andre skriver

Miljøminister bakker op om naturmål - hvis de ikke gælder i Danmark

Illustration: Keld Navntoft

30 pct. beskyttet natur er et godt mål på verdensplan og på EU-plan, men i Danmark er det ikke realistisk, mener miljøminister Lea Wermelin, der vil være med til at »presse på både i EU og globalt« for målsætningen. Grønne organisationer kritiserer ministeren for det fraværende mål i Danmark.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Aarhus Stifttidende 22. okt 2020 08:54
100 meter høj skorsten væltet på havnen i Aarhus
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi er et af verdens rigeste lande. Selvfølgelig bør vi gå forrest i at være grønne, bæredygtige og klimavenlige

  • 22
  • 9

Hvis fødevareproduktion er på alle bønders nethinde, så er det da mærkeligt at den hurtigst udbredende afgrøde på vores bedste landbrugsjorde er rigtigt store solcelleparker.

  • 0
  • 3

Hvis fødevareproduktion er på alle bønders nethinde, så er det da mærkeligt at den hurtigst udbredende afgrøde på vores bedste landbrugsjorde er rigtigt store solcelleparker.

Landbruget lægger beslag på knap 2/3 af Danmarks samlede areal - så jeg kunne godt tænke mig at se de tal for udbygning med solceller som din påstand bygger på - kommer du ikke lige med en kilde, for det er vel ikke noget du bare sådan slyngede ud, uden at vide noget om det?

  • 7
  • 0

Stigende befolkning + øget krav til braklægning for at skåne jorden + øget økologi der kræver mere plads + mere natur = en ligning der simpelthen ikke går op

Du overforsimpler - særligt det gamle traver med økologi der kræver større arealer. Det der koster areal er ikke produktion af frugt og grøn til mennesker, men derimod produktion af foder til dyr. Langt den største del af landbrugsarealet i Danmark - så vidt jeg husker omkring 80% - anvends til produktion af dyrefoder (og hertil bør lægges fx svinefoder som vi importerer fra udlandet).

Hvis den (store) del af verdens fattige befolkning - som i dag ikke har råd til at spise kød i tilnærmelsesvis de mængder som vi gør i fx Europa og USA - skulle leve som vi gør, så ville det være fysisk umuligt for landbruget at dække efterspørgslen - uanset om det skulle være økologisk eller ej. Så det landbrug vi har er ganske enkelt ikke bæredygtigt, med mindre vi satser på at holde væsentlige dele af verdens befolkning permanent i fattigdom - og formodentligt endda ikke engang da.

Vi står med en gruppe af fødevarerelaterede problemer - arealforbrug, forurening af grundvand, søer, åer, fjorde, havet med sprøjtegift og/eller gødning, dyrevelfærd, ydrydelse af vilde planter og dyr, skalder på menneskers helbred grundet sprøjtegift og sygdomme fra dyrehold mv. Og disse kræver en kombination af tiltag for at løses. Økologi er den del af løsningen - det mindsker i sagens natur mængden af "kemikalier" i natur og (særligt) vandmiljø, men kan samtidigt resultere i en stigning i det landbrugsareal der anvendes. Derfor skal det kombineres med en reduktion af vores kødforbrug og/eller ændring af de kødtyper vi spiser og/eller grundlæggende ændring af kødproduktion til fx kød produceret i "laboratorier". Selve en beskeden reduktion af kødforbruget vil mere end rigeligt kompensere for et evt. stigende arealforbrug ved skift til økologi.

Ovenstående er kun et par af de nødvendige tiltag der skal til, men det illusterer godt hvor for man ikke bare kan kigge på en "teknologi" som fx økologi, os så afvise det fordi det ikke på alle områder trækker i den rigtige retning. Gør man det vil konklussionen med stor sandsynlighed blive at intet virker og der intet kan gøres. Desværre sidder man ofte tilbage med det indtryk at det i realiteten er formålet med øvelsen - man forsøger ikke at finde en måde at løse problemerne på, men derimod at forhindre at der sker noget.

  • 7
  • 6

De politiske meldinger fra universitets ledelse undrer. Det der særligt undrer er at der ikke henvises til faglig underbyggelse, men derimod tilfældige "mavefornemmelser".

Miljøministeren gør klogt i ikke at lade sig forfører er ekstremisters ønskesedler. Det vi skal satse på er fysike og kemiske målinger. Ved blot at tælle en skala på et målebånd, ser vi bare effekt af mange faktorer fremfor en faktor. Simplificeringer er ikke brugbar, da fejl så vil udgøre hovedparten.

Det er ikke for ingenting at mark indgår i Danmark.

  • 4
  • 9

Det er ikke for ingenting at mark indgår i Danmark.

Virkeligt? Jvf. https://jyllands-posten.dk/kultur/historie... er det ikke korrekt, nærmest tværtimod - jeg citerer:

"Danmark" betyder i virkeligheden danernes grænseskov.

Forleddet "Dan" er en form af folkenavnet daner, og efterleddet "mark" betød i gamle dage "grænseskov", skriver Middelalderinfo.

Dermed henviser navnet sandsynligvis til grænseskovene i Sydslesvig, som i 1.000 år udgjorde grænsen mellem Danmark og resten af Europa.

Den gamle grænse hed "Ejder Grænse" der lå ved Danevirke.

Danevirke er navnet på en 30 kilometer lang jordvold over det smalleste sted på den jyske halvø, som gennem årene skulle beskytte mod fjender fra syd.

  • 9
  • 1

Nu skrev jeg jo de bedste landbrugsjorde, så der må Sjælland, Lolland og Falster høre under. Der var ingen af disse anlæg for bare 3 år siden, så derfor ser jeg da gerne at du kan gennemdrive min påstand om at det er det hurtigst voksende arealpålæggende "afgrøde".

Her er noget der er opført. Derudover et anlæg ved Gisselfeld Kloster og andre steder. https://sn.dk/Slagelse/Solceller-er-godt-p...

Her er nogle fremtidsplaner på Lolland og Falster. https://www.tv2east.dk/guldborgsund/stor-p...

Her planer for Sydsjælland. https://sn.dk/Naestved/Her-er-den-nye-plan...

Her er der også lidt. https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/a... Citat: "Det er stadig en bedre forretning at udleje eller sælge til solceller, end det er at dyrke korn" siger solcelle-rådgiver i Agri Nord, Jacob Frey Hansen.

Jeg har for så vidt intet imod disse anlæg, da der typisk kommer en større biodiversitet på arealerne og får til at klippe græsset, men lad være med at skriv det der om fødevarer, for det at bare fjollet. Det handler om penge. Jeg har heller intet imod solfangeranlæg koblet til fjernvarmesystem, det giver god samfundsmæssig mening...

  • 2
  • 1

https://youtu.be/u_hRm-WFM1M

God og informativ video - den siger at man både kan have solceller og dyrke fødevarer på samme jord - det diametralt modsatte af hvad Ole antyede i hans første indlæg. OG indikerer yderliger at blot 1% af jordens aktuelle landbrugsareal med solceller, kan gøre en betydelig forskel (omend videoen er lidt vag med hvor meget det præcist er). Alt sammen meget fint, og bestem ikke noget jeg er uenig i - jeg går klart ind for solceller, men jeg kan ikke se at den på nogen måde skulle bekræfte hvad Ole skrev - hverken at det skulle være den bedste landbrugsjord der anvendes til solceller, eller at arealforbruget hertil skulle stige hurtigere end noget andet.

  • 1
  • 1

Nu var det vel i Danmark vi talte om og hvis du havde fundet en video fra Danmark havde jeg været imponeret, for her på Sjælland dyrkes græs til får.

Det er fint med græs og får, men som solcelle-rådgiver i Agri Nord, Jacob Frey Hansen siger, så er det en bedre forretning at have solceller på sin mark, end at dyrke korn. Så det er her det ligger, det er en forretning og har intet med fødevare at gøre.

Jeg har dokumenteret min påstand ved ovenstående links. Fra 0 ha for få år tilbage, til nu lad os sætte det lavt 50 ha nu...det er en stigning på mange procent. Man kan altid få meget sjov af procenter fra små tal.

Og derfor passer dit postulat ikke om at: "Stigende befolkning + øget krav til braklægning for at skåne jorden + øget økologi der kræver mere plads + mere natur = en ligning der simpelthen ikke går op", med mindre du ikke også tilføjer + gårde der tager arealer ud f.eks. udlægger deres arealer til solceller.

Men slut herfra, tag en tur ud i landskabet og se de flotte solcelle-parker. Naturen er sikkert lidt gladere, bonden er helt sikkert lidt gladere og vores elektriske energi er lidt grønnere...alle er glade.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten