andre skriver

Regeringen går til kamp mod afskovning ved import af landbrugsråvarer

Illustration: Wikimedia Commons/Alfonso

Det er knap et år siden, miljøminister Lea Wermelin (S) udtalte, at det er "afgørende, at vi nu stiller øgede krav til bæredygtigheden af det træ, der bliver brugt i Danmark" i forbindelse med at regeringen og størstedelen af Folketingets øvrige partier indgik en aftale, der skulle sikre, at dansk anvendt biomasse skal komme fra lovligt fældede træer, og at fældede træer skal genplantes. Der skulle imidlertid siden gå et år, før krav til bæredygtigheden af det træ, der bliver brugt i Danmark, også gør sig gældende i andre henseender. Således har regeringen i dag lanceret en handlingsplan og en række udviklingsinitiativer, der skal "fremme kampen mod afskovning" i forbindelse med import af landbrugsråvarer. Nærmere bestemt ønsker regeringen at sikre, at den soja og palmeolie, der importeres til Danmark i 2025, er verificeret og dokumenteret afskovningsfri, ligesom man vil "presse på i EU for tiltag mod afskovning og deltage aktivt i internationale initiativer". Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Digital Trends 25. okt 2021 09:42
Chipkrisen bliver ikke løst før 2023, siger Intel chef
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ikke alene uduelig, men også umulig at håndhæve.

Ovenikøbet dybt hyklerisk, når Danmark er et af de lande der importerer mest "biomasse" dvs skov fra andre lande, som vi VED snyder med alle aftaler.

Som sædvanlig er det dyre og plantelivet som bliver endnu mere presset af vores politik, og en ryddet urskov bliver ikke til et nyt og bedre hjem for dyr og planter i en nyplantet plantage.

Dobbelt-moralsk og hyklerisk er efterhånden al Danmarks adfærd i klima og handel Vi bryster os af dyrevelfærd og økologisk landbrug mens vi indkøber alt det vi har forbudt produktionen af her hjemme, i andre lande.

  • 7
  • 12

Det klinger hult fra vor miljøminister når hun så samtidigt nedlægger skovdriften i statsskovene for at omdanne disse til Naturnationalparker med urørt skov, indhegninger og kreaturer der skal "rewildes" og derfor ikke må fodres eller sygdombehandles. Samtidigt bliver adgangen til disse skove underlagt restriktioner for brugen.

  • 5
  • 8

@ UJ ja naturligvis er der restriktioner, løse hunde motorkøretøjer og den slags er noget skidt i en skov med vilde dyr. Og jagt giver da vist heller ikke mening. Natur betyder at lade naturen passe dig selv. Prøv at se en dyrefilm, ingen kære mor der passer på de små søde dyreunger.

  • 5
  • 0

Vi kunne jo SELV begynde at plante mere skov HER i landet! Og så med tiden bruge af det. Utroligt at vi er så gode til at fortælle alle andre at de skal bevare skovene - men vi er selv eet at de mest skov- og natur-forarmede lande i verden!

  • 16
  • 2

Og jagt giver da vist heller ikke mening. Natur betyder at lade naturen passe dig selv.

Det kunne dog være rart med en lidt mindre dogmatisk tilgang. Mennesket er faktisk også en del af naturen, og har altid høstet mad og materialer der.

Hvorfor skulle man ikke kunne gå bort fra intensiv skovdrift, og stadig holde jagt, biavl og skovning på et kontrolleret niveau.

Det giver jo ikke mening at overdrive herhjemme, for at ødelægge så meget mere andre steder.

  • 5
  • 1

Total areal DK: 42925,5 m^2

så er DK da åbenbart skrumpet en del!?: Til sammenligning fylder min parcelhusgrund i underkanten af 1000 m^2.

Peter Bunde Hansens pointe er vist meget valid

det må da afhænge af, hvorledes arealudnyttelsen er fordelt i tilsvarende (tæt befolkede) lande...Holland, eksempelvis!?

  • 3
  • 0

At andre lande er mere forarmede er vel ikke et godt argument? Medmindre man vi fører ræset mod bunden.

EU er en af verdens tættest befolkede regioner.

Afskovningen skete dengang folk troede at Jorden var flad, og de eneste relevante problemer, der fandtes, var at skaffe nok fødevarer og nok træ til krigsflåden.

EU's skovareal er næsten fordoblet på de sidste 100 år, og vokser fortsat, så hvis der forekommer et ræs mod bunden, må det være et ræs i bakgear.

  • 7
  • 1

Holland har mindre urørt skov end Danmark.

Det er jo sjovt at grave lidt i de data, som ligger frit på nettet. Jeg har ikke forsøgt at finde noget om natur eller urørt skov. Men lige akkurat Nederland har 10,8% skov sammenlignet med Danmarks 13%. Samtidigt har de 3,7 gange så høj befolkningstæthed. Og 17% af deres landjord er indvundet havbund, som man kunne argumentere for ikke skal tælle med.

Så det kunne ligne at de faktisk prioriterer skov højere end vi gør.

Til gengæld overrasker det mig lidt at Irland også ligger og roder på 11%. Det ser ellers ud til at man skal til meget varme, små eller bjergrige lande for at komme så langt ned i procentdel.

Tag ikke mine tal for argumenter i den ene eller anden retning, jeg var bare nysgerrig.

PS. En enkelt kilde: https://www.worldatlas.com/articles/the-le...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten