Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Professorer: Danmarks afbrænding af træ er løbet løbsk

Illustration: Sanne Wittrup

Det forsinker den grønne omstilling, at afbrænding af træ bliver favoriseret frem for grønnere energiformer, og derfor bør regeringen fjerne afgiftsfriheden for biomasse. Det mener flere eksperter fra blandt andet Klimarådet og De Økonomiske Vismænd. De peger på, at Danmarks store forbrug af biomasse er med til at fremskynde den globale opvarmning. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er det årlige forbrug af biomasse i Danmark skyld i, at der bliver udledt 19 millioner ton CO2. Men biomasse indgår ikke i det officielle klimaregnskab, der ligger på 48 millioner ton. Derfor peger eksperterne på, at Danmarks reelle klimabelastning er langt højere, end de officielle tal viser.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via DR 19. sep 2019 07:42 23
Øresundsbroen vil have permanent fartkontrol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Skovstatistik viser, at Danmarks skovareal bliver stadigt større. Skovene binder også mere og mere CO2."
https://www.trae.dk/artikel/danmarks-skove...

I artiklen står der bland andet:
"Alene Ørsteds fire værker brændte, ifølge selskabets årlige bæredygtighedsrapport for biomasse, sidste år 2,3 millioner tons træpiller og træflis af – det svarer til 6.000 ton hver eneste dag året rundt. 90 procent importeres fra udlandet."

Så, det kan godt være, at skovarealet volser i Danmark, men da hovedparten af biomassen improteres fra udlandet, hjælper det ikke meget i det samlede regnskab.

  • 17
  • 7

Der er ikke noget krav om, at der plantes ny skov til erstatning for den skov der bliver fældet til afbrænding og selv hvis der blev genplantet, vil der gå mindst 50 år før regnskabet bliver CO2-neutralt og så på et højere CO2-niveau end nu. I de mindst 50 år vil CO2-udledningen stige og stige, og den vil endda stige rigtig meget, for fra træafbrænding udledes 390 gram CO2 for hver kWh energi der produceres, hvorimod det tal kun er 200 gram, hvis man brugte naturgas i stedet og naturgas er endog et meget renere og nemmere brændstof.

  • 9
  • 8

og så på et højere CO2-niveau end nu.


Ja, netop - men det overser de fleste. Det svarer til at fylde vand i en beholder med et lille hus i bunden. I begyndelsen løber der kun en smule vand ud, men efterhånde som vandstanden og dermed trykket ved hullet stiger, når man på et tidspunkt en ligevægt, hvor der løber lige så meget vand ud, som der tilføres. Det er bare med en høj vandstand.

Nøjagtigt det samme hvis du løbende rydder og genplanter skov efter afbrænding af biomasse. I begyndelsen optager den nyplantede skov slet ikke den co2, der blev udledt, så co2-niveauet stiger. Efter en årrække når du ligevægt - men det er med et større co2-niveau i atmosfæren, end da du begyndte.

Og det er vist ikke lige det, der er brug for i den nuværende situation.

Rent rent faktisk bliver det lettere at nå co2-målene ved at rydde og genplante skoven - UDEN at afbrænde biomassen, som i stedet forgasses med produktion af en stor mængde forholdsvis stabilt kul i form af trækul til følge. Dette kulstof er nu direkte fjernet vra atmosfæren, ikke genudledt.

Den energi, der mangler fra afbrænding af trækullet, produceres med naturgas, som brænder med et væsentligt mindre co2-bidrag pr. energienhed end trækul.

Denne fremgangsmåde vil år efter år decideret NEDBRINGE co2-niveauet i atmosfæren, hvor afbrænding af biomasse de facto øger co2-indholdet i de næste mindst 20-30 år. Og det kan godt være, at co2 fra biomasse ikke tæller med i regnearket, men ved målinger på atmosfæren vil man opleve, at co2 rent faktisk stiger.

Vi får naturligvis samtidig opbygget store lagre af kulstof. Måske kan det en dag bruges til noget. Men ellers er det oplagt at give kullet tilbag til kloden, som vi i de seneste mange år har hentet det fra i form af fossile brændstoffer.

  • 2
  • 7

@Thomas
Det er ikke den rigtige måde at anskue det på.
Se hvad reo skriver
http://reo.dk/?p=301 0 0


Det er korrekt, at der i løbet af en årrække opnås en balance, hvor man hvert år brænder biomasse svarende til genvæksten.

Men tidsperspektivet er vigtigt i den nuværende (krise)sitaution. For det første nås ligevægten først efter 25 år eller mere. For det andet fører metoden i disse år til et stigende co2-niveau i atmosfæren, som først flader ud efter de 25 år, hvor systemet er i co2-balance - bare på et HØJERE co2-niveau, end da forløbet begyndte.

Vi er derfor nødt til først at reducere co2-niveauet til at acceptabelt niveau. Biomasse er først en bæredygtig løsning, når vi ligger under de co2-mål, vi har sat os.

  • 5
  • 5

Skov optager CO2 når den gror. Hvis skov med en omdriftsalder på f.eks. 60 år, som er typisk for nåletræ, dyrkes normalt, vil man årligt afdrive (dvs. fælde alle træerne) på 1/60 af arealet. Og naturligvis genplante. I praksis vil det samlede skovareal have en middelalder på 30 år og den samlede CO2 optagelse af hele skovarealet være stort set ens.
Hvis man dyrker skov, så den optager mest muligt CO2, skal den løbende udtyndes - træer bliver jo større med alderen og kræver derfor mere plads for at gro maksimalt. De træer som fældes ved udtynding kan man bruge til f.eks. flis. Jo større de udtyndede træer er, jo mere kan bruges til mere varige formål i form af bygningstømmer, møbler mv.
Når man skærer træ op til gavntræ, vil der være spild i form af afskær og savsmuld. Det kan man bruge til brændsel eller lade det rådne op - forskellen i udledning af CO2 er ikke stor, så hvorfor ikke udnytte energiindholdet før det forsvinder af sig selv?
Det virker som om de fleste glemmer, at skov ikke bare er der. For at have den ønskede virkning skal skoven passes, som alt andet, der vokser.
I Danmark udlægger vi store skovarealer til 'urørt skov', hvilket i løbet af nogle år blot vil have den effekt, at netto den optager mindre og mindre CO2, da der til stadighed vil være træer, som dør og naturligt omdannes til CO2 - uden mellemliggende udnyttelse af opsparingen til fortrængning af andre energikilder. Hvor er fornuften i det?
Hvis man ønsker mere biodiversitet, ville en bedre løsning være aktiv dyrkning af skov med netop dette formål. Altså etablering af lysninger og skovenge. Sikre at der på arealerne er flere / mange forskellige arter og at der skabes det lys og de forhold, der er nødvendige. Det varer meget længe de eksisterende monokulturer af sig selv opfylder de ønskede mål om mere biodiverstet.
Problemet er blot, at enhver form for aktiv pleje koster penge - og altså giver staten udgifter. Så nogen må prioritere området og afsætte de midler, som er nødvendige.
Er det ikke på tide, at vi begynder at opkræve en særskat til afhjælpning af de klimaproblemer, som vi vel efterhånden er temmelig sikre på vil opstå og komme til at belaste de kommende generationer langt ud over, hvad vi forestiller os?
Skal vi gøre noget effektivt, er afholdenhed i forhold til enhver for for forbrug en nødvendighed. Hvordan opnår vi det, hvis ikke vi får begrænset vores økonomiske råderum?

  • 14
  • 0

Der er ikke noget krav om, at der plantes ny skov til erstatning for den skov der bliver fældet til afbrænding og selv hvis der blev genplantet, vil der gå mindst 50 år før regnskabet bliver CO2-neutralt og så på et højere CO2-niveau end nu. I de mindst 50 år vil CO2-udledningen stige og stige, og den vil endda stige rigtig meget, for fra træafbrænding udledes 390 gram CO2 for hver kWh energi der produceres, hvorimod det tal kun er 200 gram, hvis man brugte naturgas i stedet og naturgas er endog et meget renere og nemmere brændstof.


Bjarne, jeg er ganske enig med dig. Det undrer mig imidlertid såre, at der ikke er ret mange, der kan forstå argumentationen. Jeg ville ønske, de uenige ville forklare, hvorfor de er uenige. Så kunne vi måske lære noget.

Men måske er det bare for vanskeligt at forstå, at der er forskel på at opnå co2-balance en gang ud i fremtiden og at begrænse co2-indholdet i atmosfæren her og nu. Det kræver forskellige virkemidler.

Endelig er der en del postfaktuelle følelser på spil, frygter jeg. Der er tre ting, man simpelthen ikke må for diverse politisk korrekte debattører her på stedet: 1. Stille kritiske spørgsmål til brændeovne, 2. stille kritiske spørgsmål til elbiler og 3. stille kritiske spørgsmål til bæredygtigheden af energiproduktion med biomasse.

Selv om jeg aldrig har hørt om noget som helst teknisk, der ikke både har fordele og ulemper.

  • 7
  • 7

Jan - fordi at 96-97% af alt træflis og piller der modtages i DK, er certificerede eller verificerede, uanset om det er et krav eller ej.

Som jo ikke sikre at det tager 75 år eller mere for nyplantede træer at optage den co2 afbrændingen i et fjernvarmeværk afstedkom fra den afskovning. Eller certifikaterne sikre ikke, at der netto flyttes co2 op i altmosfæren som vil forblider er i mange år før nye træer har neutraliseret denne opbyggede co2..

Sådan fungerer forbrugermoral i Danmark

Eller en ufattelig ringe moral eller total mangel på moral.

  • 3
  • 9

Jeg ville ønske, de uenige ville forklare, hvorfor de er uenige

Jan - fordi at 96-97% af alt træflis og piller der modtages i DK, er certificerede eller verificerede, uanset om det er et krav eller ej.Sådan fungerer forbrugermoral i Danmark

Muligvis, men det har jeg bare aldrig udtalt mig om. Så nu har jeg en forklaring på fra en helt tredje om, hvorfor diverse debattører er ueninge i noget, jeg hverken har skrevet eller ment. Jeg vil derfor gerne gentage, at jeg ville ønske, at dem, der er uenige i noget jeg har skrevet, vil fortælle mig, hvorfor de er uenige.

Hvordan forklarer dit svar, at afbrænding af biomasse fra skove på kort sigt øger co2-indholdet i atmosfæren og derfor først opnår balance og co2-neutralitet, når træerne er vokset op til samme omfang som før, selv om regnearkene påstår, at der er co2-neutralitet fra dag 1?

  • 2
  • 4

Øh, hvordan forklarer det, at afbrænding af biomasse fra skove på kort sigt øger co2-indholdet i atmosfæren og derfor først opnår balance og co2-neutralitet, når træerne er vokset op til samme omfang som før, selv om regnearkene påstår, at der er co2-neutralitet fra dag 1?

Jan - du kunne jo læse lidt om hvordan skovdrift foregår med ammetræer og udtyndinger. Lang tid inden de 30-40 år er der udtaget træ til flisning - trods det er der en stadig tilvækst pr. hektar, der topper ved ca. 40-50 år for løvtræ, og ca. 10 år tidligere for nåletræ

http://denstoredanske.dk/Naturen_i_Danmark...

  • 7
  • 0

Jeg må vist misforstå noget, for det virker på mig som om nogen ønsker at undskylde afbrænding af træ med at der samtidig plantes tilsvarende mere skov!

Ville det ikke være bedre for co2 regnskabet at lade være med at brænde træ af og samtidig plante mere skov?

  • 4
  • 7

Ville det ikke være bedre for co2 regnskabet at lade være med at brænde træ af og samtidig plante mere skov?

@Birger
Der plantes rigtig meget skov især i Danmark, Europa og Nordamerika.
På 25 år er skovene i Danmark vokset 15%
https://www.trae.dk/artikel/danmarks-skove...
Træ fra skoven bruges primært til gavntræ i bygge- og møbelindustrien.
https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/l...
Restprodukter som udtynding, grene og topender kan blive brugt til biomasse.

  • 5
  • 2

Tak - jeg var ikke klar over at der kun er tale om 'overskudstræ' der bliver brugt til biomasse :)

Og hvis træet ikke kan gøre nytte på anden måde, så er det nok en fornuftig løsning.

  • 6
  • 0

Tak - jeg var ikke klar over at der kun er tale om 'overskudstræ' der bliver brugt til biomasse :)

Og hvis træet ikke kan gøre nytte på anden måde, så er det nok en fornuftig løsning.

Alt træ kan i det store og hele bruges til papir og spånplader det er ene og alene et spørgsmål om rentabillitet vedr. at få træet ud af skoven i den ønskede kvalitet.

I Danmark skoves der 4,3 mio. m3 årligt og 40 % heraf bruges til energi se https://www.skoven-i-skolen.dk/leksikon/sk... men af de 40 % er det en meget lille del som kun kan anvedes til energitræ nemlig grene og topender. Selve stammen som udtages af skoven kan bruges til gavntræ, papir og spånplader. Dvs. at når man brænder træ fra de danske skove som kunne bruges til nyttige ting og derfor vil disse produktioner (papir, spånplader og gavntræ) hente træet et andet sted som vil sige fælde træ i andre skove.

  • 1
  • 4

Hovedparten af biomasse importeres fra lande hvor skovarealet også vokser.

Der er ikke noget krav om, at der plantes ny skov til erstatning for den skov der bliver fældet til afbrænding ....

...Jo det er der faktisk. Både er f.eks. Ørsteds betingelser og i landenes egne krav/lovgivning

I 'Rusland rundt' med Simon Reeves på DR, mener jeg at oplystes, at der forsvinder et stort areal af de sibiriske skove hvert år, heraf blev ca. 1/3 fældet ulovligt. Problemet blev præsenteret som i samme størrelsesorden som svindet i regnskove. (Om det så er korrekt eller ej, ved jeg ikke). Men hvordan sikrer man egentlig, at betingelser og lovgivning ang. træfældning og -genplantning overholdes, ikke mindst i lande, der af og til udviser et afslappet forhold til ytringsfrihed og journalisters livslængde?

  • 8
  • 1

Jan - du kunne jo læse lidt om hvordan skovdrift foregår med ammetræer og udtyndinger. Lang tid inden de 30-40 år er der udtaget træ til flisning - trods det er der en stadig tilvækst pr. hektar, der topper ved ca. 40-50 år for løvtræ, og ca. 10 år tidligere for nåletræ


Helt ærligt - betyder det så, at kredsløbet fra eksisterende skov, skovdrift, forbrænding af biomasse til genvækst af skov er CO2-neutralt fra dag 1 ved en øget forbrænding af biomasse?

Man kan tage en ny skov, rydde en tyvendedel af biomassen, brænde biomassen og plante nyt. Hvis vi antager, at den høstede biomasse er gendannet på 20 år, vil der først efter 20 år være opnået co2-balance. Denne vil så være permanent, men de første 20 år vil der netto blive tilført co2 til atmosfæren, så balancen faktisk vil være på et højere co2-niveau end ved start.

En 20 års horisont på at opnå balance vil det gøre det meget svært at opnå diverse co2-reduktioner i 2030, hvis man vil bruge øget forbrænding af biomasse som et primært værktøj. (Med mindre man naturligvis liiige glemmer, at øget brug af biomasse på kort sigt virker modsat, og at biomasse købt i udlandet også øger co2, bare ikke på det danske regnskab).

Det er langt mere effektivt at drive skoven helt som ellers, men at lade være med at brænde biomassen og i stedet oplagre den et sted, hvor der ikke sker nedbrydning. Hvis man så producerer energien med naturgas, vil man fra dag 1 sænke co2-indholdet i atmosfæren, fordi co2-udslippet for at producere en given mængde energi kun er cirka det halve ved at bruge naturgas frem for biomasse. Dette system er co2-negativt.

Eventuel kan man forgasse biomassen og brænde metangassen. Det resterende kul kan i form af stabilt trækul nemt gemmes til tider, hvor det forhåbentligt ikke længere er så kritisk at få co2-indholdet i atmosfæren ned.

  • 4
  • 3

Og hvis træet ikke kan gøre nytte på anden måde, så er det nok en fornuftig løsning.


Biomasse uden anden anvendelse gør mest nytte ved ikke at blive brændt. Hvis du oplagrer materialet et sted, hvor det ikke nedbrydes, har du direkte fjernet CO2 fra atmosfæren. Hvis du brænder det, sender du co2'en i kredsløb igen.

Skove er en fantastisk maskine til at suge co2 ud af luften, og det har vi brug for. Så skal vi bare sørge for, at den co2 ikke vender tilbage og i øvrigt producere vores energi så lidt co2-belastende som muligt.

  • 3
  • 3

I en situation, hvor vores klima er belastet af co2 udledning, kan man så tillade sig at tale om rentabilitet? Det er vel ikke til at komme udenom, at det kommer til at koste kassen at få genskabt en fornuftig balance.

Man er nød til at gå på kompromis. Vi kommer til at mangle energibærer med en høj koncentration af energi når samfundet skal være fossilfri og her er træ en af kilderne, sammen med SNG, biogas osv. Altså til fly, skibe og backup kraftværker.

Og der skal findes en balance som beskytter biodiversiteten og sådan at skovene drives med sigte på at bevare og øge vedmassen (kulstofbinding), herunder kulstofopbygning i de arealer skovene virker på.

Men fjernvarmefolk som under en fuldt og helt fordrejet opfattelse bæredygtighed via luftige certificater som er angrebspunkt for massiv svindel, opstiller biomassekedler til milliarder som de næste 30 år skal omsætte træ 20 - 30 gange danmarks egenproduktion og som så på ingen måde overholder Energistyrelsens krav til samfundsøkonomi. Det er ganske simpelt noget svineri, som skal stoppes.

  • 4
  • 3

Men alternativet for Ørsted er jo at fortsætte med kul og så vil man om 25år være på et højere CO2 niveau uden at have sat biomasse-cyklussen igang.

Og det nonsens med at man skal reservere biomassen til flyvemaskiner: Den halm eller flis der er i overskud nu kan man jo ikke gemme i 20-25år. Det passer nok fint med at Ørsteds flisværker er afskrevne og skrotningsmodne om 25 år og så kan man jo i mellemtiden finde ud af om det overhovedet er muligt at konvertere biomasse til flybrændstof og i mellemtiden få andre varmeløsninger på plads. Flyindustrien får jo ikke løst sine problemer hurtigere hvis Ørsted fortsætter med kul.

Nu har Ørsted så trukket sig fra at ombygge esbjergværket til biomasse, så det bliver nu spændende at se hvilken løsninger klimatrådet, de økonomiske vismænd og professorerne i Aalborg vil foreslå. Det er noget der skal bygges nu og ikke noget hvor der er tid til forskning og udvikling. Forslag?

  • 5
  • 0

HVor halmen brændes via pyrolyse så kulstofholdig biochar kan tilføres landbrugesjorden og det samlede tiltag er reelt co2-negativ.


Ja, sådan kunne man også gøre med biomasse fra skovene. Der ville mangle noget energi i forhold til at bare at brænde biomassen (fordi der bliver bundet noget kul i processen), og den energi kan man så i begyndelsen producere med naturgas og hen ad vejen måske med vind & sol - hvis man ikke kan få biomasse nok til at nøjes med forgasningen.

Sådan et anlæg er co2-negativt fra dag 1 - selv hvis man vælger at bruge naturgas til at producere den energi, der svarer til forbrænding af det opsamlede kulstof.

  • 0
  • 5

Men alternativet for Ørsted er jo at fortsætte med kul og så vil man om 25år være på et højere CO2 niveau uden at have sat biomasse-cyklussen igang.

Og det nonsens med at man skal reservere biomassen til flyvemaskiner: Den halm eller flis der er i overskud nu kan man jo ikke gemme i 20-25år. Det passer nok fint med at Ørsteds flisværker er afskrevne og skrotningsmodne om 25 år og så kan man jo i mellemtiden finde ud af om det overhovedet er muligt at konvertere biomasse til flybrændstof og i mellemtiden få andre varmeløsninger på plads. Flyindustrien får jo ikke løst sine problemer hurtigere hvis Ørsted fortsætter med kul.

Nu har Ørsted så trukket sig fra at ombygge esbjergværket til biomasse, så det bliver nu spændende at se hvilken løsninger klimatrådet, de økonomiske vismænd og professorerne i Aalborg vil foreslå. Det er noget der skal bygges nu og ikke noget hvor der er tid til forskning og udvikling. Forslag?

Det har jo været på banen ofte. Og det er effektive kraftværker som yder meget strøm og fjernvarme af biomasse/biogas. OG ved overskud af strøm producerer varmepumper fjernvarme og kraftværkerne ligger standby.
Men så længe man pumper milliarder efter milliarder af tilskudspenge i at bygge ineffektive biomassekraftværker som med tilskud producerer strøm hele tiden af træ fra verdens skove, så øgelægger man økonomien for de rigtige løsninger som kunne laves i Esbjerg, Odense og Ålborg når kul udfases, og der ville brændes et mininum af det svineri vi er vidne til i dag..

  • 1
  • 7

Og det nonsens med at man skal reservere biomassen til flyvemaskiner: Den halm eller flis der er i overskud nu kan man jo ikke gemme i 20-25år.

Jesper - helt enig!

De første gennemlæsninger af IPCC's rapport tyder på, at det man fra panelets side er imod, er anvendelsen af arealer til skovdrift, da arealer bliver en begrænset resource i fremtiden, der bør reserveres fødevareproduktion.

Jeg læser videre og melder tilbage, når jeg finder noget, der antyder at IPCC vender ryggen til Koyto-protokolen ang. biomasers neutralitet indenfor 100 år

  • 3
  • 1

Nej! Det er ikke CO2-negativt, Jan.
Uanset, så ér "natur"gas et fossilt brændsel, som tilfører ny carbon til kulstofkredsløbet.Selvfølgelig tilfører afbrænding af træ, atmosfæren CO2 men, det er kulstof der allerede er en del af kulstofkredsløbet.


Du våser - eller også vil du bare ikke forstå, hvad jeg skriver.

Bemærk lige, at jeg FJERNER dobbelt så meget "gammel" CO2 fra kulstofkredsløbet, som jeg tilfører "ny" CO2. Hvis jeg lægger den biomasse, der indeholder såkaldt gammel co2 trukket ud af atmosfæren, ned i en kulmine til evig tid i stedet for at brænde den, og producerede den ækvivalente mængde energi med naturgas, så FALDER co2-indholdet i atmosfæren.

Og så er det da bedøvende ligegyldigt, hvor gammel den co2 er. Det vigtige er, at der netto bliver trukket co2 ud af kulstofkredsløbet og oplagret et sted, hvor det ikke vender tilbage. Beklager, men det er altsdå co2-negativt...

Det er jo lige som en bankkonto: Hvis du hæver flere gamle penge fra kontoen, end du sætter nye ind, så går saldoen ned.

  • 3
  • 3

Jan - for at være sikker skal træet pakkes ind i plastik, og gerne graves ned! Hvem skal betale for det?


Ja, eller afgasses, så der kun er trækul tilbage. Man kunne også lægge det ind i en gammel, svensk kulmine. Hvad ved jeg?

Jeg har aldrig påstået, at det ville være hverken nemt eller billigt. Kun at det ville reducere co2-indholdet i atmosfæren frem for at brænde biomassen.

Derfor bør det da indgå i de overvejelser, vores myndigheder gør sig, når de vil opnå målene. Det bliver under alle omstændighder dyrt, og vi kommer alle sammen til at betale.

  • 2
  • 1

I mellemtiden vil du pøse CO2 ud i atmosfæren fra naturgas el. anden fossil brændstof


Nej, kun naturgas - men da jeg pr. definition fjerner næsten dobbelt så meget co2, som jeg pøser ud, er det da en ganske god investering.

Og hvorfor kun naturgas: Fordi naturgas stort set kun består af metan (CH4), så der der ved forbrænding opstår 1 co2 og 4 H2O. Det vil sige, at der også indgår en energiproducerende forbrænding af brint, så co2-udslippet pr. energienhed i forhold til biomasse er cirka det halve.

Det er også derfor en forgasning af biomassen kan komme på tale. Det frembringer også metangas (og så kan man spare på naturgassen). Restproduktet er i princippet trækul (det er jo kulsviernes proces), som man faktisk kan grave direkte ned - eller igen deponere et sted, hvor det bliver ved med at være trækul.

  • 3
  • 1

I en situation, hvor vores klima er belastet af co2 udledning, kan man så tillade sig at tale om rentabilitet? Det er vel ikke til at komme udenom, at det kommer til at koste kassen at få genskabt en fornuftig balance.

@Birger
Flis og brænde kommer primært :
Ved høst af træer til fx træindustrier kan grene og toppe udnyttes.
Ved høst af træer til fx træindustrier medfølger stammer med råd eller andre fejl. Dette træ kan typisk kun anvendes til energi eller spånplader.
Naturplejeopgaver (i nogle tilfælde også et biprodukt).
Læhegn på landbrugsjord som udtyndes for at bevare deres virkning.
Udtjente frugtplantager, ubrugelige rester fra juletræsarealer m.v.
Have- og parkaffald.
Trævækst der fjernes ved byggemodning, vejrydninger m.v.
Restprodukter, fraskær m.v. fra træindustrier.
Når det erstatter fossile brændsler, så giver det god mening på en 20-25 år horisont

  • 2
  • 2

an! Man kan altså ikke afbrænde fossile brændsler, uden at tilføre ekstra carbon til kulstofkredsløbet!


Helt enig.

Men hvis man samtidig fjerner dobbelt så meget co2 fra kredsløbet, som man tilfører, så bliver der alligevel mindre tilbage.

Hvis jeg hælder en liter vand i en spand og tapper to liter af, så er der altså mindre tilbage i spanden end der var før. Sværere er det ikke.

Hvis jeg tilfører kredsløbet et ton co2 fra naturgas og trækker 2 ton ud af kredsløbet i form af biomasse, der lagres et sted uden for kredsløbet, så falder mængden af co2 i omløb. Det er altså ret simpelt...

  • 3
  • 3

Forstår jeg det rigtigt, Jan?
Du vil bruge energi på at forarbejde biomasse, og begrave det i kulminer, i stedet for bare at lade fossile kulstoffer blive i jorden?


Ja, fordi det er en co2-negativ proces i forhold til at forarbejde biomasse og brænde det. På 100 års sigt er det næppe smart, men vi har kun nogle få år til at få co2-niveauet ned. Og forbrænding af biomasse nedsætter ikke co2-niveauet i atmosfæren. Det er i bedste fald neutralt og næppe på´kort sigt.

Humlen er jo, at du kan producere 1 kWh med naturgas med det halve co2-udslip af at producere en 1 kWh med biomasse - og da biomassen i begge tilfælde har optaget den samme mængde kulstof, kan du på denne måde producere energi co2-negativt.

Selvfølgelig er det kun noget, man skal gøre i en krisesituation, hvor der er behov for hurtige resultater, indtil bedre måde at lave energi på kan tage over. Men så længe vi ikke kan producere al energi co2-frit, så er det en bedre løsning end at brænde biomassen.

Men naturligvis ikke gratis. Det er der ikke nogen klimatiltag, der er.

  • 2
  • 2

Ja, sådan kunne man også gøre med biomasse fra skovene. Der ville mangle noget energi i forhold til at bare at brænde biomassen (fordi der bliver bundet noget kul i processen), og den energi kan man så i begyndelsen producere med naturgas og hen ad vejen måske med vind & sol - hvis man ikke kan få biomasse nok til at nøjes med forgasningen.

Jan

Dette kunne være et bud se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

Træ/halm brændes via purolyse og effekten fra afbrændingen er middelmådig og den gemmes i et termisk lager og 'boostes' af varm energi fra overløbsstrøm via el-patron.

Vi taler i dag om strøm fra store landvinsmølleparker til under 15 øre/KWh og havvand til under 30 øre/KWh så når et produktionssystem som det viste kan tilbageholde el-produktionen via det termiske lager fra halmafbrændingen og gemme overskudsstrøm fra møller, så er det uden betydning at 50 % af den gemte strøm tabes når den skal genvindes. Og det altså når den overvejende del af forbruget nu kommer direkte fra møllerne, når fjernvarmen er overgået til varmepumper så deres tilskudstilførte spildproduktion af strøm ikke konflikter med møllestrømmen.

Opsætningen tilbyder så den mulighed at der kan produceres strøm løbende enten fra møller eller fra kraftværket til en kontinuerlig brintproduktion og co2 er så også tilgængelige kontinuerlig til metanisering.

  • 1
  • 4

Men det gennemgående træk er altså at du og dine medsammensvorne (fjernvarmefanatikere) kan ikke forstå at skovdrift alla dette

Kære formand for Anti-fjernvarmefanatikerne i Danmark og på Færøerne

Uanset om du nu for tyvende gang viser et billede af en misligholdt chilesk granskov, så har den efter al sandsynlighed ikke noget med Dansk Fjernvarme at gøre. Ellers må du bevise det .....

At Chile selv har misligholdt en ellers fornuftig anlagt granskov og har misset 2-3 udtyndinger, som kun gør træet brugeligt til papir, piller eller flis, er de selv skyld i.

Så det lader vi andre være med ....

P.S. - en sådan skov/ plantage her i Norden ville kun have en chance til første vestenstorm

  • 3
  • 3

Kære formand for Anti-fjernvarmefanatikerne i Danmark og på Færøerne

Uanset om du nu for tyvende gang viser et billede af en misligholdt chilesk granskov, så har den efter al sandsynlighed ikke noget med Dansk Fjernvarme at gøre. Ellers må du bevise det .....

At Chile selv har misligholdt en ellers fornuftig anlagt granskov og har misset 2-3 udtyndinger, som kun gør træet brugeligt til papir, piller eller flis, er de selv skyld i.

Så det lader vi andre være med ....

P.S. - en sådan skov/ plantage her i Norden ville kun have en chance til første vestenstorm

Når man ikke kan vil og forstå budskabet.

En dansk energipile skov står for tur se

blottet for alt liv som du og din medsammensvorne fra Odense igen og igen taler for at denne produktionsform er mulig og kan yde meget biomasse til det danske energisystem på sigt og der refereres til alverdens rapporter!! Og med baggrund dette har man cart blanche at sejle alverden skove ind til danmark og brænde dem af i et accelerenede tempo uden sidestykke.

  • 5
  • 4

NH - pileskove er ligesom IKKE det, der dominerer det danske landskab og skove! De er for dyre og kan ikke konkurrere med restprodukter fra alm. skovdrift og landskabspleje.

Mit bud er at energipil er under 1 0/00 af Fjernvarmens flisforbrug

Aha.

Du har altså overhovedet ikke som din medsammensvorne fra Odense noget bud på en bærdygtig produktion af energitræ. Og forsyning af de glubende danske ovne er nu dit eneste forslag at gå på rov i denne vedmassetilvækst i verdens skove f.eks. i Sverige og med certificater af den fineste slags forstås se

og 100 % flytte den ellers lagrede vedmasses kulstof op i atmosfæren som co2.

I 2017 brændes der samlet 17 mio. ton inkl pejsebrænde i Danmark, hvoraf langt den overvejende del kommer fra udlandet. Og der vil med de store værker som er i drift ved træ (efter 2017) og kommer i drift i fremtiden ske en fordrobling.

Og til den tid er det reelle billede af danmarks co2 udledning

  • 2
  • 3

Det papir løse samfund er lige så virkeligt som det papir løse lokum.. Desuden så kæmper papir producenter i Sverige og Finland med at få træ nok til det de kan sælge så mangel måske...Men ikke lige her.

  • 2
  • 0

Er der en lystfisker imellem?
Når man filetterer en fisk vil man typisk have mindre end halvdelen af fiskens vægt i filetterne. Resten er spild.
Det samme gælder opskæring af træ!
Jeg vil efterlyse den, som kan anvise plads til, at vi i Danmark kan opmagasinere ca. 3 mio m3 træ årligt - uden at det forgår på naturlig måde.
Og jeg går ud fra, at tilsvarende gælder for den mængde halm, som i dag udnyttes som energikilde.
Hvor skal det bjerg ligge?
Hele denne debat afslører, hvor vanskeligt det er at forstå, at vi ikke kan slippe for at begrænse vores forbrug på ALLE områder, hvis vi ønsker at tage hånd om problemerne og ikke blot overlade dem til vores børn og børnebørn, som med accellererende fart får stadig sværere ved at afhjælpe noget som helst.
Men det er også svært at helt frivilligt at give afkald på den frihed, som vores nuværende rigdom har givet os, men alligevel:
Gør noget - lidt har også ret - og overlad ikke det hele til andre i håb om selv at slippe for at tage konsekvensen af menneskehedens overforbrug i de sidste mange år.

  • 3
  • 1

Og tilhørende billede

KH

Det skal sikkert tilskrives de meget billigere træpiler der produceres illegalt i Rusland hvor iøvrigt tørv og brunkul bruges til at tørre træet til produktion af pillerne og co2 udledningen er katastrofal.

Estland har et helt igennem stort salg af træpiller og flis se https://estoniantimber.ee/statistics/

Det kan sikkert tilskrives de nu ledige bankfolk med gode forbindelser til den russiske mafia/putin nu er overgået til at ekspotere illegalt træpiller til naive Fjernvarmefolk i Sverige og Danmark under sække af de Estiske certificater.

  • 4
  • 4

Billedet er en eucalyptus mark fra Brasilien. Det bruges til papir og pap: Pulpwood
En nyplantet eucalyptus mark bliver høstet efter 8 år. Herefter skyder stubben igen og en ny høst kan foretages efter ca 6 år. Udbyttet er ca 50 tons pr Ha pr år. Rimelig effektivt.

Som alle andre monokulturer er biodiversiteten ikke i top. Det er den heller ikke i en majsmark, en kornmark eller en sukkerrørsmark, men den er heller ikke særlig stor på motorvej, et fodboldstation, en tog-rangerområde, en containerhavn eller en parkeringsplads. Man er nødt til at acceptere at biodiversitet skal håndteres på bio-arealer, og andre arealer bruges til andre formål. Selvfølgelig er der også blandingsarealer.

Bomuld til tøj benytter ca 30-40 millioner Ha, og har et udbytte på omkring 700-800 kg pr Ha. Udbyttet er i øvrigt steget jævnt siden 50'erne hvor udbyttet lå på omkring 250 kg pr Ha. Er det er grønt produkt? Eller er polyester og nylon bedre? Er det uetisk at bruge landbrugsland til tøjproduktion? Tværtimod vil vi jo gerne have flere materialer over på renewables, så naturligvis skal der arealer til. Til energi, materialer og mad.

Det samme billede ses på stort set al landbrugsproduktion. Den gradvise forbedring har gjort at både fødevare og materialproduktionen pr menneske hele tiden stiger med 1-2% pr år, så der er ingen grund til at tro at der er behov for mere areal til fødevarer end der er idag. Alene madspildet fra jord til bord udgør 30-50% af fødevareproduktionen, så der er også en kæmpepulje at tappe fra. Men arealerne vil selvfølgelig flytte sig. Nogle steder ryddes bio-arealer til landbrug, andre steder går det den anden vej. Vi kommer til at øge arealbehovet for at udfase den fossile energi og de fossile materialer.

Et solcelle areal på ca 500 x 500 km er nok til at dække verdensforbruget af el. Verdens byer optager ca 10mio km2. Så 2-3% af byarealet med solceller er nok, effektmæssigt. (Selvfølgelig ikke alene, men pointen er at vise proportionerne i areal anvendelse)

En eucalyptus mark, en majsmark, et shoppingcenter, en skaterpark, alt sammen er same same, og vi har brug for at arealerne anvendes så effektivt som muligt, for derved at give så meget plads som muligt til de rene bio-arealer.

  • 3
  • 1

Billedet er en eucalyptus mark fra Brasilien. Det bruges til papir og pap: Pulpwood
En nyplantet eucalyptus mark bliver høstet efter 8 år. Herefter skyder stubben igen og en ny høst kan foretages efter ca 6 år. Udbyttet er ca 50 tons pr Ha pr år. Rimelig effektivt.

@Jesper
Tak !
De fleste ved sikkert, at Danmark ikke på fast basis importerer biomasse fra Brasilien. så mængden er forsvindende lille og helt uden relevans i den aktuelle debat.

  • 2
  • 0

Som alle andre monokulturer er biodiversiteten ikke i top. Det er den heller ikke i en majsmark, en kornmark eller en sukkerrørsmark, men den er heller ikke særlig stor på motorvej, et fodboldstation, en tog-rangerområde, en containerhavn eller en parkeringsplads.


Jesper

Det er jo lige som det der er problemet og der skal massive tiltag til bare for at holde status quo vedr. arter som uddør og bevarelse af de resterende eller i det hele taget tålige betingelser for den biodiversitet der i dag er tilbage. Og det vil i praksis sige store arealer af landbrugsjord omlagt til skove og naturarealer.

  • 2
  • 4

Helt rigtigt. "Bio" er et fremragende salgsnavn på en lang række dybt befængte produktioner. og mindst haldelen burde hedde noget helt andet.

Det kan blive helt klassisk på mange områder, som fx når bønderne får deres virkelige fortjeneste ved at sælge gas eller EU en periode producerede for megen vin, der blev destilleret til noget, ingen ville købe, hvorfor det så kom i strøm og varmeværker.

Man bør derfor styre, man får mere gavntræ eller fanatikerne reelt får deres natur. Man bør producere kød, der giver bedre priser fremfor bulkvare osv. På samme måde bør man søge at producere mere enkle produkter, der lettere igen kan skilles i nyttige fragmenter.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten