Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Miljøvismand om klimareguleringen: Det hele kan ende ret dyrt og ret ineffektivt

Illustration: Aalborg Portland

Den miljøøkonomiske vismand, professor Lars Gårn Hansen, frygter, at regeringen ikke tager det mest effektive redskab i klimakampen i brug, nemlig en CO2-afgift. »Man kan frygte, at de ikke vil pege på det oplagte, omkostningseffektive instrument, som betyder, at vi får gennemført det her projekt til billigst mulige omkostninger. Men at man i stedet peger på alle mulige instrumenter, som ligner det, vi har gjort før i tiden, nemlig subsidier til det ene og subsidier til det andet. Og så kan det hele ende med at blive ret dyrt og ret ineffektivt,« siger han. Det Økonomiske Råd anbefaler, at politikerne indfører afgifter fra 2025 til 2050, så primært virksomhederne har tid til at indrette deres teknologi og dermed forbrug efter det.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via TV2 27. mar 2020 07:57 4
Spanien sender 9000 testkits tilbage til Kina
via Finans 27. mar 2020 07:56
Kunder aflyser byggeordrer på grund af corona
via Berlingske 26. mar 2020 16:16 25
2000 forskere kritiserer svensk coronastrategi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det hjælper ikke klimaet at vi gør det så dyrt at producere i Danmark at vores industri flytter til Kina. Tværtimod.

CO2-afgifter og forbud er det eneste som virkelig virker - men de skal indføres globalt. Ellers virker de modsat.

  • 6
  • 2

CO2-afgifter – også på VE – kan være en god idé, men så bør det – i tråd med hensigten - være ”med fortegn", så velvalgte former for bio-energi bliver afgiftsfri eller CO2-støtteberettiget, når netto CO2e er hhv. nul eller negativ. Dertil kan årsagerne både være forhindret emission af CH4 ved anvendelse af organiske restprodukter, der alternativt ville forrådne i det fri og stabil deponering af kulstof som CO2 eller biokoks.

Især for importerede biobrændsler vil der være brug for troværdige certifikater eller lignende, der sikrer, at skove ikke fældes tidligere end klimaoptimalt, og at der foretages genplantning, ligesom det vil skulle fremgå, hvorvidt forhindret CH4 og evt. fossile emissioner relateret til biobrændslernes frembringelse til Danmark allerede er blevet belønnet/straffet, inden brændslet ankommer her til landet.

Da biomasse er en begrænset ressource, kunne der også være en belønning/straf for effektiv/ineffektiv anvendelse og dette helst så høj exergetisk effektivitet belønnes i forhold til produktion af blot/overvejende lavværdig varme.

For yderligere at hjælpe markedskræfterne til at vælge det mest samfundsøkonomiske, bør prisen for passende forsyningssikker energi og især "flygtig" el fremadrettet regnes inkl. udgifter til tidsmæssig tilpasning af produktionen til det øjeblikkelige forbrug, dvs. inkl. udgifter til evt. fornøden back-up, spidslast- og reserve-kapacitet, el-til-el-lagring, ekstra el-transmission og evt. påvirket forhold mellem prisen på el-eksport og -import. De ”fluktuerende aktører” kan så vælge selv at inkludere den fornødne effekttilpasning i deres projekter og/eller (via Energinet?) at erhverve certifikater til den fornødne back-up. Dette i stedet for - som f.eks. her: https://ing.dk/artikel/vindmoellefolk-kaem... (også jf. pressemeddelelsen) - temmelig ”uartigt” - at søge at obstruere et til biomasse ombygget Esbjergværk i håb om et øget vindmølle-salgspotentiale med alternativ – meget tabsbehæftet - effekttilpasning for skatteborgernes og/eller alle el-forbrugernes regning.

Især hvis det sidste må frygtes, synes det ikke smart at forhindre markedskræfterne i at ”vælge” det rette forhold mellem fluktuerende og regulerbar el-produktion ved - som aktuelt! – at garantere en mindstepris for fluktuerende el. Samlet set er det formentlig billigere og potentielt gratis - nær omvendt(!) at garantere effektivt el-back-up-ydende centrale biokraftvarmeværker en effektivt investeringsdrivende mindste el-pris i f.eks. årets 4-5 tusinde (el-prismæssigt) dyreste timer. Dette især hvis sådanne værker indrettes på i høj grad at kunne fyres med billige bortskaffelseskrævende organiske restprodukter og både kan forvente CO2e-afgifter nær/under nul og yderligere indtægter for salg af både: nævnte certifikater, el til hyppigt høje/ekstreme markedspriser, restvarme, effektivt termisk oprensede (askeformige) næringsstoffer og biokoks.

Det er også samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis brændselsleverandører i bl.a. økonomiske yderområder kan opnå indtægter i stedet for udgifter på sådan miljømæssig forsvarlig afsætning af deres mere eller mindre forurenede restprodukter, hvori næringsstofferne på kompakt, lugtfri og ikke sygdomsspredende form, - billigt og under hensyn til følsomt vandmiljø - kan fordeles på de marker, der behøver næringsstofferne og hvorved behovet for import af livsvigtig men ressourceknap fosfor kan begrænses.

Hvis scenarieanalytikerne skal kunne beregne det mest samfundsøkonomiske mix af brændselsforbrugende men regulerbar og brændselsfri men fluktuerende produktion af el og varme, er det nødvendigt, at et brændselsfleksibelt men alligevel højeffektivt og askerecirkulerende kraftvarmeværk i økonomisk rationel størrelse (som mindst 200 MW el) - langt om længe – bliver lagt ind i Energistyrelsens Teknologikatalog. Dette kan være i form af det 200 – 400 MW træpillefyrede anlæg, der i forvejen findes i kataloget, men med mulighed for fortrængning af træpillerne med billigere lokale brændsler, der indfyres via askeseparerende forkoblede lavtemperatur-forgassere
.
Det er ikke helt uegennyttigt, når jeg foreslår dette kraftvarmekoncept, men jeg mener fortsat ikke, at der findes andre muligheder. (Se evt.: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten