andre skriver

lltsvindet i vores farvande dækker nu et areal svarende til Fyn

Illustration: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Forholdene omkring iltsvind er blevet bedre i Kattegat, men dårligere i fx Limfjorden, Lillebælt og Det Sydfynske Øhav. Det viser den årlige iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE). Samlet set var arealet, der er ramt af iltsvind, godt 40 procent større end i samme periode sidste år. Og er nu oppe på et areal, der er større end Fyn – eller godt 3.500 km 2 havbund. September 2022 udviste det tredje største omfang af iltsvind, der er registeret siden 2008 og næsten på det niveau, der var gældende i perioden fra 1989 til 2009. Det går stadig den gale vej for mange områder af de indre danske farvande, lyder det fra DCE. Iltsvindsrapporterne udfærdiges på baggrund af data indsamlet af Miljøstyrelsen.

Emner : Vandmiljø
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

alt liv under overfladen dør ...

Klimaforandringer tror man ikke på ...

Og: Landbruget har skam ingen andel i vores døende hav ...

Hvad mon årsagen så er ?

( jeg behøver ingen belæring fra landbrugslobbyen, jeg konstaterer blot, at svinemørbrad i dag er væsentlig billigere end fisk fanget i de danske farvande. For 50 år siden var fisk fattigmandsæde og svinemørbraden mange gange dyrere.

Vor omgivelser betaler en høj pris for det billige svinekød, og al den gylle det "effektive" danske landbrug hælder ud over vores land - se her:

https://www.nemlig.com/svinemoerbrad-5019060

og her:

https://www.iversenfish.dk/postfisk/ferske... )

  • 14
  • 5

Hej Jan C Damgaard

Ifølge rapporten var der mindre vind, lidt højere bundvandstemperatur og under normal nedbør. Ud over iltniveau, findes der ingen oplysninger om næringsstoffer i vand eller sediment.

Man målte iltsvind, så derfor ingen målinger af næringsstoffer i vand .

Det kunne have været spændende, at se sammenhængen mellem den unormale store ned bør i Februar i forhold til næringsstoffernes transport fra land til hav.

Vi har før diskuteret at miljømålinger skal opprioriteres, det er nok et af de få steder vi er enige. Der er formentlig snart valg, hvilke partier vil opprioriteres miljømålinger?

  • 11
  • 2

Man målte iltsvind, så derfor ingen målinger af næringsstoffer i vand .

Vel mere korrekt, så foretages ikke kemiske målinger i indre farvande i Dk. Knapt nok i vandløb.

Nedbøren var samlet ikke voldsomt afvigende fra middel, for selv end nedbørsrig februar har ikke vandmættet jordene.

Vi skal nok hellere se på hvad der sker mod syd og øst, hvorfra problemerne er størst.

Skulle det være kausalitet med intensiteten af Dansk landbrug, burde lillebælt have haft det største ilsvind. Det var der ikke, så følg gerne iltmålingerne af miljøstyrelsen på mst.dk

  • 3
  • 6

Jeg læser rapporten, hvad læser du? Det er svært at finde noget andet end specielt mindre vind og meget varme. Mod syd har der desuden været meget tørt.

Jeg konkluderer ikke på manglende data, pånær det faktum: at de mangler.

Hvis vi skal se på miljøet, bør vi vel se på Østersøen. Her bør vi vel også se på den Tyske, Polske , Svenske mv. Dertil har vi HELCOM.

De svenske rapporter findes under smhi.se mens de tyske under umweltsbundesamt.de er ligeledes tilgængelige. Måske burde Danmark hyre de tyske og svenske myndigheder til at forestå opgaven? Eller i det mindste lade sig inspirere deraf.

  • 5
  • 1

Hej Jan C Damgaard

Jeg konkluderer ikke på manglende data, pånær det faktum: at de mangler.

Hvis vi skal se på miljøet, bør vi vel se på Østersøen. Her bør vi vel også se på den Tyske, Polske , Svenske mv. Dertil har vi HELCOM.

Du bruger manglende data til at pege på alle andre end dansk landbrug. F.eks mener du at vi skal se på Østersøen.

Måske burde Danmark hyre de tyske og svenske myndigheder til at forestå opgaven? Eller i det mindste lade sig inspirere deraf.

Jeg tror, at danske myndigheder forstår området, der var god udvikling inden området blev reduceret i midler i nullerne, samtidig med at opgaven blev redefineret. Selvfølgelig skal man lade sig inspirere og med tilstrækkelig med ressourcer og politisk opbakning vil det give mening.. Der er formentlig snart valg, hvilke partier vil opprioritere miljømålinger?

  • 10
  • 3

Du bruger manglende data til at pege på alle andre end dansk landbrug. F.eks mener du at vi skal se på Østersøen.

Nej, jeg kan ikke konkludere noget. I rapporten, der nok bygger på data fra dmi, nævnes vind som afviger væsentligt. For morænejorde, betyder en enkelt måneds nedbør meget lidt, hvorimod hele væksperioden bør tages med (august-juli). Der er ikke kommet mere end markkapacitet i vinterperioden.

Hvis vi ser på kortet ovenfor, så er det specielt området fra det nordlige Tyskland der er farvet rødt. Hvorfor mon?

  • 3
  • 3

Er det forkert at se på det kort ved artiklen og den rapport artiklen bygger på?

Det er dig der fremstiller dine fordomme og laver samtiddig en stråmand.

  • 5
  • 2

Skulle det være kausalitet med intensiteten af Dansk landbrug, burde lillebælt have haft det største ilsvind. Det var der ikke,

Lillebælts nordlige del, Snævringen, skulle have så høj vandhastighed, at der dannes turbulens og ofte komplet opblanding. Derfor iltsvind oftere i de roligere dele uden for https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/vando....

Hvis vi ser på kortet ovenfor, så er det specielt området fra det nordlige Tyskland der er farvet rødt. Hvorfor mon?

En rapport over Lillebælts miljøforhold oplyser: ".. arbejdet, som ligger til grund for vandplanerne, er der lavet en række undersøgelser af betydningen af de enkelte næringsstofkilder for miljøtilstanden i danske farvande. For Lillebæltsområdet viser disse undersøgelser, at miljøtilstanden i Flensborg Fjord og Lillebælt syd er særligt afhængige af tyske næringsstofudledninger og udstrømningen fra Østersøen, hvorimod de resterende fjorde er mindre følsomme overfor andre landes næringsstofbidrag..." https://www.aqua.dtu.dk/-/media/institutte....

Altså både DK og andre Østersølande udleder næringsstoffer, der hver især bidrager til mere eller mindre lokale iltsvind i delområder. Men en del må DK påtage sig ansvaret for. Fx de tilbagevendende lokale iltsvind i de indre dele af Limfjorden, hvor strømmen er V-Ø.

  • 9
  • 3

Hej Jan C Damgaard

Er det forkert at se på det kort ved artiklen og den rapport artiklen bygger på?

Nej, det er heller ikke forkert at man påstår man ikke kan konkludere noget, samtidigt med at man udleder slet skjult søge at henlede opmærksomheden på alt andet end dansk landbrug.

Det er helt ikke forkert at pointere at det er det du gør.

Det er dig der fremstiller dine fordomme og laver samtiddig en stråmand.

Det er ikke en fordom at du søger at henlede opmærksomheden til alt andet end dansk lanbdbrug, det er et faktum dokumenteret af dine utallige indlæg.

En stråmand kræver jeg lægger dig ord i munden, hvilket jeg ikke gør. Jeg vil gerne bede dig holde dig til fakta.

  • 8
  • 5

Jeg vil gerne bede dig holde dig til fakta.

I #8: 'Du bruger manglende data til at pege på alle andre end dansk landbrug. F.eks mener du at vi skal se på Østersøen.'

Hvilket jeg ikke har skrevet. Jeg skrev i #5:

'Vi skal nok hellere se på hvad der sker mod syd og øst, hvorfra problemerne er størst.'

Og i #7 henviste jeg til HELCOM, vil er et naturligt område at inddrage, da det er her det ligger.

Det får du til udenomssnak?

Jeg har derimod holdt mig til den rapport der omtales i artiklen, men der er øjensynligt ikke nogen interesse i den.

  • 1
  • 6

For alt i verden må debatten IKKE handle om det vi i Danmark KAN gøre noget ved.

Og: at landbrugernes dyrkningsformer skulle have noget med iltsvind at gøre, og at det eneste man kan (og bør) gøre er at sænke gødningsforbruget, så der atter bliver plads til og mulighed for andet liv end grønne ørkner, vil man under ingen omstændigheder drøfte - endsige høre andre tale om.

En af forskerne bag rapporten udtaler til Fyens.dk :

  • Iltsvind er den ultimative konsekvens af de mange næringsstoffer, der kommer til de indre danske farvande. Videnskabeligt er det spændende at følge, men for vores havmiljø er det en katastrofe, siger Jens Würgler, der er seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

https://fyens.dk/artikel/massivt-iltsvind-...

Det varer sikkert ikke længe, inden Godsejerforeningen med det obskure navn "Bæredygtigt Landbrug" begynder endnu en hetz mod forskerne.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten