Produktionen af biogas tilført gassystemet lå sidst i 2021 på et niveau, der svarer til knap 25 % af gasforbruget i Danmark, og det er ny årsrekord for den grønne metan. Til sammenligning udgjorde biogassen sidst i 2020 hvad der svarer til godt 21 % af gasforbruget, skriver Energinet i en pressemeddelelse.
Med stigende gaspriser i Europa og den klart største danske bidragyder af naturgas, Tyra-feltet, ude til revision, er biogassens fremadstormende produktion godt nyt for den danske forsyningssikkerhed – også fordi den i modsætning til produktion i Nordsøen er decentral og dermed spredt ud over flere kilder, påpeger Energinet i pressemeddelelsen.
Først benyttedes tranlamper, de blev afløst af gaslamper som havde rørforbindelse til Københavns gasværker, men 50 år efter, igen afløst da elektrificeringen blev udbredt. De ca. 50 år hvor Københavns latrin blev udnyttet til gasproduktion, da blev den afgasset på gasværkerne, nøjagtig ligesom nu sker med husdyrgødning i biogas anlæg.
Omkring 1900-tallet gad man ikke længere køre den afgassede latrin ud som gødning til marker og gartnerier. Man valgte den nemme løsning, at udlede gødningen i havet. Fisk med smag af karbolsyre blev et almindeligt udtryk. Fenoler er stærkt giftige og dannes ved anaerob omsætning af næringsholdigt organisk materiale, som spildevand. I 1933 blev der flere steder bemærket at ålegræsset var ved at forsvinde, og dermed indirekte levebrødet for tusindvis i fiskerierhvervet.
Man sagde der udbrød sygdom i ålegræsset, men det kan skyldes belastet vandmiljø som følge af at giftige fytoplankton dannes af metanotrope mikrober som derved invaderede vandet.
En i statistikker befaren fagmand, skrev at latrinen fra hele Danmarks befolkning, kan dække det samme gødningsbehov, som benyttes i landbruget til at holde markerne på Fyn og Sjælland grønne. Men jeg mener at gødningsværdien (herunder det anaerobe metanspild) er omtrent dobbelt så stort, som følge af vaskemidler (der består af næsten det samme som kunstgødning), og opløste fedtstoffer fra vedligeholdelse, tøjvask og opvask.
Der skal dertil siges, at tungmetaller som naturligvis er giftige i vandmiljø, ingen negativ effekt har ved oxidering og mineralsk fastlæggelse i jord. Planterødder sorterer meget bedre end vi gør.
Der er garanteret nogen her i dette forum, som er bedre end jeg til at jonglere med tal, og så kan beregne hvor meget biogas skidtet fra eksempelvis København eller hele Danmark, kan yde til naturgasnettet, istedet for at ende som metan fra forgiftet vandmiljø.
Det kan udgøre et beslutningsgrundlag for offentlige anlæg til såvel økonomisk gavn, forbedring af vandmiljøet og fødevarer fra havet med anstændig kvalitet.
Jan, der er store områder i både Jylland og på Vestsjælland, samt Lolland og Falster, hvor materiale til biogas ikke udnyttes i dag, men anlæg er i støbeskeen. Bare affald fra roedyrkning på Lolland er et kæmpe biogas potentiale, som bedre kan udnyttes, hvis/når der kommer gasforsyning til roefabrikkerne. Der er nogle store anlæg på vej rundt i landet - særligt Sømderjylland. Samtidig er gasforbruget faldene, som gør at tallet jo automatisk stiger år for år.
Tallet er for analyseforudsætningerne 21, og de bygger jo på kendte anlæg i støbeskeen, samt nogle mulige anlæg, og så trend for faldende gasforbrug, så der kan være udsigt til at målet om 100% kommer hurtigere end 2034 med de energipriser der er i øjeblikket og på gassiden ser ud til at have et relativt højt niveau i årene frem også
Der er vist også mange fjernvarmeselskaber der overvejer at erstatte gas med noget andet. Det er nok der det store forbrug ligger i DK og vil vise sig på varmeregningerne.
Angående #3. Her lader vi Niels Abildgaard stå for sit indlæg.
Angående #11. Her refererer jeg til dit indlæg #5 hvor du off topic rider din kæphest angående mink.
Angående #13. Det kan ikke kaldes et personangreb nøgternt at fremføre fakta. Hvorimod dit indlæg #12 kan kaldes et personangreb med usandgheder og påklistret etiket,
Måske fødevarestyrelsens uduelige aflivning af mink? Eller er det de stakkels kreaturer på naturstyrelsens arealer? Der er mange muligheder.
Tror mere at minks liv i et bur er en plage end en aflivning der under alle omstændigheder kun udgør et kort øjeblik i et miserabelt liv. Mink er af natur enspændere som ikke plejer omgang med deres artsfæller. De mink der holdes i bur er i øvrigt amerikanske og har næsten udryddet de oprindelige og gør også anden skade på det naturlige dyreliv i europa.
Det virker mere som et par billige point mod en politiker du af en eller anden grund ikke kan lide end oprigtig bekymring for mink...
Først benyttedes tranlamper, de blev afløst af gaslamper som havde rørforbindelse til Københavns gasværker, men 50 år efter, igen afløst da elektrificeringen blev udbredt. De ca. 50 år hvor Københavns latrin blev udnyttet til gasproduktion, da blev den afgasset på gasværkerne, nøjagtig ligesom nu sker med husdyrgødning i biogas anlæg.
Omkring 1900-tallet gad man ikke længere køre den afgassede latrin ud som gødning til marker og gartnerier. Man valgte den nemme løsning, at udlede gødningen i havet. Fisk med smag af karbolsyre blev et almindeligt udtryk. Fenoler er stærkt giftige og dannes ved anaerob omsætning af næringsholdigt organisk materiale, som spildevand. I 1933 blev der flere steder bemærket at ålegræsset var ved at forsvinde, og dermed indirekte levebrødet for tusindvis i fiskerierhvervet.
Man sagde der udbrød sygdom i ålegræsset, men det kan skyldes belastet vandmiljø som følge af at giftige fytoplankton dannes af metanotrope mikrober som derved invaderede vandet.
En i statistikker befaren fagmand, skrev at latrinen fra hele Danmarks befolkning, kan dække det samme gødningsbehov, som benyttes i landbruget til at holde markerne på Fyn og Sjælland grønne. Men jeg mener at gødningsværdien (herunder det anaerobe metanspild) er omtrent dobbelt så stort, som følge af vaskemidler (der består af næsten det samme som kunstgødning), og opløste fedtstoffer fra vedligeholdelse, tøjvask og opvask.
Der skal dertil siges, at tungmetaller som naturligvis er giftige i vandmiljø, ingen negativ effekt har ved oxidering og mineralsk fastlæggelse i jord. Planterødder sorterer meget bedre end vi gør.
Der er garanteret nogen her i dette forum, som er bedre end jeg til at jonglere med tal, og så kan beregne hvor meget biogas skidtet fra eksempelvis København eller hele Danmark, kan yde til naturgasnettet, istedet for at ende som metan fra forgiftet vandmiljø.
Det kan udgøre et beslutningsgrundlag for offentlige anlæg til såvel økonomisk gavn, forbedring af vandmiljøet og fødevarer fra havet med anstændig kvalitet.
“… hvor meget biogas skidtet fra eksempelvis København … kan yde til naturgasnettet, “ Gode ideer opstår ofte flere steder..
Rensningsanlægget Lynetten levere direkte til bygasnettet uden større opgradering mens Avedøre levere til naturgasnettet. https://biofos.dk/produktion/energi-og-res...
Danmark ernæsten verdensmester i dyremishandlig og biogas
Norge er verdensmester i salg af CO2 fra olie ,gas og køb af el-biler
Er KK ikke et mindre onde?
Hvorledes?
Måske fødevarestyrelsens uduelige aflivning af mink? Eller er det de stakkels kreaturer på naturstyrelsens arealer? Der er mange muligheder.
Jeg synes at #1 og #2 er to gode tekniske indlæg, i en ordentlig tone Skulle vi ikke fortsætte med det stil?
PÅ 75% er ambitiøs, og der er behov for mange nye anlæg inden da. Målet på 100% i 2034 kan man blive forpustet over.
Så hvorfra kommer det?
Skal vi til at dyrke afgrøder til biogasproduktionen, som i Tyskland?
Der må være gået noget galt i vagtplanen siden vi skulle HELE 3 kommentarer i en artikel om biogas, før der blev slået på tromme for KK...
Jan, der er store områder i både Jylland og på Vestsjælland, samt Lolland og Falster, hvor materiale til biogas ikke udnyttes i dag, men anlæg er i støbeskeen. Bare affald fra roedyrkning på Lolland er et kæmpe biogas potentiale, som bedre kan udnyttes, hvis/når der kommer gasforsyning til roefabrikkerne. Der er nogle store anlæg på vej rundt i landet - særligt Sømderjylland. Samtidig er gasforbruget faldene, som gør at tallet jo automatisk stiger år for år.
Tallet er for analyseforudsætningerne 21, og de bygger jo på kendte anlæg i støbeskeen, samt nogle mulige anlæg, og så trend for faldende gasforbrug, så der kan være udsigt til at målet om 100% kommer hurtigere end 2034 med de energipriser der er i øjeblikket og på gassiden ser ud til at have et relativt højt niveau i årene frem også
Der er vist også mange fjernvarmeselskaber der overvejer at erstatte gas med noget andet. Det er nok der det store forbrug ligger i DK og vil vise sig på varmeregningerne.
Hej Jan C Damgaard
Minkavlens dolkestødsmyte?
Nå, endnu en kæphest-debatør med "but anyway".
Intet om biogas,
Det er dig, der starter, og din kæphest.
Hej Niels Peter Jensen
Det var nu #3 og #11.
Dernæst personlige angreb #13.
Hej Jan C Damgaard
Angående #3. Her lader vi Niels Abildgaard stå for sit indlæg.
Angående #11. Her refererer jeg til dit indlæg #5 hvor du off topic rider din kæphest angående mink.
Angående #13. Det kan ikke kaldes et personangreb nøgternt at fremføre fakta. Hvorimod dit indlæg #12 kan kaldes et personangreb med usandgheder og påklistret etiket,
Niels Peter, du bidrager ikke rigtig med noget, men laver debatten om til en troldearena.
Tror mere at minks liv i et bur er en plage end en aflivning der under alle omstændigheder kun udgør et kort øjeblik i et miserabelt liv. Mink er af natur enspændere som ikke plejer omgang med deres artsfæller. De mink der holdes i bur er i øvrigt amerikanske og har næsten udryddet de oprindelige og gør også anden skade på det naturlige dyreliv i europa.
Det virker mere som et par billige point mod en politiker du af en eller anden grund ikke kan lide end oprigtig bekymring for mink...
Min komentar møntede på hvad den Danske Stat kunne være ansvarlig for. Eller har andre afkodet hvad #3 mente udover at nævne KK?
Desuden så se i wikipedia om den europæiske mink (den engelske version mere informativ)