andre skriver

Olkiluoto 3 får grønt lys til at skrue op til 30 procent

Det finske akraftværk Olkiluoto har fået tilladelse af den finske strålesikkerhedsmyndighed til at skrue mere op for sin nye og tredje reaktor. Umiddelbart før jul blev Olkuluoto 3 med adskillige års forsinkelse sat i gang med op til 5 procent af sin fulde termiske kapacitet på 4.300 megawatt, og nu har myndighederne givet grønt lys for at køre videre op til 30 procent, hvor der påny skal gives tilladelse til at fortsætte. Energiselskabet Teollisuuden Voima (TVO) forventer at reaktor 3 vil begynde at producere elektricitet i slutningen af januar og nå fuld effekt i begyndelsen af juli, hvor hele Olkiluoto-værket vil dække en tredjedel af Finlands strømforbrug.

Emner : Atomkraft
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Jyllands-Posten 17. jan 2022 09:54
Domstol bremser tysk Femern-arbejde
via Folketidende 14. jan 2022 13:20
110 meter høj vindmølle væltet på Lolland
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Olkiluoto-3 (Unit 3) har i den grad været plaget af forsinkelser - og derfor er ansøgning om bygning af Unit 4 pt aflyst:

Wkipedia: Olkiluoto Nuclear Power Plant, Construction delays: Citat: "... The first license application for the third unit was made in December 2000[28]...delayed to February 2022 due to slow progress in system testing, technical problems found in the testing, and delivery time of spare parts to replace faulty components.[2] ... [Cost] ... Even taking into account all OL3 construction delays the long term LCOE target for all three plants is 30 EUR/MWh.[47] ..."

Wkipedia: Olkiluoto Nuclear Power Plant, Unit 4: Citat: "... The first license application for the third unit was made in December 2000[28]...delayed to February 2022 due to slow progress in system testing, technical problems found in the testing, and delivery time of spare parts to replace faulty components.[2] ... In June 2015 TVO decided not to apply for a construction permit for the Olkiluoto 4 unit because of delays with the unit 3, however saying they are prepared to file for a new decision-in-principle later.[55][16] ..."

  • 15
  • 6

derfor er ansøgning om bygning af Unit 4 pt aflyst:

Mon ikke det kommer når værkets 2 svenske reaktorer ikke kan levetidsforlænges mere? Og nu hvor taksonomien i EU kommer på plads så går det nok en del nemmere fremover, men den næste finske reaktor bliver nok bygget i den anden ende af landet.

De 30% er der hvor man skifter fra at sende varmen over tag til at sende dampen gennem turbinen og lave strøm, og det synes jeg åbner et interessant spørgsmål, bliver Olkiluotus turbine den eneste af sin slags?

For efter sammenbruddet af det tysk-franske atomsamarbejde (som vel var en væsentlig årsag til forsinkelserne af OL-3) hvor russerne overtog de sørgelige rester af den tyske atomindustri, så ser det ud til at søsteranlægget Flamanville som starter næste år har fået en GE Arabelle turbine. Med andre ord har Merkels "Atomausstieg" fået alvorlige konsekvenser for europæisk industri.

  • 13
  • 20

Med andre ord har Merkels "Atomausstieg" fået alvorlige konsekvenser for europæisk industri.

Eller europeisk industri har tatt en alternativ vei som er vind og sol. For turbiner ute på havet et det så langt nesten bare EU som har startet opp. En vil se enorme forandringer i USA, Japan og Sør-Korea og andre land med hensyn til havvind og etter hvert flytende vindturbiner. Alt tyder på at Merkel gjorde et eksellent valg i 2011 (etter at Tyskland i titalls år før det hadde diskutert atomkraft frem og tilbake).

Kina planlegger å ha 1.200 GW med vindkraft innen 2026 (Danmark bruker i snitt 4 GW som kan oversettes til ca 8 GW når en regner inn den kinesiske vindkraftens kapasitetsfaktor).

  • 28
  • 9

derfor er ansøgning om bygning af Unit 4 pt aflyst:

Mon ikke det kommer når værkets 2 svenske reaktorer ikke kan levetidsforlænges mere? Og nu hvor taksonomien i EU kommer på plads så går det nok en del nemmere fremover, men den næste finske reaktor bliver nok bygget i den anden ende af landet.

Men det næste atomkraftværk er da allerede igang

https://youtu.be/2AGZyXIbHdk opdateret video af anlægarbejder

Samt køreplanen for licenser etc opdateret

(sjovt nok er der en rotor i Frankrig som er på vej til at blive tilvirket, se slide 7, og der bliver ikke tale om en GE turbine som det ser det ud til at blive tilfældet for Flamanville? Jævnfør kommentar #3 JAH)

https://www.hanhikivi1.fi/sites/default/fi...

  • 8
  • 16

(sjovt nok er der en rotor i Frankrig som er på vej til at blive tilvirket, se slide 7, og der bliver ikke tale om en GE turbine som det ser det ud til at blive tilfældet for Flamanville? Jævnfør kommentar #3 JAH)

(sjovt nok er der en rotor i Frankrig som er på vej til at blive tilvirket, se slide 7, og der bliver tale om en GE turbine som det ser det ud til at blive tilfældet for Flamanville?)

Det hører med til historien at GE købte Alstom for næsen af Siemens!

Jeg er lidt overrasket over at projektet er så langt, men spændende om man kan fortsætte planmæssigt eller storpolitiske forviklinger kan spænde ben for at bygge en russisk reaktor?

  • 7
  • 8

Trods høje priser, budgetoverskridelser m.m viger Finland ikke fra konventionel A-kraft

Allerede inden Ol-3 reaktoren startede var 39% af deres strøm produceret på A-kraft.

https://world-nuclear.org/information-libr...

Og med Ol-3 samt planen for den russisk byggede Ha-1 reaktor der skal stå færdig i 2029 vil 50% af Finland strømproduktion komme fra A-kraft.

https://www.hanhikivi1.fi/en

Kun 20% af deres elproduktion i dag, produceres med kul/gas så det kan de nye reaktorer dække.

Læg hertil Finlands planer om i 2030 at nå 30 TWh vindkraftkapacitet der kan dække 30% af deres årlige forbrug så må man sige Finland har en god plan for den grønne omstilling.

https://www.evwind.es/2021/11/23/finlands-...

  • 19
  • 0

Tillader mig lige at spørge herinde i tråden. Ringhals 3 var oppe igen, men igår omkring 21-22 tiden ryger Sverige igen ned med RH3:

https://www.svt.se/nyheter/lokalt/halland/...

Det er sgu godt nok ikke så godt, at de har startet den igen, uden at have fundet ud af hvad der var galt, og så scrammer den igen.....

Faktisk ikke specielt betryggende. Nogen der kende årsagen formelt?

Det enste jeg har kunnet finde er dette:

Efter felsökning och analys meddelar nu Vattenfall att det var en obefogad signal från ett styrsystem som aktiverat stoppet.

  • 23
  • 3

Trods høje priser, budgetoverskridelser m.m viger Finland ikke fra konventionel A-kraft

Allerede inden Ol-3 reaktoren startede var 39% af deres strøm produceret på A-kraft.

Det må vist være 39% af den strøm de selv producerer.

Af den strøm de bruger pt, er det kun 22-25%, svarende til 2,8 GW, der kommer fra deres atomkraftværker, mens op imod 30% af deres strøm kommer fra Rusland og Sverige.

Når OL3 er rampet helt op, kan vi tale om 39%, så længe de gamle reaktorer kører stabilt, modsat svenskerne og franskmændene, som tydeligvis har overordentlig svært ved at holde planlagt kapacitet.

Men finnerne jo styr på det, siger du, så her må vi forvente alt kører efter planen, selv om det tog 13 år længere end planlagt at sætte OL3 i drift.

Og med Ol-3 samt planen for den russisk byggede Ha-1 reaktor der skal stå færdig i 2029

Det er jo så spørgsmålet om den kommer til det, efter som det finske forsvarsministerium forlanger en fornyet risikovurdering fordi Rosatom er medejer, og man gjort sig afhængig af brændsel importeret fra Rusland.

https://www.euractiv.com/section/politics/...

Naturgassituationen, som den ser ud i øjeblikket, er næppe noget der fremmer sagen.

  • 22
  • 3

Hej Louise Fazlagic

Det virker jo for Finland, så hvorfor ikke for alle os andre lande? Med et styret intelligent netværk og en fast bred elforbindelse mellem øst- og vest-Danmark, what is not to like?

Atomkraft er for dyrt, har dårlig forsyningssikkerhed, gør os afhængig af diktaturstater, tab af arbejdspladser, afhængig udenlandsk teknologi, undergraver dansk erhvervsliv og ikke passer ind i et liberalt elmarked

  • 22
  • 5

Det virker jo for Finland, så hvorfor ikke for alle os andre lande? Med et styret intelligent netværk og en fast bred elforbindelse mellem øst- og vest-Danmark, what is not to like?

Jeg tror nærmere at man skal se VE som et supplement end som toplast hvis man har atomkraft. Finlands energipolitik forekommer at være knapt så religiøs som den danske, så de bruger fortsat en del kul og gas. Så det er nok nærmere her samspillet vil være, med en fornuftig vindandel i systemet f. eks. 30% så kan man udnytte vinden og skrue ned for gas og kul når vinden kan levere!

Vi kan ikke umiddelbart sammenligne danske forhold med finske, deres elforbrug er næsten 3 x vort, og vi har truffet andre valg end dem og det hænger vi på, så vore muligheder er kul, gas, vind, sol, og affald, når vi lige ser bort fra at hælde andre landes skove i vore kraftværker! Det bliver naturligvis ikke rigtig grønt uden atomkraft, men det er vi nok nødt til at leve med :-)

  • 5
  • 15

Læg hertil Finlands planer om i 2030 at nå 30 TWh vindkraftkapacitet der kan dække 30% af deres årlige forbrug så må man sige Finland har en god plan for den grønne omstilling.

Det har skribenten åbenbart ikke. Hvis de mener det "en kapacitet på 30TWh" må jeg spørge hvor meget de så forventer der leveres? Kapacitet bruges normalt om navneplade-effekten man kan levere og den måles i eksempelvis MW. OL3 skal kunne levere 4GW, så det kan levere 34TWh på et år.

  • 4
  • 14

Eller europeisk industri har tatt en alternativ vei som er vind og sol. For turbiner ute på havet et det så langt nesten bare EU som har startet opp. En vil se enorme forandringer i USA, Japan og Sør-Korea og andre land med hensyn til havvind og etter hvert flytende vindturbiner. Alt tyder på at Merkel gjorde et eksellent valg i 2011 (etter at Tyskland i titalls år før det hadde diskutert atomkraft frem og tilbake).

Kina planlegger å ha 1.200 GW med vindkraft innen 2026 (Danmark bruker i snitt 4 GW som kan oversettes til ca 8 GW når en regner inn den kinesiske vindkraftens kapasitetsfaktor).

Næh, Energiewende er da en katastrofe, som Tyskland kan takke De Grønne for. De har jo været bestemmende for alle regeringers flertal - som kun ville være mulige hvis man afskaffede kernekraft. Se f. eks.

https://enerwe.no/sannheten-er-at-energiew...

Hvor har du dine tal for Kinas 1200 GW vindkraft i 2026 fra (nominel værdi går jeg ud fra, med en effektiv faktor på 0,4 ca for indlands vindkraft? )?

Ifølge denne kilde producerede vind i Kina i året 2020 467 TWh dvs ca 50 GW vindkrafteffekt i timen i snit.

Der skal godt nok bygges noget for at nå op på 1200 GW (nominel) vindkraft om 4-5 år??? .........

  • 5
  • 14

Det virker jo for Finland, så hvorfor ikke for alle os andre lande? Med et styret intelligent netværk og en fast bred elforbindelse mellem øst- og vest-Danmark, what is not to like?

Egentligt ikke noget, og de har ret, der er plads til nogen A-kraft i DK. Vores mindste energi-behov er på ca. 2.5GW. 1GW i øst, og 1.5GW i vest.

Meen, der er bare lige et par realistiske problemer man skal forhodle sig til:

  1. Afkraftværket skal deltage på det liberale marked for systemydelser og energisalg. Dvs. A-kraft kan godt køre med høj KF, for vi kan lukke vindmøllerne ned, men det kommer til at ske til 0-afregning eller direkte negative priser. Altså kommer A-kraften reelt til at køre med lav KF-indtjening, set med økonomiske briller.
  2. Vi har ikke den nødvendige myndighedsopbygning på plads, dette er en forudsætning for overhovedet at kunne forstille sig starten på en opførelsessag.
  3. Jf. EU taksonomien så skal slutdeponi være på plads på forhånd - de har endnu ikke løst dette i tyskland efter 50år med A-kraft eller i Frankrig, så vi skal have myndigheden på +300mand på plads og trænet, og løst affaldsproblematikken. Måske kan vi købe det i udlandet - ellers kan du vente en evighed på at det løses imens kommunerne skubber det rundt imellem sig - jf. risø-dekommisioneringen.
  4. A-kraft er en moden teknologi, det må forventes at den efter 60 år kan stå på egne ben. Jf. dens fortræffeligheder så burde det være en smal sag at få private investorer ind over - og det må vi som et lille land uden a-kraft industri-muskler (modsat vores VE-muskler) med rette kunne stille som krav.

Summa sumarum: Hvis A-kraft har høje fast omkostninger til lønninger og finansiering så kan den ikke tåle at blive curtailed grundet lave elpriser, og så er der simpelt hen ikke en forretningsmodel. UDover dette er der alle de organisatoriske problemer, og så selve godkendelsensprocessen. Selv hvis et enigt folketing hypotetisk vedtog det imorgen, så ville der jo gå 6-10år inden myndighed og slutdeponi var på plads nok, til at man kunne tage fat på værket endelig placering - og så skal det "bare" bygges.

Altså skal en investor regne med at poste penge i noget i henved 20-25 år jf. europæiske erfaringer. Vi snakker altså 2040-2045 inden første afkast i form af el leveret til det danske net , endda selv med optimisktiske briller - og til den tid er det pågældende værk urentabelt ifht. andre VE-teknologier. Der er så i privat regi en meget stor risiko for at hele projektet drejer nøglen om, og den risiko skla dækkes af projektet selv - deraf de høje afkastkrav og renter.

Vi kan i Danmark ikke vente på A-kraft som måske kan bruges hvis vi vil når vores 2030 mål eller 2050-mål. Når vi opfører møllerne i det omfang vi gør, så gør vi det implicit også af med muligheden for A-kraft i Danmark, fordi VE fortsætter sin fremarch. Det har faktisk været tilfældet siden ca. år 2000, det er bare ikke gået op for A-kraft tilbederne. A-krafts indbyggede langsommelighed, hvad enten vi snakker myndigheder, uddannelser, opførsel, drift, dekommisionering gør at det er irrelevant i lille DK, det kan aldrig betale sig selv ikke holdt op imod dyr VE-standby effekt med lav CO2 (Biogas, affald og biomasse).

Møller i DK er et kæmpe industri-eventyr, og alle de positive samfundsbidrag er ikke taget med i ovenstående - det er bare betragtninger om der er plads til baseload - det er der, men A-kraft har ikke en chance grundet A-kraft egne problemer.

PS: Case in point Okulito 3. De fyldt brændsel på det i Marts sidste år - og det er først på fuld kapacitet efter 15 måneder henved sommer 2022! Altså bare det at fuele værket og starte det, efter alle andre test er udført, og værket er færdigt, tager længere tid end fyisks opførsel af en mindre vindmøllepark. Det er bare sådan det er, store komplicerede sagertager tid.

  • 24
  • 6

Meen, der er bare lige et par realistiske problemer man skal forholde sig til:

5. Vi har allerede dækket vores base-load med 1600MW hydro-kraft forbindelse til Norge (Skagerrak), og til Sverige med 680MW i DK1 området.

  1. Til Sverige fra DK2 med 1300MW

Dvs. der hvor vi kunne indsætte A-kraft som baseload, har vi allerede CO2-let baseload forsyning fra skadinavisk Hydro. Det gør at priserne normalt er lave, fordi norsk og svensk hydro lægger låg på toppen af spot-priserne.

Hvis man vil A-kraft, og vil lave som baseload, så er der en åben invitation til at gøre det på kommercielle vilkår i Sverige. De er allerede klar med alt det vi mangler herhjemme.

Om det ligger på den ene eller anden side af sundet er jo ligegyldigt vi har forbindelserne dertil - der kan man for så vidt starte med ansøgningen imorgen. JEg ville dog ikke satse mine penge i et sådant projekt........

Men jeg vil da opfordre foreningen "A-kraft Ja-Tak!" og alle dens proselytter, til at "put their money where their mouth is". I får ikke en bedre invitation - det er bare at gå igang. I kan realisere alle jeres vildeste drømme her og nu!

Tænk I kan få håneretten, og sige hvad sagde vi!

  • det var super billigt, og blev opført på kun 10år og kører med overskud.

  • Det kan vi jo mødes om i skal vi sige 2032? HVis det glipper kan vi jo sige 2042?

  • 23
  • 4

Det har skribenten åbenbart ikke. Hvis de mener det "en kapacitet på 30TWh" må jeg spørge hvor meget de så forventer der leveres? Kapacitet bruges normalt om navneplade-effekten man kan levere og den måles i eksempelvis MW. OL3 skal kunne levere 4GW, så det kan levere 34TWh på et år.

Det er ikke usædvanligt i Norden, at energiplanlæggere kommunikerer ud hvor meget de planlægger kapaciteten skal producere på årsbasis, i stedet for hvor meget effekt de har tænkt sig at installere, hvilket jo giver god mening.

30 TWh svarer til 7-8 GW vind, afhængig af hvor det placeres.

Så på de næste blot 8 år, installerer de altså vindkapacitet til mere end dobbelt så meget elproduktion, som de brugte 18 år og en hulens masse ærgelser på at installere med OL3.

  • 25
  • 5

Det gør at priserne normalt er lave, fordi norsk og svensk hydro lægger låg på toppen af spot-priserne.

Det er måske mere korekt at sige at det gjorde det, men ikke mere. Der er fire energiområder i Sverige og nu er der "trängselsavgift" mellem dem. Det gør at der er en faktor 3 til 5 i forskel mellem de nordlige og de sydlige områder. I skrivendes stund €55 og €243. Kontrollrummet. Det trækker nyhedsoverskrifter! Årsag - Der mangler grundlast kapacitet i det sydlige Sverige og at der skal skaffes nogle penge til at betale fornyelse af det svenske højspændingsnet. Der er i øjeblikket 8 stk 400 kV forbindelser mellem nord og syd, og de er ved at være slidt op. Det er forbindelser på mellem 1000 og 2000 km! Det koster rigtigt mange penge! Det betyder at store dele af Sydsverige ofte forsynes fra Sjælland. Her er strømmen billigere. Efter at den fælles markedsplads Nordpool blev udvidet til også at omfatte en del lande syd for Danmark så sendes en masse af den 'billige' strøm sydpå til steder hvor prisen er højere. Det er markedsmekanismernes betingelser. Vedvarende energi er godt men vi mangler i den grad en buffer kapacitet til når det ikke blæser.

  • 13
  • 0

Det er måske mere korekt at sige at det gjorde det

Nu skrev jeg jo også "normalt".

Norges prisdannelse har gjort at de snere dage har importeret el, så vi er enige, de stærke forbindelser udligner prisforskellene i hele EU. Det var også det vi (mig selv inkl) hylede over med Cobra kabelt, North Sea Link og vores eget til England (Viking). Det vil for forbrugerne presse priserne op, fordi flere vil efterspørge den dejlige norkse hydro.

At det så i år går amok med et tørt vindfattigt, år samtidig med at Putin klemmer på gassen, og den gamle A-kraft i EU har problemer, var der ikke mange der forudså. Det hjælper så ikke at Frankrigs A-kraft værker kører med lav KF, Ringhals 3 falder af nettet, Norge ligger med tomme resevoirs osv.

Jeg tror det er en forbigående tilstand, men north-sea link, cobra, norges link til Tyskland, og viking gør at vi ikke ser helt så lave priser som i 2019 igen foreløbig - det var der hvor alle de norske Foss-ejere pev over at de ikke kunne betale turbine-slidet med den spot-pris der var, den lå på omkring 10 øre/kWh norsk valuta, og deres reservoirs var fulde. Norge tjerne så gode penge på det - det samme gør den danske stat og ørsted.

  • 21
  • 1

At det så i år går amok med et tørt vindfattigt, år samtidig med at Putin klemmer på gassen, og den gamle A-kraft i EU har problemer, var der ikke mange der forudså. Det hjælper så ikke at Frankrigs A-kraft værker kører med lav KF, Ringhals 3 falder af nettet, Norge ligger med tomme resevoirs osv.

Og det var selvfølgelig ikke noget man kunne forudse. Putins gas er måske lige så uforudsigelig som vinden, så vi skal selvfølgelig bare sætte flere møller op.

Med de nylige priser på el kan det godt være interessen vokser. Selv A-kraft kunne være med.

  • 7
  • 21

Selv A-kraft kunne være med.

Jamen så skynd du dig at bygge nogen A-kraftværker Svend 😉

Eller: Din kommentar er (dum) retorik. Den nuværende situation er jo - som Nicolai skriver - usædvanlig og vil 100% sikkert være helt anderledes, når "dit" værk bliver færdigt. Trods den hårdt pumpede elpris vi oplever i øjeblikket, er der jo ikke en gang nogen, der ser en forretning i at levetidsforlænge eksisterende værker - tværtimod.

  • 19
  • 11

Trods den hårdt pumpede elpris vi oplever i øjeblikket, er der jo ikke en gang nogen, der ser en forretning i at levetidsforlænge eksisterende værker - tværtimod.

Hvorfor så bagstræberisk? Tiderne skifter og i EU har man lyttet til videnskaben og erkendt at atomkraft i fremtiden må være et af redskaberne hvis man vil nå sine CO2 mål!

Og det kunne da se ud til at man i EU nu både vil satse på at investere i levetidsforlængelse af eksiserende værker og på at bygge nye?

https://finansavisen.no/nyheter/energi/202...

  • 7
  • 19

Og det kunne da se ud til at man i EU nu både vil satse på at investere i levetidsforlængelse af eksiserende værker og på at bygge nye?

Øhhh NEJ! - det kunne se ud til, at én specifik EU kommisær mener, det er vejen frem - det er ikke det samme Jens Arne

Fra wikipedia omkring din kilde:

Finansavisen was first published on 1 October 1992 by Trygve Hegnar,[1] who is also editor-in-chief.[2] The paper has its headquarters in Oslo.[2] It has also an associated online edition located at finansavisen.no. It has a right-wing and neoliberal political stance.[3]

  • 17
  • 10

jow...dét lyder da osse voldsomt inkriminerende, uha uha, da da! :))

Det var ikke min intention, at det skulle lyde inkriminerende - på nogen måde - det var blot at sætte det i politisk perspektiv Hans Henrik.

Men du har vel tomlet op på Jens Arnes - imho patetiske - forsøg på at narre os til at tro, at et samlet EU er pro levetidsforlængelser og nyopførelser af KK en masse. Se det ville stemme godt overens med din sædvanlige tilgang til kildekritik 😉

  • 18
  • 10

Men du har vel tomlet op på Jens Arnes - imho patetiske - forsøg på at narre os til at tro, at et samlet EU er pro levetidsforlængelser og nyopførelser af KK en masse.

Helt i tråd med PAH's 10 år gamle forsøg på at bilde os ind at vindkraften synger på sidste vers. 😆

https://ing.dk/blog/400ppm-stigende-iab-12...

Når man lever i en filterboble og bevidst begrænser sig til medier, langt ude på højrefløjen, så ligner planeten bare ikke den, de fleste af os lever på.

  • 19
  • 9

Jeg tror det er en forbigående tilstand,

Det er nok farligt at tro. Der er en meget stor (ønsket) omstilling til el-baserede løsninger. Varmepumper og el-biler for at nævne et par ting. Men forbindelsen til 'vores' spidstanlæg 'nordisk hydro' bliver ikke større. Flere mølleparker her i området vil ikke hjælpe. De vil alle ligge i det samme vindområde. Det meste af den svenske vindkraft, de producerede op til 10 GW baseret på vind her før nytår, ligger oppe i nord. Når de ikke en gang kan levere strøm nok ned til Stockholm, tror du så at vi kan får 'billig' strøm? Det tror jeg ikke. Man har i god liberal stil gået efter et frit marked med de følger det kommer til at få. Vi mangler i den grad noget bufferkapacitet til at udjævne med. Henrik Stiesdal talte om det på et tidspunkt om 'varme sten'. Hvad er status der?

  • 10
  • 3

At det så i år går amok med et tørt vindfattigt, år samtidig med at Putin klemmer på gassen, og den gamle A-kraft i EU har problemer, var der ikke mange der forudså. Det hjælper så ikke at Frankrigs A-kraft værker kører med lav KF, Ringhals 3 falder af nettet, Norge ligger med tomme resevoirs osv.

Det bliver spændende at se hvor mange 'kameler der skal sluges' når man begynder at lukke ned for eksisterende kapacitet i bl.a. gamle kernekraftværker. Hvor er det så man skal få kapaciteten fra. Vil man fastholde kulkraftværker? Jeg vil gerne være miljøvenlig men det er virkeligheden og ikke fantasien der styrer. Det at skaffe kapaitet er ikke bare lige. Heller ikke kapaciteten til at bygge noget, hvad så end det bliver. Vi har set alt for mange 'hockey-stavs' planer.

  • 5
  • 2

Men du har vel tomlet op på Jens Arnes - imho patetiske - forsøg på at narre os til at tro, at et samlet EU er pro levetidsforlængelser og nyopførelser af KK en masse.

Helt i tråd med PAH's 10 år gamle forsøg på at bilde os ind at vindkraften synger på sidste vers. 😆

Jamen når disse debatter alligevel ikke fører til noget så kan det da være helt sjovt at kigge 10 år tilbage, det må have været før jeg helt opgav at forholde mig til SL's vindmøllefantasier :-) Og mens verden går videre så synes intet at være forandret her på ing.dk, alt kører i den samme rille, klimaet er en trussel og den kan nærmest kun imødegås med vindmøller?

Men interessant at se et tilbageblik til dengang PAH deltog, han forsøgte vel dengang at bedrive en slags privat folkeoplysning om de emner der optog ham:

Atomenergi: http://www.akraft.dk/index.htm

Og landbrug: http://www.landbrug-ph.dk/index.htm

Det var ikke videnskab og det foregav han vel heller ikke, men det ser ud til at han er blevet udelukket herfra, måske fordi han kastede sig ud i nogle af de syrede klimadiskussioner der kørte sidste år, var det mon for at drille de selektivt videnskabsfikserede?

Det var måske en fejl af ham, men man kan ikke fratage ham at der er et stort oplysningsbehov om de 2 emner der optog ham, ikke mindst her på stedet!

  • 3
  • 16

Hvor har du dine tal for Kinas 1200 GW vindkraft i 2026 fra (nominel værdi går jeg ud fra, med en effektiv faktor på 0,4 ca for indlands vindkraft? )?

De sidste tal jeg har set her på sitet gav Kinesisk Møller en kapacitetfaktor på 0.19.

OK, hvis vi antager at kapacitetsfaktoren var 0,19 i 2020 så vil det svare til 280 GWe nominel efffekt i de installerede vindmøller. (Ifølge denne kilde producerede vind i Kina i året 2020 467 TWh)

Det giver da et gevaldigt byggeprogram frem til 2026 hvis man skal op på 1200 GWe nominel effekt - ca en 5 dobling på 5 år??

Wikipedia siger at man forventer at have 1200 GW i 2030 - ikke 2026? I tabellen her er der oversigt over udvikling i MW kapacitet, årsproduktion og kapacitetsfaktor gennem årene op til 2020.

Er det realistisk med dette udbygningsprogram - og kan man overhovedet bruge strømmen? Kina har ændret politik på området med afregning gennem årene, hvor man før garanterede afsætning til høje priser er man nu ved at indhøste erfaringer med hvor dårligt det fungerer. Man har manglet (mangler?) net og har ikke haft brug for strømmen i perioder.

  • 3
  • 12

Nå, det er ganske vist en gammel folketingsdebat, fra sidste år. Men jeg har først set den idag. Den er værd at læse, for det svare nogenlunde til ING.DK over de seneste 10år vedr. A-kraft - og er generelt overraskende faglig både pro/contra.

Forslaget går på at sløjfe beslutningen om A-kraft ikke høre til i energi-planlægningen fra 1985, og er stillet af Nye Borgelige.

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutning...

Forslaget faldt med et brag i 2. behandling, men debatten er virkelig værd at læse. Det eneste tågehorn i debatten, er Ole Birk Andersen (LA), som ikke fatter hvad der bliver svaret.

Dengang udtalte Peter Seiersen (NB):

Jamen vi mener jo netop ikke, at vi skal bygge atomkraftværker i Danmark – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.

Det har de så populistisk/spinmæssigt skiftet holdning til i sidste uge, fordi NB skal fiske stemmer til det kommende valg - totalt falskt, vel vidende at de aldrig skal stå til måls for stemme-fiskeriet da det er stemt ned for nyligt. Det driver af spin for at score stemmer på energipriserne, og var det oprigtig politik var det ok - men det er ret ækelt oppotunistisk som det gøres lige pt.

Det samme gør Liberal Alliance i øvrigt - det er spin ud i det ekstreme.

  • 16
  • 1

De sidste tal jeg har set her på sitet gav Kinesisk Møller en kapacitetfaktor på 0.19.

OK, hvis vi antager at kapacitetsfaktoren var 0,19 i 2020 så vil det svare til 280 GWe nominel efffekt i de installerede vindmøller. (Ifølge denne kilde producerede vind i Kina i året 2020 467 TWh)

Det er så heller ikke tilfældet.

De 466,5 TWh i 2020, var 61,2 TWh mere end i 2019, som blev produceret med 25,8 GW vindmøller, der blev installeret inden udgangen af 2019, hvilket svarer til en kapacitetsfaktor på 0,27.

I 2020 installere de så 3 gange så mange nye møller som i 2019, heraf mange havvindmøller, og det kommer til at kunne ses på resultatet i 2021-22, men da hovedparten først blev tilsluttet i slutningen af 2020, og kapaciteten medregnes for hele 2020, gav det jo et falsk billede af at kapacitetsfaktoren faldt i 2020.

Med til historien hører, at mens Kina fortsat øger deres vindkraftkapacitet eksponentionelt, så er udbygningen af det transmissionsnet, der er nødvendigt for at vindmøllerne kan afsætte maks produktion, hele tiden et skridt eller to bagud ift udbygningen, hvilket får møllernes kapacitetsfaktor til at se endnu lavere ud, end den reelt er.

Realiteten er at, hvis de stopper vindmølleudbygningen her og nu, så vil kapacitetsfaktoren stige til over 0,30 i takt med at gridkapaciteten kommer på omgangshøjde med vindkapaciteten, men kineserne har selvfølgelig ingen planer om at stoppe vindmølleudbygningen i nogen nær fremtid.

  • 12
  • 1

Hvor har du dine tal for Kinas 1200 GW vindkraft i 2026 fra (nominel værdi går jeg ud fra, med en effektiv faktor på 0,4 ca for indlands vindkraft? )?

Fra følgende kilde. Ser her at det summen av vind og sol som er 1200 GW:

https://www.electrek.co/2021/12/27/chinas-...

Sitat: "China is expected to install 1,200 GW of total wind and solar capacity by 2026, according to a new report released this week from the International Energy Agency (IEA). That’s four years earlier than the country’s current target of 2030.

According to the IEA, this is the result of “the availability of long-term contracts, improved grid integration, and the cost competitiveness of onshore wind and solar PV compared with coal generation in many provinces.”"

Jeg var også inne på kapasitetsfaktor som jeg indirekte antar vil være ca 50% (for vindkraft) i 2026. Som Søren Lund underbygger så er kf ca 30% for dagens turbiner (281 GW ved slutten av 2020). Jeg regner med at det de fleste nye turbiner vil være store (12 til 15 MW) bunnfaste og flytende turbiner som har en kf i området 60 til 70% (om forholdene i kinesiske havområder er like bra som i Nordsjøen). Om det meste bygges på land må lavere kf forventes, for eksempel 40%.

Interessen for havturbiner er nå raskt stigende (både bunnfaste og flytende) i land som Japan, Sør-Korea og Kina.

  • 7
  • 0

udbygningen af det transmissionsnet, der er nødvendigt for at vindmøllerne kan afsætte maks produktion, hele tiden et skridt eller to bagud ift udbygningen

Ja, men med den maengde Siemens ingenioerer der er her kan jeg love at der bliver satset haardt paa at udbygge transmissionlinierne i Kina. Det ligner BIG BUSINESS for Siemens !

Er lige koert forbi nogle gigantiske master med "12-cylindret" kabling ( ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det )de er ved at saette op udenfor Dongguan, det ser vildt ud. Det er mere end de normale 150kV saa vidt jeg kan vurdere, isolatorerne er MEGET laengere.

  • 14
  • 0

Det er ikke kun et spørgsmål om vindmøllernes effektivitet, men også om afsætningsmuligheder. Og akkurat som med atomkraft, så løber vi på et tidspunkt ind i el behovets variation sætter begrænsninger og/eller udvekslingsforbindelser skal udbygges yderligere

Om alt utvikler seg som EU og andre forutsetter så vil elproduksjonen etter hvert måtte tredobles for å ta over for fossile brensler (stikkord: omfattende elektrifisering). Da får en mesteparten av tiden et strømoverskudd som en konverterer til hydrogen. Dette hydrogen vil bli brukt til ammoniakk (gjødsel og drivstoff), til oppvarming i industriprosesssr (jern og stålverk, sement etc), til transport og til erstatning av naturgass til gasskraftverk som kun kjøres som backup til sol og vind.

Sol og vind vil være dimensjonert til å produsere all energi som behøves (pluss en sikkerhetsmargin) slik at de vil gå kontinuerlig hele året og produsere så langt de evner.

Så du har rett, om vi ikke setter hydrogen (og lagring) inn i likningen og gasskraftverk (på hydrogen) som fyller ut hullene til sol og vind.

  • 14
  • 1

** Når vi nu alligevel planlægger i fantasiland, så drøm dog størrere ! **

Hvorfor ikke en koldfusionsreaktor? Eller Laser tændt fusion, du ved NIF? Eller hvad med solceller i rummet? En stellarator måske

Fantasiland? Du mener en større energiø? Lige nu udleder elproduktionen i Vestdanmark 237 g/kWh, mod 38 g/kWh i Sverige.

En HTGR er ikke fantasi eller fusion, Kina startede en 200 MW HTGR 11. november 2021.

Jeg har et streamingforslag til dig Nicolai: Fantasy Island.

  • 2
  • 15

Realiteten er at, hvis de stopper vindmølleudbygningen her og nu, så vil kapacitetsfaktoren stige til over 0,30 i takt med at gridkapaciteten kommer på omgangshøjde med vindkapaciteten, men kineserne har selvfølgelig ingen planer om at stoppe vindmølleudbygningen i nogen nær fremtid.

Jeg gav en reference til kapacitetsfaktorer, installeret effekt(nominel) og produktion per år. Tallene findes i Tabel 1 i Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Wind_power_i...

Her finder man for 2020:

installeret nominel effekt 282 GW med kapacitetsfaktor 0,188 som giver i alt 466 GWh

Videre står der:

According to a 2020 forecast by Fitch Solutions, wind generation is expected to reach approximately 1,000TWh in China by 2028 compared to previous forecasts of 870TWh, due to reduced project cost made feasible by upgrades in the efficiency of technology.[ I Wikipedia står der videre:

On 5 August 2020, a new report revealed by the Global Wind Energy Council stated that China is expected to host more than a fifth of the world’s offshore wind turbines, equating to 52 GW, claiming the top spot for the largest market for offshore wind by 2030.[41]

Dvs. man forventer 52 GW nominel effekt installeret offshore i 2030. Med kapacitetsfaktor som du påstår kan være 0,6 får man kun ca 270 GWh ekstra herfra.

Det skal sammenlignes med den eksisterende vindpark (land og offshore) anno 2020 på 282 GW kapacitet og total produktion på 466 GWh fra vind. Og forventet total produktion på 1000 GWh i 2028 fra både land og offshore vindmøller. Så det er ikke fra offshore man får store resultater i 2030, der kan vække "forbavselse og beundring".....

Synes du virkelig det er noget at skrive hjem om?

Msan får jo altid i Ingeniørens klummer indtryk af at Kina klarer det vældigt godt og satser på sol og vind med gode resultater. Der er jo mange interesser involveret når man ser noget om emnet i Ingeniøren.... Men bagsiden af medaljen er jo som vist her at Vind ikke betyder en pind i det store hele, specielt ikke offshore udbygning...Man kan læse mere om folks modstand og bekymringer ved vind i Wikipedia - noget man ikke ser i Danmark - bekymring for fugle og insekter, ødelæggelse af naturværdier, modstand mod at betale høje elpriser etc etc Folk ser faktisk ud til at være mindre hjernevaskede i Kina end i Danmark er mit umiddelbare indtryk....

  • 3
  • 16

Man kan læse mere om folks modstand og bekymringer ved vind i Wikipedia - noget man ikke ser i Danmark

det afhænger vist af, hvor godt man ser efter!?:

I Sydvest- og Sønderjylland forekommer der eksempelvis masser af indsigelser mod (påtænkt) etablering af landvindmøller - og adskillige projekter har i tidens løb måttet tages af bordet.

Drømmen om livet på landet i frit fald efter trusler om vindmølleprojekt

https://lntk.dk/2021/06/04/droemmen-om-liv...

  • 2
  • 13

Man kan jo lige se her en oversigt over Kinas energiforbrug fordelt på kul, olie, gas, vedvarende energi (heri inkluderet nuklear):

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...

i 2020 var der tale om et forbrug på 35000 TWh. Med stigning år for år som ved ekstrapolering giver ca 45000 TWh i 2030.

Vindenergi vil give 1000 TWh i 2028 ifølge opgraderet prognose - se indlæg #49 ovenfor.

Man kan iøvrigt knapt se sol og vind bidrag til Kinas energiforbrug i figuren i linket ovenfor.

  • 3
  • 14

Vindenergi vil give 1000 TWh i 2028 ifølge opgraderet prognose - se indlæg #49 ovenfor.

Man kan iøvrigt knapt se sol og vind bidrag til Kinas energiforbrug i figuren i linket ovenfor.

Du må også ta inn over deg at i løpet av ca et halvt år er ambisjonen om 1200 GW vind og sol i 2030 endret seg til å være målsettingen for 2026 (minus 4 år på et halvt år!). Så her endrer ting seg veldig fort. Om en før 2030 klarer å bygge ut 1200 GW ny vind, så vil det gi en årlig produksjon på 5256 TWh om kapasitetsfaktor er 50% (realistisk om det meste er havturbiner).

Sol vil gjerne utvikle seg like hurtig og da har en ca 5.000 TWh også herfra i 2030. Legg så til hydro på samme nivå og en har ca 15.000 TWh som fornybart av totalen (som var 35.000 TWh i 2020).

Fort hvert år ser man i Kina at potensialet for sol og vind øker (og gjør kullkraft stadig mindre lønnsomt). Da kineserne både er rasjonelle og handlingsdyktige, vil man se stadig kraftigere utbygging av sol og vind og kineserne vil oppdage vinds potensiale ute på havet (og særlig flytende turbiner når denne teknologien blir billig og nok utviklet).

  • 9
  • 2

Sol vil gjerne utvikle seg like hurtig og da har en ca 5.000 TWh også herfra i 2030. Legg så til hydro på samme nivå og en har ca 15.000 TWh som fornybart av totalen (som var 35.000 TWh i 2020).

Her burde jeg nok ha vært mer kritisk. Kinas produksjon av strøm er 7.600 TWh (i 2020), hvorav 29% var fornybart (vind, hydro og sol) og 4,8% var atomkraft.

Tallet på 35.000 TWh gjaldt nok Kinas totale forbruk av primærenergi.

  • 7
  • 0

Man kan jo lige se her en oversigt over Kinas energiforbrug fordelt på kul, olie, gas, vedvarende energi (heri inkluderet nuklear):

"Primary energy consumption". Husk at fratrække varmetabet, også fra nuklear!

Her er hvad de leverer i form af el:

Sol og vind leverede 9,4% af elproduktionen i 2020. Vedvarende i alt (sol, vind, vandkraft og bio) 28,1%. Nuclear 4,7%.

Biler og opvarmning hører i stigende grad ind under elforbruget. Kulforbruget er stagneret siden 2013, da det i stigende grad forbydes at bruge kul til opvarmning.

Sol og vind vokser hurtigere end nogen anden kilde i Kina.

  • 13
  • 2

Jeg gav en reference til kapacitetsfaktorer, installeret effekt(nominel) og produktion per år. Tallene findes i Tabel 1 i Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Wind_power_i...

..... som jo netop ikke tager højde for at ny kapacitet, installeret sidst på året, ikke er retvisende for kapacitetsfaktoren over et helt produktionsår.

For du bilder vel ikke dig selv ind at de 73 GW vindmøller, de installerede i 2020, kun leverer 61 TWh pr hele produktionsår, svarende til en kapacitetsfaktor på 9%, eller hur?

Du kan ud fra præcis samme tabel se hvor meget kapacitet, der blev tilføjet op til årsskiftet før 2020, og hvor meget mere energi det leverede i 2020.

Eller det bliver måske for retvisende for dit budskab?

  • 15
  • 3

Eller det bliver måske for retvisende for dit budskab?

Hvilket "budskab"?

Jeg viser såmænd bare at offshore kapacitet og produktion ikke betyder noget i det samlede billede i 2028 ifølge mine kilder. Offshore vind udgør stadig kun ca 25% af Vindproduktionen og vind betyder ikke en pind i det samlede energiregnskab, som jo viser hvad man produverer fra fossile og vedvarende energikilder.

Se grafen her

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...

Fossile kilder vil være meget dominerende og endda stå for langt størsteparten af øgningen i energiforbrug frem til 2030. Det kan du jo se af kurven jeg gav for udviklingen i Kinas energiforbrug - hvis du ekstrapolerer får du en stigning på ca 10000 TWh på 10 år frem til 2030. Her kommer vind så med ca 500 TWh stigning i løbet af tiåret ifølge Wikipedia - se min kommentar #49 for referencer -

  • dvs. mindre end 5% af stigningen på 10 år frem til 2030 (eller 2028) kommer fra vind. Det er da det modsatte af det du siger, hvor man skulle tro at vind voksede så meget at det virkelig ville batte noget i det samlede billede ,,,,,,Vind betyder ikke en pind i Kina, heller ikke fremover.

Her kan man jo så sammenligne lidt med nuklear energi, hvor den moderne gængse konventionelle model jo er baseret på ca 1200 MWe (plus varme , der jo kunne afsættes til drivhuse , fiskeopdræt, eller fjernvarme, procesvarme).

Den ville kunne give ca 10 TWh el på et år (med kapacitetsfaktor 0,9).

Installerer man 5 enheder om året fremover kan man på 10 år få samme elydelse som fra vindkraftudbygningen gennem de næste 10 år.

Hertil kommer så udnyttelsen af varme og mindre investeringer i back-up og infrastruktur (ledningsnet)som den højst variable vind jo nødvendiggør. Man redder endda naturen (det gør naturelskere glade) og fugle og insekter skal ikke lade livet livet "for de grønne fanatikeres skyld" (det gør hard core veganerne glade)

  • 1
  • 14
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten