Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Lilleholt afviser at have set kritisk rapport før udskiftning

Illustration: www.jeppebnielsen.com

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) var ikke orienteret om indholdet af en kritisk rapport fra Klimarådet, inden regeringen besluttede ikke at forlænge mandatet for rådets daværende formand, Peter Birch Sørensen. Det oplyste ministeren onsdag i folketingssalen. Tidligere har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet oplyst til Information, at beslutningen om ikke at forlænge samarbejdet med Peter Birch Sørensen blev truffet 13. november sidste år, og at ministeriet først modtog den endelige rapport 20. november.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

når han udtaler, at han ikke havde set den rapport fra klimarådet, som kritiserer regeringens grønne omstilling for at være reduceret til en fjerdedel.

Han kendte nemlig kritikken fra rapporten, og påstanden om at indholdet ikke kunne danne grundlag for fyringen af klimarådets formand, er stadig løgn, for han kendte det uden at have set selve rapporten. Det er bevist.

Citat fra Information:
»Den beslutning (om at fyre klimarådets formand) var taget, inden vi fik Klimarådets seneste rapport, og beslutningen var tilgået Peter Birch Sørensen, inden han fremlagde Klimarådets seneste rapport. Der er således heller ikke hold i de gentagne beskyldninger om, at Birch Sørensen skulle være politisk fyret på baggrund af denne rapport,« skrev Lilleholt i et indlæg i Politiken den 18. december.

Men det er en sandhed med modifikationer.

Klimaministeriet blev nemlig på forhånd orienteret om konklusionerne i Klimarådets rapport. Det viser Informations gennemgang af sagen, som er baseret på aktindsigt og samtaler med kilder med kendskab til forløbet. (citat slut)

https://www.information.dk/indland/2019/01...

Konklussioenen fra rapporten, som konstaterer at regeringen har reduceret den grønne omstilling for indeværende årti til en fjerdedel, blev fremlagt på en høring i folketinget 6 dage før regeringen besluttede sig for at fyre Peter Birch.

Thomas Danielsen argumenterede for fyringen med, at Peter Birchs arbejde var politisk, og at den nye formand for klimarådet bringer rådet mere på linje med regeringen.

Når både statsminister og Lars Lilleholt siden har påstået, at fyringen ikke var politisk motiveret, burde de have korrigeret venstres egen energi og klimaordfører, for dennes udtalelser, i altinget.dk, udtalelser som Thomas Danielsen har gentaget siden bl.a. på dagbladet Ínformation, er på partiets vegne i overensstemmelse med det, der er sandt, nemlig at Peter Birch blev fyret af politiske årsager.

Forklaringerne fra statsminister og klima- og energiminister hænger ikke sammen, og det er beskæmmende, hvordan stort set hele den danske dagspresse samt DR og TV2 kan lade være med at komme ind på, hvor løgnagtig og uvederhæftig regeringen er på det her område.

Det står klart, sort på hvidt, at regeringen har sænket ambitionerne drastisk i forhold til en problemstilling som nu er befolkningens højest prioriterede, at man ikke har argumenteret for det ud ad til, og at man misbruger sin magt i forsøget på at dække over det, fortier det og dækker over det med halve og hele løgne.

Det er meget tydeligt, at medierne ikke fortjener deres statsstøtte, når man se på dækningen af den her sag. De arbejder i led med nogle interesser, som slet ikke vil den her problemstilling, menneskeskabt global opvarmning.

DRs aftenschowet viste i går en Bjørn Lomborg, der kom med den sædvanlige smøre, som han har modtaget millioner og atter millioner af offentlige skattekroner for at bringe til torvs, nemlig at det kan være lige meget, hvad vi gør hver især på området, det gør ingen forskel!

Det har han ret i på samme måde, som han ville have haft ret i at den enkeltes stemmeafgivelse, set hver for sig, er ligegyldig, da en stemme aldrig afgør en demokratisk afstemning.

Det, der afgør noget, er, at summen af iagttagere og demokratisk deltagende borgere gør en forskel.

Drop de medier, der fortier regeringens uvederhæftighed.

Gå i med hinanden.

Gå i med dig selv.

Kom på det rene med, at det her er for vigtigt at overlade til løgnere og generel ansvarsløs adfærd.

  • 14
  • 4

Vi kan kun glæde os over, at der ikke er så længe til næste valg – og så håbe der kommer mere ærlighed og mindre manipulation på dagsordenen. Men det bliver noget af et oprydningsarbejde efter de borgerliges udrensning af gode råd og nævn m.v.

DR har desværre også mistet mange af de bedste medarbejdere, så man i dag oplever at DR præges af blå lejesvende som understøtter den utroværdige regering. Jeg håber blot at danskerne/vælgerne ikke lader sig indoktrinere og ikke glemmer ”historien”.
Men desværre viser meningsmålingerne, at næsten halvdelen af danskerne stadig støtter denne for mig foruroligende politik.
Mon det kun er mig som føler, at den danske moral er dalende og erstattes af egoisme, griskhed, svindel og løgne?
Mon ikke der er en god grund til den stigende politikerlede?

  • 9
  • 4

Synes især det er forkasteligt, at regeringen har rådighed over et statsapparat, der leverer rapporter og anden information, men når det ikke passer vores regering, så fortiger eller ignorerer de information, der ikke passer i det verdensbillede de ønsker at præsentere for os. Fair nok de har en holdning, men oplys dog os vælgere og skatteydere om fakta og konklusioner

  • 10
  • 2

Alt afhænger af de briller man har på Hilbert......så fordi jeg vidste hvordan en strøm kan gå, så endte jeg med kors og bånd og stjerner på ( citat fra Pinafore)

Det nemmeste er jo at hyle med den flok man er i blandt, men man er "rød" når man er ung og blå når man har nået en vis alder....og har erkendt at socialismen har slået langt flere ihjel end de lidt mere konservative samfundsideer.
Kommunismen i Sovjet, Kina, Kambodia, Tyskland med flere der alle har erklæret sig som socialister.
Det er der ret mange der aldrig opdager....desværre.

  • 3
  • 10

Nu er det vist ikke nogen hemmelighed at den tidligere formand blev indsat af Rasmus Helveg Petersen personligt, og det kan vel derfor ikke overraske nogen at det fra første færd kom til at slå gnister, når de blå kort derefter kom til magten. Anders Fogh 'fyrede' ikke enkeltpersoner men et stort antal 'råd'som ifølge hans mening ikke havde nogen særlig relevans for folkestyret. Lilleholt har overhovedet ikke fyret nogen, men han har bare ikke forlænget et samarbejde med en person, som Tesla-Rasmus nok aldrig skulle have udpeget!

John Larsson

  • 2
  • 4

Helt ærligt
Det er både naturligt og forventeligt, at flertallet af befolkningen ikke ønsker at høre om de ubehageligheder, som med stor sandsynlighed venter den danske befolkning i løbet af de næste 2, 3 eller 4 generationer.
Det er jo næsten ikke til at bære, hvis man for alvor forestiller sig konsekvenserne.
En 5 meter havstigning er ikke usandsynlig. Hvor meget af Danmark er der så reelt tilbage? Og hvor mange boliger er gjort ubeboelige, hvor mange ejendomme må man forlade - og hvad skal man overhovedet gøre for at løse problemet.
Der vil blive rigtig mange danske klimaflygtninge. Hvor skal de flygte hen?
Vil man overhovedet kunne opretholde Danmark som selvstændig nation?
Nej, et sådant sortsyn vil vi overhovedet ikke høre tale om. Derfor er de værste forudsigelser en forventet havstigning på 1 meter - det er nogenlunde overskueligt - og det skræmmer ingen fra at bruge deres velstand på et fortsat, massivt overforbrug i enhver retning: Større biler, større boliger, flere rejser, en Kattegatbro o.s.v.
Vi har råd, så hvorfor skal vi lade være? Og det af hensyn til et sortsyn, som vi ikke kan rumme og derfor heller ikke vil se kan blive et reelt scenarie.
Nej, det er absolut umoderne at se længere frem end til næste valg. De politikere, som tager klimaet alvorligt og vil handle på den baggrund, vil med sikkerhed ikke blive valgt, fordi de jo så må begrænse vore daglige handlemuligheder. Det gøres mest effektivt ved at gøre os alle fattigere, hvilket ingen kan vinde et valg på at have på sit politiske program.
Så lad os bede til, at virkeligheden ikke bliver, som vi frygter! Håber er lysegrønt, men frygten sort.
Og skidt pyt. Vi som frygter mest er jo døde og borte, inden de reelle følger af denne laden stå til for alvor viser sig.
At Bjørn Lomborg ikke mener, at de nu omtalte virkemidler har nogen effekt, har han jo ret i. Der skal langt mere til!
Om så hele Danmarks befolkning handler idéalistisk på klimaproblematikken, kan det ikke måles på verdensplan. Alligevel er det vigtigt, at vi viser vejen. Hvis ikke de rigeste viser vejen, hvordan kan vi så forvente, at andre overhovedet vil overveje at bevæge sig?
Danmark kan sammenlignes med Stillehavets atol-stater. Vi har dog lidt mere højde at falde tilbage på, men slet ikke nok til det, som vi må forvente kommer om 100 til 200 år.
Så vi er helt afhængige af, at vi får overbevist de andre om problemets alvor. Derfor skal og må vi bevæge os i forhold til vores klimapåvirkning.

  • 6
  • 1