andre skriver

Mundbind undersøgt for kemikalier: God idé at vaske dem før brug

Illustration: Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har færdiggjort en undersøgelse af problematisk kemi i 40 udvalgte stofmundbind og vurderer, at ingen af dem udgør en sundhedsmæssig risiko. Det er dog alligevel er en god idé at vaske dem før brug, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse. »Der blev fundet flere sundhedsmæssigt betænkelige kemikalier i nogle af de undersøgte mundbind, men i så små mængder, at vi vurderer, at der ikke er en sundhedsmæssig risiko ved brug af dem,« lyder det fra funktionsleder Elisabeth Paludan fra Miljøstyrelsen. Vurderingen er lavet på baggrund af scenarier, hvor kemikalier overføres ved hudkontakt. 22 af mundbindene er produceret uden for EU, fem inden for EU og 12 i Danmark, mens et enkelt mundbind havde ukendt oprindelse. Mundbindene blev undersøgt for indhold af flourstoffer, metaller, bisphenol A, formaldehyd, isocyanater og tre klorerede flammehæmmere.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Jyllands-Posten 17. jan 2022 09:54
Domstol bremser tysk Femern-arbejde
via Folketidende 14. jan 2022 13:20
110 meter høj vindmølle væltet på Lolland
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten