andre skriver

Mytedræber: Unge er ikke mere bekymrede for klimaet end boomere

Illustration: Kelly Sikkema on Unsplash

Det er slet og ret forkert, når medierne tegner et billede af, at unge er stærkt bekymrede for klimaet, mens boomerne bare blæser på det hele. En spørgeskemaundersøgelse blandt personer i Storbritannien og USA viser at både bekymringen og villigheden til at ændre levevis er stort set ens for de forskellige aldersgrupper. Skal man endelig konkludere noget entydigt om forskellen mellem unge og ældre, så er det, at unge er mindre villige til at ændre livsstil for at redde klimaet, fordi "det alligevel ikke gør nogen forskel, hvad den enkelte gør".

Emner : Klima
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Søfart 24. jan 2022 11:32 6
Løs radar fik 'Peter Willemoes' til at vende om
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I stedet for en rundspørge hos amerikanske og britiske unge, kunne danske læsere kigge på denne af europæiske unge. Her står det klart at de unge bekymrer sig maksimalt om klima- og naturkrisen. Og som voksen, og nyhedsmedie, kunne man lade være med at konkurrere på, hvilken aldersgruppe der er mest hellig eller mest miljøsvinende, og i stedet hjælpe alle generationer om at samarbejde for at løse krisen. https://eeb.org/library/pan-european-surve...

  • 29
  • 9

Udover resultat nævnt i overskriften er det er et studie med interessante resultater:

På påstanden "environmental issues are big enough problems that they justify significant changes to people's lifestyles" er cirka 2/3 enige.

På taberbetragtningen "there is no point in changing my behaviour to tackle climate change because it won't make any difference anyway" er cirka 1/3 enige.

  • 5
  • 3

Og som voksen, og nyhedsmedie, kunne man lade være med at konkurrere på, hvilken aldersgruppe der er mest hellig eller mest miljøsvinende, og i stedet hjælpe alle generationer om at samarbejde for at løse krisen.

Ja, og samtidigt hente inspiration i IPSOS's rapport s 8, hvor de unge ganske fornuftigt tillægger forretningsverdenen og industrien det største ansvar for klimakrisen, dernæst regeringerne. De primært ansvarlige sidder dog fortsat og venter på at det massive flertal af befolkningerne føler at handling er så påkrævet, at de selv skaber resultaterne via deres valg i butikken. De ansvarlige har sat vognen foran hesten og studser over den manglende fremdrift.

  • 11
  • 5

På påstanden "environmental issues are big enough problems that they justify significant changes to people's lifestyles" er cirka 2/3 enige

sandsynligvis i ikke ubetydelig grad fordi de (bevidst elle u(nder)bevidst) har other 'people's lifestyles' på rygmarven!? :)

Det kunne være interessant at sammenligne med svarfordelingen på et spørgsmål med denne udformning:

environmental issues are big enough problems that they justify significant changes to my lifestyle

  • 3
  • 13

I stedet for en rundspørge hos amerikanske og britiske unge, kunne danske læsere kigge på denne af europæiske unge. Her står det klart at de unge bekymrer sig maksimalt om klima- og naturkrisen.

...i sammenligning med...?

Jeg har kun lige læst den overordnede beskrivelse på den side, du linker til, men så vidt jeg kan se, har man netop ikke sammenlignet unges holdning med ældres holdning.

Hvis det er korrekt forstået, egner undersøgelsen i dit link sig ikke til at tilbagevise resultaterne af undersøgelserne i den herværende artikel, som jo netop handler om forskellen på unges og ældres holdning.

Dertil kommer, at undersøgelsen i den herværende artikel ikke kun handler om, om folk bekymrer sig. Det er gratis at bekymre sig.

Den handler om noget langt mere håndgribeligt: Er folk villige til at give afkald på noget for at imødegå det problem, de bekymrer sig om? Ups, nu er det ikke længere gratis at bekymre sig.

Jeg kan ikke se af beskrivelsen i dit link, om man har taget samme tilgang eller blot spurgt de unge, om de bekymrer sig.

  • 7
  • 0

De ansvarlige har sat vognen foran hesten og studser over den manglende fremdrift.

Det giver mening at tale om de ansvarlige, men de ansvarlige er ikke kun de folkevalgte eller i det hele taget noget, der entydigt kan skrives ind under en form for identificeret personlig ansvarlighed.

Der er nogen, der er mere ansvarlige, engagerede end andre. Men det handler om meget mere.

Her på stedet har vi nogle ekstremt aktive typer. Svend Ferdinansen og Hans Henrik Hansen har kørt frem med noget, der kun kan kaldes spam, systematisk gentagende og aldeles videnskabeligt ukvalificeret benægtelse af fakta, selve problemet, menneskeskabt global opvarming. Når man går ind på deres profiler, klik på deres navn, så ser man, at de tilsammen har skrevet ikke mindre end 27 000 indlæg, hvoraf en meget stor del falder ind under kategorien, systematisk vedholdende benægtelse af kvalificeret viden på egne selvbestaltede kriterier for relevans.

Denne adfærd er forlængelsen af noget, som var meget mere udbredt på stort set samtlige mediers brugerflader ind til for ganske få år siden.

Nu er den forsvundet fra mediernes brugerflader, og begrænser sig til kommentarsporet på ing.dk og Søren Hansens hjemmeside, hvor HHH forklarer sin situation ganske fint her: https://klimarealisme.dk/2021/08/09/vroevl...

De meget engagerede benægtere er ansvarlige. De pådrager sig en form for ansvar ved mod bedre viden at benægte udfordringen på vegne af sig selv og andre.

Medierne og politikere har også et ansvar, ikke bare ved det, at man faktuelt ikke agerer på udfordringen, for det gør man ikke, men ved ikke at gribe i egen barm og indrømme, hvor systematisk man selv har sået ukvalificeret tvivl om udfordringens alvor ved at tillade de evindelige demokratiske indspark, der helt klart kun har til formål at sætte det forpligtende i den faktuelle videnskabeligt kvalificerede viden ud af kraft, men også ved ikke at ville gå ind i en fokusering på, hvor fundamentalt udfordringen underminerer de succeskriterier, som man her fortsat holder fast i af økonomisk social art.

https://www.google.com/search?q=kommerciel...

Her på stedet er man leverandører inden for den industri, der handler om at komme med billeder og påskud for lige at vente med at gøre noget, ind til der foreligger en meget billig løsning på problemet af teknisk art, fx CCS, CCU, energi til andre formål (Power to X), Pyrolyse, Afbrænding af verdens skove som klimaneutralitet og ligefrem negativ i forbindelse med CCS, elektrificering, vindmøller osv.

Aksemagterne, politikere - medier - virksomheder - korrupte og kommercialiserede universiteter - ingeniører - selvfede og selvbestaltede problembenægtere inden for samme kredse, orienterer sig fortsat, som om der kun er tale om en problemstilling, der kan løses inden for den sædvanlige ramme af sociale kriterier for funktion, rationalitet og succes.

Det store tabu er, at der ikke er tale om et problem, der kan løses inden for den herskende ramme.

Det ved man i de videnskabelige kredse, der har med samfundets evne til at reformere sig selv i overensstemmelse med sine selvskabte problemer at gøre, dvs. de problemer, der kommer af selve samfundets paradoksale succeskriterier.

Man er gået fra at sige, at der ikke er noget problem (det gør nogle stadig), til at sige, at der er et problem, og vi gør noget ved det, (det gør man faktuelt ikke, for DK er på ingen måde et grønt foregangsland) og videre igen til at sige, at ikke nok med at vi gør noget, men der kommer en tekniker lige om lidt med løsningen, og så er alt ved det gamle.

Man drømmer om nogle utopiske win win scenarier, og bruger dem som undskyldning for ikke at ændre på grundlaget for problemet, et ekstravagant overforbrug af livets betingelser.

Det er altså mere komplekst ens som så, at forklare hvor ansvaret begynder og slutter.

Men kompetencerne ser ud til at koncentrere sig om den disciplin, der kan kaldes systematisk og gennemtæsket selvfed ansvarsforflygtigelse. Og de mest aktive inden for disciplinen er dem, der pådrager sig det højeste ansvar.

IPCC taler om grænser for vækst i det videnskabelige udkast til delrapport III; https://ing.dk/debat/ipcc-graenser-oekonom...

Det går imod den herskende ordens religion, dvs. den store fortælling om de evige markeder og økonomiske vækst, "udviklingen".

  • 14
  • 9

Jamen, hvad skal vi så gøre?

Mange ting, der ikke går op i den store fortælling. Fx finde andre fortællinger end dem, der går på evig økonomisk vækst og forbrug, men i stedet mere fritid og forfinelse af sanserne/intellektet.

Jeg har levet i opposition til alle de store fortællinger hele mit liv.

Marxisterne på Uni, hvor jeg gik i firserne, gik ind for ubegrænset vækst og forbrug på alle samfundets niveauer. Det gør man stadig, selv om marxismen er væk som fortælling.

Markedsfundamentalisterne på højrefløjen dyrker væksten.

Alternativerne er ikke så komplicerede, men kræver noget andet af individet. Nemlig evnen til at finde tilfredsstillelse i mindre, at få nok af de mange ting, som udbyddes på markedet, for så at insistere på de værdier, der ikke koster noget, og som er truet af udviklingen, dvs. naturen med dens skønhed, tiden til at dyrke hinanden på andre måder, tiden til at fordybe sig i emner og sider af tilværelsen, der netop kræver mere end det, fritiden giver det arbejdsomme menneske nu om dage.

Jeg har spekuleret over og forfulgt løsningen hele mit liv: https://www.google.com/search?q=l%C3%B8sni...

  • 9
  • 8

hvor HHH forklarer sin situation ganske fint her:

tak for reklamen! :)

Medierne og politikere har også et ansvar, ikke bare ved det, at man faktuelt ikke agerer på udfordringen, for det gør man ikke, men ved ikke at gribe i egen barm og indrømme, hvor systematisk man selv har sået ukvalificeret tvivl om udfordringens alvor ved at tillade de evindelige demokratiske indspark, der helt klart kun har til formål at...

helt klart: Lad os få indført noget censur, så kun de rette meninger fremsættes...marxismen(/leninismen) hvilede jo ligeledes på et videnskabeligt fundament, så det behøverjo slet ikke være noget problem at identificere disse rette meninger/holdninger, vel??

https://da.wikipedia.org/wiki/Dialektisk_m...

  • 5
  • 12

Der kan være store forskelle landene imellem, for netop klima spørgsmålet afhænger meget af den undervisning børnene får i folkeskolen. I lande, uden undervisning, er der næppe nogen der tænker over klimaet og de problemer der kan komme.

I Danmark undervises der en del i klima problemer, og det gør at langt de fleste unge erkender der er et problem. Forældrene har også betydning, men i de fleste tilfælde, er det skolernes undervisning der vinder.

Når unge par køber hus i dag, så er almindeligt at de undersøger risikoen for oversvømmelser på grund af klimaændringer inden køb.

  • 1
  • 7

Jeg faldt over "Hjerne-Madsens" seneste P1-indlæg i mandags .. "planter, med deres meget større gen-pool end dyrene må sådan forstås at være mere avancerede væsener end mennesker"

... lad den lige sive ind ...

Hvordan er vi kommet så meget på kant med en smuk og overbevisende historie om, at æbletræerne laver deres æbler for at manipulere dig til at spise dem og sprede deres kærner? Det giver selv en vegetar som mig overvejelser om at tweeke mine menuer.

  • 5
  • 4

Men du skal vel stadig opvarme din bolig om vinteren?

Derfor har jeg opført nogle huse af genbrugsmaterialer, som er ekstremt velisolerede, hvoraf det, som jeg opholder mig mest i, primært opvarmes med en varmepumpe.

Det vigtigste, som man generelt kan gøre, er at investere sine midler i de former for goder, der gør en uafhængig af indtægt.

De fleste har mulighed for at blive det, der kaldes finansielt uafhængig langt før den officielle pensionsalder, hvis de gider sætte sig ind i, hvordan.

Jakob Lund Fisker har skrevet om det. https://www.google.com/search?q=jakob+lund...

Jeg har en bog inde hos et forlag, som kommer til at handle om det. Kommer den ikke ud her, kommer den ud på mit eget forlag. https://www.google.com/search?q=fri+af+arb...

  • 6
  • 7

Jakob Lund Fisker

Ham har jeg hørt om. Han laver selv sit vaskepulver af stangsæbe og borax. Hans indkomst er udbytte fra aktieselskaber. Aktieselskaber som bla. tjener penge på at sælge vaskepulver til folk. Så snart folk holder op med at forbruge, så falder hans forretningsmodel fra hinanden.

  • 10
  • 2

Aktieselskaber som bla. tjener penge på at sælge vaskepulver til folk. Så snart folk holder op med at forbruge, så falder hans forretningsmodel fra hinanden

hvortil kommer, at såfremt et større antal borgere fulgte samme recept, kunne vitale samfundsfunktioner (sundhedstjeneste, undervisning, ordenshåndhævelse, social sikring af personer, der ikke kan forsørge sig selv etc. etc.) ikke længere opretholdes!

  • 5
  • 6

Fossilindistrien ved, og har hele tiden vidst, bedre end nogen anden hvad konsekvensen er for deres udledning af klimagasser.

Og hvad så? Skulle de stoppe deres produktion selvom der er en masse "idioter" som gerne vil nyde goderne af deres produkter. Efter 30 års oplysning burde selv idioterne vide hvad deres forbrug medfører, Alligevel bliver de ved med at bruge det, det er da mærkeligt.

Et lille hint: Hvorfor stoppede stenalderen.

  • 6
  • 11

Alternativerne er ikke så komplicerede, men kræver noget andet af individet. Nemlig evnen til at finde tilfredsstillelse i mindre, at få nok af de mange ting, som udbyddes på markedet, for så at insistere på de værdier, der ikke koster noget

Vi er da enige om dette som den ideelle adfærd. Det store flertal gør dog det man gør, og man bruger løs for fulde hammer. Incitamentet til effektiv adfærdsændring mangler, og det er først og fremmest prisen på varerne, der er alt, alt for lav. Overvejer politikerne blot at tænke på at prissætte miljøomkostningerne, står der et stort brølende udvalg af de hjemlige 300.000 virksomheder og 'ganske almindelige mennesker' (= ekstreme overforbrugere) med store Walt Disney tårer i øjenene, hvorefter politikerne ophører med selv blot det at tænke.

  • 5
  • 2

Aktieselskaber som bla. tjener penge på at sælge vaskepulver til folk. Så snart folk holder op med at forbruge, så falder hans forretningsmodel fra hinanden

hvortil kommer, at såfremt et større antal borgere fulgte samme recept, kunne vitale samfundsfunktioner (sundhedstjeneste, undervisning, ordenshåndhævelse, social sikring af personer, der ikke kan forsørge sig selv etc. etc.) ikke længere opretholdes!

Det sidste er allerede delvist tilfældet. Det offentlige mangler både varme hænder og skarpe hoveder. Stadigt flere vil allerhelst leve af, at andre bestiller noget. Og skal de nødtvungent selv bestille noget, skal det da være i det private erhvervsliv og allerhelst som selvstændig.

Det sidste illustreret ved de tidligere minkfarmere, der efter nedlukningen har vist sig populær arbejdskraft som lønmodtagere (de har 'kloge hænder'). Men de har til medierne udtalt at de fortsat helst være selvstændige og allerhelst inden for minkavl.

  • 8
  • 1

Det store flertal gør dog det man gør, og man bruger løs for fulde hammer. Incitamentet til effektiv adfærdsændring mangler, ....

Det helt store incitament er der faktisk, og når Mette Frederiksen siger det, som det er, at det blot er en myte, at det er en fornøjelse at gå på arbejde, så er det en indrømmelse af, hvor incitamentet er også i hendes syge verden.

De mange socialdemokratiske lønarbejdere kan ikke holde ud at være vidne til, at andre ikke arbejder. Det er grunden til at MF vil straffe især bistandsklienter for, at der ikke er noget meningsfuldt de kan betales for at gøre.

Det arbejdende fællesskab ved skam, at lykken er at være fri af hamsterhjulet. Men de kender alligevel ikke friheden, det at have nok især af de gratis fornøjelser, dem som vor samfundsøkonomi og arbejdsmarked sætter sig igennem på bekostning af.

Når de faktaresistente typer her på tråden kommer med deres ultimative argument, at alle må bidrage til destruktionen af livsgrundlaget for at redde samfundsøkonomien, så ser man det danske arbejdsfællesskab for fuld udblæsning.

Så har MF og samtlige fløje i dansk politik fundet hinanden i et fælles projekt på trods af og i kraft af den institution, fællesskabet danner sine forskellige identiteter ud fra, lønarbejdet, arbejdsmarkedet. Højrefløjen satser på de lønarbejdsfrie indtægter i arbejdsgiver og kapitalistrollen, hvor lønslaverne har deres identitet i arbejderpartierne.

Det økonomiske menneske ser og ved, i modsætning til dem der har nok i at være del af arbejdsfællesskabet, at der er forskel på økonomi. Den økonomi, som arbejdsfællesskabet står for, dvs. pengeøkonomien, udfolder sig på bekostning af en mere fundamental realøkonomi. https://www.google.com/search?q=Steen+ole+...

Friheden kan konkret opnås ved at gøre sig uafhængig af pengeøkonomien, eller i det mindste ved at minimere afhængigeden af den. Man skal eje det basale, oparbejde sociale kompetencer, som kan deles med hinanden uden om pengeøkonomien, være gældfri, gå fri af alskens former for syge behov osv., så opnår man den frihed, som lønarbejderen bruger hele livet på at spare sammen til, og som denne opnår alt for sent, dvs. først der, hvor de alligevel er slidt op lige som Arne.

  • 7
  • 6

Listen over ting folk ikke vil give afkald på er meget lang.

Det' jo det.

Det er klart, at man gerne vil have en elbil (som bil nr 2), når staten gør den billig. For hvem kan ikke lide nye ting?

Det er klart, at man gerne vil have et topisoleret hus med varmepumpe. For hvem kan ikke lide gulvvarme?

Pant på vandflasker og papsugerør er fint. Det giver god samvittighed for en ringe indsats.

Grafen på denne side https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtm... viser ihvertfald hvordan hadeobjekt nr 1, flytrafikken, stille og roligt steg fra 2015 til 2019.

Den eneste måde at reducere forbrug + klimabelastning på, er at reducere folks indtægt.

Man kan indføre en topskat på 100% for indtægter over 200.000 kr/år eller tvangsfyre hveranden, eller noget andet drastisk.

En anden fin artikel her på klimaavisen, fortæller hvordan G20-landene foretager sig meget lidt for at ændre på klimaftrykket. Nok fordi at de ved at der bliver ballade når hver enkelt vælger rammes.

  • 5
  • 4

Jakob Lund Fisker

Ham har jeg hørt om. Han laver selv sit vaskepulver af stangsæbe og borax. Hans indkomst er udbytte fra aktieselskaber. Aktieselskaber som bla. tjener penge på at sælge vaskepulver til folk. Så snart folk holder op med at forbruge, så falder hans forretningsmodel fra hinanden.

Min bog, "Fri af arbejdsmarkedet", opstod lidt tilfældigt, da jeg satte mig ned for at lave min egen lille opskrift på, hvordan friheden opnås med inspiration i Jakob Lund Fiskers anvisninger.

Jeg stoppede dog ret hurtigt op i forhold til hans anvisninger, fordi de primært går på at rage til sig, investere, uden mål og med, hvor mit projekt først og fremmest går på at gøre sig fri, for så at fokusere bredere på, hvad friheden evt. kunne bruges til, konstruktivt.

Der er ikke mangel på folk, der satser alt på at øge deres formue via investeringer. Jakobs anvisninger, på hvordan man investerer, er så alligevel generelt mere sympatiske end så mange andre, da han udelukkende satser på minivirksomheder uden for de store aktieindekser. Dvs. hans penge spredes ud over underskoven af helt små virksomheder, som de store fonde ikke har analytisk overskud til at gå ind og forholde sig til.

https://www.youtube.com/watch?v=ee2VtoYYQis

  • 5
  • 4

Vi mangler arbejdere, så lad os starte med at fjerne bullshits-jobs i statens administration af overførselsindkomster - det burde frigøre ret mange tusinder varme hænder:

Det er nu på ingen måde sandt, at vi mangler arbejdere, og det argument for borgerløn, der går på, at det giver flere frie hænder, fordi administrationen af overførselsindkomsterne lægger beslag på dem, holder kun noget ad vejen.

En meget stor del af arbejdsstyrken består i det, der nu om dage kaldes prekariatet. Det er folk i alle grupper og på alle niveauer af uddannelseshierarkiet, der arbejder på korttidskontrakter eller uden kontrakter over hovedet, og som i mange tilfælde slet ikke får løn og i hvert fald ikke overenskomstmæssig løn. De ville i næsten alle tilfælde med glæde tage et jop på overenskomstmæssige vilkår. Men disse jobs findes ikke!

Så er der alle dem på overførsel i den arbejdsdygtige alder. Kun en brøkdel af disse tæller ind som arbejdsløse, takket være de sindrige systemer, skiftende regeringer har indført for at sætte dem uden for statistikken. De udgør måske omkring 700 000 fuldtidsmennesker.

Så er der alle dem, der administrerer overførslerne. De ville blive overflødige med borgerløn, og frigive flere hundrede tusinde, især hvis man regner en stor del af de pseudoaktiviteter med, der forbereder og folk på et arbejdsmarked, der ikke findes for dem.

Diskussionen omkring borgerløn tog form i kølvandet på Oprør fra midten, fra 1978. Den satte sig igennem på bekostning af bogens langt mere forpligtende budskab, det som afstedkom den helt store storm, den største debat som nogen debatbog på dansk har skabt, nemlig det kætterske budskab, at der er grænser for vækst og at bestræbelserne på at afskaffe mangelen i økonomisk forstand er med til at skabe mangel.

Borgerlønsbevægelsen er i dag domineret af folk, der gerne vil have andre til at finansiere deres liv i ledighed, og der er ikke ret mange i den bevægelse, der respekterer det grundlag, som Oprør fra midten lagde for ideen, borgerløn.

Bevægelsen, som den er nu, har ingen respekt for hverken politisk realitet eller økologiske grundbetingelser. Den vil have i hoved og røv uden at gøre noget. Jeg kender et par medlemmer af bevægelsen, vokset op iblandt nord for København, privilegerede og ekstremt gavmilde på samfundets og naturens bekostning. Vores samfund er så rigt, at vi har råd til at betale hinanden for ikke at lave noget som helst, siger de til hinanden. Det passer ikke. Det danske samfund lever på lånt tid, og skal skrue gevaldigt ned for forbruget. Belønningen for at at skrue ned kan være øget frihed, men den kommer ikke af at lade sig forsørge ubetinget af et samfund, der ganske vist nu dækker sit overforbrug og destruktive livsstil ind under sin vilje til at ofre sig på arbejdsmarkedet. Friheden har borgerlønsbevægelsen forstået som den ultimative belønning, men man har ikke forstået, at prisen er nedsat forbrug i pengeøkonomisk forstand og pligt til ikke at lade andre lønslave for ens egen frihed.

Det hedder selvfinansieret frihed med respekt for politisk og økologisk virkelighed.

En del af løsningen kunne også være en reformation af skattesystemet. Som det er nu, skal man aflevere en stor del af sin indtægt, længe før man er selvfinansieret. Hvis det personlige grundfradrag kom op på et niveau, hvor den enkelte havde, hvad der skal til for at dække det personlige behov, så ville mange kunne stoppe med at arbejde her. Mange ville på den måde kunne leve, uden at lægge samfundet til last pengeøkonomisk.

Men det vil MF og andre mf'slet ikke være med til. Det kunne nemlig underminere grundlaget for det gigantiske overforbrug som staten tvinger flertallet til at være del af.

  • 3
  • 7

En del af løsningen kunne også være en reformation af skattesystemet. Som det er nu, skal man aflevere en stor del af sin indtægt, længe før man er selvfinansieret. Hvis det personlige grundfradrag kom op på et niveau, hvor den enkelte havde, hvad der skal til for at dække det personlige behov, så ville mange kunne stoppe med at arbejde her. Mange ville på den måde kunne leve, uden at lægge samfundet til last pengeøkonomisk.

Vi kunne eventuelt have det sådan, at man gradvis lader skatten stige, efterhånden som der tjenes mere i løn. På den måde, vil det aldrig betale sig at arbejde, for man får mindre for den næste krone, end for den første. Dette vil medføre, at kun dem med et ønskejob, arbejder mere end absolut nødvendigt.

Jeg går selv ind for borgerløns tanken, men mener, at man skal kunne sætte krav til, at man får et ønskejob i det offentlige, så man har mulighed for at lave noget for de penge man får udbetalt, og det offentlige skal tilbyde ønskejobs indenfor alt, som de underviser i. Har det offentlige overskud af arbejdskraft, indenfor områder de ikke selv har behov for, kan de udleje det til erhversvlivet, eller støtte at ansatte i det offentlige laver deres egen virksomhed, som staten får ejerskab i, afhængigt af den arbejdskraft de støttes med. Bliver virksomheden en success, vil staten kunne sælge deres ejerandel, og få en stor del af deres udgift til borgerlønnen de har udbetalt ind.

  • 0
  • 10

Dette vil medføre, at kun dem med et ønskejob, arbejder mere end absolut nødvendigt.

Ja, men kun efter at de allerede har tjent og bidraget med det, de forbruger, og i en situation hvor det vil være muligt for alle selv at bidrage med det, som de forbruger.

Hvis man får lov til at beholde sin indtægt op til det niveau, hvor man er selvforsørgende på et bæredygtigt plan, for så at skrue op for skatten, progressivt i takt med personens øgede indtægt her efter, og ende op med så høj en beskatning af den sidst tjente krone, at det ikke længere kan betale sig at arbejde, så er vi i mål. Der er nogle få, der arbejder videre her fra. Men det er fordi de har ønskejobs af den art, der kun sjældent bygger op om kvantitativt materiel direkte produktion og forbrug. Kreativiteten hører til her, forskning, inovation, livsfilosofi, meningsfuld og meningsskabende produktion modsat idiotisk overforbrug af livsbetingelser.

Dem, der idag belønnes for at rage til sig og forbruge uanet på klimaet og livets generelle betingelser under højlydte og patetiske hurraråb fra samtlige medlemmer af det danske folketing, de skal selvfølgelig have frataget incitamentet til at smadre planeten for vore efterkommere.

  • 4
  • 5

Markedsfundamentalisterne på højrefløjen dyrker væksten.

Flere penge til sygeplejerskerne. Flere penge til hjemmeplejen. Flere penge til kollektiv trafik. Flere penge til miljø og klima. Flere penge til uddannelse. Flere penge til SU. Flere pædagoger i børnehaverne. Flere penge til sundhedsvæsenet. Flere penge til Arne. Flere penge til ulandene.

Ja, det kan selvfølgelig godt lade sig gøre i et land med verdens i forvejen højeste skatter og underskud på de offentlige finanser, uden vækst.

Venstrefløjen dyrker ekstrem vækst, men uden at sige det og uden at vise hvor tilsvarende indtægter skal komme fra.

  • 3
  • 10

Det lyder meget ufrit.:-)

I almindelig forstand, ja.

Men hvilken frihed er det, som vi giver os selv og vore efterkommere ved at forbruge langt ud over det bæredygtige!

Logikken, som man har fulgt hidtil og fortsat forfølger, siger mod bedre viden, at vi med produktionen, dvs. den økonomiske vækst, er i stand til at imødekomme alle former for udfordringer, inkl. dem, der kommer af den økonomiske vækst. Den er selvnegerende, paradoksal, absurd, men hersker endda.

Grænserne for forbrug er der, og de skal indføres. Med nævnte skattereform, så bliver naturens nødvendighed implementeret rationelt i de kun sociale former for nødvendighed.

  • 4
  • 5

Hvis man får lov til at beholde sin indtægt op til det niveau, hvor man er selvforsørgende på et bæredygtigt plan, for så at skrue op for skatten, progressivt i takt med personens øgede indtægt her efter, og ende op med så høj en beskatning af den sidst tjente krone, at det ikke længere kan betale sig at arbejde, så er vi i mål.

vi er nok enige om målet, men dit forslag til vej forudsætter en idealiseret adfærd af menneskene. Altså at det altovervejende flertal i lavforbrugs-samfundet vil vælge bæredygtigt, fornuftigt og retsindigt. Dermed lavt behov for arbejdskraft. Det modsiger verdenshistorien. For vel ca. 1300 år siden var DK jo nok et mangelsamfund, set fra nutiden. Så opfandt nogle kreative og innovative noget ny teknologi, hærdet stål og sødygtige skibe. Hvorefter vore livfilosofiske forfædre iført en art hornbesattte klaphatte drog på morderiske togter over den halve verden, hvor de stjal og voldede sig frem. Imens blev de danske marker dyrket af slaver. Danskerne skulle vitterligt have været de værste blandt vikingerne. (Jeg mener, at en dansk arkæolog har forslået ståltiden som et mere sigende navn for vikingetiden).

Hvis du vil dæmme op for denne adfærd fremadrettet, er du nødt til at proppe ånden, ny og gammel teknologi, ned i flasken igen. Eller satse på det evigt bøvlede, komplekse og meget arbejdskrævende samfund, omfattende både producerende private erhverv, men også en stor, irriterende og ret dyr, offentlig, ikke-korrumperet, regulerende sektor, og mange flere superstærke og topkvalificerede ngo'ere samt medier, der tør også være kritiske over for de allermest innovative, pågående dele af det private erhvervsliv. Altså fortsat hårdt arbejde, uanset hvad.

  • 1
  • 3

Når der står en arbejdsgiver med positive forventninger eksisterer dovnskaben på mirakuløs vis ikke.

Jeg var altså ikke den, der introducerede ordet dovenskab eller arbejdsløse. Jeg taler først og fremmest om de, der står så stærkt på arbejdsmarkedet, at de vitterligt har flere valgmuligheder. Og at den gruppe muligvis vælger jf. popularitetsrækken: tidlig pension & livsnyder > selvstændig privat/specialkonsulent ol. > lønmodtager privat > lønmodtager offentlig.

Der synes aktuelt at være nogle jobs og livsstile, der er meget tættere på ønskedrømmen om en tilværelse end andre. Og at det er ret velunderbygget, at folk i disse år undviger jobs i den offentlige sektor. Fx har unge ingeniører på dette medie erklæret at de foretrak det private. Og at metoden til selvforsørgelse som investor med tidlig pension også bliver brandet en del for tiden.

Blandt de egentlig arbejdsløse med få valgmuligheder er jeg overbevist om, at mange forgæves søger, hvad der er realistisk.

  • 1
  • 5

Mit forslag til vej forudsætter en idealiseret adfærd af menneskene. Altså at det altovervejende flertal i lavforbrugs-samfundet vil vælge bæredygtigt, fornuftigt og retsindigt. Dermed lavt behov for arbejdskraft. Det modsiger verdenshistorien.

Hvis vi nu sammenligner verdenshistorien med skolegården, så vil jeg sige, som jeg gjorde til mig sjæl da jeg trådte ud af folkeskolen, begynd med dig selv: https://www.youtube.com/watch?v=ZVXWYqIYdEc

Og nu har jeg jo reklameret nok her på tråden, for det.

Men burde en og anden ikke lave en helt ny tråd, dvs. et oplæg til debat om, hvordan vi finder ressourcerne frem, incitamenterne for så at arrangere dem i fin orden i sagens tjeneste?

Her på stedet skulle det handle om teknik med måde og blik for misbrug i stedet for det, vore folkevalgte bruger den til, dvs. som undskyldning for at ligge på de lade og kun netop lade som om, at de vil noget andet, end det de undskylder sig med under henvisning til verdenshistorien eller sin egen bare potentielle røvfuld!

  • 0
  • 2

Jeg tror at vi gamle nisser her på ing.dk skal passe meget på at vi ikke undervurderer de unges, og de kommende generationers, evner og handlekraft. De vil blive dobbelt så kloge som os. Mindst.

Og når de får at vide at de skal underlægge sig Steen Ole's regime og skal leve som tiggermunke, og hverken må få en telefon, en pc, eller besøge internettet (som alene bruger 20% af verdens strømforbrug), så varer det ikke mange splitsekunder inden de har opfundet et teknologisk fix eller tre, som løser alle problemerne.:-)

  • 1
  • 3

Steen Ole's regime og skal leve som tiggermunke, og hverken må få en telefon, en pc, eller besøge internettet

Under mit regime er der ingen tiggere! Der er vi nemlig selvfinansierede eller beskæftigede, fordi udbudet af arbejdskraft er minimalt i forhold til lønarbejdsinstitutionens efterspørgsel.

Hvad informationsteknologien angår, så kan den med garanti blive både mere energiøkonomisk og bæredygtig. WWW står ret ideelt som den optimale logistiske opfindelse, der er gjort. Alle kan vide alt om alt og alle, kunsten er at skabe orden i kaos. Noget som jeg i den grad går ind for, har fokuseret på fra nettets begyndelse. Min egen pc har kostet 900 kr. Min skærm var gratis, nubbet på en genbrugsstation, mens opsynsmanden lovede at vende ryggen til. Telefoner har jeg haft tre af. Den sidste skal vare mindst 5 år mere. Jeg har masser af tid til at holde min røv fast på min cykel, vaske mig i Kattegat hele året. Mine ejendomme forsyner mig med langt flere penge, end jeg behøver. Mere end almindelige lønarbejdere har. Og jeg har kun lønslavet sammenlagt et år siden det herrens år 2008, hvor jeg var 48. Jeg hader at bruge penge, derfor har jeg nok. Jeg hader at lønslave, er fri af det og behøver ikke trøste mig med pengeforbrug. Når MF og hendes konkurrencestat er nødt til at tvinge folk til idiotarbejde som straf for, at der ikke er noget reelt at lave, så siger det alt: DET ER VERDENSHISTORIENS NØDVENDIGHED der er vendt på hovedet, og den herskende orden der trænger til en røvfuld for det uanstændige svineri den præsterer i udviklingens ogs perverse nødvendigheds navn. Steenalderen er ikke stenalderen!

  • 7
  • 4

Under mit regime er der ingen tiggere! Der er vi nemlig selvfinansierede eller beskæftigede, fordi udbudet af arbejdskraft er minimalt i forhold til lønarbejdsinstitutionens efterspørgsel.

Din model virker sympatisk, men også ret idealistisk ønsketænkning. For at konkretisere en tankemodel: hvis nu et kæmpeflertal af befolkningen valgte at følge din model i morgen, de siger øjeblikkeligt deres job op. Så ville der mangle mad og andre fornødenheder i butikkerne om hvor mange dage? Og hvad sker der så? 1/3 har så forberedt sig virkeligt fornuftigt, fx dyrket nødvendige grøntsager til eget forbrug i baghaven. Tror de. For en anden 1/3 har alt muligt andet, så de fornuftige vågner op en morgen og kan konstatere at deres grøntsager er forsvundet i nattens mulm og mørke. Den sidste 1/3 kigger lidt frem og tilbage mellem de to første grupper: hvem klarer sig bedst, og vælger så adfærd derefter. Hvorefter de fornuftige gør hvad?

Tag et hvilket som helst forbrugs-behov. Jeg ville forvente det samme mønster.

WWW står ret ideelt som den optimale logistiske opfindelse, der er gjort. Alle kan vide alt om alt og alle, kunsten er at skabe orden i kaos

Ja, men.. Baggrunden for den aktuelle Ing-leder om organiseret IT-kriminalitet tyder så på, at virkeligheden fra it-dag nr. ét i 19-hundrede og hvidkål har været i fulde fart på vej væk fra idealerne. Også dér stemmer virkeligheden mere overens med min model over folkefordelingen mht. valg af adfærd. Hvordan vil du egentlig skabe orden i it-kaos med langt mindre it-arbejdskraft end i dag og med potentielt 1/3-2/3 andel mulige virus- og spasmagere derude og tomme hylder i butikkerne?

Vi er helt enige om, at forbruget skal drastisk ned aht. klima og ressourcer. Men jeg ville nok fastholde væsentligt mere arbejdskraft, lønarbejdere inkl., end du vil.

  • 2
  • 2

Og når de får at vide at de skal underlægge sig Steen Ole's regime og skal leve som tiggermunke, og hverken må få en telefon, en pc, eller besøge internettet (som alene bruger 20% af verdens strømforbrug), så varer det ikke mange splitsekunder inden de har opfundet et teknologisk fix eller tre, som løser alle problemerne.:-)

Internettet behøver ikke at bruge 20% af verdens strømforbrug. Dette skyldes kun energimafien.

Jeg foreslår, at vi sætter krav til at alt kommunikation, herunder internettet, kan køre på solcelleanlæg med batteribackup. Måske kan man godt acceptere reduceret hastighed, hvis der ikke er strøm fra nettet, men det skal kunne fungere tilstrækkeligt offline, dvs. alt vigtig kommunikation, betaling, sikre linjer der betales ekstra for f.eks. Dankort terminaler, og SMS skal altid fungere. Drives alt kommunikation af solcelleanlæg, vil det være interessant at reducere strømforbruget, og energimafien vil sandsynligvis få mindre at sige.

  • 0
  • 13

Hvad er det, Jens?

Det er dem, der står bag at computere skal bruge så meget strøm som muligt, f.eks. øger opløsningen på youtube så den er større end skærmopløsningen der viser videofilmene, og får brugerne til at købe computere, efter hvor mange watt at computeren er på, og ikke efter en så lille køleplade som mulig. Hvor stor opløsning behøver vi, når vi ser videofilm fra youtube? Væsentligt mindre, end den computeren vælger for os. Kan vi reducere mængden af data der overføres til 1/4, så vil strømforbruget til internettet falde til 1/4. Strømforbruget er direkte proportional med antal data der overføres. Noget så simpelt, som at reducere standard oplysningen på youtube til 50% (1/4 data), vil reducere strømforbruget væsentligt.

  • 0
  • 12

og hverken må få en telefon, en pc, eller besøge internettet (

@Vesti, hvad er det du mister? Da jeg var konfirmant var

1) radioen opfundet, check

2) telefonen, check

3) kameraet, check

4) fjernsynet, check

Hvor mange forbrugskomponenter er essentielle i dag,

1) radioen

2) telefonen (med modem)

3) kameraet

4) fjernsynet

... forbrugselementerne er de samme, så vi kan godt hoppe 60 år baglæns uden at være alvorlig ramt. Det eneste der har ændret sig er det kommercielle potentiale (minimisering=mindre transport & flere kunder) penge som du véd godt hvor ender. Hvis vi hopper 20 år længere bagud og skipper pesticider og kunstgødning er vi hjemme.

update on who is who in generation-terms millennials-and-generation-z

  • 3
  • 1

Jeg tvivler bare på, at sundhedssektoren vil leve op til dine forventninger.

@Jan,

Siden jeg blev vegetar er mine hjerteproblemer gået i sig selv igen. Og endnu bedre: mit hold i ryggen er osse på mystisk vis forsvundet. Jeg tror du glemmer, at det som regel er kroppen selv der reparerer sig. Hvor er det, at lægen berettiger sin extremt dyre uddannelse når du kommer med et brækket ben? Lægen er tit en halvdel af min indre dialog og jeg værdsætter deres indsigt, men det er ikke en berettigelse for at have hele cirkusset kørende.

  • 1
  • 9

Hvor er det, at lægen berettiger sin extremt dyre uddannelse når du kommer med et brækket ben?

Nå nej, vi sætter selv komplicerede brud, der kræver operation, sammen med et par bøjler og noget gaffertape, ikk? Pyt da med, at patienten kommer til at halte resten af livet.

Hvad skal vi med jordemødre og fødselslæger - børnene kommer da ud at sig selv (som regel) - og det er jo bare løgn, at flere børn og mødre døde ved fødslen i ældre tider.

En ballonudvidelse eller en stent - helt overflødigt, bare spis nogle gulerødder.

En blodprop i hjernen - pyt, enten går det over, måske kun lammet i den ene side eller også dør du. Det der med blodfortyndende medicin og måske operation, det har vi ikke brug for.

Et hjertestop - tja, det er bare det, for de der hjertelæger er jo bare alt for dyre.

Brystkræft hos kvinder - vi må lade dem dø, for den enorme kirurgiske og efterbehandlings ekspertise, hvad skal vi da med den.

  • 0
  • 1

Siden jeg blev vegetar er mine hjerteproblemer gået i sig selv igen. Og endnu bedre: mit hold i ryggen er osse på mystisk vis forsvundet.

1. Du må eftervise, at de forhold overhovedet har noget med hinanden at gøre. Jeg har faktisk også haft et hold i ryggen, der forsvandt igen - og nogle dage før, havde jeg på en skovtur tisset i en busk. Men jeg vil nu ikke kæde de to ting sammen, før der er gennemført seriøse studier.

  1. Den form for konklusion, der går fra det specielle tilfælde til det generelle, er totalt underlødig og giver ingen mening. Alle kender en 90-årig storryger - men det gør ikke rygning just livsforlængende.
  • 2
  • 4

og den deraf følgende væsentligt lavere gennemsnitslevetid

netop! Der er åbenbart tale om en (tiltagende?) risiko (for længere liv)!? :)

Hvad mener du med det vrøvl? Hvorfor bringer du risiko på bane?

Er du uenig i, at gennemsnitslevealderen var lavere for 60 år siden?

Er du uenig i, at en stor del af stigningen af gennemsnitslevealderen i de seneste 60 år skyldens udviklingen af sundhedssektoren?

Hvad mener du egentlig?

  • 1
  • 5

  1. Du må eftervise, at de forhold overhovedet har noget med hinanden at gøre.

auu. Det lyder som en glasklar pointe. Kardiovaskulære problemer er det problem der lægger flest danskere i jorde. Hvis der er en klar, enkel grund er der ikke nogen, lægerne inklusive, der kan give den. Lidt det samme med ryggen .. et lille problem der laver et lorteliv for rigtig mange, men dét vil jeg til gengæld ikke forsvare: Det har defineret mit liv at holde ryg-problemet på afstand ved at handle med armene over hovedet før jeg slår hovedet til. Den enkle oneliner for begge er det diffuse begreb 'livsstil'. Det passer vel osse til de store undersøgelser der viser at vestlig livsstil har sine egne vestlige sygdomme. Lad os stoppe den der fordi de store nødvendige ændringer for at takle klima-problemerne kan godt tænkes at ændre det store sygdomsbillede.

Det er muligt at jeg er til en side derved, at jeg altid har været klar over at mine valg i livet ville betyde at jeg ikke vil blive i stand til at betale lægeregningen når den uværlig kommer når jeg bliver gammel. Måske har den bevidsthed altid liget i baghovedet og været med til forme mine valg og fastholdt et halvt øje på, hvad der virker. Det er blevet klart for mig: et høj-aktivt liv med smør, bakon og sukker simpelt hen ikke rækker. Valget som vegetar er et sundhedsvalg, ikke et klima-valg. Den oneliner-løsning der virker bedst. Om jeg ville vælge det anderledes for at kunne beholde fløden og flæsket, hvis det var muligt? Det kan du være vis på! Ja, det er en statestik med rundt regnet en sample. Og, at tro, at man kan løse klima-problemet ved at hive bøffen ud af munden på folk, så bliver man nok klogere. Det vil løse problemet, men bøffen sidder fast.

  • 2
  • 1

Kardiovaskulære problemer er det problem der lægger flest danskere i jorde.

Og hvad så? Døden skal have en årsag, så efterhånden som man begrænser andre sygdomme, vil de tilbageblivende udgøre en større og større andel. Fjern cancer, og hvertekarsygdomme vil eksplodere som dødsårsag.

Det interessante er, hvor gamle vi er, når vi dør. Og der har de dygtige læger udrettet mirakler de seneste 100 år.

Siger du også til antibiotika og vacciner?

Det passer vel osse til de store undersøgelser der viser at vestlig livsstil har sine egne vestlige sygdomme

Ja, livsstil er årsag til meget og en fornuftig livsstil kan være forebyggende. Det var bare ikke det, du postulerede. Du skrev ordret: "at det som regel er kroppen selv der reparerer sig." Og det er en helt anderledes vidtgående påstand, som kræver dokumentation.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten