andre skriver

Modernas booster mod virusvariant har vist gode takter

Illustration: Bigstock/PramoteBigstock

Den amerikanske lægemiddelvirksomhed Moderna fortæller, at de har set positive resultater efter at have revaccineret en udvalgt gruppe med en booster-vaccine, tilpasset den såkaldt sydafrikanske variant B.1.351. I alt er 40 forsøgspersoner involveret, som alle blev vaccineret med to doser af første Moderna-vaccine for mindst et halvt år siden. I indeværende forsøg fik de enten et tredje skud med den gamle vaccine, et nyt skud med den tilpassede, eller en blanding af begge. For de to første grupper viste det sig, at antistofferne - som for manges vedkommende var ved at være væk efter første vaccination - var blevet markant boostet, og især gruppen, der fik den nye booster, udviklede flere antistoffer, der kunne binde til B.1.351. Der er endnu ikke data for gruppen, der fik blandede vacciner, og resultaterne er endnu ikke fagfællebedømt.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Miami Herald 24. jun 2021 14:10
12 etagers bygning i Miami kollapset
via Ritzau/AU 24. jun 2021 09:42
Mand med handicap har søgt om at blive astronaut
via Jyllands-Posten 23. jun 2021 09:25 7
Danmarks højeste skyskraber skal opføres på Aarhus Havn
via Sky News 23. jun 2021 09:15
Indien rapporterer om ny Delta plus-variant
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "For de to første grupper viste det sig, at antistofferne - som for manges vedkommende var ved at være væk efter første vaccination" Betyder det at vaccinen kun vorker under et halvt år ??

  • 3
  • 0

Hvis spikeproteinet binder til en bestemt receptor på cellernes overflade, må man formode at de mutationer, der kommer på spikeproteinet, bliver et bedre fit til receptoren.

Betyder det så ikke, at spikeproteinet kommer til at ligne de proteiner mere, der normalt binder til receptoren?

Vil man så ikke med de nyere vacciner kunne risikere, at kroppen danner antistoffer mod de kropsegne proteiner?

  • 1
  • 2

Vil man så ikke med de nyere vacciner kunne risikere, at kroppen danner antistoffer mod de kropsegne proteiner?

Jeg ville ikke være bekymret:

1) ACE2 (receptoren for SPIKE S1), er normalt mere at betragte som et enzym end en receptor.

2) Selv hvis ACE2 skulle have en fyiologisk betydning som receptor for endogene proteiner, så er det næppe de samme regioner (i ACE2) som SPIKE S1 binder til.

3) Hvis det endelig skulle være tilfældet, så kan sådan en binding opnås med flere forskellige sekvenser. Billedet af et antistof og et antigen som to puslespilbrikker, der passer sammen, er trods alt lidt forenklet.

De fleste andre sygdomme som vi vaccinerer mod er jo også optimeret gennem mange år til en menneskelig vært - og alligevel tør vi vaccinere.

Når vi engang imellem ser autoimmunreaktioner pga. vacciner, så er det nok ofte reaktioner mod andet end det ønskede antigen. Når vi f.eks. ser VITT efter vacciner baseret på adenovirusvektorer, så skyldes det måske mere antistoffer mod vektoren, end antistoffer mod SPIKE S1 (som jo er de antistoffer vi er interesseret i).

  • 11
  • 0

Citat: "For de to første grupper viste det sig, at antistofferne - som for manges vedkommende var ved at være væk efter første vaccination" Betyder det at vaccinen kun vorker under et halvt år ??

Ud over selve antistofferne, så vil der også kunne dannes memory B-celler. Det er celler med en lang levetid, som når de møder antigenet (SPIKE protein) igen, kan aktiveres til plasmaceller, der producerer antistofferne. Der er ogås andre celletyper, der har betydning (f.eks. T-celler).

Disse forskellige celletyper kan under nogle omstændigheder bidrage til langvarig immunitet.

  • 14
  • 0

Der er nok en variation, men hvor længe holder en influenza-vaccine?

Man vil skulle vaccineres hvert år, men det skyldes nok mere at influenzavirus varierer meget, så sidste års vaccine vil være mod en variant, der ikke dominerer i årets epidemi.

Influenza har haft mange år til at udvikle sig til en hel familie af virus, og har, såvidt jeg ved, en noget højere mutationsrate end corovavirus.

Selv om gamle influenzavaccinationer (eller infektioner) måske ikke beskytter mod infektioner fra nuværende influenzavirus, så er der jo også en mulighed for at det beskytter mod meget alvorlig sygdom. Hvis vi havde en (voksen) person der ALDRIG havde haft en influenzainfektion, hvor alvorligt syg ville vedkommende så blive af influenza?

  • 10
  • 0

Jeg var nu også mere bekymret fordi mRNA vaccinerne er meget mere specifikke end de almindelige vacciner.

Men jeg har prøvet at læse lidt op på problematikken og det ser ud til, at den del som spikeproteinet binder til ikke forhindrer ACE2s funktion.

Så jeg formoder, at hvis mutationerne binder bedre til ACE2, er sandsynligheden for, at det går ud over ACE2s funktion, ikke større ved de mere specifikke vacciner.

Og hvor er ACE2 dog udbredt i kroppen, det forklarer hvorfor corona kan lave så meget ravage med så mange forskellige symptomer.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten