år og halvere sin kapacitet fra 20% til 10%.

England har erfaring i atomkraft endvidere har de en flåde af ubåde, som skal vedligeholdes og dermed vil være i synergi med den kommercielle atomkraft. Selv i sådan et land er atomkraft ikke konkurrencedygtig.

  • 20
  • 7

Allan Olesen

Hvor er du flink og behagelig i dit drilleri. Vi skal jo nødig have en debat hvor vi alle bliver klogere,men lad os bruge muligheden for at drille dem vi ikke kan lide.

Ja, PWR reaktorer holder 80-100 år, uden problemer.

UK's reaktorer er AGR reaktorer, som består af store grafitblokke, som desværre ikke har så lang levetid.

Igen noget som du selv kunne have undersøgt og sat dig ind i emnet, før du gav dig i kast med at drille mig. Men vi må åbenbart ikke diskuterer atomkraft, uden dumsmarte bemærkninger fra trolde?

  • 8
  • 29

Ja, PWR reaktorer holder 80-100 år, uden problemer.

UK's reaktorer er AGR reaktorer, som består af store grafitblokke, som desværre ikke har så lang levetid.

Åh, så det er igen et af de her atomkraftproblemer, hvor man blot skal have nogle andre reaktorer.

Det plejer jo at være standardløsningen på ethvert problem i atomkraftverdenen. Vi skal blot have nogle andre reaktorer, for det er bare de reaktorer, vi har, der er noget i vejen med. Eller vi skal blot have nogle andre personer til at opføre og drive dem, for det er bare de personer, vi har, der er noget i vejen med.

Jeg har ingen planer om at sætte mig ind i detaljerne i teknologien, så længe det er tydeligt, at selv dem, der HAR sat sig ind i det, ikke kan få det til at fungere meningsfuldt til andet end lidt grundlast.

  • 22
  • 6

Ja, PWR reaktorer holder 80-100 år, uden problemer.

Ringhals 2, som var en PWR reaktor, holdt hverken i 80 eller 100 år uden problemer.

Den originale dampgenerator faldt fra hinanden efter 14 års drift, selvom den var bygget i inconel 600, med 40 års designlevetid.

Den nye, som var bygget i inconel 690, blev udskiftet 21 år senere, sammen med en gennemgribende renovering af af resten af værket efter 35 års drift.

Værket blev lukket efter efter 43 års drift, kun 7 år efter den dyre, gennemgribende renovering, fordi det var for blevet for dyrt at vedligeholde værket.

Jeg kunne fortsætte med San Onofre 1 & 2 og adskillige andre lignende eksempler, som lukkede længe før de rundede 40 år, af lignende årsager.

Læren er at alting kan holde så længe vedligeholdet står mål med forfaldet. En del damplokomotiver kører derfor i museumsdrift, mere end 150 år efter idriftsættelse, selvom de fleste damplokomotiver fra den tid, kun blev 20-30 år, og denne vindmølle er stadig fuldt fungerende efter 340 år.

Det ændrer bare ikke på at du kan ikke bygge noget som helst maskinel, og forvente at det giver mening at holde i drift, mere end 40 år ud i fremtiden, hverken set ud fra et teknologisk, driftsøkonomisk eller investeringsmæssigt perspektiv, så der er ganske enkelt ingen, der vil investere i 80 års levetid.

Investeringen skal være tilbagebetalt længe inden 40 års drift, så den kan give profit til investorerne, når den skal udbetales til pensioner. Hvad kapaciteten er værd efter den tid, er uinteressant for de oprindelige investorer.

Derfor kræver EDF ~1 kr/kWh i 2012-priser, i de første 35 år af driften, selvom man kan opstille et fantasifuldt regnestykke, der viser at det kan producere billigere, hvis det holder i 80 år.

  • 26
  • 6

Mon ikke det mest har været en øvelse for at være sikker på værket kunne fungere hvis behovet opstår til vinter?

forhåbentligt bliver vi forskånet for 'manuel aflastning'!:

Energinet følger nøje med i den faldende vandstand i de norske magasiner, som jo kan føre til høje priser til vinter.

»Skulle den situation opstå, er det min vurdering, at vi vil se ændringer i forbruget – nogle forbrugere vil simpelthen sætte forbruget ned på grund af meget høje priser. Min forventning er, at markedet selv vil regulere situationen og få udbud og efterspørgsel til at mødes og dermed opretholde forsyningen,« siger Klaus Winther.

Hvis Danmark alligevel ender i en forsyningssituation, som markedet ikke kan løse, kan Energinet bruge såkaldt manuel aflastning. »I en sådan situation vil vi bede udvalgte eldistributionsselskaber om midlertidigt at afkoble forbrugere, således at vi får elforbruget ned og kan holde balance i elsystemet. Det vil foregå rullende, således at forbrugerne højst er afkoblet to timer ad gangen. Det er dog vigtigt at understrege, at vi aldrig i Danmark har været nødt til at bruge manuel aflastning, og det er heller ikke den situation, vi ser for os den kommende vinter.«

Citatet er sakset fra en artikel i Weekendavisen af d.d.

  • 3
  • 9

Min forventning er, at markedet selv vil regulere situationen og få udbud og efterspørgsel til at mødes og dermed opretholde forsyningen,« siger Klaus Winther.

JA, men forbruget er generelt stort set uelastisk mht. pris. Det er problemet ved intermitterende VE på nettet, og det gælder i øvrigt også gassen. Der er nogen konjutur-kobling, men igen ikke ret stor. Virksomhederne kører videre og folk skal bruge strøm til tøjvask, lys og madlavning, og gas til opvarmning.

Vi gik ind i året med rekordhøj vandstand i de norske magasiner, men det fik noget af en afbøjning, selvom priserne har været høje: https://www.statnett.no/for-aktorer-i-kraf...

Og så er der jo altså pillet grundlast A-kraft af nettet rundt om kring - det hjælper jo ihvertfald ikke på prisen.

  • 7
  • 1

Ingen vind - så vindmøller ikke kan køre. Hmm - vil havde en diskussionen for et stykke tid siden hvor en"skolemester" forklarede os at vindmøller altid kunne klare hele elforsyningen 24/7/365. Hmm

  • 3
  • 22

Ingen vind - så vindmøller ikke kan køre. Hmm - vil havde en diskussionen for et stykke tid siden hvor en"skolemester" forklarede os at vindmøller altid kunne klare hele elforsyningen 24/7/365. Hmm

Referer venligst til disse specifikke indlæg - for du vrøvler som en dement når du skriver sådan nogle stråmænd.

Ingen har påstået at PV/Vind alene kan klare DK1/DK2 forsyning, uden flerdages evt. sæson-buffer, som f.eks. biomasse, udlandsforbindelser, norske vandmagasiner osv....

Hvis det var en skole med en skolemester hvor du gik, så tænker jeg du fik en meget lav karakter for dit begrænsede forståelsesniveau.

  • 18
  • 4

Energinet følger nøje med i den faldende vandstand i de norske magasiner, som jo kan føre til høje priser til vinter.

Et glimrende eksempel på hvorfor den overordnede opgave i hele Nordsøregionen, er at producere nok billig energi mellem Oktober og April, til holde magasinerne oppe, og ikke nødvendigvis producere på det tidspunkt, hvor du tænder kaffemaskinen.

Så skal magasinerne nok levere strømmen til kaffemaskinen, når den tændes.

  • 14
  • 2

Mon ikke Mette Frederiksen skulle hviske Dan Jørgensen i øret at det måske var en ide at få et par skibsladninger kul hjem fra Australien før vinter, nu mens de er billige? :-)

  • 2
  • 13

og noget lignende ville vi sikkert opleve, hvis efterspørgslen var stor og norsk vandkraft udgjorde eneste 'kilde'!

Disse to parametre kan du summere til "hvis vandstanden i magasinerne falder hurtigt".

Om dette er kritisk, afhænger jo så af vandstanden i udgangspunktet, og i hvor lang tid magasinstanden falder hurtigt, og hvor meget langsommere den falder, fordi vandkraft ikke længere udgør eneste kilde.

Alle tre parametre kan ændre på, blot ved at installere flere vindmøller i regionen.

  • 12
  • 1

"og hvor meget langsommere den falder, når vandkraft ikke længere udgør eneste kilde."

.... skulle der have stået.

  • 7
  • 0

Søren - jeg synes https://www.nve.no/energi/analyser-og-stat... er noget bedre fordi den har maks., min. og median m.m.

Karsten - Tak for linket! - det viser desværre kun Norge, men enig, Nordpool's dataformidling havde tidligere samme features for både Norge, Sverige og Finland, men af en eller anden grund synes disse markedsoperatører, inkl. Energinet, at formidlingen skal være ringere end den var før.

På dit link kan man se, ved at bruge funktionen "Legg til år" at sidst magasinstanden i Norge var på samme niveau som nu, var i 2018 og 2010.

  • I 2018, fik Norge en del nedbør i 2. halvdel af September, der løftede magasinstanden på til medianen, hvorefter situationen var normal i resten af vinteren.
  • I 2010 derimod, kom udviklingen til at definere minimum-kurven fra uge 46 og helt frem til uge 14 i 2011.

Sidstnævnte var dog en kombination af tørre frostvintre og langvarige udfald på flere svenske KK-værker i vintrene 2009-2010 og 2010-2011, hvilket man kan læse Svenska Kraftnät's beretning om her: https://www.svk.se/siteassets/om-oss/rappo...

  • 10
  • 0

Ja, og det ser ud til at kul er tilbage på førstepladsen som energikilde i Tysklands elforsyning!

hvilket så åbenbart heller ikke altid rækker!:

Lørdag den 14. august skinnede solen i Tyskland, og de mange solcelleanlæg leverede midt på dagen en effekt på 30 GW. Men også den dag gik solen ned, og kl. 20 var effekten faldet til 3 GW. Vinden var svag og aftog i aftenens løb. Behovet for effekt var 50 GW, og selv med pumpekraftværker og kulfyrede kraftværker, kunne behovet ikke dækkes. Muligheden for import var ringe. Derfor måtte man ved 20-tiden lørdag aften afkoble nogle store forbrugere (aluminium- og kobberværker) uden varsel. Senere fulgte afkobling af flere industrier, dog med et kort varsel

https://blackout-news.de/aktuelles/stromve...

  • 1
  • 16

https://blackout-news.de/aktuelles/stromve...

Og den kilde er på ingen måde biased, eller forsøger at male fanden på væggen, i protest over at man lukker deres elskede, udtjente atomkraftværker, er den vel ?

Faktum (som din kilde helst undlader at fortælle om) er at tysk sol og vind i dag leverer betydeligt mere energi end tysk atomkraft nogensinde har leveret.

  • 16
  • 3

Kunne det være en idé at komme igang med at etablere en væsentlig effektivt backup-ydende central kraftvarmekapacitet baseret på overvejende indenlandske og ellers både klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter, som træaffald fra voksende skovområder (inkl. energipil i egnede vådområder?), overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div. andre kommunale og industrielle restprodukter? - Det kan gøres i den allerede etablerede infrastruktur, ligesom aktører i bl.a. økonomiske yderområder kunne få indtægter i stedet for udgifter på miljørigtig og herunder vandmiljøbeskyttende disponering af deres organiske restprodukter.

Hvis baseret på brændselsfleksibel og aske-(inkl. næringsstof- og biokoks-)recirkulerende forkoblet lavtemperaturforgasning, kunne produktgassen fleksibelt benyttes til (så i stedet elforbrugende) produktion af VE-brændstoffer i tidsrum med ellers overskydende el på nettet. Også sådan kraftvarme-integreret PtX med biobrændsler som kulstofkilde er en mulighed baseret på allerede eksisterende infrastruktur, og dvs. også uden nye net/lagre til H2, O2 og CO2.

Man kunne starte med at etablere en moderat stor (forkoblet) forgasser til erstatning af kul eller (dyre importerede) træpiller på et eksisterende centralt KV-værk (Kbh, Odense, Åalborg, Aarhus, Esbjerg, ..?), med mulighed for senere at dreje gasafgangrøret til en evt. afløsende ny bio-KV-blok.

Dernæst kunne der nybygges et antal lignende, men så nok knapt så store (200+ MW el?) bio-KV -blokke med indfyring af næringsstofholdige og fyringsteknisk vanskelige bio-brændsler via flere parallele og væsentlig større lavtemperaturforgassere.

Først dernæst (/under vejs) kunne der tages stilling til en tilføjelse af nævnte VE-brændstofproducerende PtX-del, dvs. med mulighed for at "abortere", hvis der skulle vise muligheder for at importere billigere - mere eller mindre færdigtproducerede - VE-brændstoffer fra store pasningskrævende (inkl. naturbrandstruede) udenlandske skovområder og/eller baseret på ultra billig solcelle-strøm fra (gerne samtidigt opdyrkede) ørkenagtige områder nærmere Ækvator.

Ville det være til nogen skade i det mindste at bede vore scenarieanalytikere tage i det mindste muligheden for nævnte 200+ MW centrale bio-KV-værker med i deres systemberegninger, inden det er for sent, fordi de centrale KV-værker er blevet nedlagt og pladserne disponeret til andre formål?

PS1: At bl.a. land- og skovbruget og biogasanlæggene evt. ikke godskrives CO2e-reduktion, der i stedet tillægges sådanne termiske bio-kraftvarmeværker, bør ikke være andet end en ligegyldig opgørelsesmæssig teknikalitet.

PS2: Markedskræfterne vil naturligvis ikke levere det nævnte under rammebetingelser, der fortsat støtter, når elmarkedsprisen er i bund (fremfor hellere det omvendte), og så længe betaling for CO2e-negative tiltag (inkl. undgåelse af stærke klimagasser samt deponering af bio-koks og CO2) fortsat kun er noget, der tales om. Det nytter således heller ikke at sætte nye ting igang på universiteterne, hvis de fornødne og oplagte rammebetingelser fortsat udebliver.

  • 4
  • 0

At norske vandmagasiner bliver mere og mere værd som VE -sygen breder sig.

Ja, det er mere værd, men på en anden måde end den du lige har konstateret med Uran.

At VE forstat bliver billigere og hurtigere at opføre, og ikke belastet af uhensigtsmæssige bivirkninger for klimaet, betyder ganske rigtigt at det breder sig, og derfor medvirker til at holde vandstanden oppe i magasinerne om vinteren.

Magasiner med høj vandstand er mere værd end magasiner med lav vandstand, fordi forbrugerne ikke behøver at slås om udbuddet af el.

  • 13
  • 2

Fra #41:

Magasiner med høj vandstand er mere værd end magasiner med lav vandstand, fordi forbrugerne ikke behøver at slås om udbuddet af el.

Den sidste overdrivende del af sætningen fremmer ikke forståelsen. Selv med næsten altid fyldte magasiner vil Norge (inkl. et fornuftigt omfang af kabelforbindelser) ikke alene kunne "trække" en stor del af Nordeuropa i tidsrum med højt el-forbrug og/eller næsten vindstille.

Der er også brug for, at vi etablerer en væsentlig regulerbar indenlandsk kapacitet, og hvor jeg mener, at effektiv og økonomisk rationel central biokraftvarme på ellers miljøbelastende organiske restprodukter (jf. mit indlæg #36) er oplagt til de seje træk over dage-uger, medens dyrere biogas/lagret bio-naturgas/PtX-brændsler og batterier er bedre egnet til den tidsmæssigt snævrere spidslast og sjældent anvendet backup.

  • 10
  • 0

Der er også brug for, at vi etablerer en væsentlig regulerbar indenlandsk kapacitet, og hvor jeg mener, at effektiv og økonomisk rationel central biokraftvarme på ellers miljøbelastende organiske restprodukter (jf. mit indlæg #36)

Hvilket svjh også afspejles i Eenrgistyrelsens forskellige scenarier. Grundet EU prisdannelsen på el, så kan vi risikere at vores El fra norge fiser lige ned igennem Jylland og ender i Tyskland, også i periodermed med lav VE. Der skal DK1/DK2 have adgang til andet end el-transport nordfra. Og biomasse peakers er en del af planen.

MEn istedet for at se på DK1/DK2 så skal man kigge på hele EU, og lige nu er det altså Tysklands energi-produktion, transport og forbrugsmønster som volder problemer "for hele EU".

  • 12
  • 0

MEn istedet for at se på DK1/DK2 så skal man kigge på hele EU, og lige nu er det altså Tysklands energi-produktion, transport og forbrugsmønster som volder problemer "for hele EU".

Under krigen 1914-18 hvor Haber Bosch processen ikke rigtig kørte fuldt drøn,manglede Tyskland mad.

Det tjente Danmark temmelig godt på.

Løsningen på Tysklands strøm-mangel er at brænde deres dyre russiske gas (når strømprisen gør det fordelagtigt) af i små knallert anlæg spredt i Danmark og så score varmedelen.

Naturgas nettet har vi allerede og det med at tjene på andres nød er åbenbart OK.

Det største problem er at det vil fratage en masse overflødige mennesker indflydelse og pension.Lidt som da DSB med Generaldirektør etc blev afløst af billige knallerter og biler efter WW2

  • 1
  • 13

Disse elpriser må man så huske, når man brokker sig over at vi bruger penge på de vindmøller, der holder magasinerne oppe om vinteren.

Søren Lund.

Det er bedøvende ligegyldigt hvor meget vand er der i magasinerne når ledningen derop er for lille og resten af Nordeuropa samtidigt slås om at få strøm gennem den.

Dertil så leverer vinden jo kun halvdelen af tiden og i den tid de leverer, leveres halvdelen så om natten hvor vi har mindst brug for strømmen og i dagtimerne er der priskamp om HVDC kablerne

Solceller leverer altid i dagtimerne når vores forbrug er størst, de kan levere billigere end lagring af vindmøllestrøm via vandmagasiner, de reducerer antallet af timer der er priskamp om strøm via forlængerledningen. De vil såmænd også reducere backup- og lagringsbehov fra dyr bio/ptx.

Sidst, jo flere timer der er med dyr strøm, jo flere mennesker[1] vil sidde med regneark og regne på batterier (sammen med solceller og vindmøller)

Laveste pris vil vinde, absolut ingen grund til at forære noget(støtte) til nogen af parterne.

Hvis vi skal noget så skulle vi fjerne de administrative og tekniske handelshindringer der står i vejen for ustøttet udbygning af VE, dog stadigt have regler for hvor meget man må genere natur og naboer.

[1] "mennesker" er både virksomheder, energiselskaber og private.

  • 0
  • 5

Søren Lund.

Det er bedøvende ligegyldigt hvor meget vand er der i magasinerne når ledningen derop er for lille og resten af Nordeuropa samtidigt slås om at få strøm gennem den.

Nej, for det er nemlig bedøvende ligegyldigt hvor meget strøm vi kan sende derop, så længe ledningen er stor nok til at vi kan få vores vitale behov dækket, når det ikke blæser.

Allerede i dag, er der kabler nok til at dække det behov, og vores forbrug og produktion kan ikke engang ses på de norske magasiner.

Vi behøver kun at sende så meget derop, når det blæser, som vi bruger, når det ikke blæser, så ændrer vi ikke selv på vandstanden.

Når vi har de 20 GW vindmøller, som allerede er projekteret, med en samlet kapacitetsfaktor på ~50%, så har vi næsten 3 gange så meget el fra disse møller, som vi i dag har fra hele vores elforsyning, og ved maks output vil de producere 4-5 gange så meget el, som vi bruger i dag, og nok 3 gange så meget, som vi bruger til den tid.

Dermed vil vindmøllerne det meste af tiden producere for meget, og hvis vi bare sender den del af overskuddet, der kan være i kablerne, til norge, når det blæser, og får en tilsvarende mængde tilbage, når det ikke blæser, så løfter vi jo vandstanden, indtil nordmændende siger "stop, nu kan der ikke være mere i magasinerne".

Dette kommer ikke kun til at ske for de danske vindmøller, men for hele nordsøregionen via North Sea Wind Power Hub, som Norge er ligeså stor promotor for som de øvrige nordsølande, og der vil blive bygget flere kabler mellem Norge og hubben i Nordsøen, udover de kabler, der allerede er mellem Norge, UK, Holland, Tyskland, Danmark, Sverige og Finland, som alle er forbundet til samme hub.

Der bliver med andre ord ikke slagsmål om at få strøm igennem kablerne. Strømmen samles i hubben, hvad enten det blæser mest i Danmark, UK, Holland eller Østersøen, og af det strøm landene ikke selv bruger, sendes den del til Norge, som som Norge kan bruge uden selv at bruge strøm fra magasinerne, hvormed magasinerne stiger, med den nedbør der nu er, selv i tørår, indtil magasinerne nærmer sig overløb.

Der vil være dage, hvor bubben oplever mere vind end andre, men den vil ikke opleve dage med vindstille, da det altid blæser, et eller andet sted indenfor regionen.

Hvis du tjekker www.windy.com her og nu, så viser udsigten at den mest vindstille dag i regionen bliver tirsdag d. 28. Sep. Selvom det meste af område er blåt eller lysegrønt (4 m/s eller derunder), så er der stadig 7-8 m/s ved Doggerbanke, Horns Rev, den hollandske, belgiske og syd-britiske kyst, og endnu højere vindhastigheder i den Botniske bugt og den norske vestkyst.

  • 8
  • 3

Frit fra hukommelsen har Norge 25GW vandturbine og har flere gange haft indenlandsk forbrug på 23. Det er har ikke været smart at foreslå flere vandkraftanlæg i Norge his man ville sidde på taburetter.

  • 3
  • 6

Et link til Akraft fortalerne https://hardware.slashdot.org/story/21/09/...

Jeg er selv Akraft TILHÆNGER, i det mindste er jeg der hvor jeg mener at vi IKKE skal lukke eksisterende A-kraft værker, heller ikke af simple økonomiske grunde. Det giver ikke mening, da det indirekte vil øge forbruget af fossilt materiale

Men, A-kraft er bare blevet for dyr i de fleste ( IKKE alle ! ) sammenhænge.

  • 8
  • 4

Dermed vil vindmøllerne det meste af tiden producere for meget, og hvis vi bare sender den del af overskuddet, der kan være i kablerne, til norge, når det blæser, og får en tilsvarende mængde tilbage, når det ikke blæser, så løfter vi jo vandstanden, indtil nordmændende siger "stop, nu kan der ikke være mere i magasinerne".

Jeg napper lige dette udpluk.

Hvad skal der så ske med møllerne når de norske magasiner er fyldte? Skal møllerne parkeres eller skal de tvinges til at forære overskudsproduktionen til forbrugere, som kan veksle mellem brændbar energi og el, for netop at reducere forbruget af brændsel?

  • 3
  • 14

Hvad skal der så ske med møllerne når de norske magasiner er fyldte? Skal møllerne parkeres eller skal de tvinges til at forære overskudsproduktionen til forbrugere, som kan veksle mellem brændbar energi og el, for netop at reducere forbruget af brændsel?

Vindmøller tager ikke skade af at være "parkeret" og vente til der er nogen, der vil betale for deres produktion. Tvært imod forlænger det deres levetid.

Der er således heller ingen der tvinger dem til at forære strømmen væk, men hvis nogen kan se fordel i at købe strømmen til en pris, der kan betale smøreolien og den lidt hurtigere afskrivning, så slipper de naturligvis parkeringsbremsen.

Det mere essentielle i det her spørgsmål, er så hvorvidt man kan regne med store mængder næsten gratis strøm til varmepumper og PtX-produktion, eller kan forvente en så stor overkapacitet af vindmøller, at møllerne vil være parkeret i en uforholdsmæssigt stor del af tiden.

Det kan man selvfølgelig ikke, for når man når en udbygning, hvor afsætningen og/eller markeds-elprisen bliver for lille til at forrente den næste vindmølle, eller subsidierne for at det sker bliver uforholdsmæssigt store, så stopper udbygningen jo ved et eller andet begrænset udbud af billig overskudsstrøm.

Hvorefter markedsmekanismerne så vil afgøre hvilke lagerteknologier og fleksible elforbrug, herunder norske magasiner, udvekslingskabler, damvarmelagre, batterier og PtX, der er mest konkurrencedygtige, og dermed står først i køen til at aftage den billige overskudsstrøm, og måske ligefrem øge efterspørgselen på vindenergi, til priser der kan forrente vindmøllerne.

  • 11
  • 2

Der er også brug for, at vi etablerer en væsentlig regulerbar indenlandsk kapacitet, og hvor jeg mener, at effektiv og økonomisk rationel central biokraftvarme på ellers miljøbelastende organiske restprodukter (jf. mit indlæg #36)...

Hvilket svjh også afspejles i Eenrgistyrelsens forskellige scenarier.

Nicolai Hanssing (#45)

Vi er vist forholdsvis enige(?), men dels ville muligheden jo nok være en tand bedre afspejlet, hvis der var regnet på mulige mere samfundsøkonomiske versioner af bio-KV, og dels nytter det jo ikke, at noget optræder i Energistyrelsens planer/scenarier, hvis rammebetingelserne og løbende politiske beslutninger i stedet favoriserer noget konkurrerende, der så i højere grad presser elmarkedsprisen. Dette bl.a. ved at garantere mindstepriser (/indgåelse af CfD-aftaler), frem for - nærmest modsat og mere reelt teknologineutralt - at støtte elproduktionen, når elmarkedsprisen er i den høje kapacitets-behovs-indikerende "ende". Delvis gratis ny infrastuktur og (nu vist forventede?) særlige tilskud til effekttilpassende PtX (som bio-kraftvarmen i begge tilfælde bedre kan undvære) vil yderligere passivere de potentielle bio-KV-investorer og således fortsat køre en videreudvikling af en gamle danske KV-spidskompetancer (bl.a. brændselsfleksibilitet, effektiv brændselsudnyttelse og effektiv røgrensning) i hegnet.

Ville "udlandet" mon ikke finde dansk VE- og klimateknologi mere interessant, hvis vi viste vejen frem med klogt samspillende VE- og miljø-teknologier, frem for næsten kun med rigelig og derfor ineffektivt udnyttet "fluktuerende + PtX + infrastruktur", som formentlig snart vil kunne ses i endnu større skala i markant større lande? Kommer bjergbestigeren mon hurtigere og billigere op (f.eks. = 100 % CO2e-neutralitet eller fossilfri elproduktion), hvis hyn starter med at fire sig ned i en dyb kløft (= udfasning af central biokraftvarme), for derfra at starte opstigningen med den ene arm (=central biokraftvarme) bundet på ryggen?

Vore landspolitikere forstår det nok bedre, når deres vælgere oplever hyppigt ekstreme elpriser samt gener af brown-outs og/eller unødigt store ekstraregninger for bl.a. infrastruktur, garantering af mindstepriser/CfD-aftaler, særlig støtte til PtX, (der benytter allerede støttet el?) og dyr særskilt disponering af ellers både klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter.

For resten tror jeg, at CO2e-negativitet opnås billigere ved undgåelse af stærke klimagasser, reaktivering af for længe dårligt passede og derfor dårligt netto CO2-optagende skovarealer samt deponering af potentielt meget jordforbedrende biokoks, end ved deponering af CO2 og (især) "direkte" separation af CO2 fra atmosfæren.

Senest når vi har vist vejen i retning af vel sammenspilllende VE- og miljøteknologi i DK, bør vi aktivt forsøge at vise noget lignende med større global klima-impact samt fordele for dansk teknologieksport. Dette f.eks. i tilknytning til større byer i solrige men kulstoffattige/-udpinte områder, der gøres frugtbare bl.a. vha. biokoks leveret af biokraftvarmeværker, der - især udnyttende de med tiden opnåelige organiske restprodukter fra produktion af bl.a. (evt. lokalt hårdt tiltrængte) fødevarer - også lever el om natten. Især i sådanne solrige og -sikre områder, vil der billigere kunne produceres PtX-baserede VE-brændstoffer, som kan eksporteres til bl.a. DK, og hvorved vi bedre vil kunne koncentrere os om den vigtige elektrificering af energiforbruget.

PS: Der er også nogen, der forvirrende søger at problematisere restvarmen fra bio-KV ved at tale om elektrifisering af ef energi-PRODUKTIONEN og ved at kalde restvarmen "bespænd" o.l., men hvilket ikke harmonerer ret godt med, at mulighederne for udnyttelse af restvarme fra alternativ PtX, ses som en fordel. Restvarmen fra biokraftvarme vil endda typisk kunne anvendes mere lokalt, i allerede etableret infrastruktur og i takt med en bedre behovstilpasset produktion.

  • 4
  • 1

Hører ofte at " det skal være rentabelt" og "konkurence dygtigt" her i debatten.

Men IPCC fortæller os at vi IKKE er på rette spor, og alle klima eksperter fortæller det samme.

Så måske kortsigtet økonomi ikke er den eneste parameter som burde gælde?

  • 0
  • 14

Søren Lund.

Jo, det er atomkraftværker som har fået driftlicens til 80 års drift og i USA er der en voksende modstand mod at udfase atomkraft, da det er pålideligt og CO2 frit.

Staten New York har lukket sine atomreaktorer og det har resulteret i både prisstigninger, forsyningsproblemer og øget CO2 udslip.

Prisen på strøm er bare ikke den eneste parameter som burde tælle.

  • 0
  • 14

Vindmøller tager ikke skade af at være "parkeret" og vente til der er nogen, der vil betale for deres produktion. Tvært imod forlænger det deres levetid.

Okay - tak for denne udmelding. Selvfølgelig tager vindmøller ikke skade af at blive parkeret, men vi hører jo ustandselig at kloden tager skade af at vi brænder brændsel af, mens møllerne bliver parkeret. Ingen opbakning her til at få møllerne op i omdrejninger. Der findes ord for det!

  • 2
  • 13

Olie fyret kraftværk som brænder 120 tons olie i timen, er atter startet for at kompensere for nedlukningen af Ringhals 1 og 2.

Det er 360 tons CO2 udslip i timen, imod Ringhals NUL udslip, direkte ud i atmosfæren.

I Tyskland har kul overhalet Vindkraft som den største leverandør af strøm i første halvår af 2021.

Prisen på strøm er stigende og stigende i Nord-Europa, for VE er ustabilt og upålideligt.

  • 2
  • 16

Du er samme skuffe Bjørn.

Anmeld mig? Hvad med at stoppe drillerierne og tage fat på substansen i disse debatter?

Tror du du kan finde ud af det Bjørn?

Kan du finde ud af at debatere, dvs udveksle information, eller skal det være drillerier og personangreb alt sammen?

  • 1
  • 18

Når jeg skriver om atomkraft, bliver det altid mødt med spot og hån, fra de samme debatører. Når jeg så giver igen med samme mønt, så er det mig der bliver hængt ud for at tale grimt?

Hvad blev der af ideen om debat, som udveksling af ideer og meninger - UDEN - hånlige tilråb og personlige kommentarer?

  • 2
  • 13

I Tyskland har kul overhalet Vindkraft som den største leverandør af strøm i første halvår af 2021.

Det kunne kulkraften jo kun fordi vindkraft, året forinden, overhalede kulkraft som den største leverandør.

En bedrift som tysk atomkraft aldrig har været i nærheden af, trods atomkraften har kostet tyskerne over €1 trilliard i subsidier og afledte omkostninger, hvoraf det meste er betalt af deres skatteydere! https://www.rechargenews.com/transition/no...

Overvej lige hvor meget kul, gas og olie de kunne have fortrængt, hvis de havde brugt bare en brøkdel af de penge på vind og sol!

Eller hvad de kunne installere af grøn energi for de (mindst!) €7 milliarder pr reaktor, de fremover skal bruge på at rydde op!

Vi kunne f.eks. bygge 4 Nordsø-energiøer á 10 GW alene for de penge, de nu skal bruge på oprydning, og de ville producere ca det dobbelte af hvad tysk kulkraft producerede i 2020.

  • 16
  • 2

Det er 360 tons CO2 udslip i timen, imod Ringhals NUL udslip, direkte ud i atmosfæren.

I Tyskland har kul overhalet Vindkraft som den største leverandør af strøm i første halvår af 2021.

Prisen på strøm er stigende og stigende i Nord-Europa, for VE er ustabilt og upålideligt.

@ Michael Focola

De indlæg må du vist hellere dokumentere. De fleste kilder angiver en CO 2 emission på 11-12 gram/kWh for atomkraft. Vindkraft har forlængst overhalet atomkraft i Tyskland og prisen på strøm stiger ikke pga VE, i hvert ikke alene.

  • 15
  • 3

Fra Biomasse er det et gigantisk udslip af CO2

MF - samme organ som du lovpriste for deres (IPCC) holdning til KK, har for længst vedtaget at biomasse, der genetableres i løbet af 100 år, kan betragtes som CO2 neutrale.

For det første er det meste af flisen affald fra skovproduktion og for det andet kan nåletræ genetablers til samme volumen på 40-50 år

  • 11
  • 1

Korreksjon:

Det er da en interessant korrektion... Hvordan det?

Jo, jeg mener bestemt at kunne huske, at du, Ketill, i en tidligere debat hævdede, at du skam godt kender forskel på kapacitet eller installeret effekt og energiproduktion. Jeg fornemmer, at det måske alligevel ikke helt er tilfældet…

Jeg vil dog godt tilføje, at noget tyder på, at du kan være lovligt undskyldt. Hvordan? Fordi i hvert fald en af dine mulige, norske kilder tilsyneladende heller ikke kan kende forskel. Det gælder således ’energifaktanorge.no', jfr. dette link:

https://energifaktanorge.no/norsk-energifo... Det fremgår af denne artikel bl.a., at ” Norge er nå inne i en periode der det bygges mer fornybar kraft enn på flere tiår. I 2020 ble det til sammen satt i drift 7,1 TWh vann- og vindkraft. Tilsvarende tall for 2019 var på 2,3 TWh.”

Ak ja, siger jeg bare.

Endnu en tilføjelse: Det fremgår af samme artikel, at Norge har 1682 vandkraftværker, som tilsammen står for 88 procent af den norske elproduktionskapacitet, mens 53 ’vindkraftverk’ står for 10 procent af den norske elproduktionskapacitet.

Hvis man klikker på ’vindkraft’, får man en del supplerende information: De 53 ’vindkraftverker’ har i alt 1164 turbiner, med en samlet installeret kapacitet på 3977 MW og en normalårsproduksjon på 13.1 TWh, som er 8.5 procent af den samlede norske normalårsproduksjon.

Det vil altså sige, at vindmølle-effekten udgør 12 procent af den samlede effekt, mens vindmøllerne kun bidrager med 8.5 procent af produktionen i et normalår. I 2020 udgjorde vindkraftproduktionen dog kun 6.4 procent af den samlede norske elproduktion.

  • 1
  • 7

For å utfylle litt: vannturbiner 33,1 GW, vind 13,1 GW, termisk 0,7 GW. Kapasitetsfaktorene for vann og vind var henholdsvis 47% og 38%. Maks effektbruk ca 24,5 GW i februar i år. Data fra mars i år.

Nu bliver det relevant for os alle sammen. Vor VE religion hænger på at vi kan få ubegrænset strøm fra Norge. Hvor mange af de33,GW vand var disponible da forbruget var 24.5? Hvor mange er der disponible til Danmark/Tyskland og UK?

  • 1
  • 12

MF - samme organ som du lovpriste for deres (IPCC) holdning til KK, har for længst vedtaget at biomasse, der genetableres i løbet af 100 år, kan betragtes som CO2 neutrale.

For det første er det meste af flisen affald fra skovproduktion og for det andet kan nåletræ genetablers til samme volumen på 40-50 år

Karsten Henneberg

I det længe bæredygtigt drevne store skovområder er det endda bedre end de fleste nok vil læse det, du skriver, for den fjernede vedmasse regenereres allerede same år i de 98 -99 % af skoven, der ikke fældes og fonyes (idet jeg her forenklende ser stort på typisk gentaget udtynding mv.). Dertil kommer - som du også indikerer - det typisk primære udbytte i form af gavntræ, der bl.a reducerer behovet for mere klimabeslastende stål og cement, ligesom risikoen for hurtigt kulstoffrigivende sygdomme, stormfældning og - iskapperne sortsværtende og livstruende - skovbrande reduceres.

At TV2, Klimarådet, ministeren, Wind Danmark og "ingeniørens" redaktion mener, at biokraftvarme er af det onde og bør udfases, når TV2 mener at have fundet et eksempel på rovdrift, svarer til, at alle vindmøller skal pilles ned, hvis nogen mener at have fundet et eksembel på en meget dårligt placeret vindmølle. Det fornuftige er selvfølgelig i stedet - som det er sket for så vidt angår biobrændsler - at stramme lovgivningen, så de dårlige eksempler kommer til at udgøre et fåtal i forhold til de gode.

  • Skriver jeg, selvom vi vist reelt er meget enige om det meste/hele(?)
  • 10
  • 1

o, jeg mener bestemt at kunne huske, at du, Ketill, i en tidligere debat hævdede, at du skam godt kender forskel på kapacitet eller installeret effekt og energiproduktion. Jeg fornemmer, at det måske alligevel ikke helt er tilfældet…

Dette er noe av det dummeste jeg har sett skrevet på dette kommentarfeltet. Hvordan kunne jeg ha regnet ut kapasitetsfaktoren uten å ha både effekt og produksjon for vindturbinene? Jeg forholdt meg til syv tall, effekt, produksjon kapasitetysfaktor til vannkraft, det samme for vind og termisk effekt og i farten skrev jeg feil tall for vindkraften. Jeg oppdaget selv at jeg hadde gjort feil og korrigerer før du kommer med din håpløse kommentar!

Sannsynligvis var du så opptatt av å "ta" meg at hjernen din var koplet ut et par sekunder!

  • 8
  • 2

Når jeg skriver om atomkraft, bliver det altid mødt med spot og hån, fra de samme debatører. Når jeg så giver igen med samme mønt, så er det mig der bliver hængt ud for at tale grimt?

MF: Det du opfatter som spot of hån er kun en refleksion af din egen uvidenhed! Du bruger enhver debat til at fremture de samme argumenter for atomkraft, men så snart vi spørger til tekniske detaljer angående alt fra opbygning, drift, køling eller andet så magter du ikke at svare men bliver personlig.

  • 14
  • 3

dummeste

Du burde være lidt mere omhyggelig med at tjekke dine kilder. Og skynde dig langsomt.

Jeg tror du er for tyndhudet, Ketill.

Min hukommelse fejler ikke noget. Vi to er stødt sammen før, bl.a. fordi jeg engang følte mig nødsaget til at gøre opmærksom på, at du i et indlæg tilsyneladende ikke kendte forskel på et effekt- hhv et energibaseret elsystem. Dengang farede du også i blækhuset...

p.s. Jeg hører gerne om du evt. har en faglig betonet kommentar til min påpegning af forholdene vedr norsk vindkrafts andele af den samlede norske elproduktion hhv installerede effekt.

  • 2
  • 13

Du burde være lidt mere omhyggelig med at tjekke dine kilder. Og skynde dig langsomt.

Jeg tror du er for tyndhudet, Ketill.

Det var jo ikke noe galt med mine kilder! Har du ikke en gang forstått det? Jeg hadde både tallet for effekt og produksjon i hodet og skrev dessverre feil tall. Og dette surret heldigvis i bakhodet at jeg muligvis skrev feil tall og korrigerte det etter mindre enn en halv time før noen hadde oppdaget feilen!

Jeg er nok litt tynnhudet, for noe jeg vet forskjell på er kW og kWh (og W og kW og vet til og med som meget få hvordan effekt skal regnes ut gitt at en har dreiemoment og turtall!).

Det viktigste for meg i mitt innlegg, var imidlertid å gjøre litt narr av deg som skrev noe uten den minste refleksjon!

Hva angår kapasiteten til å levere balanskraft, så ligger snittforbruket i Norge på ca 15 GW. Om forskjellen på 15 GW og 37 GW er stor eller liten, er vel en smakssak som jeg ikke har sterke meninger om! Uansett så kan ikke norske bassenger gjøre veldig mye for EU med hensyn til å sikre effekt/energibalanse (sterk utbygging av vindkraft i Norge og voldsom utbygging av pumpekraft kan gi mulighet for et rimelig stort bidrag).

  • 9
  • 0

https://energifaktanorge.no/norsk-energifo... Det fremgår af denne artikel bl.a., at ” Norge er nå inne i en periode der det bygges mer fornybar kraft enn på flere tiår. I 2020 ble det til sammen satt i drift 7,1 TWh vann- og vindkraft. Tilsvarende tall for 2019 var på 2,3 TWh.”

Ak ja, siger jeg bare.

Mads - hvad du og Ketill har kørende af personlige vendettaer, udover dem der kører i tråden i forvejen, skal jeg ikke blande mig i, men jeg er ikke sikker på jeg helt forstår din kritik her.

Det er ikke usædvanligt i både norske og svenske statistikker og energiplanlægning, at de oplyser kapacitet i energienheder frem for effektenheder, hvilket i øvrigt, for de fleste læsere, er en mere relevant oplysning end installeret effekt, når ikke forventet kapacitetsfaktor samtidig oplyses.

Det er jo nemmere at forholde os til at de har idriftsat (hvad der svarer til en årsproduktion af) 7,1 TWh vand- og vindkraft, end hvis vi havde fået den samlede kapacitet i mærkeeffekt, og så skulle gætte os til deres respektive kapacitetsfaktorer.

Eller for den sags skyld fået kapaciteten omskrevet i husstande eller hårtørrere ved fuld effekt, som desværre er normen i de danske medier.

Hvor vi er vant til at se effektkurver i Watt- eller Joule-enheder, så specificerer norske og svenske data ofte Y-aksen i Watttime-enheder pr tid, eksempelvis TWh/uge.

Hvorfor de gør det anderledes, ved jeg ikke, men jeg gætter på det er fordi, de er vant til at anskue energi og effekt ud fra et vandkraft-anliggende, hvor det er relativt uinteressant hvor meget effekt, generatorerne leverer, men derimod væsentligt for deres forsyningssikkerhed, hvor meget energi, der strømmer til og fra magasinerne, og det er jo lidt nemmere at måle vandstanden i TWh, uge for uge, end det er at måle effekten af den nedbør, der strømmer til magasinerne.

Det har så lært deres politikere, også at definere deres mål om fremtidig idriftsættelse af sol-, vind- og vandkraft i TWh/år, hvormed det er projektudviklerens opgave at beregne hvor meget effekt, han skal idriftsætte, for at opfylde kravet.

I det tilfælde at vi, som her i tråden, diskutterer hvorvidt generatoreffekten er stor nok til at eksportere energi til nabolandene, samtidig med at deres eget forbrug peaker, skal vi selvfølgelig bruge de konkrete tal for mærkeeffekt, og det var jo den oplysning Ketill hentede ud af statistikken, selvom han ved fejl kom til at oplyse årsproduktionen for den ene kilde - og derfor korrigerede.

  • 14
  • 0

farede

Hvad sprog er det?

Det er moderne dansk hvor der er kommet så mange "nydanskere" at vi ikke længere har styr på regelmæssige og uregelmæssige verber og det smitter af på os gammeldanskere. Fra dagens Altinget "radikale krænkelser spøgede stadig i Nyborg" :-)

  • 4
  • 14

Når du siger Vi (Michael fos) er det så Producenterne eller Forbrugerne ? Det har da været en God forretning for Ejerne af Akraft værkerne at lukke de ældste og mest urentable ??? Dels sparer de kostbar opgradering og vedligehold , dertil så får de højere El pris for den produktion de beholder (fx Sverige). For forbrugerne er det ikke så sjovt, men nu er det altså en specielt uheldig situation vi har nu. Dels får vi ikke nok Gas fra Rusland,CO2 udslipsret er steget meget,Forbruget er stigende efter Corona,Det blæser mindre end normalt, Vandstanden i Norske/Svenske vandkraftværker er lavere end normalt. Derfor har vi for tiden høj elpris, men når vi formentlig får en mild vinter (sidste var forholdvis kold) og det begynder at blæse igen , så hjælper det på det. Med for mange Akraftværker bliver elprisen lav (forbrugerne bliver glade, men producenterne taber penge), kan de ikke forrente de store bygge omkostninger og lang leverings tid.

  • 8
  • 3

Kan du henvise til et eksempel fra virkeligheden, hvor vindmøller er blevet 'parkeret', mens vi brændte brændsler af og de norske magasiner var fyldte?

Hvorfra skulle jeg vide hvorvidt de norske magasiner er fyldte?

Til gengæld har jeg set hudreder af eksempler på at vindmøller står parkeret selvom vinden blæser. Typisk en gruppe hvor nogle af møllerne kører. Imens ved jeg at jeg brænder træpiller af derhjemme. Sådan noget er vel almindelig kendt.

  • 3
  • 23

Imens ved jeg at jeg brænder træpiller af derhjemme.

Fordi du er for nærig til at købe en varmepumpe?

Nu er det jo også sådan, at vi (og ikke mindst tyskerne) er bagud med at etablere de nødvendige transmissionslinjer. Mener du, vi skal bruge det som undskyldning for at stoppe med at udbygge den billigste og reneste energiform, der findes i øjeblikket?

Kom nu ind i kampen med noget lidt mindre gennemskueligt fossilpropaganda.

  • 14
  • 5

Imens ved jeg at jeg brænder træpiller af derhjemme.

Det er netop den vedvarende energis akilleshæl, for på grund af uforudsigeligheden så kan samfundet ikke for alvor satse på at omlægge energiforbruget til el (eller der er ihvertfald ikke tegn på at det er på vej), men må fortsætte med at brænde fossile og andre brændsler af på gammeldags maner for at vi kan stole på at transport og opvarmning mm fungerer.

Og så længe de eneste pålidelige energilagre er naboens vandreservoir eller kraftværkets kulbunke, så længe burde akraft ikke udelukkes uanset hvor billig det påstås at alternativerne er!

  • 3
  • 14

Fordi du er for nærig til at købe en varmepumpe

Jeg skal lige forstå det rigtigt. mener du nogle luft til luft varmepumper, eller en 150 - 200 KKroners anlæg?

FYI; Mit pillefyr kostede 38KKr

Som bonus info kan jeg fortælle at penge ikke er noget man bare henter ligesom muld på affaldsdeponiet.

Nu er det jo også sådan, at vi (og ikke mindst tyskerne) er bagud med at etablere de nødvendige transmissionslinjer. Mener du, vi skal bruge det som undskyldning for at stoppe med at udbygge den billigste og reneste energiform, der findes i øjeblikket?

Det er helt skørt at transmissionlinierne ikke er udbygget, (ligesom der kun er et enkeltspor på en strækning i Sønderjylland). Det er så til gengæld en fremtidssvision kontra situationen som gælder nu kort før middag den 22. september 2021.

Det er også derfor det undrer mig at tyskerne betaler danske vindmøllejere for at stoppe for en "overproduktion", som de alligevel ikke kan modtage.

Kom nu ind i kampen med noget lidt mindre gennemskueligt fossilpropaganda.

Min "propaganda" drejer sig om mit husholdningsbudget. Skal jeg betale ekstra for noget vil jeg selvfølgelig se at jeg får noget for pengene - som jeg eventuel måtte have (ref: Muldjord).

  • 2
  • 14

Jeg skal lige forstå det rigtigt. mener du nogle luft til luft varmepumper, eller en 150 - 200 KKroners anlæg?

Det er ligesom ikke pointen - pointen er, at jeg finder det besynderligt at brokke sig over stillestående vindmøller i samme sætning, som man proklamerer, at ens pillefyr kører på højtryk.

Det er helt skørt at transmissionlinierne ikke er udbygget,

Jeg erindrer ikke at have set dig advokere for at udbygge dem? (men det skal nu nok komme alligevel)

Min "propaganda" drejer sig om mit husholdningsbudget.

Bingo! - CO2 venlige tiltag er da fint, hvis det bare ikke går ud over min pengepung.

Men nu er hele energisektoren jo underlagt skiftende regeringers planøkonomiske slalomkurser, så det kan jo være, at dine 38 kkr til pillefyr viser sig at være en rigtig dum ide 😉

  • 10
  • 4

Det er ligesom ikke pointen - pointen er, at jeg finder det besynderligt at brokke sig over stillestående vindmøller i samme sætning, som man proklamerer, at ens pillefyr kører på højtryk.

Så den kan du ikke regne ud??

Mit pillefyr er jo lissom nødt til at køre, hvis jeg vil have varme i huset, hvilket jeg vil. Er du med så langt? Med mine bedste grønne tanker mener jeg at det ville være at foretrække at opvarme (forvarme) vandet i mit hus via strøm fra vindmøller til en varmepatron, så pillefyret kunne skrues ned. Er det for svært? Men næh-nej, så langt rækker det ædle grønne tankesæt sig ikke selv blandt de fremmeste af de grønne slags. Hvordan er scenariet ikke stavet med blokbogstaver???

Det er helt skørt at transmissionlinierne ikke er udbygget,

Jeg erindrer ikke at have set dig advokere for at udbygge dem? (men det skal nu nok komme alligevel)

Nu er jeg ikke kyndig på området, men ja - jeg har dog læst om paradokset at tyskerne vil regulere den danske strøm, - som de dårligt kan modtage.

Min "propaganda" drejer sig om mit husholdningsbudget.

Bingo! - CO2 venlige tiltag er da fint, hvis det bare ikke går ud over min pengepung.

Hvaf . . . . er der noget underligt i det? Man præsenterer jævnligt ting her som skal koste meget mere, som om at forbrugerne på magisk vis pludselig får de nødvendige ekstra penge til at betale.[/quote]

Men nu er hele energisektoren jo underlagt skiftende regeringers planøkonomiske slalomkurser, så det kan jo være, at dine 38 kkr til pillefyr viser sig at være en rigtig dum ide 😉

Det er da en mulighed. Modsat mange andre her på specielt dette forum er jeg ikke nær så god til, eller har viljen til at spå om fremtiden. Besides - så var det løsningen jeg havde penge til da jeg oplevede situationen IRL.

  • 2
  • 12
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten