andre skriver

Ringe vindhastigheder koster Ørsted knap halvanden milliard på bundlinjen

Illustration: Ørsted

Ifølge en halvårsrapportering fra den danske havvindmølleoperatør Ørsted gik virksomheden henover årets første syv måneder glip af 1,4 milliarder kroner på bundlinjen som følge af lavere vindhastigheder end i et normalår. Det skriver Financial Times. Ørsted-chef Mads Nipper siger til den britiske avis, at det seneste kvartal har været ekstraordinært vindfattigt, når man ser tilbage over de seneste 88 kvartaler, hvor denne parameter har været opgjort. »Det er meget alvorligt. Det er ligesom at være en bondemand, der ikke får regn,« siger topchefen til avisen. Også andre store havvindmølleoperatører såsom britiske SSE og tyske RWE har ifølge Financial Times været påvirket af de lave vindhastigheder i årets første halvdel.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Politiken 26. nov 2021 11:58 3
Emirates vil flyve på brændstof fra slam og madolie
via Nasa 25. nov 2021 12:10
Grønt lys for Webb-teleskop efter rystetur
via Danmarks Naturfredningsforening 24. nov 2021 16:51 3
Naturforening: Lynetteholm truer tudse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

lavere midelvind

Projections (as cited above) also indicate a decrease in mean wind speed in Northern Europe (medium confidence, medium agreement) (Karnauskas et al., 2018a; Tobin et al., 2018; Jung and Schindler, 2019). Daily and interannual wind variability is projected to increase under RCP8.5 (only) Northern Europe (Moemken et al., 2018) (low confidence), which can influence electrical grid management and wind energy production (low confidence).

flere orkaner

There is medium confidence that serial clustering of storms, inducing cumulated economic losses, in future climate will increase in many areas in Europe under climate projections over Europe (Karremann et al., 2014; Economou et al., 2015). Strong winds and extra-tropical storms are projected to have a slightly increasing frequency and amplitude in the future in Northern, Western and central Europe (Outten and Esau, 2013; Feser et al., 2015; Forzieri et al., 2016; Mölter et al., 2016; Ruosteenoja et al., 2019b; Vautard et al., 2019)

flere vindfattige perioder

Wind speeds are projected to shift towards more frequent occurrences below thresholds inhibiting wind power production (Weber et al., 2018). Wind stagnation events may become more frequent in future climate scenarios in some areas of Europe in the second half of the 21st century (Horton et al., 2014; Vautard et al., 2018), with potential consequences on air quality (low confidence).

kilde> den nye klimarapport

  • 30
  • 0

Fusionskraftværker er fremtiden. Måske indenfor 20 år. Og mange fissionskraft teknologier er ved at være modnet både sikkerhedsmæssigt og ift at levere stabil el. Så hvorfor investerer vi i noget så arkaisk som vindmøller?!

  • 6
  • 33

bemærk, at det i alle tilfælde drejer sig om 'projections',

Ja, hvad skulle det ellers være, om ikke 'projections'? Fysiske målinger sendt tilbage fra fremtiden med tidsrejsende?

hvroaf de første to tillægges 'medium confidence' (= 'fifity/fifty') og den sidste 'low confidence' (= 20% sandsynlighed)

'Confidence' er en mere løs beskrivende term, der handler om det vurderede vidensniveau, og kan ikke oversættes til sandsynlighed. Man kan godt have en hændelse med vurderet høj (eller lav) sandsynlighed, som vi dog kun har 'medium confidence' til. Det er en beskrivelse af, hvor sikker den nuværende viden om det pågældende fænomen er.

Læs evt. lidt mere om sandsynlighed, usikkerhed og konfidens her:

https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/20...

  • 15
  • 3

Det er nok et udslag af ekstremvejr.

I øvrigt må der være mange vindmøller som har stået i mere end 10 år, så det må være muligt at få en indikation fra virkeligheden, før man begynder på fremskrivninger.

  • 9
  • 18

Til gengæld for den mindre vind har elprisen været meget højere i år end sidste år. Sælger Ørsted til en garanteret pris eller til markedsprisen? Selv om der også har været mindre sol end sidste år, har vi solcelleejere fået mere for vores overskudsel.

  • 5
  • 0

Til gengæld for den mindre vind har elprisen været meget højere i år end sidste år. Sælger Ørsted til en garanteret pris eller til markedsprisen? Selv om der også har været mindre sol end sidste år, har vi solcelleejere fået mere for vores overskudsel.

I Danmark er elprisen meget følsom overfor vindhastigheden, fordi vi har så mange møller, at vindhastigheden kan påvirke udbuddet af el. Og dermed kan du have ret i, at lavere vindhastighed vil modsvares af højere elpris.

Men Ørsted har jo ikke kun vindmøller i Danmark. Og på de andre markeder har man måske ikke så mange møller, at vindhastigheden påvirker elprisen lige så meget. Men det er kun et gæt.

  • 6
  • 0

Har danskerne ikke snart betalt nok for vindmøller/synkronkompensatorere/HVDC forbindelser osv.

I følge DR skal en gennemsnitlig villa hustand nu betale yderligere 5k dkk. i elregning. Hvis man antager der er omkring 1M villa/parcelhuse bliver det 5 milliarder kroner ekstra. Nu brændes der så kul og gas af for milliarder, efter vi som bekendt har investeret utallige milliarder i "grøn" teknologi. Hvad er der så opnået?

Har vi satset på den rigtige teknologi?

link til DR : https://www.dr.dk/nyheder/penge/en-vindfat...

  • 5
  • 15

Da atomkraft er den eneste rigtige løsning, så er det vel det vi bliver nødt til at gøre.

At det så tager 20 år skyldes jo kun dumhed og politisk obstruktion.

Reelt tager det kun 3-4 år og 1-2 år med endeløse test og godkendelser.

Men hvorfor er det et argument mod atomkraft at det måske tager 20 år? Er vi her ikke om 20 år?

  • 5
  • 19

At det så tager 20 år skyldes jo kun dumhed og politisk obstruktion.

Reelt tager det kun 3-4 år og 1-2 år med endeløse test og godkendelser.

Hvor skal A-kraftværkerne stå?

Har du tænkt dig at sætte alle normale lokalplanforslag ud af kraft? Hvad med VVM-redegørelser? Er det politisk obstruktion? Hvordan har du tænkt dig at uddanne tilstrækligt med Phd. til dine A-kraftværker? Kan du henvise til at eneste A-kraftværk i vesteuropa, der er blevet opført på 3-4 år? Ellers flet f..... !!!!

Eller kom ind i kampen og få dit eget projekt gennemført! Det må jo være nemt for dig.

/Bjørn

  • 14
  • 4

Eller kom ind i kampen og få dit eget projekt gennemført! Det må jo være nemt for dig.

Havde de (som i de A-kraft specielle) ikke gang i at købe og drifte Ringhals? - det var jo så åbenlyst en god forretning 😄😆

Spøg til side, så er det vi ser jo noget som ikke kun gælder i DK, men hele EU. Lavt vindår, tomme magasiner, A-kraft pillet af nettet i Tyskland, og Sverige, forsinkede A-kraftprojekter i England og Finland, sammenkoblet EU, prisalgoritmen for EU, som sætter prisen på transport til nul komma nul. Det giver høje priser fra sydfrankrig (med A-kraft) til Skandinavien. Nu bliver UK snart tøjret til Norge også.

Jer der A-kraft gutter - kan i ikke se at få gang i Hinkley Point C, og Olkiluoto-III? - det er jo efter jeres udsagn så nemt og ville hjælpe lidt på det hele i EU. Jeg tænker Siemens, og EDF ville tage imod jeres ekspert-viden med kyshånd for de har tydeligvis ikke haft folk af jeres kaliber til at køre projekterne......

https://world-nuclear-news.org/Articles/Hi...

EDF has again revised the schedule and budget for the commissioning of the Hinkley Point C nuclear power plant under construction in Somerset, England. The start of electricity generation from unit 1 is now expected in June 2026, compared with end-2025 as initially announced in 2016. Delays arising from the pandemic will also increase the cost of the project by GBP500 million (USD684 million) to GBP23 billion.

https://www.reuters.com/business/energy/fi...

OSLO, Aug 23 (Reuters) - The start of Finland's much-delayed Olkiluoto 3 nuclear reactor has been pushed back by a further three months, with full power production now scheduled for June 2022, operator TVO said in a statement late on Friday.

HP-C : Hinkley Point C, in conjunction with Sizewell C, was expected to contribute 13% of UK electricity by the early 2020s

Olkiluoto-III - The start of commercial operation was planned for 2010,

  • 16
  • 2

Ringe vindhastigheder koster Ørsted knap halvanden milliard på bundlinjen

Overskriften er jo rigtig nok, men er der nogen som kan fortælle om antallet of fuldlasttimer der ikke har været på møllerne i år, så udskyder deres dekommisionering og forlænger restlevetiden reelt? For de MWh møller har produceret bliver jo afsat til kanonhøj pris.

JEg har tidligere bedt ing.dk om at grave i omkostningerne på park/mølle niveau ved kantstilling af vingerne i lavpris-scenarier, men dette er det samme bare med modsat fortegn.

HVad koster det reelt at have en park stående stille?

Reduceres service ligefremt?

Forlænges levetiden ligefremt?

Er der god kobling på service og levetid til fuldlasttimer så har Ørsted godt nok mistet indtjening, men den er så delvist udskudt til et senere tidspunkt og ikke gået helt tabt.

Tilbagebetalingen forlænges, og økonomien forringes det er åbentlyst. OG noget af service er jo fast med/uden fastansat service-teknikere og forud bestilte service-besøg og dele. Park-driften fra kontrolrummet er selvsagt også fast. Men hvad er variable-omkostninger for en mølles produktion, og hvad er faste. Nogen som har fagindsigt som kan bidrage?

  • 16
  • 0

Hvis du tænker på A-kraft som den rigtige teknologi, så er det bare med at komme i gang. Du skal bare lige huske på, at der nok går mindst 20 år førend dit første A-kraftværk er i gang i Danmark.

Denne A-kraft diskussion kører i ring om enkelte parametre. Det er åbenbart alt for dyrt og det tager lang tid at bygge. Og udover at det reelt blev forbudt at anvende midler på A-kraft i Danmark, så er der den uudtalte angst (hadeordet) blandt grupper i den tids generation for nuklear energi.

Under WW2 og et par generationer senere kunne man bygge store ting in no time. Eksempelvis havde et skibsværft i New Jersey en kapacitet på 5 hangarskibe per måned ved slutningen af krigen. Fra tidspunktet hvor Boeing - og Pratt & Whitney cheferne satte B747 i gang, til piloterne skubbede gashåndtagene frem gik der 26 måneder. Selv grækerne byggede Parthenon på en tid som vi i dag ville have problemer med at matche.

Så spørger man; Hvor var forskellen? Var der ikke så mange Phd.'er involveret dengang?

  • 3
  • 23

Var der ikke så mange Phd.'er involveret dengang?

Vi er vel alle PhD'er for Gud...... det er sq ikke der hvor problemet ligger.

Det er IMHO mere mængden af DJØF genereret papir & varm luft der er eksploderet her, der og alle vegne. Jo mindre du forstår, jo mere papir forlanger du for at dække din egen røv imod tekniske tilbageslag.

Hvis du vil lave en 1:1 sammeligning på udvilking imellem en DJØF drevet organisation og en der er drevet af dygtige teknikere, så sammenlign( NASA + partnere) med SpaceX.

Kan jeg benytte lejligheden til at anbefale Bob Lutz fremragende bog "Car Guys vs Bean counters" ?

https://www.saxo.com/dk/car-guys-vs-bean-c... den hamrer hovedet direkte på sømmet

  • 13
  • 0

Hvordan kan det være så svært at have en diskusion om en teknologis berettigelse.

Har jeg misforstået noget eller var pointen med vindmøllerne ikke at de skulle lave CO2 fri strøm? Hvis de så ikke laver nok strøm og vi alligevel brænder kul og gas af, er det så ikke mislykkedes?

Når jeg af og til kigger på electricitymaps er DK sjældent i nærheden af at være så "grøn" som andre lande, eksempelvis NO, SE, FR. Betyder det ikke at "vores" teknologi præstere dårligere end "deres", med henblik på CO2 i hvertfald?

ps: jeg undres lidt over de mange negative tilbagemeldinger på hvad jeg selv mener var et relativt neutralt indlæg.

  • 3
  • 15

ps: jeg undres lidt over de mange negative tilbagemeldinger på hvad jeg selv mener var et relativt neutralt indlæg.

Ork Jørgen, der har jeg også været, men du skal vide at der på ing.dk findes en hel særlig kultur.

Jeg kan nævne nogle konventioner;

  1. Du skal brænde ubetinget, som i Ubetinget for grønne tiltag – uanset prisen. De fattige er som bekendt nogle røvhuller. Neutrale indlæg findes ikke, enten er du helt med os eller også er du imod os.

  2. Man fremhæver at stedet er for ingeniører men holder dette forum åben for alle og enhver. De bedst uddannede må anvende et langt mere ubehøvlet sprog, da disse er stærkere biased i at de har ret. Derfor er sproget sammenlignelig med Nationen fra Ekstra Bladet (er det ikke nedlagt?)

  3. Du behøver ikke at skelne mellem nutid og fremtid, som en del har helt særlige evner til at forudsige.

  4. Hvis du fremhæver forbehold overfor især vindmøller, så går negative tomler fra indhold til dit navn. Jeg mistænker en app som automatisk reagerer på navne. Reaktionen kan i hvert fald være hurtigere end tidsrummet fra – tryk gem – til opslaget kommer på forummet sekunder efter trods et ellers længere indlæg.

Se med herunder til højre og få bekræftet at jeg har ret.

  • 3
  • 17

Hvis de så ikke laver nok strøm og vi alligevel brænder kul og gas af, er det så ikke mislykkedes?

Det kunne også betyde, at vi ikke har installeret nok - endnu 😉

som andre lande, eksempelvis NO, SE, FR.

Norge har en kæmpepapacitet af hydro

Sverige har en del hydro men også noget KK - endnu. Denne er under udfasning.

Frankrig har rigtigt meget KK

Danmark har ingen hydro - selv - men kan til en hvis grad trække på Norge og Sverige. KK er politisk død i Danmark - og måske resten af verden. I Sverige er det ikke en gang rentabelt at holde live i allerede fuldt afskrevne værker. Så vejen frem i Danmark ER VE - og trods alle de negative holdninger fra en (mindre) gruppe herinde, skal det såmænd nok lykkes 😀

  • 15
  • 1

Du behøver ikke at skelne mellem nutid og fremtid, som en del har helt særlige evner til at forudsige.

Jeg vil da gerne komme med en forudsigelse om fremtiden: Solen står op i morgen klokken ca. 7:08 her i Aalborg - giver det mig særlige evner ? Det er jo ikke noget, jeg kan vide som sådan

Eller: At forusige en fremtid baseret på kendte scenarier og fysiske love er ikke at spå. Afhængig af hvor solide ens modeller for fremtiden er, kan denne forudsiges med større og mindre nøjagtighed - og ikke mindst kan spillerummet for ens spådom defineres ret præcist. Så at en (heldigvis lille) del forsøger at sætte lighedstegn mellem modeller og spådomskunst er - i bedste fald - patetisk, men mere realistisk udtryk for en særdeles uheldig agenda.

Og du kunne jo også forudsige fremtiden: Nemlig de nedadvendte tomler, der (selvfølgelig) kommer til dit indlæg. 🤣🤣🤣

  • 18
  • 3

Har jeg misforstået noget eller var pointen med vindmøllerne ikke at de skulle lave CO2 fri strøm? Hvis de så ikke laver nok strøm og vi alligevel brænder kul og gas af, er det så ikke mislykkedes?

Har vores vindmøller da nogensinde lavet andet en CO2-fri strøm ?!?

Hvis målet med vores 50% vindkraft inkl. Kriegers Flak, var at de skulle levere halvdelen af dansk elproduktion CO2-frit, hvorledes er det så mislykket?

Når jeg af og til kigger på electricitymaps

Det kan du jo bare lade være med at kigge på, da det er dokumenteret gentagende gange, både her på ing.dk og på github.com, at deres rapportering er voldsomt ude af trit med virkeligheden.

Dels rapporterer de størstedelen af vores biomassefyrede kraftværker som kulfyrede!

Dels rapporterer de udledningen fra danske biofyrede kraftværker med IPCC's globale estimat for biomasse, selvom IPCC selv beskriver biomasse som 100% CO2-neutralt, når det følger EU's regler.

Dels rapporterer de importeret strøm fra Tyskland, som om det kommer fra hele det tyske miks, selvom det fortrinsvis fra de nordtyske delstater, som har langt flere vindmøller end Danmark, og eksporterer til Danmark når det blæser, fordi de stadig ikke har transmissionskapacitet nok til at sende det til de sydtyske forbrugere.

Electricitymap overrapporterede på den måde den danske CO2-udledning med hele 43% i gennemsnit i 2017, og på de "bruneste" dage med mere end det dobbelte - og trods alle disse fejl er metoden stadig den samme.

  • 17
  • 0

Dels rapporterer de størstedelen af vores biomassefyrede kraftværker som kulfyrede!

Dels rapporterer de udledningen fra danske biofyrede kraftværker med IPCC's globale estimat for biomasse, selvom IPCC selv beskriver biomasse som 100% CO2-neutralt, når det følger EU's regler.

SL - ja - jeg har også fundet at Electricitymaps beregner biomasse fremstillet el til 210 gr CO2/ kWh ih.t. IPCC's regler.

Har du været heldig at finde det punkt i IPCC's mange protokoler?

  • 0
  • 0

SL - ja - jeg har også fundet at Electricitymaps beregner biomasse fremstillet el til 210 gr CO2/ kWh ih.t. IPCC's regler.

Har du været heldig at finde det punkt i IPCC's mange protokoler?

Helt konkret oplyser de:

230 gCO2eq/kWh (kilde: IPCC 2014)

Så jeg antager at tallene kommer fra IPCC's WG3, da alle tallene for de rapporterede kilder er identiske med de estimerede medianer fra Table A.III.2 i denne: https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/20...

Lifecycle emissions (incl. albedo effect) for "Biomass—dedicated (gCO2eq/kWh):

  • Min/Median/Max
  • 130 / 230 / 420

Uanset hvilket land du klikker på, vil du se at de rapporterer de samme 230 g/kWh for biomasse, så den biomasse vi brænder af i Danmark, rapporteres for præcis samme udledning som den de brænder af i f.eks. Brasilien, Nigeria og Indien, uden hensyn til om biomassen måtte komme fra skovbrug, træindustri, halm, husdyraffald eller andet, hvilke regler der følges, og hvilke lande biomassen kommer fra.

I Table A.III.2 fremgår af kolonnerne at der ikke regnes med nogen Direct Emission (skorstensudledning) fra biomasse, men at der estimeres en generel udledning på 210 g/kWh Infrastructure & Supply Chain emissions og 27 g/kWh Biogenic CO2 and albedo effect.

(Man kan undres over at de ikke estimerer en negativ Metan-udledning, da afbrænding af biomasse jo oftest forhindrer Metan-udledning fra forrådnelse).

Så de tre værdier kommer altså udelukkende fra summen af estimerede infrastructure & Supply Chain emissions + Biogenic CO2 and Albedo Effect = 237 g/kWh, for alle typer biomasse i hele verden, og derefter delt ud i tre estimerede usikkerhedsniveauer (hvor medianen underligt nok er lavere end det tal de kom fra).

De tre niveauer skal ikke forstås som forskellen mellem lande, men derimod usikkerheden i estimatet, sådan at forstå at verdens generelle udledning fra biomasse ligeså godt kan være 130 g/kWh som 420 g/kWh.

Der kan således, indenfor disse Min/Median/Max estimater, godt være lande med 0 g/kWh og andre med 1.000 g/kWh, i særdeleshed når der skelnes mellem lande, der overholder bæredygtighedskriterier eller ej.

Jeg har søgt, men ikke lykkedes at finde uddybende forklaringer på hvordan de kommer frem til disse tal og usikkerheder, men det er klart at virkeligheden er meget mere nuanceret, både fra land til land, type til type og teknologi til teknologi - hvorfor jeg henviser til IPCC's vejledende rapporteringsmetode, EU's regler samt Energinet og Energistyrelsens konkrete opgørelser, mens Electricitymap foretrækker at henvise til disse usikre estimater, som er udmærkede for et samlet estimat af verdens CO2-udledning, men helt irrelevante for det enkelte land.

I 2019 opdaterede IPCC deres vejledning om hvordan de enkelte lande skulle rapportere CO2-udledning, hvori de fastholder princippet fra 1995 om at biomasse, som kommer fra landbrug, skovbrug og anden jordbrug (AFOLU), allerede er rapporteret under disse sektorer, hvorfor den udledning der sker ved afbrænding i energisektoren, skal regnes for 0.

Altså 100% CO2-frit. https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2...

Drax har udtrukket og forklaret essensen i denne kortfattede og pædagogiske forklaring: https://www.drax.com/sustainability/sustai...

Så den udledning, der relaterer til fremstilling (og ikke afbrænding) af biomasse, samles i stedet i en såkaldt "information item", hvis værdier er dem, der er listet i Table A.III.2.

Og denne ekstremt usikre gennemsnitsværdi, gældende for hele verden, bruger Electricitymap så til samtlige af de lande de rapporterer, uden hensyn til om landet bruger halm, affald, flis, træpiller, husdyrgødning eller andet, og uden hensyn til hvilke regler de enkelte lande følger, og hvor biomassen kommer fra.

Det er her EU's regler for bæredygtig biomasse kommer ind i billedet, da de jo kræver at biomassen er certificeret, og kommer fra lande der f.eks. ikke driver rovdrift eller reducerer jordarealernes CO2-optag, hvilket, om ikke fjerner, så reducerer de 230 g/kWh til et meget mindre tal end det IPCC estimerer for verden generelt.

  • 8
  • 0

I 2019 opdaterede IPCC deres vejledning om hvordan de enkelte lande skulle rapportere CO2-udledning, hvori de fastholder princippet fra 1995 om at biomasse, som kommer fra landbrug, skovbrug og anden jordbrug (AFOLU), allerede er rapporteret under disse sektorer, hvorfor den udledning der sker ved afbrænding i energisektoren, skal regnes for 0.

SL - Tak for din store indsats

Helt logisk idet værtslandet for træet får krediteret den negative CO2 udledning som træet binder hvert evige eneste år i flg. LULUCF metoden.

Så selvfølgelig får landet CO2 udledningen lige i nakken, den dag de fælder træet

  • 5
  • 1

Helt logisk idet værtslandet for træet får krediteret den negative CO2 udledning som træet binder hvert evige eneste år i flg. LULUCF metoden.

Så selvfølgelig får landet CO2 udledningen lige i nakken, den dag de fælder træet

Hvis træerne fældes ligeså hurtigt som de vokser, er den biogeniske CO2 udledning jo neutral, og hvis de fældes langsommere, således at skoven har nettotilvækst, det jo CO2 negativt.

Efter IPCC's vejledning, sorterer det dog under skovbruget og ikke under energisektoren, så hvad enten den biogeniske udledning måtte være positiv, negativ, skal biomassen i energisektoren rapporteres som neutral, for at undgå dobbeltrapportering.

Det pågældende land bliver på den måde noteret for samme CO2-udledning, bare pga skovbruget, og ikke pga elproduktionen, hvilket jo er rationelt fordi landet bliver noteret for det der foregår indenfor egne grænser, og er nødt til at regulere det, hvis de vil opfylde deres klimamål.

I information item'et, som Electricitymaps benytter, bliver den den biogeniske udledning derimod noteret for elproduktionen, selvom det er særdeles usikkert hvor stor en del af den biogeniske udledning, der er motiveret af energiformålet eller eksempelvis træindustrien, som bare sender affaldet videre til forbrænding i energisektoren.

Derfor den store usikkerhedsmargin, hvorfor denne information kun egner sig som del af et samlet estimat over hvor verdens CO2-udledning, kommer fra.

Som rapportering af landes individuelle CO2-udledning, er en gennemsnitlig global udledningsfaktor med 50-80% usikkerhed, selv sagt totalt irrelevant og ubrugelig - men det gør det jo langt værre at Electricitymap så også fejlrapporterer hovedparten af vores biomasse som kul, med 3½ gange så stor udledningsfaktor!

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten