andre skriver

Spaniens energispareplan: Hverken for koldt om sommeren eller for varmt om vinteren

Illustration: Bigstock/AntonioGuillem

Virksomheder, restauranter, museer og offentlig transport skal nu til at spare på energien gennem strenge temperaturkrav. Det vedtog den spanske regering mandag, skriver Reuters. Det sker en uge efter, at EU's medlemslande (undtagen Ungarn) blev enige om at sænke det europæiske gasforbrug. I Spaniens spareplan fremgår det, at der frem til november 2023 højst må skrues ned for temperaturen om sommeren til 27 grader celsius, mens kravet er maksimalt 19 grader om vinteren. Den spanske regering opfordrer også private til at spare på energien ved at skrue hverken for meget op eller ned for temperaturen i deres hjem, men det er ikke et krav.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Digital Trends 23. sep 2022 12:40 7
Nvidia: »Moores Lov er død«
via ars Technica 22. sep 2022 12:52
USA sætter rekord for solceller i 2021
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har lige været i Sydfrankrig og Nordspanien. Begge steder var der 35gr varmt. Alligevel brændte de gas af på campingpladserne for at varme vand op. Jeg tror de kunne nøjes mere at føre rørene op over taget, så havde de skoldhedt vand. Og solceller havde de heller ikke mange af. I det klima forstår jeg ikke, at man ikke udnytter de gaver man har helt gratis.

  • 33
  • 3

Du glade! Begge steder er de facto lavt-løns områder nu - også for veluddannede. Men der vil mange danskere stadig gerne holde "ferie"?!?

  • 4
  • 13

Det kan jeg svare på. Jeg ejer et hus i Spanien købt brugt for mange år siden. Huset havde tre uafhængige varmtvandssystemer da jeg købte det. Hver med en beholder opvarmet med elektriske modstande. For cirka seks år siden lækkede en af beholderne. Jeg lavede et studie af hvad der bedst kunne betale sig. Følgende blev analyseret: Flaskegas med gennemløb, solvarme på taget, udskiftning af den lækkende beholder, og sammenlægning af to eller alle tre systemer. Den suverænt billigste måde at varme vandet op var flaskegas.

Her er grundene til fravalg: Solvarme: Meget høj pris på trods af statsstøtte. Meget lange rørføringer der ville føre til stort spild. Relativt stort vedligehold. Flaskegas: Krævede sammenlægning af alle tre systemer. Sammenlægning af alle tre systemer. Ganske meget håndværksarbejde med følgende ulemper.

Resultatet blev en ny større elektrisk opvarmet beholder og sammenlægning af to af de tre systemer. Det tredje system bruges kun når vi har gæster boende.

Nye huse skal efter lov være forberedte på at installere solvarme. Ikke desto mindre er alle nye huse jeg har set for nyligt forsynet med gennemløbssystemer opvarmet med enten flaskegas eller naturgas. Der er ganske mange solvarme systemer her på Solkysten der er efterladte og ikke længere fungerer.

Jeg forstår udmærket ejerne af campingpladserne. Det system de har valgt er billig, pålidelig, og kan levere varmet vand i ubegrænset omfang så længe der er gas til rådighed.

  • 5
  • 0

Jeg forstår udmærket ejerne af campingpladserne. Det system de har valgt er billig, pålidelig, og kan levere varmet vand i ubegrænset omfang så længe der er gas til rådighed.

Tak for lidt insider viden. Og ja - det er jo det jeg mener. Det er åbenbart for billigt bare at brænde gas af. Måske ændrer det sig, hvis gaspriserne forbliver relativt høje.

Men jeg forstår det nu ikke helt. Altså hvad er det der er så dyrt ved et solvarmeanlæg? Jeg har selv herhjemme forespurgt, men VVSerne siger også at "det er for dyrt".

Jeg ender nok med at installere det selv sammen med noget varmepumpe på et tidspunkt (som koster det samme i installation som selve varmepumpen), men skal lige tage mig sammen til at sætte mig ind i noget jeg ikke rigtig har interesse for :-)

Men havde jeg et hus nede i solen, så kan jeg altså slet ikke se det. Jo - altså jeg forstår måske godt din situation med flere delte systemer. Der ville jeg nok sætte solceller op i stedet og så bare nøjes med elvandvarmere. Men det er jo stadig gratis energi fra solen.

  • 8
  • 0

Jeg fortalte ikke det hele. Vi bruger huset cirka 50% af tiden. Det straffede solvarme løsningen. Men selv med 100% brug ville jeg stadig ikke have valgt det.

De tal jeg husker, er 1900 Euro for solpanelet, 600 Euro for gennemløbsvarmeren begge eksklusive installation og den løsning jeg valgte, var cirka 500 Euro med installation.

Jeg kan forvente snart at udskifte beholderen igen. Gennemløbsvarmeren er stort set vedligeholdelsesfri og ville kræve gas for cirka 100 Euro om året. Yderligere grunde til ikke at vælge solvarmen var: Vi har årligt flere støvstorme fra Sahara som hver kræver en rengøring af solpanelet bagefter, mulig skade på taget, og en forlængelse af rørføringen på cirka 15m.

  • 3
  • 0

Umiddelbart lyder solceller med overløb til et varmelegeme i en (eller flere) lidt større VVB (varmtvandsbeholdere) som den bedste løsning. El er vel også dyrt i Spanien og dermed værd at spare på. Overskydende strøm dumpes i bunden af beholderen og varmer hele volumenet op. Der sidder stadig et almindelig termostatkontroleret varmelegeme i den øverste del af beholderen til at vedligeholde et minimum volumen varmt vand uanset solen.

Jeg har selv haft solvarme for 20 år siden, da solceller var alt for dyre til noget så simpelt som vandvarmere. Men siden er de blevet meget billigere, og årsnettomålerordningen er væk, så det er helt fint at bruge overskudsel til vandvarme før eksport af resten til nettet. Og solceller er stort set vedligeholdelsesfri modsat solvarme.

  • 3
  • 0

Jeg har selv haft solvarme for 20 år siden, da solceller var alt for dyre til noget så simpelt som vandvarmere. Men siden er de blevet meget billigere, og årsnettomålerordningen er væk, så det er helt fint at bruge overskudsel til vandvarme før eksport af resten til nettet. Og solceller er stort set vedligeholdelsesfri modsat solvarme.

Hvis man ønsker varmt brugsvand ved 55 grader kan solceller og en varmepatron måske være bedre og billigere end solvarme.

Godt nok stråler solen 1000W/m2 max, men man får ikke så meget effekt ud hvis vandet skal være 60 grader, formodentlig under halvdelen. Solceller kan levere ca. 200W/m2, men de er ligeglade med hvor varmt vandet skal være, du får altid 200W effekt.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten