andre skriver

Partier peger på tre nye nationalparker

Illustration: Naturstyrelsen

Regeringen har sammen med aftalepartierne SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet peget på de tre næste i rækken af naturnationalparker. Det drejer sig om Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt. Områderne er udvalgt blandt andet for at gavne biodiversitet og natur mest muligt, oplyser Naturstyrelsen. Forslaget skal nu behandles af en videnskabelig arbejdsgruppe og drøftes med kommuner og interessenter. før de kan vedtages endeligt. Målet i natur- og biodiversitetspakken fra sidste år er at nå 15 naturnationalparker. De to første er udpeget i Fussingø og Gribskov.

Emner : Natur
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Folkevalgte såvel som Danmarks Naturfredningsforening er muligvis noget bagud i forhold til den udvikling, der sker med hensyn til efterspørgsel på natur og rekreative områder, som vokser eksplosivt i disse tider. Det anslås, at der blev vandre i de rekreative områder mere end dobbelt så meget sidste år i forhold til der forudgående, og den udvikling, hvor flere flytter fra landet til byerne end omvendt, er vendt.

Regeringen har sammen med DN forsøgt at koncentrere opmærksomheden omkring reservater, fx med heste og andre mere eksotiske store græssere under hegn. Men stik imod forventningerne er der opstået stor skepsis i forhold til sådanne projekter, bl.a. fordi det på ingen måde bygger op om noget entydigt eller sandt naturbegreb og fordi der er set nogle slemme eksempler på mistrivsel blandt sådanne "indhegnede vilde dyr".

Regeringen sylter reformationen af landbruget og er fuldstændigt tavse om de muligheder, der er lagt op til fra EUs side, med hensyn til at overføre 40% af EUs landbrugsstøtte fra støtte til det konventionelle landbrug til strukturfondene. Omlægningen af støtten blev foreslået for at fremme klimatiltag og andre former for aktivitet på landet. Men regeringen har lagt reformeringen af landbruget i mølposen. Man vil ikke tage noget initiativ, men snakke og snakke i en rum tid.

Det var oplagt at tage alle de lave jorde ud og lade dem udnytte mindre intensivt eller gør dem til naturområder, uden at hegne dem ind. 30 % af det opdyrkede areal tilhører kategorien, og de er mindre rentable i konventionelt brug end landbrugsbedrifterne som gennemsnit, der stort set ikke har givet overskud, når man ser bort fra netop offentlige størremidler fra EU.

De sidste vildsvin er stort set uddydede i DK. Det er sket for at beskytte overproduktionen af svin mod den afrikanske svinepest.

Det ville også være en kæmpe fordel for naturen generelt, hvis de mange gigantiske svinehold blev reduceret noget. Stanken af gylle ødelægger alt for dem, der bor på landet i perioder, og der er en lang række miljøproblemer med produktionen af svin.

Regeringen vil ikke have af de store sammenhænger kommer frem, fordi det ville afsløre de hellige og uhellige alliancer, som alt hvad man gør er udtryk for.

70/30-målsætningen er rent ordgejl. Den førte landbrugs- og transportpolitik er beviset på det. Men folket ville have stor glæde af et mere klimaneutralt og imødekommende land. Livet og aktiviteten kunne komme tilbage på landet, til fordel for alle de mere naturligt tilhørende livsformer og menneskene selv.

I stedet taler regeringen om naturreservater!

  • 16
  • 7

Kan man kort sige, at naturen inkl havet, fletter sig ud og ind i landbrug, byer, golfbaner, fiskeri og sejlads mv. Derfor er en samlet tilgang nødvendigt hvor vi fra start indtænker naturen i infrastruktur overalt i Danmark.

Ellers bliver det til kortsigtet brutal samfundsøkonomisk optimering af motorvejsløb fra A til B gennem naturen uden at overveje hvilket Danmark vi ønsker os.

Selvfølgelig er det dyrt at lave en tunnel under naturområde eller ved byer, men vil vi ikke netop have både vej og ro nær hjem og natur?

  • 10
  • 0

samme lugt og omfang oplevede vi faktisk i den større by vi boede i før.

Her i Odense oplever vi også stanken/duften af gylle meget tæt på centrum. Byen har ca. 200 000 borgere. Så, ja, lugten går også ud over de større byer, men det er vel ikke det, du vil sige, HJN. Hvad er det så!

Lugten fra en mark, der lige har fået tilført gylle, er meget kraftig skarp de første dage, så ændrer den karakter, bliver mindre skarp og syreagtig, for så til sidst efter ca. 14 dage kun at afgi en noget anderledes dyb afrundet lugt af hengemt lort.

Gyllen afgiver kvælstofforbindelser, ammoniak, som påvirker faunaen omkring sig, muliggør og fremmer algevækst på fx plankeværker og bygninger. Den indeholder også bakteriekim, og kan være skadelig for sundheden. Vasketøj til tørre på snor er en umulighed i perioder.

Døre og vinduer skal holdes lukket i perioder, og hjælper kun delvis.

Gyllemængderne er så store i DK, så det i perioder har været afgørende for prisdannelsen på jord, da forudsætningen for at kunne få tilladelse til de store svinehold, er, at der er bestemte mængder af jord at sprede gyllen ud på pr produktionsenhed. Dvs. priserne har været helt oppe på ca 350 000 kr for en ha lige før finanskrisen fik hele det lånefinansierede landbrug til at falde sammen. På det tidspunkt var det mangelen på land til at sprede gylde ud på, der bestemte prisen. Gyllen er omvendt med til at tvinge folk væk fra landet, så de mindre jordlodder kan købes billigere end ellers.

Af de 220 kg korn og ca. 87 kg proteintilskud (fortrinsvis soja fra den ny verden), som et slagtesvin koster, kommer der samlet en del gylle, ca. 1100 liter.

I en artikel i landbrugsavisen.dk kunne man forleden læse, at muslimer ikke bryder sig om svinefarme! Citat:"Nogle områder af Rusland, også i Nizhny Novgorod, har en overvejende stor del af muslimer, hvilket heller ikke er at foretrække, da de ikke ser synderligt mange fordele i en svineproduktion som nabo." https://landbrugsavisen.dk/mark/dansker-i-...

Men her i Danmark skal etniske danskere og tilkommere elske gris . Fx skilter Peter Skaarup på sin facebookprofil med det. Citat: " Dansk Folkeparti vil derfor styrke kendskabet til dansk madkultur. Offentlige institutioner skal tvinges til at servere dansk mad, og skoleelever skal lære at tilberede de klassiske, danske retter." Teksten er koblet på et billede af en flæskesteg på Peter Skaarups opslag på facebook.

Det er klart, at spørgsmålet, om hvorvit vi er danskere eller ej, afgøres af om vi elsker gris. Gør vi ikke, så bør vi nok overveje, om landet er vores, om vi er gode nok til Danmark.

  • 10
  • 6

Lugten fra en mark, der lige har fået tilført gylle, er meget kraftig skarp de første dage, så ændrer den karakter, bliver mindre skarp og syreagtig, for så til sidst efter ca. 14 dage kun at afgi en noget anderledes dyb afrundet lugt af hengemt lort.

Nu bor jeg ude midt på en mark, så jeg generes også, men du overdriver altså.

Ofte pløjes gyllen ned, og ellers holder landmanden øje med vejudsigten, så der kommer regn, som skyller lugten ned i jorden.

Gyllen afgiver kvælstofforbindelser, ammoniak,

Kvælstof er værdifuldt for landmanden. Derfor tænker han sig altså om, og sikrer sig en god udnyttelse af gyllen. Det er fuldstændigt økonomisk hul i hovedet at køre gyllen ud og lade den ligge på bar jord i 14 dage.

  • 5
  • 5

Lugten fra en mark, der lige har fået tilført gylle, er meget kraftig skarp de første dage, så ændrer den karakter, bliver mindre skarp og syreagtig, for så til sidst efter ca. 14 dage kun at afgi en noget anderledes dyb afrundet lugt af hengemt lort.

Nu bor jeg ude midt på en mark, så jeg generes også, men du overdriver altså

Det gør han faktisk ikke!

Jeg har gennem tyve år boet med en mark mod mit østlige skel.

Forestil dig gylle spredt ud, med det nuværende tørre vejr, og østlig vindretning. (Hvor skal jeg gå hen? Selv indendørs er stanken ulidelig!)

Netop dette skete, igen, her for 4-5 dage siden, og indtil det har regnet, stinker her af gylle.

  • 6
  • 1

Her i Odense oplever vi også stanken/duften af gylle meget tæt på centrum. Byen har ca. 200 000 borgere. Så, ja, lugten går også ud over de større byer, men det er vel ikke det, du vil sige, HJN. Hvad er det så!

Du skrev i #1 at ". . . Stanken af gylle ødelægger alt for dem, der bor på landet i perioder. . . ", som man må forstå (eller hvad?) er mange dage om året?

Dertil fortæller jeg bare 'herude fra landet' at; Vi bor i en landsby og har marker som nabo. Her kører landmanden gylle ud, men vi plages typisk kun den ene dag om året hvor det sker. Samme lugt og omfang oplevede vi faktisk i den større by vi boede i før.

Du bor inde i Odense kan jeg forstå, så jeg tænker at jeg måske ved mere om forholdene herude. 'Desværre' ser det ikke så skidt ud Steen. Det er det jeg ønsker at forklare.

  • 1
  • 3

Det er fuldstændigt økonomisk hul i hovedet at køre gyllen ud og lade den ligge på bar jord i 14 dage.

Alternativt kan man begynde med at begrænse den på alle måder ikke bæredygtige og uøkonomiske produktion af svin her til lands. Uden offentlig støtte, ville produktionen slet ikke kunne hænge sammen.

Hvis danskerne var klar over, hvor dårlig en økonomi der er i det konventionelle animalske landbrgu, så ville de ikke støtte det økonomisk.

Gyllen, som alt overvejende kommer fra svin, tilføres allerede etablerede kulturer af fx hvede eller raps. Den kan ikke pløjes eller harves ned, uden at man ødelægger kulturen.

Hvis man ikke kan lugte gyllen længere efter et døgn, så må det skyldes næsens beskaffenhed, coronainfektion eller lignende.

  • 5
  • 4

I perioden fra 2012 til 2016 svarer overskuddet i dansk landbrug til det, som landbruget i sin helhed har fået i offentlige subsidier:

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...

Takket være historisk tørke, fik landbruget tilført ekstra milliarder i støtte i 2018.

Den afrikanske svinepest har væltet produktionen af svin i Kina, og derfor er der stor eftersprøgsel på svin lige i øjeblikket. Noteringerne er højere og der er overskud lige nu, men det vil der ikke blive ved med at være af flere grunde. Dels er Kina allerede i gang med at skalere sin egen produktion op, dels, som det fremgår af mit link i et tidligere indlæg, selv danske bønder flytter produktionen af svin til fx Rusland, hvor man finder billig jord og billig arbejdskraft.

Dansk landbrug er skyld i en lang række omkostninger for samfundet, som det ikke kan betale for. Når man regner på, om et erhverv kan betale sig, så skal disse eksternaliteter tages med. Det bliver de aldrig, fordi det ville illustrere, hvor dårlig en økonomi der virkeligt er i dansk landbrug og i særdeleshed i svinebruget.

Her på ing.dk kom det frem, at det ville koste 15 milliarder at komme af med problemet, multiresistente bakterier. (find det selv)

Erhvervet står for 70 % af forureningen med kvælstof i de indre danske farvande. Det koster fiskeri og turismen penge. Et regnskab som ikke er gjort op, men som er med til at gøre landbruget til en økonomisk katastrofe.

Der er lagt op til en omlægning af landbrugsstøtten fra EUs side, således at 40 % fremmadrettet kan bruges på strukturfondene, miljøforbedring og klima fx. Men Dansk Landbrug er generelt imod. Man ved, at det kan fjerne grundlaget for det konventionelle landbrug, her under svin. https://gylle.dk/omlaegning-af-eus-landbru...

Reformationen af støtteordningerne åbner også for, at nationerne inden for EU får friere tøjler til at egenhændigt at støtte sit landbrug. Det ser man frem til i erhvervet og forventer at skulle modtage flere penge af den danske stat i fremtiden, hvor det konventionelle landbrug vil blive udsat for endnu mere konkurrence på det fri globale marked.

Det bliver dyrt for biodiversiteten, folkene på landet, folkesundheden, grundvandet, havet omkring os, statskassen og klimaet.

  • 5
  • 3

Hvis man ikke kan lugte gyllen længere efter et døgn, så må det skyldes næsens beskaffenhed, coronainfektion eller lignende.

Det er naturligvis rigtig ærgeligt at du er plaget af gyllehørm i perioder af året inde i Odense. Fruen og jeg er mere heldige da vi bor i en landsby. Rent faktuelt bor vi direkte op til en mark, hvor der blev kørt gylle ud for cirka en måned siden. Ligger endda vest for grunden og afstanden fra markkanten til vores græsplæne er ikke over 10 meter. Som Kjeld Flarup Christensen skrev i #14 så - "Det er også kornmark her, men gyllen pløjes eller harves altid ned kort tid efter den er udbragt." Det skete netop her dagen efter. Kan faktisk huske at traktoren med ploven kørte til klokken 22 lørdag aften. Herefter gjorde hverken mine gennemsnitlige eller fruens fintfølende næsebor anledning til rynkede næser.

MEN - - næste indlæg . . .

  • 3
  • 4

fortsat.

Det drejer sig jo ikke bare om gylle for dig Steen. Det drejer sig om dit indædte had mod landbruget og hele dets væsen.

Kunne du ikke for illustrationens skyld prøve at forklare hvad der skulle ske med landbruget, såfremt du havde magt som du har agt?

  • 3
  • 5

Det drejer sig jo ikke bare om gylle for dig Steen. Det drejer sig om dit indædte had mod landbruget og hele dets væsen.

Der gik HJN lige efter personen, fordi han ikke kan klare sig sagligt.

På den måde troede han, at han kunne undgå at forholde sig til det, der lige var blevet bedt om, nemlig henvisninger til, hvor det kommer fra, at dansk landbrug og produktion af svin generelt er en forfærdelig underskudsforretning for samfundet.

Vi gentager, bare for lige at minde om, hvad det er Hans Jørgen ikke kan argumentere imod, og hvorfor han går til angreb på min person i stedet.

I perioden fra 2012 til 2016 svarer overskuddet i dansk landbrug til det, som landbruget i sin helhed har fået i offentlige subsidier:

https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/201...

Takket være historisk tørke, fik landbruget tilført ekstra milliarder i støtte i 2018.

Den afrikanske svinepest har væltet produktionen af svin i Kina, og derfor er der stor eftersprøgsel på svin lige i øjeblikket. Noteringerne er højere og der er overskud lige nu, men det vil der ikke blive ved med at være af flere grunde. Dels er Kina allerede i gang med at skalere sin egen produktion op, dels, som det fremgår af mit link i et tidligere indlæg, selv danske bønder flytter produktionen af svin til fx Rusland, hvor man finder billig jord og billig arbejdskraft.

Dansk landbrug er skyld i en lang række omkostninger for samfundet, som det ikke kan betale for. Når man regner på, om et erhverv kan betale sig, så skal disse eksternaliteter tages med. Det bliver de aldrig, fordi det ville illustrere, hvor dårlig en økonomi der virkeligt er i dansk landbrug og i særdeleshed i svinebruget.

Her på ing.dk kom det frem, at det ville koste 15 milliarder at komme af med problemet, multiresistente bakterier. (find det selv)

Erhvervet står for 70 % af forureningen med kvælstof i de indre danske farvande. Det koster fiskeri og turismen penge. Et regnskab som ikke er gjort op, men som er med til at gøre landbruget til en økonomisk katastrofe.

Der er lagt op til en omlægning af landbrugsstøtten fra EUs side, således at 40 % fremmadrettet kan bruges på strukturfondene, miljøforbedring og klima fx. Men Dansk Landbrug er generelt imod. Man ved, at det kan fjerne grundlaget for det konventionelle landbrug, her under svin. https://gylle.dk/omlaegning-af-eus-landbru...

Reformationen af støtteordningerne åbner også for, at nationerne inden for EU får friere tøjler til at egenhændigt at støtte sit landbrug. Det ser man frem til i erhvervet og forventer at skulle modtage flere penge af den danske stat i fremtiden, hvor det konventionelle landbrug vil blive udsat for endnu mere konkurrence på det fri globale marked.

Det bliver dyrt for biodiversiteten, folkene på landet, folkesundheden, grundvandet, havet omkring os, statskassen og klimaet.

  • 9
  • 4

Det drejer sig jo ikke bare om gylle for dig Steen. Det drejer sig om dit indædte had mod landbruget og hele dets væsen.

Der gik HJN lige efter personen, fordi han ikke kan klare sig sagligt.

og som så bad Steen om at forklare sine utallige udfald mod dansk landbrug, denne gang for gyllelugten. Det kalder han for et angreb på sig selv. Kunne Steen ikke bare sagligt forklare sit forhold til dansk landbrug?

Må jeg gætte, eller hører det også under dette nymodens trolleri?

  • 3
  • 7

Vil du ikke lige redegøre for hvilken støtte det er der holder svineproduktionen i live

Et eksempel: Svineindustrien må uden nogen form for filtrering lede ammoniakdampene fra deres produktion direkte ud i hovedet på alle os andre. Derfor bliver alt oversået med grønne belægninger og med de rigtige vindretninger svider det bogstavelig talt i øjnene, hvis man kommer for tæt på en af svinefabrikkerne.

Hvis ventilationen går i stå - dør grisene i løbet af få timer.

Hvilken anden industri i DK er det tilladt at lede giftig lugt urenset ud i atmosfæren ?

Svaret bliver sikkert: "Sådan har vi altid gjort" - og så glemmer man belejligt at nævne, at indtil for ikke så mange år siden var der typisk en håndfuld svin på en gård - i dag rummer svinefabrikkerne typisk tusinder af svin.

Denne fritagelse for elementært hensyn til omgivelserne ser jeg som en skjult (stats)støtte.

  • 6
  • 1

Drejer konsekvent debat til et andet emne!

Landmanden Jan C. Damgaard vil ikke have det til at handle om, at de folkevalgte mangler mod til at reformere det danske landbrug, at det handler om natur uden for reservaterne mere end om det, der er i reservaterne.

Det er fordi, hans økonomiske natur siger ham, at det er bedst, hvis naturen er noget man primært har i reservater. Det gør alting meget lettere for den økonomiske rationalitet, der har smadret det danske landskab, klimaet, havet omkring os, forsynet os med multiresistente bakterier, ødelagt store dele af det ellers gratis grundvand, biodiversiteten og ikke mindst tilværelsen på landet.

Det er ikke emnet, for landmanden, skriver han under overskriften fra første indlæg.

Re: De folkevalgtes "natur" i reservat!

Der findes trolde, og så findes der bønder, som er ufatteligt dårlige til at tale deres sag. Men, da de har taget finanssektoren og resten af samfundet som gidsel, med en gæld på over 300 milliarder, som de aldrig kommer af med, så får de lov. Vi ved det, og politikerne er nogle skidesprældere.

  • 9
  • 3

Måske gik det galt fra indlæg #1

Enig, det er den slags der kendetegner en trold.

Der findes trolde, og så findes der bønder, som er ufatteligt dårlige til at tale deres sag.

Det er nok der problemet ligger, bønderne rejser ikke til storbyen og tager en fin akademisk uddannelse og lærer at formulere sig fint i Politikken mens de sidder pǻ stenbroen. Bønderne lever i og af naturen.

Men, da de har taget finanssektoren og resten af samfundet som gidsel, med en gæld på over 300 milliarder, som de aldrig kommer af med, så får de lov.

Den synes jeg lige vi skal sende videre til EU. Tilbage i 60-70'erne startede EU en voldsom subsiduering af landbruget. På sin vis virkede det og skabte overproduktion.

Problemet med sådan en subsiduering er at den kapitaliseres. Der optages salg af gårdene lån, svarende til at renterne dækkes af støtten. Dette er bl.a. med til at fremme en stærk industrialisering.

Da Danmark er medlem af EU, skal der jo gælde ens regler, så vi kan ikke bare gå enegang og reformere landbruget. Dansk landbrug er stærkt nok til at kunne gøre det, men resten af EU er ret protektionistisk.

Støtten går derfor til bankerne og pensionsselskaberne, ikke landbruget.

Et eksempel: Svineindustrien må uden nogen form for filtrering lede ammoniakdampene fra deres produktion direkte ud i hovedet på alle os andre. Derfor bliver alt oversået med grønne belægninger og med de rigtige vindretninger svider det bogstavelig talt i øjnene, hvis man kommer for tæt på en af svinefabrikkerne.

Det problem kunne formodentligt løses forholdsvist overkommeligt.

Denne fritagelse for elementært hensyn til omgivelserne ser jeg som en skjult (stats)støtte.

Så skal det vel gælde alt i samfundet, som f.eks. støjen fra motorring 3. Det må da siges at være indirekte støtte til, at samfundets elite kan bo dyrt og mondænt inde midt i København, mens alle deres "tjenere" må pendle 50-100 km hver dag.

  • 2
  • 6

Kjeld:"bønderne lever i og af naturen"

Tror man skal strække sig overmåde langt for at få det udsagn til at give mening! Ser for mit indre blik en samler der går rundt og plukker lidt bær hist og her. Tror mere udsagnet kunne lyde "bønderne lever af arealer, der i stil med alle andre arealer til menneskeligt brug (byer, veje osv) er frataget det areal der kan regnes som natur". Det hænger uløseligt sammen med den måde vores livsførelse er skruet sammen, og ser heller ikke selv for mig at vi skal være samlere igen. Men dit udsagn er meget, meget idylliseret!

  • 5
  • 3

Vi ved det, og politikerne er nogle skidesprældere.

Det var dog et slet sprog, fra en der konsekvent er nedladende overfor bønder og andre der formaster sig til at have andre meninger. Men kommer i lange indlæg med et stalinorgel af spredehagl med flere stråmænd.

Måske skal vi se på SOR's ideal natur?

Nazisterne havde deres syn på vild natur, Stalin brød sig ikke om bønder eller natur, i DDR var natur reserveret jagt for partieliten.

SOR er for natur der bekæmper bønders erhverv og udkomme? Hvis det er så, så er det et sølle halvhjertet forsvar for venstrefløjens "nationalparker".

  • 1
  • 8

Det var dog et slet sprog

Udtrykket "skidesprælder" er hentet ind fra Erik Ballings folkekære serie, "Olsenbanden", hvor Egon Olsen har tradition for at kaste udtryk som "socialdemokrat, elendige hundehoveder og netop skidesprælder." efter sine medmennesker, når han føler sig svigtet.

Det er en lidt anden kategori, end når Jan C Damgaard begynder at sammenligne mig med Stalin!

Og så spørger jeg i al ydmyghed, hvem var det så lige, der gik ud over stregen her?

  • 8
  • 4

Det er nok der problemet ligger, bønderne rejser ikke til storbyen og tager en fin akademisk uddannelse og lærer at formulere sig fint i Politikken mens de sidder pǻ stenbroen. Bønderne lever i og af naturen.

Jeg er søn af en bonde, har en akademisk uddannelse! Jeg formulerer mig ikke fint og fik fjernet en tekst på politiken, som handler om Jantes Fuckfinger: https://www.google.dk/search?q=jantes+fuck... Så trak jeg stikket og holdt op med at skrive her, lige som jeg blev gået på den lille søde modstandsavis, Information, fordi jeg konsekvent kaldte den den lille søde modstandsavis, kritiserede den for at være ekstremt ukritisk over for bl.a. EU og de økonomiske mekanismer, som er med til at forværre de største problemer, som vi står over for.

Men, da de har taget finanssektoren og resten af samfundet som gidsel, med en gæld på over 300 milliarder, som de aldrig kommer af med, så får de lov.

Den synes jeg lige vi skal sende videre til EU. Tilbage i 60-70'erne startede EU en voldsom subsiduering af landbruget. På sin vis virkede det og skabte overproduktion.

De danske medier er mundlamme, når det kommer til kritikken af EU og landbrugsstøtteordningerne: https://gylle.dk/hjernedoedt/

De danske bønder vil heller ikke af med støtten, og fordi de beskriver sig selv som liberalister, så er de hyklere netop her: https://gylle.dk/omlaegning-af-eus-landbru...

Problemet med sådan en subsiduering er at den kapitaliseres. Der optages salg af gårdene lån, svarende til at renterne dækkes af støtten. Dette er bl.a. med til at fremme en stærk industrialisering.

Da Danmark er medlem af EU, skal der jo gælde ens regler, så vi kan ikke bare gå enegang og reformere landbruget. Dansk landbrug er stærkt nok til at kunne gøre det, men resten af EU er ret protektionistisk.

Støtten går derfor til bankerne og pensionsselskaberne, ikke landbruget.

Det var prisdannelsen på jord og boliger, der fik mig på sporet af den måde, som finanssektoren skaber penge på i låneprocessen. Pengeskabelsen er det største tabu inden for de teoridannelser, som vi finder på cand. oecon og cand. polit uddannelserne, dvs. der hvor embedsværket i finansministeriet og regnedrengene i finanssektoren udklækkes.

Der er dannet et hel forening, som bestræber sig på at reformere den måde, som pengene skabes på. Den kaldes Gode penge. Den har netop fattet det budskab, som blev formuleret i 1930 af både Joseph A Schumpeter og John M. Keynes, nemlig at de liberale banker selv laver de aller fleste af de penge, som cirkulerer i pengeøkonomien. https://www.youtube.com/watch?v=aSKrI4mINhs Problemet hedder prisbobler på alle de kunstige værdier, der er skudt op med lånepenge.

EU er med til at fremme disse kunstige værdier på mange måder. Delvis via faktuel skattefritagelse over Luxembourg-finten, det at alle firmaer over en hvis størrelse kan lade deres kapitalindtægt gå ind over Luxembourg og videre ud i alverdens sorte skattehuller, lovligt og fuldt ud intenderet fra magteliternes side i EU. https://ing.dk/debat/forbilledet-luxembour...

  • 5
  • 2

Den synes jeg lige vi skal sende videre til EU. Tilbage i 60-70'erne startede EU en voldsom subsiduering af landbruget. På sin vis virkede det og skabte overproduktion.

Nu var Danmark ikke medlem af EU før 1973 og vi havde allerede inden fået indført en betydelig dansk landbrugsstøtte, hvis jeg husker de danske indslag fra min barndoms "Internationalt Landbrugsmagasin" på DR med Poul Jørgensen rigtigt.

Jeg husker også, at man i perioder kunne købe fx "kølehussmør", når støttede danske lagre blev for store.

Der var desuden en betydelig (indirekte) støtte til landbruget allerede før krigen bla via Kanslergadeforliget i 1933, der helt bogstaveligt reddede landbruget fra en truende massefallit.

Heldigvis har via i EU gang i en aftrapning af landbrugsstøtten selvom visse medlemmer (fx Polen og Frankrig) ikke er ret 'varme' på den politik. I en periode, hvor der er meget betydelige grunde til at sikre et klimatilpasset landbrug burde det være indlysende at støtte til produktion eller at holde jorde i produktion ikke gavner målsætningen.

Der er nu nok gode grunde til at opretholde en landbrugsproduktion i Europa, så vi ikke er helt afhængig af eksport fra fjerne lande, man altid kan basalt brødføde os selv. (Det ikke være en grud til kapitalisering i jordpriserne)

Lars :)

PS! I Gribskov projektet er jorden i den længe afvandede Søborg Sø, 'brændt sammen', sunket og kan i store arealer ikke længere dyrkes. Landmændene har aktivt støttet genetableringen af Søborg Sø (sker fra 2022/23 og fremad).

  • 5
  • 0

Lidt trold er der nu over dig ;-)

Det er altså ikke let. Enten skal man stå på mål for en position på stenbroen, som man ikke selv kan se, eller også så er man alt for akademisk, hvilket er endnu værre. Og hvis det så ikke er nok, så er man en lille sød trold!

Det er åbenbart lige så svært at blive enig om, hvilket fordømmende prædikat jeg skal have på mig, som det er at forholde sig til det, jeg skriver. Man bryder sig ikke om det, kan ikke rigtigt gå ind og afvise det, og bruger gyllesprederen i stedet.

  • 6
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten