andre skriver

Rusland lukker for gassen til Bulgarien og Polen onsdag

Illustration: Harald Hoyer

Det russiskejede energiselskab har meddelt begge lande, at gasforsyningen vil blive lukket fra i dag onsdag. Polen importerer 10,2 milliarder kubikmeter gas om året fra Rusland, hvilket udgør halvdelen af landets forbrug. Bulgarien importerer 3 milliarder kubikmeter årligt, tilsvarende 90 procent af landets forbrug. Gas-stoppet til de to lande kommer efter, at begge lande nægtede at oprette konti i Gazprombank for at kunne betale for den russiske gas i rubler, som russiske regering har krævet.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Railway-news 30. jun 2022 10:12
Lyon får førerløs metro efter 10 års ombygning
via Københavnerliv 30. jun 2022 10:11
Stjålne mineralsten fra ingeniørs dødsbo muligvis fundet
via Information 30. jun 2022 09:51
Analyse: En af de største klimapakker i EU's historie
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Allerede i 2014, hvor krigen mellem øst og vest i Europa blev varm i Ukraine, var der klare stemmer fremme, der med rettidig omhu henviste til det aldeles uholdbare i at lade sin dyrkelse af evig økonomisk vækst bære af fossilenergi fra Rusland.

De syv år er blevet misbrugt af de aller mest kortsigtede økonomiske interesser, især inden for magteliten i tysk økonomi, fx repræsenteret ved den tidligere tyske kansler, Gerhard Schröder. Hele 40 % af gassen, som forbruges inden for unionen, kommer fra Rusland, og man satsede oppe fra og ned, dvs. fra EU-kommission ned gennem de politiske partier i især Tyskland på, at især russisk gas skulle erstatte kul og olie. Kommissionen havde netop vedtaget, at gas sammen med a-kraft var grøn energi i en overgangsfase.

Hele korthuset vælter nu, og det skyldes den særegne naive tro på, at økonomisk integration og fælles interesser i samhandel er befordrende for fred, demokrati og stabilitet, eller rettere, det er hvad den store fortælling bruges til at pakke de meget kortsigtede særinteresser ind i, som på ingen måde er befordrende for eller identiske med de sande almeninteresser.

Det er besluttet nu, at Tyskland kommer til at levere tungt militært materiale til Ukraines hær. Putins kolde tyrker i forhold til Europas ekstravagante forbrug af fossiler rammer meget snart verdens 4.største nationale økonomi.

Lige nu banker renterne i vejret på obligationer og lån. Kurserne falder, også på aktier og andre værdipapirer. Grundlaget for at udstede penge som lån i kapitalværdier vil svinde, og evnent til at vedligeholde sine lån rundt om i de mere sårbare økonomier svinder ind.

Der er med andre ord grundlag for en ny pengeøkonomisk krise.

Ruslands pengeøkonomi er ikke imponerende, og den beskrives som tilbagestånede og centreret om ressourcer. Spørgsmålet er, om vore analytikere ikke også her kommer til at sande, at pengeøkonomi ikke er det samme som realøkonomi, og at hele den vestlige verdens monetære overherredømme i virkeligheden er mere truet end Ruslands realøkonomi.

Det er trist, at Putin har været i stand til at snørre vore ledere i den grad, gjort Europa så afhængig af russisk fossilenergi.

En langt tidligere grøn omstilling ville have stået for den rettidige omhu. Den kunne have været gennemført i smuk forening med hensynet til klimasituationen.

Det, der står tilbage nu, er, at en øjeblikkelig neddrosling af forbruget er nødvendig.

Det er, hvad man kan bidrage til på alle niveauer i samfundet. Det virker nu og her, og kan, hvis ellers der er mentalt overskud til det, bruges som en omfortolkning af de vækst og udviklingskriterier, der for længst er afsløret som sine egne største problemer.

Grøn omstilling, nedsat forbrug, levetid frem for maks arbejdstid, produktion og forbrug. Det kan vi alle bidrage til og forlange som erstatning for de syge udviklingskriterier, pengeøkonomer, politikere og korrupte magthavere har foreskrevet via den stort anlagte fortælling om evig pengeøkonomisk vækst.

  • 25
  • 9

Europa har kvajet sig, godt og grundigt!

Den grønne omstilling har betydet at vi har flyttet vores energiproduktion ud af EU. Vores råstof produktion ud af EU. Industri produktion ud af EU

Selv vores landbrugsproduktion er under pres fra "de grønne".

Så nu er det Rusland der sidde på Gas og Kul. Kina på råstof indvindingen. Kina på industrivarer.

Måske Vi skal få Tyskland og Sverige til at genstarte og genopbygge deres atomkraft inden næste vinter?

  • 11
  • 41

Tyskland kan ikke genstarte deres akraftværker inden næste vinter.

De har fået at vide, at de først kan få brændselsstave om 1 1/2 til 2 år, hvis de bestiller nu.

  • 23
  • 3

Tja, der var jo ikke meget gang i den grønne omstilling før 24/02/2022.

Så, hvad selv Trump ikke kunne klare via Twitter; det lykkedes for Putin vha en flok tilsyneladende håndsky generaler.

Nu må vi så håbe, at intet af RUS-atomarsenalet virker godt nok til at sende os til himmels?

Da man ikke kan fæste helt samme lid til F/UK/US's, må man håbe at russerne fejler så åbenlyst, at snarere end hævn må vi igang med ulandshjælp til det tidligere SU.

Putin må klare sig som han bedst kan; ingen optimisme der,

For fusion har stadig meget lange udsigter og fission er der ikke nok brænfstof til mere end et par årtier af. Forandringerne når os forhåbentlig før smeltevandet.

  • 5
  • 14

Når Putin har lukket helt for gassen til Europa, vil han sidde med en stor produktion han ikke kan lukke ned for og ikke eksportere til Kina før han har fået bygget nok rørledninger.

Indtil da, vil han bare brænde gassen af. Det bliver en klimakatastrofe. Suk!

  • 12
  • 1

Det værste er da hvis han ikke brænder den af.

Nu skal du ikke give ham gode idéer, heldigvis er det ikke Putin´s gas, han har bare en aftale om at han ikke vil røre oligargernes gas, til gængæld skal de støtte ham ubetinget og holde ham på magten.

Hvad ville udslip af 13,2 mia kubikmeter metan gøre ved klodens klima, dvs hvor meget er det i forhold til effekten af vores årlige co2 udslip?

Så længe Indien vil betale bare lidt for gassen så vil den blive solgt.

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten