andre skriver

Solcelleparker indtager de danske marker – naboer føler sig belejret

Solcellepark ved Lerchenborg Gods ved Kalundborg. Illustration: Wirsol

Store solcelleparker etableres på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Europa-Kommissionen 30. nov 2020 15:05
EU's drivhusgasudledning i 2019 er den mindste i tre årtier
via Energiwatch 30. nov 2020 14:15
Ørsted kan beholde sit navn efter sag i Højesteret
via Berlingske 27. nov 2020 09:45
Danskere i tvivl om helbredsrisiko ved 5G
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvorfor ikke gøre som i Østrig overdæk motoveje med solcelle paneler, det er genialt på alle måder, det er der vel ingen andre end polisen som er kede af,men der findes nok løsninger for det også. De evt.ulemper som måtte være kan nogle kloge ingeniøre nok designe sig ud af. Det er muligt nogle bønder bliver kede af det, som vi ved der skal ikke meget til, jeg ved ikke men vil tror alle anlæg hvor de end er placeret skal igennem en VVM,offentlig som privat , måske overdækningen kan ha støjdæmpendevirkning? det jo bare at komme igang med nogle test strækninger, så trafik sikkerhedsspørgsmål kan besvares, hvis det medføre laverhastigheder så overlever vi nok også det. Bondemanden lider jo et tab, men vi betale jo stadig den industri et klægeligt beløb, i stedet for at ødelægge naturen med gylle , ændre den østrigske løsning ikke på dette,dog kan det måske øge behovet for gyllegas, i Holland har man i mange år kunne finde ud af at hver landmand havde sit eget lille gyllegasanlæg herhjemme kan man ikke fordi statskassen kommer først. i mange år har vi betalt til møller. Vi er jo vandt til som skatteborger at finasere politiske ideer og varmtluft

  • 10
  • 15

Rigtig god ide, at overdække motorvejene med et tagdække af solceller.

Det kunne måske også være med til at begrænse støjen fra vejene.

Der kunne tilmed stå vindmøller mellem sporene. Hvis solcellerne dækkede af for vingernes diskotekslys, kunne man undgå, at bilisterne mistede orienteringsevnen på de tidspunkter, hvor solens stråler rammer uheldigt gennem vingerne.

De tusindvis af kvadratkilometer land, som befinder sig tæt på motorvejene, er i forvejen ødelagt rent miljømæssigt af bilernes larm og os.

  • 10
  • 19

Idéen er tilsyneladende god, men det kræver en god konstruktion så de ikke falder ned i en storm eller orkan. Langs motorveje er måske bedre som både støj- og læskærm, der skal bare regnes på om der ikke er tidspunkter hvor solcellerne blænder trafik. Det kan måske klares med et bælte af læhegn mellem rabat til vejbane og solcellerne. Der hvor de vender væk fra vejbane er der nok mindre problematisk.

  • 5
  • 3

le paneler, det er genialt på alle måder, det er der vel ingen andre end polisen som er kede af,men der findes nok løsninger for det også. De evt.ulemper som måtte være kan nogle kloge ingeniøre nok designe sig ud af. Det er muligt nogle bønder bliver kede af det, som vi ved der skal ikke meget til, jeg ved ikke men vil tror alle anlæg hvor de end er placeret skal igennem en VVM,offentlig som privat , måske overdækningen kan ha støjdæmpendevirkning?......

Ideen er god nok i teorien, men upraktisk og dyr i virkeligheden. Ideen med projektet er at opsætte så store og billige solcelle parker som muligt. Hvor der er så mange solskindstimer som muligt.

Dermed mærkbart mere sol over Ærø end over landet som helhed – oplagt at udnytte det.

Veligeholdelse af et solcelle motorvejs tage vil blive et helvede. Det vil gøre det enormt upraktisk at veligeholde. Når der skal laves services, panelerne skal vaskes eller udskiftes. Kombineret med de enorme omkostninger der er til etablering.

Det er i forvejen dyrt at etabler solcelle parker på vores bredte grader, kombineret med en meget svingende elpris der tit og ofte går i 0 kr.

Nej, et solcelle tag på motorvejen er hverken praktisk eller økonomisk at etablere.

  • 16
  • 1

Sæt dem på de store flade industritage. Her er der nem adgang til elforsyning, massere af plads, mulighed for billigere montering end på en mark og det ses ikke af andre end mågerne og dem der skal vedligeholde solcellerne.

  • 22
  • 1

Hvad kan naboerne være sure over? De slipper for rester af sprøjtemidler, der flyver ind over deres ejendom. De slipper for lugten af gødning på den tid af året. De slipper for larm af traktorer og mejetærsker, der til tider kører i døgndrift, for ikke at tale om de trafikale udfordringer de maskiner skaber til og fra markerne. Der kommer mere natur og insekter, da solcellerne levner plads til øget biodiversitet.

Selvfølgelig skal alle Danmarks marker ikke omdannes til solcelleparker, og det ville oftest give mere mening at placere solcellerne på store hustage, men de mindst frugtbare marker, eller marker i nærheden af meget beboelse, kan med fordel omdannes til solcellemarker.

  • 17
  • 6

Hvad kan naboerne være sure over?

Der er desværre en del, som tror, at når man ejer et hus på landet, så ejer man også udsigten.

Jeg husker især en debattør, som gennem måneder genererede et forfærdeligt spektakel på ing.dk, hver gang nogen nævnte vindmøller, og han omtalte bl.a. vindmølleindustrien og lokalpolitikerne som en korrupt mafia.

Det viste sig at han drev et Bed & Breakfast på Ærø, med udsigt til kysten, hvor man havde besluttet at opstille 3 vindmøller.

Jeg har ikke tænkt mig at oprette abonnement hos Information, så jeg kender ikke detaljerne i den artikel, der henvises til, men det skulle overraske mig om ikke selvsamme debattør er initiativtager til denne protestforening mod vedvarende energi på Ærø.

  • 14
  • 7

Og hvordan kan man bruge ordet dyrkede marker og natur i samme sætning. Et vaskeægte oxymoron. Konventionelt dyrkede marker er det nærmeste vi kommer en ørken i Danmark. Biodiversiteten tangerer en grusparkeringsplads hos rema 1000.

  • 13
  • 6

Så ørken er ikke natur? Hvad er så definitionen på natur? Og hvad er forskellen på en konventionel hvedemark og en økologisk ? Begge er beplantet med en monokultur.. hvad gør den ene til ikke natur men den anden til natur?

  • 10
  • 7

Masser af ørken er menneskeskabt på grund af afskovning og kan defor næppe defineres som natur. En gennemsprøjtet monokultur har intet med natur at gøre. Ingen insekter, ingen naturligt forekommende flora, så derfor min ørkenanalogi. Men min dybeste undskyldning for at jeg jokkede på din ligtorn Jesper Jepsen.

  • 8
  • 7

Og hvordan kan man bruge ordet dyrkede marker og natur i samme sætning. Et vaskeægte oxymoron. Konventionelt dyrkede marker er det nærmeste vi kommer en ørken i Danmark. Biodiversiteten tangerer en grusparkeringsplads hos rema 1000.

For snart 10 år siden flyttede vi fra byen til en landsby. Udover at få plads til vore biler under tag, så nyder vi dagligt vores herlige udsyn over landbrugets marker og lidt skov. Den slags burde man næsten kunne få på recept. Faktisk har vi en bænk omme bag hegnet af træer, hvor vi kan sætte os og kigge ud over kornet med en øl i hånden. Største ulempe er milliarder af insekter, hvoraf nogle typer bider uprovokeret, men udsigten tror jeg at mange vil misunde os.

Når jeg møder disse "marker er ikke natur", så tænker jeg at man afskærer sig sig en masse gode oplevelser, - men det er heldigvis ikke min mavesyre.

  • 5
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten