Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Regeringen vil sænke prisen for at krydse Storebælt med 25 procent

Illustration: Sund og Bælt A/S

Over de næste tre år vil regeringen sænke taksten for at køre over Storebæltsforbindelsen med i alt 25 procent. Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Takstnedsættelsen bliver indfaset over tre år, så den første nedsættelse sker i januar 2018, og forventes at være fuldt gennemført i januar 2021. Konsekvensen bliver en forlængelse af tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroens gæld med tre år, så forbindelsen forventes at være gældfri i 2031.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg så hellere en halvering (det er OK, der skal betales for broen, men helst kun for selv Storebæltsbroen), men 25% vil sikkert have en markant effekt på min lyst til at besøge familie i Kbh, følge Superligaholdet, el. lign.

Og det er jo denne form for privat transport til familie, venner og begivenheder, som er med til at give livskvalitet.

Det er en skændsel, at de folk, som har haft behov for at krydse Storebælt, har skullet betale en særskat for alt muligt andet.

  • 9
  • 8

Den største faktor er ikke brugerbetalingen, men om politikerne kan holde fingrene væk fra "malkekoen" Storebæltsforbindelsen. Heller ikke pålægge afsindige udgifter udenfor forbindelsens kerneområde.
Nedsættelse af broafgiften, vil sikkert også øge omsætningen, men er i denne forbindelse sekundært.

  • 4
  • 1

Ser man på listen over samfundsmæssige investeringer som giver størst afkast så er en gratis Storebæltsbro nummer ét. Så hvorfor nøjes med 25% ?

Til dem der mener at det er brugerne af broen som naturligvis skal betale, hvorfor skal jeg så betale for de jyske motorveje som jeg aldrig kommer til at køre på ?

Hvorfor skal der være en så dyr toldmur mellem øst og vest danmark?

  • 7
  • 6

Gad vide hvilken indflydelse en sådan nedsættelse vil have på Molslinjens forretning på kattegat ?

@ Anders Majland

Faldende indtægter på Kattegat, det er ret indlysende. Men med en motorvejstrafik der i disse år stiger 7% om året, er der rigeligt med potentiale at tage af.

Molslinien kan til gengæld glæde sig over Femernforbindelsen sandsynligvis forhindrer en gratis Storebæltsbro.

Og så kan de i øvrigt frygte fortsatte afgifter på Storebælt bruges til medfinansiering af en Kattegatforbindelse.

  • 2
  • 0

Så mangler det jo bare at Øresundsbroen også kommer med en prisnedsættelse. Selvfølgelig er den bro jo noget nyere, så afbetalingstiden er stadig lang, men det er det eneste rigtige at gøre, at disse broer ikke er mere beskattet end en motorvej på landjorden.

  • 1
  • 2

Har du en kilde på den påstand?

        Ikke på stående fod.    
        Det kom frem i forbindelse med fusionen af organisationerne til Sundogbælt, hvis du skulle få lyst at google.  

@ Gert Madsen

"Jeg har ikke nogle kilder for min påstand, google det selv" er et ret svagt argument.

Sund og Bælt ejer datterselskaberne som ejer 100% af Storebæltsforbindelsen og 50% af Øresundsforbindelsen. Jeg er ikke bekendt med din påstand skulle være sand, og har heller ikke kunne finde dokumentation for den i Sund og bælts regnskaber eller historik.

https://sundogbaelt.dk/viden-om/priser-sto...

  • 2
  • 0

Nemmere blot at bladre regnskaberne efter. Det er sammenlagt flere mia der blev hevet ud af Storebæltsforbindelsen.

@ Jan C. Damgaard

Det er to forskellige ting.

Ja, 9 milliarder kroner til andre infrastrukturprojekter (modernisering af Nørreport Station, letbane i Aarhus, en lille etape af Frederikssundsmotorvejen, dobbeltspor på Nordvestbanen, nyt signalsystem etc.). Men ikke til Øresundsforbindelsen.

At sammenlægge gæld, betyder jo ikke de to forbindelser ikke skal betale hver deres del tilbage. Det er blot regnskabsteknik, ikke et tilskud til Øresundsforbindelsen.

  • 2
  • 0

Har du en kilde på den påstand?

Det fremgår af nogle af Storebælt A/S tidligere årsregnskaber. Der er vist poster på 239,8 og 467,7 millioner kr. til Øresund for hhv. 2012 og 2013 i årsregnskabet for 2013 (s. 53: Sambeskatningsbidrag).

De 9 mia kr. over 10 år som "udbytte til aktionærerne" (staten) kommer oveni.

En tredie post er, at Storebælt, som primær overskudskilde til selskabet Sund & Bælt A/S, har financieret
diversen forundersøgelser, rapporter m.m. for Femern forbindelsen.

  • 3
  • 1

Samfundet taber hvert år milliarder på ringe trafikafvikling. Jo mere direkte brugerbetaling, der er på ting, jo mere optimal anvendelse og jo flere midler er der til rådighed til nødvendige anlæg.

Private har tilbudt at bygge og drive en Kattegatforbindelse. En forbindelse som alle eksperter enige om vil skabe vækst.
Ved at nedsætte prisen på Storebælt vil det fjerne grundlaget for en privatfinansieret Kattegatforbindelse.
Tænk at SPILDE penge på at ØDELÆGGE mulighederne for et gratis afkast på en privat forbindelse.

I tilgift skabes mere trafik på E20/E45, der i forvejen er overfyldt..
De skal så udvides samtidig med den ekstra trafik skal afvikles...

Havde man i stedet taget i mod den "gratis" Kattegatforbindelse kunne den have aflastet de overfyldte motorveje - og desuden flyttet mere trafik over til en superhurtig togforbindelse mellem KBH og Århus.

Hvis en Kattegatforbindelse skal finansieres offentligt, bliver den ikke bygget pga. manglende likviditet og det vil være et stort samfundsmæssigt tab!

  • 0
  • 7

Hvis en bro eller vej skaber vækst, så skaber det væksttab at begrænse anvendelsen.

Defor er det en dum ide overhovedet at have brugerbetalte afgifter.

Fjern transportfradraget og alle mulige rabatter på bilafgifter samtidigt med at der indføres skat på netto CO2 emissioner fra alle brændstoffer.

Oveni det urimelige i at reducere vækst, så er der den særlige uheldige forbindelse mellem kopskat at den ubetinget vender den tunge ende nedad.

Iøvrigt ville der nok ikke være det store tab forbundet med at Molslinien lukker. Det er en meget lille del af befolkningen som vinder noget væsentligt tidsmæssigt eller økonomisk ved at benytte Molslinien og der er heller ikke rigtigt nogen miljøgevinst eller særlig fordele for erhverv.

Kort og godt en erstatning til de berørte ejere og medarbejdere og så fest for beboerne og sommerhusejerne op igennem oddsherred, der får mere ro, mere sikkerhed og renere luft.

  • 1
  • 0

Det bliver endnu billigere at køre mælk og kød fra misbrugte dyr til København og så derefter køre levningerne til biogasning i Sønderjylland.
Delikat

  • 3
  • 5

Samfundet taber med dårlig trafikafvikling.
Samfundet taber også med mere motorvej, for mere motorvej får flere til at spilde tiden med at pendle, og ret hurtigt bliver motorvejen fyldt op og så kaldes det dårlig trafikafvikling.
Motorvejen fyldes op til et vis "køproduktion", derefter finder vi andre løsninger.

Samfundet taber med pendling. Mange vil hellere pende 2x50-70-90 km a 1-2 kr/km og investere i en bil end at flytte bolig, og senere skal samfundet investere milliarder i motorvejsudbygning, fordi pendlerne fylder motorvejen op.

Mere motorvej giver mindre vækst.
I 60erne og 70erne var der meget mindre motorvej og dermed mindre pendling men væksten var meget højere, og menneskene havde mere reel "fritid".

  • 3
  • 5

Det fremgår af nogle af Storebælt A/S tidligere årsregnskaber. Der er vist poster på 239,8 og 467,7 millioner kr. til Øresund for hhv. 2012 og 2013 i årsregnskabet for 2013 (s. 53: Sambeskatningsbidrag).
De 9 mia kr. over 10 år som "udbytte til aktionærerne" (staten) kommer oveni.
En tredie post er, at Storebælt, som primær overskudskilde til selskabet Sund & Bælt A/S, har financieret
diversen forundersøgelser, rapporter m.m. for Femern forbindelsen.

@ Thomas Pedersen

Ja, men det betyder jo stadig ikke, at det ikke bliver Øresundsforbindelsens brugere som skal betale pengene tilbage Sund og Bælt der har lånt dem.

Ligesom Femernforbindelsen også senere skal betale penge til Sund og Bælt for dens gæld. Da forbindelsen ikke har indtægter endnu, er det klart der skal rykkes rundt på tallene.

Der er ikke noget galt med Storebæltsforbindelsen låner Femernforbindelsen penge, det vigtige ord i den sammenhæng er netop "låner". Ikke forærer.

Alt andet er blot regnskabsteknik.

  • 0
  • 0

Bent Johansen.
Jeg har ikke skrevet at vi ikke skal have motorveje, men det er ikke landmændenes ægtefæller der skaber trængsel, ligesom vi ikke byggede Storebæltbroen for at levere frisk mælk til Københavnerne.
Jeg er ret sikker på at en stor del af motorvejstrafikken går fra by(område) til by(område) og ikke fra land til by ikke fra land til by.
Den største generelle vækst i samfundet er væksten i trafikken ikke vækst i BNP.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten