Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Nordjyske Jernbaner bestiller nye dieseltog fra Alstom for 110 mio. kroner

Illustration: Alstom

Nordjyske Jernbaner har udnyttet en option i kontrakten på købet af 13 Alstom Coradia Lint dieseltogsæt til at købe 4 mere. Nordjyske Jernbaner modtog de første 13 tog i 2017 og har nu bestilt 4 yderligere til en samlet pris på cirka 110 mio. kr. Togindkøbet skyldes dels, at der allerede er brug for flere tog på grund af passagerfremgang i myldretiden, dels at selskabet gerne vil udvide betjeningen og dels, at 8 af selskabets Desiro tog er fra 2001-2005 og på sigt skal udskiftes.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det passer nok meget godt med deres alder at de nye tog er klar til at blive pensioneret, når de sidste dele af strækningen til Frederikshavn er elektrificeret.

Det er lokaltog der kører på lokalbanen.
Prøv at sammenligne med en dieseldrevet bus - her er togenes miljøbelastning givetvis lavere end bussers ved tilsvarende antal passagerer.

Iøvrigt vil de nye tog erstatte de ældre Desiro tog på sigt - hvilket i sig selv er en miljømæssig gevinst.

Om dieseltog og andet dieseldrevet transportmateriel skal beskattes hårdere er en politisk beslutning - det bør dog være ens for alle - og så rammer det forholdsmæssigt disse tog mindst.

  • 3
  • 0

Der skal vist køre en mindre kortege af busser i morgen og eftermiddagsperioderne for at dække de fyldte toges kapacitet.
Og rejsetiden bliver ikke just kortere, tro mig, Vendelboerne har mange gange prøvet at få erstattet toget med busser grundet bane, bro og signalforstyrrelser. Erfaringer viser, at folk flygter fra offentlig transport når det har stået på en uges tid.

  • 11
  • 1

Mage til bagstræberiskhed.


Det var også min første tanke. Skal der virkelig bestilles nye tog til fossile brændsler (om det er almindlig Diesel eller GTL er det stadig fossilt) i dag?
Men det fremgår jo, at det her er en udvidelse af den eksisterende LINT flåde til hurtig leverance, begrundet i at man skal have kapacitet til at betjene passagertilgangen. Det er flot, og Nordjyske Jernbaner skal have ros for at have kapacitet og driftssikkerhed i højsædet.
Næste generation skal sikkert være el eller batteridrevne, men fire batteridrevne tog i NJ's pulje vil være meget upraktisk. Lad os vente på den analyse af markedet for batteritog, som DSB er på vej med til brug for det sjællandske net.

  • 9
  • 0

Togstrækningerne i Vendsyssel er af daværende regering afkoblet i elektrificeringsprogrammet. Nu er der kommet en ny regering, som står bag togfonden, så det er muligt at der alligevel sker elektrificering( denne stop/go transportpolitik er tragisk set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt). Indtil da må man leve med de ukomfortable fossilt drevne skinnebusser, i form af fx LINT, men som angiveligt ikke er i vejen for passagerfremgang. Måske i mangel af bedre.

  • 4
  • 1

Eneste undskyldning er hvis de er diesel-elektriske og kan opgraderes til batteridrift når de er en bedre business fase.

Batteridrift bliverførst aktuelt den dag der kommer køreledninger til nordjylland, og med det nuværende tempo kan det tage mange år !
Så det er sund fornuft og rettidig omhu at NJ sikre at de har tog nok til den mellemliggende periode.
Lette togsæt bygges idag med mekanisk transmision. Der er iøvrigt ingen der kan drømme om at ombygge tog til batteridrift, det er heller ikke noget man gør med biler og busser. Prisen er ganske enkelt for høj i forhold til hvad det koster at bygge et helt nyt køretøj.

  • 2
  • 1

Nu er batteritog mest interessante på delvist elektrificerede strækninger.
Rene batteritog kræver tid til opladning, og opbygning af et net af ladestationer, ved delvis elekrtificering kan man lade på de elektrificerede delstrækninger. I der aktuelle tilfælde strækningen syd for Nørresundby. Det vil nok kræve ladestationer i Skagen og Hirtshals. Vælge man at fortsætte elektrificeringen til Frederikshavn, for at genoprette IC-driften, behøver man formentlig ikke ladstationer, ud over de eksisterende elstik til opvarmning af parkerede tog.

  • 4
  • 3

Rene batteritog kræver tid til opladning, og opbygning af et net af ladestationer, ved delvis elekrtificering kan man lade på de elektrificerede delstrækninger.

Ja og hvad så? En automatisk lader ved endestationen. Det virker for Helsingør Helsingborg færgerne.

Jeg er med på at fire ekstra tog til udvidelse af en eksisterende flåde måske ikke gør investering i elektrificeringen praktisk isoleret set. Men vi befinder os i en tid hvor man kan forvente at bybusser fra nu af kun anskaffes elektriske. Kan vi leve med at jernbanen er den mest svinende offentlige transportform? Når der er flere gode løsninger til rådighed?

  • 5
  • 3

Ja og hvad så? En automatisk lader ved endestationen. Det virker for Helsingør Helsingborg færgerne.

H-H fægerne har ca. 1/3 af tiden til rådighed for opladning. Så længe er et tog ikke om at vende !
I Helsingør har man også etableret et ny højspændeskabel gennem byen.
Nu er det fire tog magen til de eksisterende man anskaffer, jernbaneselskaber foretrækker mange ens tog, de skal selv stå for det daglige vedligehold.

  • 6
  • 0

H-H fægerne har ca. 1/3 af tiden til rådighed for opladning. Så længe er et tog ikke om at vende !

Tiden det tager at oplade har ikke noget at gøre med hvor længe du er om at tømme batteriet. Om eltransportnettet er stærkt i nærheden afhænger naturligvis fuldstændigt af lokale forhold omkring endestationen.

Vi har et rimeligt stærkt net og lidt lokaltog bliver den mindste udfordring. Du kan bare se på de lynladere Tesla har opstillet, hvor de største i DK allerede har 30+ biler der samtidig lader. Hvor store mon de steder bliver når alle biler er elbiler?

  • 0
  • 3

Ikke enig. Lige såvel som togsæt sammenkobles og afkobles i dag. Så burde det være muligt at have togsæt kun bestående af batterier.
Så svarer ladetiden til en afkobling og sammenkobling af et togsæt.

Batteriskifte døde i elbilen og jeg tror ikke det er anderledes med bus og tog. Det er bare meget nemmere med lynladning.

Hvis jeg skulle designe et system, så ville det være strømskinner på begge sider af toget, ligesom metrotoget. Men med - og + i hver sin skinne, således at der ikke er mærkelige strømme og andet sjov der kræver immunisering. Det skal bare være ved perronen på endestationen. DC ladning med ekstern lader, præcis ligesom elbilerne.

I de fleste køreplaner holder toget i forvejen noget tid før det kører tilbage. Ellers må køreplanen og antal tog naturligvis tilpasses. Hvis toget eksempelvis lader i 20 minutter, så bør det ikke være umuligt.

  • 1
  • 2

Et ekstra tog som man skiftede til hvergang man nåede endestationen ville løse ladeproblemet. Lidt ligesom ponyekspressen.

  • 0
  • 0

I den del af Nordjyske Jernbaner, der var Hjørring privatbaner, har de tidligere valgt ny og mere effektiv men også uprøvet teknologi.
De købte motorvogne på et tidligt tidspunkt (1922), hvilket krævede mindre personale end et damplokomotiv, men som også havde problemer med driftstabiliteten.

Her ses en af Kielervognen https://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=...

Anvendelsen af tog på naturgas mellem Frederikshavn og Aalborg er også yderst interessant. https://www.jernbanen.dk/artikler.php?artn...

Spørgsmålet er nok mest hvornår Nordjyske skal skifte teknologi fra dieselmotorer til en elektriskløsning?

  • 0
  • 0

Hvis jeg skulle designe et system, så ville det være strømskinner på begge sider af toget, ligesom metrotoget. Men med - og + i hver sin skinne, således at der ikke er mærkelige strømme og andet sjov der kræver immunisering.


Det giver så ingen garanti. London Underground har sådan et system, dog med DC+ ved siden af køreskinnerne, og DC- midt i mellem. Jeg har haft fornøjelsen at udføre EMC- og kompatibilitetsanalyser og -beregninger til to store køretøjsprojekter til London Underground - og jeg lover dig, det er størrelsesordener mere komplekst end f. eks S-banen, bl. a. fordi man ikke kan tillade sig den luksus at stoppe systemet ved en enkelt DC+ eller DC- jordfejl, uanset om den er i infrastrukturen eller i et tog.

  • 2
  • 0

Hvis jeg skulle designe et system, så ville det være strømskinner på begge sider af toget, ligesom metrotoget.

Strømskinne systemer er normalt indrettet således at toget har strømaftager på begge sider, på lige strækninger er der kun strømskinne i den ene side, men i sporskifter er der strømskinne langs begge yderskinner, så toget altid har kontakt til mindst en skinne uanset togvej, de to skinner er forbundet så de har samme spænding. Normalt har man retur via sporet (ligesom ved luftledninger), men London Underground har retur via en særlig returskinne i midten.
Hvis man kun skal lade et holdende tog på en station må EMC problemet være til at overse.
Mellem Nørresundby og Frederikshavn er der i øvrigt ERTMS, så der skulle ikke være nogle problemer. Hirtshals- og Skagentoget har i øvrigt reboussement i henholsvis Hjøring og Frederikshavn, det giver lidt længere holdetider med mulighed for ladning, men det kræver selvfølgelig en strømforsyning.

  • 1
  • 0

Det er jo glædeligt at der er mange der benytter toget.
Men der er en del strækninger i Jylland som ikke er elektrificerede og det koster ganske meget at gøre dette.
Her vil det måske være bedre at benytte en kombination af batteri og brint til drift at tog på flere af disse strækninger.
I Tysklang vil de gøre dette om 2-3 år, så det vil jo være rart hvis næste indkøb kunne være endnu mere "grønt". Se her:
https://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-fl...
Jeg er udemærket klar over at brint-teknologien stadig er ret ung og kan optimeres med hensyn til effektivitet, men tog investeres jo over 30 år, så der er rigelig brugstid til at få teknologien forbedret efter f.eks. 5 år og så køre "grønt" resten af tiden.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten