andre skriver

Nyt projekt skal sikre færger mod elbilbrande

Over det kommende år skal et nyt projekt med navnet Elbas afdække og komme med anbefalinger til, hvordan man håndterer elbiler, der bryder i brand, når de er ombord på færger. På land lader man ofte elbiler brande ud eller trækker dem ind i en såkaldt slukningscontainer, men det kan man ikke på en færge, skriver Jyllands-Posten. »På vand er der langt til beredskabet, og der er giftige dampe, som er farlige for mennesker fra el-bilen. Derfor skal vi finde en anden brandstrategi. Kan det lade sig gøre at smide et brandtæppe over, som man kender det med frituregryder på grillen? Det kan også være, at man kan sprøjte med alternative slukningstyper til vand som højtrykssprinkling, pulver eller skum, eller at man kan forsøge at afkøle undervognen med vand. Det kan også være noget helt andet, som vi ikke kender til endnu,« siger Ib Bertelsen, direktør i DBI, til Jyllands-Posten. Bag projektet, der har et budget på 2,4 millioner kroner og er støttet af Den Maritime Fond, står Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), DFDS, Scandlines og Molslinjen.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Odense Letbane 1. dec 2021 16:24
Åbning af Odense Letbane forsinket
via FDM 1. dec 2021 14:09
Hyundai Ioniq5 er Årets Bil 2022
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten