andre skriver

Landmænd får dispensation til at sprøjte forbudt, nerveskadende gift

Op mod en tredjedel af landets kartoffelmarker bliver i disse uger sprøjtet med stoffet diquat, der er så giftigt, at det normalt er forbudt i EU. Alligevel har Miljøstyrelsen for anden gang givet landmændene dispensation til alligevel at benytte stoffet, der bruges for at beskytte kartoflen mod svampeangreb, når den lagres. Det skriver Politiken. "Det er noget værre stads. Det nytter ikke noget, at dansk landbrug bruger et pesticid, som er så farligt, at børn ikke må komme i nærheden af det," siger landbrugsfaglig medarbejder Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening til Politiken.

Kræver muligvis abonnement
Emner : Kemikalier
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via NASA 20. okt 2021 09:57
Lucy missionen fortsætter ufortrødent
via Rigshospitalet 20. okt 2021 09:35
Dansk coronabehandling skal testes på mennesker
via NHK 20. okt 2021 09:34
Mount Aso i Japan er gået i udbrud
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan får vi stoppet landmændene i disse sager. Det er jo efterhånden mange gange at man hører om at landbruger får dispensation til at bruge gift på vores fødevarer. Det må og skal stoppe. og skulle det betyde at nogle produkter bliver spist af insekter, så må prisen jo bare stige (lidt) I hvert fald SKAL vi have stoppet den bevidste brug af gift i vores fødevare produktion.

  • 29
  • 7

Det kan ikke passe i 2021! Landbruget er flintrende ligeglade med vort dyreliv, herunder nødvendige insekter. Kære landbrug: Om det er raps eller kartofler eller noget tredie, tag nu et ansvar, før vor biodiversitet skades i uoprettelig grad. Som et lille eksempel: Vil I hellere have robotter til at bestøve vores fødevarer?

Den gnavne gamle civilingeniør.

  • 19
  • 7

Hvad er der galt med jer? Der er økologiske varer på hylderne. Det betyder at der er mindre gift i dem. Vi er venlige mennesker og kan ikke bare be dem om at tage forken og rejse til Kina med deres ideer. Det er vores skæbne, at vi må nøjes med at leve med drømmen.

  • 4
  • 9

Der findes flere sorter der dyrkes økologisk!

Det giver heller ingen mening.

Pesticider der benyttes af certificeret personale, holdes naturligvis udenfor børns rækkevidde. Ikke certificerede personer fra DN får heller ingen adgang.

Hvis man skulle undre sig, er det mere at alternative midler ikke findes. Måske burde man spørge hvad landmænd i de andre EU-lande bruger for midler. Måske et middel der endnu ikke er godkendt i Danmark?

Der er brug for erstatninger til de gamle midler, men hvor længe skal vi i Danmark suplere med de samme forsøg der allerede er lavet i andre EU-lande? Så enten er der alternativ på trapperne og dispensationen gives sæson for sæson til det sker, eller der må importeres kartofler fra udlandet(uden de samme restriktioner i har i Danmark).

  • 9
  • 15

Der findes flere sorter der dyrkes økologisk!

Det giver heller ingen mening.

Jeg tror #7 John Johansen spørger om der er kartoffel-sort der er resistente overfor den svampe-sygdom der er så glad for regn og fugt. Altså en sort der ikke har fungisider nødig.

Jeg mener at huske at der er en grov rødbede-tonet kartoffel der er resistent men er ikke nysgerrig nok til at go-look. Jeg har nyligt læst at irene stadig dyrker (og har svært ved) den samme kartofel som sendte Irland til tælling (for 100 år siden?)

Siden vi lever i en kulturkreds som ikke finder det timeligt at ændre sådanne vaner må det da være en tung beslutning ikke at spis økologisk .. jeg forstår jer ikke. Landmændene vil hævde, at disse kartofler er kundernes ønske, og ikke den røde sort der ser underlig ud. Samme holdning som til griseriet og alt det andet. Hvis kartoffel-sortens navn ikke står på posen skal du ikke regne med at købmanden aner hvad han sælger.

Personligt uverificeret input: Bare /tænk/ på at poserne skal mærkes som "sprøjtet" .. og landbruget vil protestere over at sådan dårlig omtale skal associeres med deres produkt. Det vil jo gøre dem usælgelige.

  • 19
  • 4

Det var da en god, omend utopisk ide: Mærk hver fødevare/ingrediens med de kemikalier de har været udsat for under opvækst og produktion. Det ville sætte den interesserede forbruger i stand til at træffe et mere nuanceret valg. Idag er der for de fleste produkter kun et binært valg: økologisk eller ikke.

Men øget regulering og kontrol er jo aldrig populært. Og med god grund hos de regulerede. Det er dyrt på kort sigt, selvom det ofte giver mulighed for at øge sin egen konkurrenceevne.

  • 17
  • 2

Er det ikke Miljøstyrelsen der skal stoppe med at give dispensation? De må ikke bruge sprøjtemidlet, men de søger dispensation, fordi det er muligt. Og så får de dispensationen. Men netop dette er en fejl. Så målet må være at Miljøstyrelsen stopper med at give dispensation.

  • 16
  • 5

at der kan være giftrester på selve kartoflerne. Der er jo også miljøpåvirkningen ved sprøjtningen.

Og ja: Hele konceptet med, at Miljøstyrelsen (ukritisk?) strør om sig med dispensationer, virker jo helt forkert - der er jo (forhåbentlig) en grund til, at stoffet er forbudt.

  • 13
  • 4

Mærk hver fødevare/ingrediens med de kemikalier de har været udsat for under opvækst og produktion

ja noget i den dur. Har undret mig i årevis over, at blå blok ikke træder i karaktér her. De blå's speciale, markedskræfterne, kunne bidrage til at løse dette langt mere effektivt end hidtil. Miljøomkostningerne burde jo lægges på varerne, og omkostningerne deklareres. Ligesom forretninger mht. hygiejene kan få ikke blot en glad smiley, men også en vred, og skolebørn og studerende både gode og dårlige karakterer. En del miljøproblemer kunne finde løsninger, hvis blå blok besluttede sig for ikke længere at være gul.

  • 10
  • 3

Nu er det jo Miljøstyrelsen der har givet dispensation, så det er jeg helt tryg ved.

Kartoflen tilhører forøvrigt natskyggefamilen, så toppen er i sig selv giftig at indtage. Kartofler der har fået sollys og deraf blevet grønne er jo også giftige.

Hvis kartoflerne ikke blev nedvisnet, ville der blive kasseret en meget stor del. Dvs. at produktionen ville beslaglægge et meget større areal (ligesom økologi). Hvilket bl.a. vil påvirke co2 balancen negativt.

LD 50 oralt rotter (akut giftighed) Diquat dibomide = 120 mg/kg legemsvægt Nikotin = 0,5-1 mg/kg Koffein = 192 mg/kg Acetylsalicylsyre (Kodimagnyl) = 200 mg/kg

  • 7
  • 8

Diquat er ikke et fungicid, men bruges til nedvisning af kartoffeltoppen så skimmelsvampesporerne fra toppen ikke inficerer knoldene så kartoffelknoldene rådner og/eller bliver fyldt med mykotoksiner. Skimmel er særdeles problematisk at blive udsat for - ligesom mykotoksinerne i de inficerede knoldes heller ikke er noget man har godt af - mykotoksiner er nogle af de mest skadelige og giftigste stoffer der findes på denne klode.

Der er tydeligvis heller ikke tale om at diquat bruges til ukrudtsbekæmpelse i forbindelse med den tilladte brug til nedvisning af kartoffeltoppen.

Selve kartoffeltoppen indeholder en lang række naturlige pesticider (f.eks. solanin, der er langt mere skadelige end diquat - giver bl.a. alvorlige fosterskader). Pr hektar indeholder kartoffeltoffeltoppen størrelsesordner mere skadeligt 'giftstof' (naturlige pesticider) end en sprøjtning med diquat fører til . Nedvisningen med diquat fjerner jo kartoffeltoppen så mængden af de meget giftige/skadelige naturlige pesticider i kartoffeltoppen bliver reduceret.

Nedvisningen fører således til at de høstede kartofler ikke rådner og dermed at et kæmpestort 'madspild' undgås (kartoffelskimmel kan ødelægge 90-100% af knoldene). Selve formålet med sprøjtningen med diquat er at undgå at kartoflerne rådner og det dermed forbundne enorme 'madspil'. Kartoffelknoldene behandles IKKE med diquat.

Hertil kommer at diquat bindes meget hårdt til jorden samt organisk materiale og kun kan trænge få millimeter ned i jorden, så grundvandet mv. er ikke i fare. Falder der et frø på jorden en time efter en sprøjtning med diquat spirer det helt upåvirket frem. Diquat er altså ikke et stof der på nogen måde påvirker fremspiring af ukrudt/vilde planter efter sprøjtningen. Resistens mod den tilsigtede virkning af diquat opstår naturligvis ikke når det er selve afgrøden der skal nedvisnes.

Netto-resultatet af en sprøjtning med diquat er altså : mængden af giftstof /pesticider i kartoffelafgrøden reduceres, sundhedsskadelig skimmel og mykotoksiner undgås, et enorm 'madspild' i form af rådne kartofler undgås (man har så brug for mindre landbrugsarealer og dermed skabes plads til mere vild natur).

Mange kartoffelsorter blomstrer ikke og dem der blomstrer har ikke blomster når de nedvisnes, så hvordan man kan påstå at stoffet kan påvirke (eller ligefrem udrydde) bierne er gådefuldt. Bier spiser ikke kartofler ...

Det er især landmanden der udfører sprøjtearbejdet der kan udsættes for dette stof i nævneværdig mængde. Det skal derfor bemærkes at diquat er et af de ældste pesticider der er i brug og at landmænd har været udsat for det i årtier, men alligevel tilhører landmænd (sammen med præster og læger) de faggrupper der har mindst risiko for at få og dø af kræft - og andre sygdomme - landmænd hører til de faggrupper der lever længst. Dvs. en befolkningsgruppe der udsættes og er blevet udsat for langt langt mere diquat end gennemsnitsbefolkningen er blandt dem der lever længst, så det er jo nok ikke diquat (eller såkaldte cocktail-effekter hvori diquat kunne påstås at spille en rolle) vi bliver syge eller dør af. Det er f.eks. kokke og tjenere der oftes får kræft og lever kortest tid, men de må sejle deres egen sø - det er en gådefuldt hvorfor det ikke er kokke og tjeneres medierne mv. vil bruge energien på at forbedre forholdene for; det er et kæmpestort svigt. Det er mærkeligt hvilket motiv Politiken og ing.dk har når de vinkler deres artikler så usagligt som tilfældet er her. Man gør åbenbart hvad som helæst for at det skal 'klikke'.

EU/EFSA laver iøvrigt kæmpestore analyser af hvilke fødevarer der indeholder pesticider og i den statistik påvises det hvert år at der findes masser af pesticidrester i de økologiske produkter, så man kan ikke undgå at blive udsat for pesticider ved at spise økologisk (som man ellerss påstår). Danmarks Naturfredningsforening (DN) har også utilsigtet (og på trods af at DN konkluderer det modsatte) påvist at nogle personer ligefrem får et øget indhold af pesticidrester i urinen når de skifter til økologiske fødevarer. Det er mærkeligt nok ikke noget DN omtaler (det er eller en kæmpe-skandale), men det fremgår klokkerent af analyseresultaterne ( se analyseresultaterne her : https://www.dn.dk/om-os/projekter-og-kampa... ). Det forhøjede indhold af pesticidrester i urinen hos nogle personer når de skifter til økologiske fødevarer, optræder endda til trods for at DN ikke analyserede for rester af de ca 50 pesticider det er tilladt at anvende i økologisk produktion - mange af dem finder man ellers når man analyserer for dem ...

  • 10
  • 12

EU/EFSA laver iøvrigt kæmpestore analyser af hvilke fødevarer der indeholder pesticider og i den statistik påvises det hvert år at der findes masser af pesticidrester i de økologiske produkter, så man kan ikke undgå at blive udsat for pesticider ved at spise økologisk (som man ellerss påstår)

Ja, det er da klart; når landmændene sprøjter, spredes deres gift med vinden, siver ned i jorden og ender i grundvandet.

Så; Nej vi slipper ikke for giftene før landbrugerne (med flere) holder helt op med at forgifte vores luft, jord og vand.

Vi forbrugere må betale, hvad det koster at producere på en forsvarlig måde.

Giftevangelisterne får det til at fremstå som om vi alle ville dø af sult, hvis ikke det hele søbes til i kemikalier.... Man kan undre sig over, hvordan vore forfædre dog kunne overleve uden gifte ?

  • 11
  • 7

Grundig information kommer vi længst med, så tak for indputtet.

Selve kartoffeltoppen indeholder en lang række naturlige pesticider

Nu er det jo ikke kartoffel-toppen vi spiser. Jeg er vokset op med en viden om, at tomat-slægten, hvor kartoflen vist er grupperet er noget man skal holde fingrene fra.

Nedvisningen fører således til at de høstede kartofler ikke rådner og dermed at et kæmpestort 'madspild' undgås (kartoffelskimmel kan ødelægge 90-100% af knoldene).

Som have-interesseret møder jeg tit en advarsel om, at man ikke kan dyrke kartofler i det samme bed (lige som mange andre, jordbær ..) ret lang tid før man må forvente at de bliver ødelagt af de små arter der lever på dem. Jeg tror ikke, at det vil skubbe have-ejere i nærheden af, at "så må jeg spray-forgifte mine planter i stedet for".

Det heldige udfald af en høst kan osse tolkes som en sikker gevinst for landmanden end blot madspild ... han ved jo, at uden sprøjtning er chancerne ringe.

Mange kartoffelsorter blomstrer ikke og dem der blomstrer har ikke blomster når de nedvisnes

Det holder måske for kartoflerne, men nedvisning bliver fx osse brugt som luge-middel før såning og modning før høst, men det er ikke rigtigt relevant her.

Hertil kommer at diquat bindes meget hårdt til jorden samt organisk materiale og kun kan trænge få millimeter ned i jorden, så grundvandet mv. er ikke i fare.

Jeg tænker på, at sund jord er levende og præmissen for at komme nogen steder med den dyrkning man vælger. Reduktionen af kulstofindholdet i skulle bekymre landmændene fordi det spiller så negativt tilbage på mange parametre.

Det skal derfor bemærkes at diquat er et af de ældste pesticider der er i brug og at landmænd har været udsat for det i årtier, men alligevel tilhører landmænd (sammen med præster og læger) de faggrupper der har mindst risiko for at få og dø af kræft

Er det for ondskabsfuldt at skrive, at landmændene tilsyneladende er de eneste der véd hvilke fødevarer de skal holde fingrene fra? Det gør kokkene så ikke.

Man gør åbenbart hvad som helæst for at det skal 'klikke'.

Enig. Alt skal kommercialiseres. Og landbruget er ingen undtagelse.

Det link du henviser til og dine tilknyttede kommentarer er næsten et kapitel for sig.

Ja, graferne er bestemt ikke entydige i en ren konklusion .. som der osse kommenteres til i indslaget på trods af din harme over det modsatte. Vi andre står så tilbage med spørgsmålet om: hvor i alverden kommer det konventionelle landbrugs pesticider i de økologiske produkter fra? Du taler med en harme som om det absolut ikke kan være .. fra det konventionelle landbrug.

Om pesticidbrug i økologisk landbrug - uden at kende pesticiderne iøvrigt - er ikke noget der sker med min billigelse. Jeg tænker, at formel økologiske landbrug er et administrativt begreb som man kan forveksle med biodynamisk landbrug som formodentlig ikke kan ha' det der med pesticider. Jeg har andetsteds i tråden påstået, at der er mindre gift i økologiske varer. Det har du mig bekendt ikke flyttet på.

Du synes at ignorere, at vi som forbrugere bliver præsenteret for en lang række fødevarer hvor der ikke er noget valg forbi pesticiderne. Det kan vel ikke overraske dig, at den bevidsthed bliver tændt hver gang vi putter noget i munden. Med mindre du er en undtagelse er det mange gange. Om dagen. Hver dag. Hele livet. Vi sender vores "best & brightest" ind på de medicinske fakulteter fordi vi genuint gå op i vores helbred. Jeg kommer langt uden dem ved at være opmærksom på, hvad jeg putter i munden.

  • 6
  • 3

Som have-interesseret møder jeg tit en advarsel om, at man ikke kan dyrke kartofler i det samme bed (lige som mange andre, jordbær ..) ret lang tid før man må forvente at de bliver ødelagt af de små arter der lever på dem. Jeg tror ikke, at det vil skubbe have-ejere i nærheden af, at "så må jeg spray-forgifte mine planter i stedet for".

Er det en selvudnævnt ekspert i plantepatologi der udtaler sig? Grundigt er emnet ikke undersøgt. Der bruges ikke pesticider i stedet for et fornuftigt sædskifte.

Landbruget følger også årstiderne efter det aktuelle vejr og ikke efter et firkantet administrativt djøf-kalender-plan.

Hvis man vil se på hvordan man dyrker kartofler og forædler kartofler, så søg efter den faglige viden og ikke efter den foretrukne tro.

Start med

  • 4
  • 5

Er det en selvudnævnt ekspert i plantepatologi der udtaler sig?

Nej. Giver jeg udtryk for det? Dit link til wikipedia.da's 5 linjers info rækker ingen steder.

Phytophthora infestans

her er en osse en kort gennemgang af delvist resistente sorter for hvem der måtte være nysgerrig.

Jeg startede mit haveprojekt på en gammel græsmark, ved siden af soklen til en hedengangen beboelse. På trods af en rekort tør sommer fik mine tomater alligevel den omtalte sygdom. Så, sædskifte rækker heller ikke.

Det er ikke for sjov at der bliver brugt gift. Jeg vil bare ikke købe de produkter uden at være orienteret om det. Det som Finn Okkels skriver lyder tilforladeligt, med de sidste ti års medicinsk forskning har et tiltagende fokus på, hvordan maven fungerer og hvordan bakterie-samfundet der ser ud til at være en del af imunsystemet osv osv

  • 2
  • 4

Jeg startede mit haveprojekt på en gammel græsmark, ved siden af soklen til en hedengangen beboelse. På trods af en rekort tør sommer fik mine tomater alligevel den omtalte sygdom. Så, sædskifte rækker heller ikke.

Patogenets biologi bør nok kendes, hvorfor det er klart hvorfor det ikke er et sædskiftebundet problem. I mit link beskrives hvordan man hindrer karoffelknolden i at blive inficeret. Mekanisk aftopning er en delvis løsning, da det forudsætter en tør periode med nedvisning. Afbrænding med gas er ikke det bedste for klimaet, så en løsning er et pesticid der nedvisner hurtigt så patogenet ikke trænger ned i knolden. Publikationer der undersøger pesticider og alternativer har der været lavet mange af de sidste årtier ligesom der er undersøgt for rester af pesticidet.

De undersøgelser der laves i Danmark af fødevarer der sælges, giver ikke nogen form for betænkeligheder. Grønne kartofler er nok det største bidrag af giftstoffer der indtages foruden mykotoksiner.

Der findes mange sorter af kartofler og de forsøg hvor nogle forskere har forsøgt at krydse med vilde kartofler for en bedre resistens, men fik problemer med et andet naturligt giftstof. Forædling af nye sorter sker ikke hurigt og afhængigt af avlsmål er der ikke noget "quick fix". Vi er dog kommet meget langt i forhold til den mellemamerikanske kortdagskartoffel-variant din Irene dyrkede i Irland. Det er i højere grad de sydamerikanske varianter og langt større variation i kvalitet, brug og resistenser. Særligt tilpasset de forskellige dyrkningsbetingelser.

Når jeg skriver start med, så er det tilladt at søge lidt videre, efter at have lært grundbegreberne.

  • 2
  • 2

@Jan C. D.

Patogenets biologi bør nok kendes, hvorfor det er klart hvorfor det ikke er et sædskiftebundet problem.

Var det dig der skrev

Der bruges ikke pesticider i stedet for et fornuftigt sædskifte.

Kan der være tvivl om, at vi taler om andet end "Phytophthora infestans" ?

Og, inden du fortsætter med din manuducerende facon, så check lige hvad "appeal to authority" som forsvar i en diskussion egentlig er for en størrelse når du skriver "Er det en ... ekspert ... der udtaler sig".

I mit link beskrives ...

Det link jeg fulgte var 5 linjer langt. Jeg formoder at der er nogen i baggrunden som morer sig som straf for at jeg giver Finn Okkels medhold i en antydning af, at .ing bruger algoritmer for at finde gode klik-artikler. Det er en absurd påstand. Jeg lover fremover at læse både det der står mellem linjerne og det der står i dem.

De undersøgelser der laves i Danmark af fødevarer der sælges, giver ikke nogen form for betænkeligheder.

Jeg ender min post med en pil til de seneste års medicinske nyheder. Har du prøvet at finde ud af, hvad jeg snakker om? De fleste af de pesticider du snakker om er ældre end den nye forskning. For min skyld kan du slå dig løs, men mig og mine holder du dig fra.

Når jeg skriver start med, så er det tilladt at søge lidt videre, efter at have lært grundbegreberne.

Der var den igen.

  • 2
  • 3

Det kniber lidt med fact i denne tråd. Toppen på kartofler er giftig, det er toppen på tomater også, men det spreder sig ikke rundt i planterne og derfor er der ingen grund til at visne toppen på kartofler ned. Årsagen til nedvisning er at stoppe kartoffelskimmel på bladene, deres sporer regner ned i jorden og inficerer knoldene. Så man stopper kartoffelskimmel, men der sker en voldsom opformering af svampen Phoma ecigua var. foveata, der forårsager kraterråd, en alvorlig lagersygdom, så man kommer fra asken til ilden. I gamle dage huggede man toppen af med le og rev den sammen - det burde være teknisk muligt at gøre noget lignende i dag, men det er for billigt at sprøjte. Kartoffelskimmel er en epidemisk plantesygdom, der kan sprede sig over mange hundrede kilometer, og derfor får man angreb, også på tomatplanter. Indtil for 20-25 år siden fandtes der kun en matingtype kartoffelskimmel i Danmark, A1 og matingtype A2 i Mexiko, men A2 kom til Europa, og i dag er der jordsmitte af kartoffelskimmel, så den er nu også en sædskifte sygdom. Når A1 og A2 mødes dannes der tykvæggede Oosporer, der kan ligge i jorden i flere år og spire, når der er en kartoffelplante i nærheden.

  • 9
  • 0

Måske er det tid til at flytte på mad-kulturen. Engang havde vi sæson-varer og levede godt, og nogle gange med spændt forventning med det. Ideen om at lægge et produkt til side i årevis må være en meget fremmed tanke for de fleste - men det er vel fordi man er så fjernt fra processen med at trylle dem frem. Men, det er under alle omstændigheder godt at arbejde med de givne omstændigheder og ikke imod dem. Et øjeblik kunne jeg tænke "hvem ville ligefrem savne kartofler andet end de helt nye".

Jeg er ikke i nogen position til at kunne vurdere gifte, så det bliver ingen gift som princip. Ok, her kommer den forkortede:

En tyk og en tynd mand skider hinanden i hånden og spiser hinandens guldklump. Tre måneder senere er den tynde mand tyk og den tykke mand tynd. Unskyld den mangelfulde fremlæggelse - når man gør det samme med sterile mus er resultatet uafvendeligt det samme og gentageligt. Så, vi har en løsning på obesity. Eller hyr. Helt åbenbart et potentiale der er mange forskerkroner værd .. og lige så klart, at den zoologiske have af mikrober vi har i maven betyder noget mere end vi er vant til at tænke. Min zoologiske have vil jeg gerne pleje fordi den er ulige nemmere at slå ihjel end bygge op igen.

Det er en viden der, mig bekendt, er under 10 år gammel. Jeg formoder at de fleste gifte handler om at slå de små ihjel ... og forventer at den samme indflydelse kan ske på vores mikrobiota uden umiddelbart at føre til målbare skader.

Så, mit spørgsmål er, hvor mange af de anvendte gifte er testet i forhold til denne nye viden? Hvis de ikke er det vil jeg gerne høre en saglig argumentation for, hvorfor tvivlen ikke skal komme borgerne til gode.

Som jeg har sagt det før: mange gange om dagen, hele året, hele livet.

// videnskab.dk plejer at have en lille overskuelig serie om mikrobiomet.

  • 6
  • 1
16 Finn Okkels indlæg her flere svagheder

Sammenligningen af pesticidets giftstyrke med kartoflens egne stoffer er irelevant. Nogen af jer kender måske ordet "miljø-fremmed" og det at være fremmed i et miljø kan udgøre et fare bare ved at være fremmed. Som art udvikler og lærer vi forhold til miljø og vilkår, inclusiv planters egen problematiske sider.

Men det er det næste jeg kunne bruge et eftersyn i:

Hertil kommer at diquat bindes meget hårdt til jorden samt organisk materiale og kun kan trænge få millimeter ned i jorden, så grundvandet mv. er ikke i fare.

Der er ingen kommentar om, hvor persistent giftmidlet er. Det bliver jo relevant når jorden bliver brugt til andre afgrøder efterfølgende eller helt i egen ret som gift for andre dele af jordens mikrobiome [ethvert 'stofskifte' mellem trofiske niveauer blotter næringsstoffer som planter og deres symbienter er mestre i at fange]. Og, hvor stærk er den omtalte binding til jorden som på heldigste vis forhindre stoffet i at når kartoflerne og grundvandet? Jorden har en ionabsorptionskapacitet, men den kan dårligt beskrives som en stærk binding associeret til overfladen. Den sorte del af det organiske stof i jorden bliver tit betragtet som praktisk taget kemisk inert. Det udelader altså ikke, at der kan være en særskilt situation for midlet, men et usædvanligt udsagn fordre osse et stærkere bevis.

Falder der et frø på jorden en time efter en sprøjtning med diquat spirer det helt upåvirket frem. Diquat er altså ikke et stof der på nogen måde påvirker fremspiring af ukrudt/vilde planter efter sprøjtningen.

Uden at vide af det rammer Okkels en øm tå. Findes der plantegifte der kan forhindre frø i at spire? Der burde være en alarmklokke der ringer. Jeg har et assortment af frø der er spiret i afløbet fra mit badeværelse, i mørke. Er der i det hele taget noget der kan stoppe viljen til at leve .. så må det være stærke sager. At spekulere i at præsentere denne livskraft som et kvalitetsstempel for en uskyldigt gift er ... det vi er oppe imod.

  • 6
  • 2

Mange kartoffelsorter blomstrer ikke og dem der blomstrer har ikke blomster når de nedvisnes, så hvordan man kan påstå at stoffet kan påvirke (eller ligefrem udrydde) bierne er gådefuldt. Bier spiser ikke kartofler ...

Det er især landmanden der udfører sprøjtearbejdet der kan udsættes for dette stof i nævneværdig mængde. Det skal derfor bemærkes at diquat er et af de ældste pesticider der er i brug og at landmænd har været udsat for det i årtier, men alligevel tilhører landmænd (sammen med præster og læger) de faggrupper der har mindst risiko for at få og dø af kræft - og andre sygdomme - landmænd hører til de faggrupper der lever længst. Dvs. en befolkningsgruppe der udsættes og er blevet udsat for langt langt mere diquat end gennemsnitsbefolkningen er blandt dem der lever længst, så det er jo nok ikke diquat (eller såkaldte cocktail-effekter hvori diquat kunne påstås at spille en rolle) vi bliver syge eller dør af. Det er f.eks. kokke og tjenere der oftes får kræft og lever kortest tid, men de må sejle deres egen sø -

Finn Okkels er landbrugskonsulent og man kan være sikker på, at han ikke vil støde sine kunder på sokkeholderne. Men derfor kan han jo godt skrive noget fornuftigt ind imellem. Han er dog kendt for at hade økologi.

Jeg har dog et par spørgsmål til det citerede:

1) Hvem har påstået, at bierne skades af diquat? Er det en lille stråmand?

2) Hvem er det, der sprøjter bøndernes marker med diquat? Er det mon ikke østeuropæere?

  • 9
  • 2

EU/EFSA laver iøvrigt kæmpestore analyser af hvilke fødevarer der indeholder pesticider og i den statistik påvises det hvert år at der findes masser af pesticidrester i de økologiske produkter, så man kan ikke undgå at blive udsat for pesticider ved at spise økologisk (som man ellerss påstår).

Selv om øko-varerne nok kunne blive bedre, ved jeg nok hvad jeg fortsat vil foretrække.

Der er på EU plan målt pesticider i 47 % af de konventionelle fødevarer og i 13 % af de økologiske, jf. lidt skimning af undersøgelsen fra 2019: https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/p.... Økovarerne således 3-4 gange mere sikre.

I Danmark er der i 2018 målt pesticidrester i 71% af alle prøver af konventionelt dyrket frugt, 38% af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager og 0,5 % af de økologiske.

I 2015 viste tilsvarende DK undersøgelse pesticidrester i 2,7 % af de økologiske prøverne. Men flertallet af disse var fra udlandet, og indholdet vurderedes at stamme fra gamle pesticidrester i jorden/afdrift (fx fandt man DDT spor i New Zealands lammekød). Det har således ikke været intentionen at bruge pesticider.

De bedre DK præstationer mht. pesticider i økovarer sammenlignet med EU kan evt. være tilfældigheder? (prøverepræsentation), eller også er der bare lidt mere styr på økologien i DK.

https://mfvm.dk/fileadmin/FVST/Pesticidrap... https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikat...

  • 8
  • 4

Som have-interesseret møder jeg tit en advarsel om, at man ikke kan dyrke kartofler i det samme bed (lige som mange andre, jordbær ..) ret lang tid før man må forvente at de bliver ødelagt af de små arter der lever på dem. Jeg tror ikke, at det vil skubbe have-ejere i nærheden af, at "så må jeg spray-forgifte mine planter i stedet for"

I haverne visner kartoflerne ned et par måneder før de visnes ned på markerne. I haverne er det kartoffelskimmel der dræber kartoffeltoppen (100%) og kommer kartoffelknoldene i kontakt med skimmelsporerne vil de rådne, hvis man oplagrer kartoflerne - haveejerne ved bare ikke kartoflerne visner ned pga. sygdom og at kartoflerne rådner på grund af skimmelsygdom - haveejerene tror som regel blot at de har opbevaret kartoflerne forkert og så smider de dem ud (det er jo desværre et enormt madspild). De fleste haveejere bruger de opgravede kartofler med det samme (så smager de skønt og langt bedre en købekartofler, idet de flygtige aromastoffer ikke når at dampe af) - og som regel tager man havekartoflerne op som tidlige kartofler, hvor kartoffelskimmelen endnu ikke har hærget. Det giver ikke mening at sammenligne kartofler dyrket i havene med mark-dyrkede kartofler. De sorter man bruger til f.eks. ovn-kartofler og pommes frites er nogle helt andre end dem man normalt dyrker i haverne.

  • 3
  • 6

Der findes mange sorter af kartofler og de forsøg hvor nogle forskere har forsøgt at krydse med vilde kartofler for en bedre resistens, men fik problemer med et andet naturligt giftstof.

Ja, der er et eksempel på at man i Sverige udviklede en skimmelresistent kartoffelsort, som var klar til at komme på markedet. Tilfældigvis analyserede man den for indholdet af det naturlige pesticid solanin og det var så højt at det ville have fiorårsaget alvorlig sygdom blandt dem der havde spist de nye skimmelresistente kartofler. Når man taler om resistente sorter skal man huske på at resistens tit opnås ved at forøge indholdet af naturlige pesticider - de naturlige pesticider er som regel stoffer der aldrig ville blive godkendt hvis man isolerede dem og brugte dem som sprøjtemidler. De naturlige pesticider er langt langt mere problematiske end de gennemafprøvede sprøjtemidler, men som regel er der ikke styr på hvilke skader de naturlige pesticider forvolder. Planter der ikke sprøjtes med konventionelle pesticider danner ofte deres egne naturlige (f.eks. i det økologiske jordbrug) og det er altså ikke stoffer planterne producerer forde vi mennesker der spiser planterne skal blive sunde og raske, men fordi planterne "ønsker" død over os der spiser og dræber dem ...

  • 3
  • 6

der ingen grund til at visne toppen på kartofler ned

De fleste er vel bekendt med at at skal man drive landbrug i Danmark er det på marginalerne man tjener pengene. Landmændene gør alt for at reducere omkostninger, men her i debatten tror folk altså landmændene pålægger sig selv en kæmpestor udgift til nedvisning af kartoffeltoppen til ingen verdens nytte. Det er vidst ikke lige sådan tingene foregår. Mon ikke nedvisningen har en funktion, og man gerne vil undgå at tabe 90-100% af høsten som madspild i form af rådne kartofler? Jo mere fremmedgjort man er for natur, markjord og planteavl, jo længere inde i byen man bor, jo længere tid man har været pensioneret og jo længere tid man sidder og fimser den af ved computeren, jo mere kloger man sig ud fra forældede ideologier på hvordan landmændene skal dyrke jorden. Det ender i ren lysenkoisme ( https://en.wikipedia.org/wiki/Lysenkoism ) og det skulle ikke undre mig om den næste store verdensomspændende katastrofe kan blive forårsaget at disse for jord, gummistøvler, kolort og landbrug fremmedgjorte mennesker, der bare ikke gider sætte sig ind i tingene, men alligevel har rabiate meninger om alt muligt og konstant bombarderer os med deres hadefulde tanker om bl.a. landbruget. Det var kartoffelskimmel (som kartoffelknoldene her beskyttes imod ved nedvisningen med diquat,) der var årsag til hungersnødskatastrofen i Irland (læs beretningerne og forstå hvad der sker hvis hovedparten af en hovedfødevare bare rådner - det er noget andet end når vi udsættes for at få dagen ødelagt fordi de økølogiske pommes frites er udsolgt i Netto. Det var initiativer som dem folk anbefaler her i debatten, der også i Sovjetunionen var årsag til hundreder af millioner af mennesker døde af sult. For skrivebordsfolket, ideologer og stalinisterne lød det ellers godt selvom folk døde i millionvis. De kunne bare have gået ud og kigget på en landbrugsmark for at vide hvilken katastrofe de var årsag til. Hvis de rabiate debattører og journalister bare gad gøre det i dagens Danmark ville man opdage at det ikke er på de konventionelle marker at man ser næringsstofmangel, misvækst og syge afgrøder (det er på de økologiske og især de biodynamiske marker man ser den slags). Og det er altså heller ikke landmændene der får kræft eller dør tidligt, hvilket jo burde være tilfældet hvis de konventionelle landmænd omgav sig med og var i kontakt med skadelige stoffer, der har betydning for vores sundhed. Landmænd er sundere og levere længere end stort set alle andre faggrupper. Hvor hopper kæden mellem skriverierne og fornuften mon af ... ?

  • 7
  • 9

De naturlige pesticider er langt langt mere problematiske end de gennemafprøvede sprøjtemidler

Det var ellers lidt af en påstand at komme med. Kan du komme med noget god god dokumentation på det?

Du lader til at være tæt inde på problemet. Hvad gør man af forberedelser til den dag man ikke længere kan få dispensation om 1, 2, 5 år? Så vidt jeg ved, er der ikke andre kemiske præparater klar i kulissen. Skifter man til en anden dyrkningsform? Håber man bare at det der EU pjat går væk, eller skriver man tekster til de grådkvalte interviews, man skal stille op til? (undskyld, den sidste var nok lige en tand for provokerende). Hvad gør økobønderne idag for at undgå at skimmelen ødelægger høsten?

  • 8
  • 3

Hvis de rabiate debattører og journalister bare gad gøre det i dagens Danmark ville man opdage at det ikke er på de konventionelle marker at man ser næringsstofmangel, misvækst og syge afgrøder (det er på de økologiske og især de biodynamiske marker man ser den slags)

Ja, ja, vi ved jo at Finn Okkels hader økologisk landbrug. Han tror åbenbart, at man ikke kan købe økologiske kartofter i Netto!

Nå, men vi "rabiate debattører" ved da godt at der blandt andet findes mekaniske metoder til nedvisning. En simpel Googlesøgning giver f.eks. dette:

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv...

"Den nye maskine løser ikke alene et akut problem for landbruget og skåner naturen for en stor mængde pesticider, den kan også give landmændene betydelige økonomiske besparelser. Udgiften til den kemiske nedvisning ligger på 730 kr. per hektar, mens den mekaniske behandling anslås at koste 670 kr. per hektar.

Derudover forventes spildet at falde fra 17 til 12 procent, og det giver landmændene en yderligere besparelse på 804 kr. pr. hektar. Hvis den mekaniske metode erstattede al kemisk nedvisning af kartofler i Danmark, ville den samlede besparelse således bliver 37,3 mio. kr. om året på landsplan."

Underligt, at FO ikke fortæller om at dette forsøg er i gang!

  • 10
  • 2

Sammenligningen af pesticidets giftstyrke med kartoflens egne stoffer er irelevant. Nogen af jer kender måske ordet "miljø-fremmed" og det at være fremmed i et miljø kan udgøre et fare bare ved at være fremmed. Som art udvikler og lærer vi forhold til miljø og vilkår, inclusiv planters egen problematiske sider.

Kartoflen er ikke en dansk planteart, så den og dens indhold af giftstoffer er jo miljøfremmede i henhold til ovenstående - og dermed er formodentlig kartoffelskimmel og alle de med skimmelen forbundne skadelige mykotoksiner også miljøfremmede. Der er 100vis af miljøfremmede naturlige pesticider i kartoffelplanten og brugte man dem som sprøjtemidler var det altså miljøfremmede sprøjtemidler. Det er imidlertid forbudt og sprøjte med f.eks. et ekstrakt af en kartoffelplante - alle sprøjtemidler skal godkendes. Stort set ingen af de naturlige pesticider vil kunne godkendes, hvis man prøvede at få dem godkendt (og det gør man jævnligt). Det er tankevækkende nok stort set kun indenfor det biodynamiske jordbrug hvor man bruger ikke-godkendte sprøjtemidler - det er en del af hele det biodynamiske "tankesæt" at bruge sprøjtemidler - de er ofte hjemmelavede og ikke godkendte ... De pesticider der blev forbudt (fordi de var ekstrem skadelige) som nogle af de første var naturstoffer som f.eks. blåsyre og nikotin (der var mange dødsfald forbundet med brug af de stoffer - i dag er der ingen der dør af aktivstofferne landbrugsmæssig anvendelse af pesticider. Til gengæld er der enorme skader fra brug af ukrudtsbrændere og af og til sker der dødsfald. Stoffer der frigør blåsyre findes i ca halvdelene af alle vore spiselige plantearter, så det er jo ikke et miljøfremmed stof - giftvirkningen på mennesker kender man desvære alt for godt fra gaskamrene i KZ-lejrene (Zyclon B); i ugiftige lave koncentrationer omdannes blåsyre i kroppen til et hormonforstyrrende stof, men det er "heldigvis" ikke et miljøfremmed stof ("heldigvis" iht. ovenstående citat), som kan føre til alvorlige sygdom og nedsat intelligens. Nikotin er i Danmark et miljøfremmed stof, der iøvrigt også tiltrækker bier - man må håbe de danske bier, der formodentlig som deres udenlandske artsfæller, bruger pesticider i stil med nikotin til at bekæmpe miderne i pelsen med, ved at det er en for dem dødbringende gift de har med at gøre (det ved bierne i de lande hvor de nikotinholdige tobaksplanter hører hjemme, men hvor skulle de danske bier mon vide det fra?) Nikotin findes i en lang række andre indførte plantearter (såsom den indførte sommerblomst prydtobak mv.) og f.eks. den indførte sommerblomst lobelia indeholder et tætbeslægtet stof med samme virkning som nikotin. Tankevækkende nok sælger f.eks. COOP forbudte pesticider som f.eks. nikotin i form af tyggegummi mv - COOP lokker ligefrem folk til at bevidst at INDTAGE det forbudte miljøfremmede og ekstremt giftige pesticid. Hvad mon tarmfloraen/mikrobiomet 'siger' til de naturlige pesticider - er de brugt som sprøjtemidler mener nogle i debatten her de kan være meget problematiske - det er velkendt at helt almindelige naturlige pesticider og naturstoffer i det hele taget påvirker tarmfloraen/mikrobiomet meget kraftigt. F.eks. går det helt galt med tarmfloraen/mikrobiomet hvis man spiser meget sukker eller sukkerholdige fødevarer som grønne vindruer, mens løg og jordskokker også sætter godt gang i gæringen i tarmfloraen (skyldes fruktaner) og CO2 og methanprutterne o.lign. ... I byerne bruger man mange steder amerikansk olieplante som prydplante i blomsterkummerne og -bedene - den indeholder verdens giftigste stof ricin, som er på listen over forbudte terror-stoffer, da man frygter ricin vil blive brugt i terrorangreb (det er brugt og terrorangreb er afværget i hvert fald en gang). Det er også et miljøfremmed stof, men mon planterne bliver afleveret som esktremt farligt miljø-affald af kommunerne eller haveejerne? De giver sikkert gode pesticid-virkninger i komposten, men påvirker næppe tarmfloraen (hvis man ellers overlever) ... COOP sælger iøvrigt også de ricinholdige frø - en potentiel terrorist skal jo nødigt gå forgæves ... Hertil kommer at insekter, f.eks. sommerfugle, kan finde på at lægge æg på for dem giftige men fremmede ikke-danske planter. På den måde kan de miljøfremmede planter med deres indehold af naturlige pesticider bidrage til at udrydde insekter og siommerfugle ...

Problemet med de miljøfremmede stoffer er ikke de syntetiske pesticider, men hvis der er et problem, er det den enorme mængde af miljøfremmede naturstoffer vi udsættes for. Med hensyn til påvirkning af mikrobiomet er større mængder sukker absolut det værste man kan udsætte sig for, så det er i hvert fald ikke de miljøfremmede stoffer der er værst i den forbindelse med udvikling af et usundt mikrobiom ....

  • 4
  • 8

Søren Rosendal Jensen:

[quote id=1037100] "Finn Okkels er landbrugskonsulent og man kan være sikker på, at han ikke vil støde sine kunder på sokkeholderne. Men derfor kan han jo godt skrive noget fornuftigt ind imellem. Han er dog kendt for at hade økologi.

Jeg har dog et par spørgsmål til det citerede:

1) Hvem har påstået, at bierne skades af diquat? Er det en lille stråmand?"

Svar: Det fremgår af godkendelsen og etiketten på dunken. Du elsker vidst ordet "stråmand", bruger det påfaldende ofte, men lige i forbindelse med mine indlæg har du tydeligvis ikke belæg for at bruge det. Det er er altså velbegrundet at jeg kommer ind på emnet, og det påstås her i debatten også at bierne skades, men kartoffelafgrøden blomstrer ikke (mange kartoffelsorter blomster slet ikke) når den sprøjtes, og derfor skades bierne ikke.

"2) Hvem er det, der sprøjter bøndernes marker med diquat? Er det mon ikke østeuropæere?"

Svar: Diquat blev godkendt til nedvisning af kartoffeltop i 1961 og få år efter godkendt til bekæmpelse af ukrudt. Det har altså være anvendt i ca 60 år. De landmænd der er gamle nu har altså været udsat for stoffet det meste af deres liv og endda længe før man begyndte at bruge beskyttelsesudstyr i forbindelse med sprøjtning. Landmænd er således den faggruppe der er blevet udsat for langt langt den største mængde diquat i befolkningen, men når landmænd er blandt de befolkningsgrupper der har laveste risiko for at få kræft også tilhører de befolkningsgrupper der lever længst er det svært at forestille sig at lige diquat som naturligvis ikke sprøjtes på kartoffelknoldene skulle udgøre nogen nævneværdig risiko for en almindelig forbruger. Da diquat på verdensmarkedet er et af de allerbilligste pesticider anvendes det med stor sandsynlighed også i store mængder i Øst-Europa - både som ukrudtsmiddel og til nedvisning af afgrøder som f.eks. kartofler.

Om min beskæftigelse. Søren Rosendal Jensen. Jeg har tidligere oplyst dig om min beskæftigelse og når du på trods af det vedblivende kommer med falske påstande om min beskæftigelse er der altså tale om bagvaskelse, som jo er ulovligt og næppe heller er tilladt her på ing.dk. Faktisk har jeg holdt en lang pause fra debatsiderne her på ing.dk fordi jeg ikke synes den debtaform du og dine meningsfæller praktiserer er særligt frugtbar - jeg foretrækker en fakta-baseret debat , hvor man ikke har sine informationer fra hadefulde vandrehistorier på Nettet eller er forblændet af forstokkede og forældede ideologiske og politiske holdninger. Jeg synes I ødelægger og fordummer debatten og vil overveje om jeg har lyst til at deltage mere i denne omgang.

Jeg er ikke som du skriver landbrugskonsulent og har aldrig været det. Jeg har mit eget planteforædlingsfirma. Jeg hader ikke økologi, men jeg går ind for den ægte og uforfalskede økologiske vare og dyrker mit lille landbrug efter principper der er langt mere i overenstammelse med videnskaben økologi end den statsautoriserede økologi. Det betyder naturligvis at jeg ikke får de enorme økonomiske tilskud som statsautoriserede økologiske landbrug får, men hvem kan have noget imod det? Det kræver måske en længere forklaring for at forstå.

De økologiske samspil er høj grad baseret på naturlige pesticider/kemiske stoffer, hvoraf mange er særdeles problematiske (jeg har f.eks. omtalt at 50% af vore planteafgrøder indeholder stoffer der frigør blåsyre). Hvornår har du sidst set en plov eller harve i naturen ? Er plove og harver naturlige og dermed acceptable indenfor et ægte økologisk jordbrug? Det er jo disse redskaber der dræber alt på deres vej, der anvendes i det stasautoriserede økologiske landbrug - alt det ukrudt man ser i en økologisk mark er resistent overfor disse mekaniske bekæmpelsesmetoder. Verdens mest skadelige ukrudtsplante, kvikgræs, fremmes ligefrem af mange de mekaniske bekæmpelsesmetoder.

Jeg har tidligere været statsautoriseret økolog, men gav op på grund af den manglende bæredygtighed . Det statsautoriserede økologiske jordbrug er ikke økonomisk-udbyttemæssig bæredygtig og enorme øko-tilskud ender i øko-baronernes lommer og ikke hos de hårdtarbejdende økologiske landmænd. Jeg brød mig ikke om brugen af mange af de ca 50 pesticider som er godkendt til anvendelse i økologisk jordbrug (økologerne er ikke åbne om at de sprøjter med pesticider - i f.eks. økologisk frugtavl er forbruget af sprøjtemidler ofte væsentligt større end i den konventionelle frugtavl) - der er flere meget tvivlsomme pesticider, som må anvendes i økologisk jordbrug; nogle forsvinder formodentlig først efter 70 år i henhold til den videnskabelige litteratur (det er udsprøjtede levende bakteriebaserede pesticider der også kan sprede sig til naturarealer og dræbe sommerfuglelarver i naturen) og enkelte nedbrydes aldrig (grundstoffer). Andre grunde til at jeg stoppede som statsautoriseret økologisk landmand var at det økologiske jordbrug byggede en falsk fortælling om bæredygtighed, idet økologien i praksis var baseret på import af gylle/gødningsstoffer fra det konventionelle jordbrug og dermed heller ikke var bæredygtigt med hensyn til gødningsstoffer (hvilket jo er noget helt centralt i jordbrug) - da økologerne ikke kan producere/importere så meget gylle/gødningsstoffer at afgrøderne får dækket deres behov mangler der gødningsstoffer og derfor ser man meget ofte misvækst i de økologiske afgrøder - og derfor får man et lavt udbytte og har brug for meget større landbrugsarealer når man dyrker jorden efter de statsautoriserede økologiske principper. Når der er brug for større landbrugsarealer sker der naturligvis opdyrkning af vild natur - det sker ikke i Danmark, men typisk på verdensplan ved at fælde regnskovarealer. Hvorfor statsstøtte og købe et økologisk produkt der bidrager til det? Desuden vil det være umuligt at praktisere økologisk jordbrug i den nuværende form hvis vil have et klimavenligt samfund uden kødproduktion. Økologisk jordbrug som det foregår indenfor det statsautoriserede økologiske jordbrug er afhængigt af gylle/gødning fra grise og køer mv. og dermed kødproduktion - det er ikke foreneligt med klimavenlig og/eller vegansk livsstil. Det er således klart at det økologiske jordbrug vi har i dag vil blive udfaset når den grønne omstilling rigtigt begynder og vi skal have et mere natur- og klimavenligt jordbrug. Det kan gøres meget meget bedre end det sker indenfor det statsautoriserede økologiske jordbrug, og derfor er jeg kritisk overfor det statsautoriserede jordbrug, men jeg hader på ingen måde økologi - det er min levevej ...

  • 3
  • 9

Da diquat på verdensmarkedet er et af de allerbilligste pesticider anvendes det med stor sandsynlighed også i store mængder i Øst-Europa - både som ukrudtsmiddel og til nedvisning af afgrøder som f.eks. kartofler.

FO - det må så være Østeuropa udenfor EU, da forbudet er vedtaget både i Parlamentet og kommisionen i 2018. Dispensationer må begynde at synge på sidste vers.

den manglende bæredygtighed

Bæredygtig som i "Bæredygtig Landbrug"?

  • 10
  • 3

Dispensationer må begynde at synge på sidste vers.

Desværre har landbruget en særdeles veltalende og magtfuld lobby - ellers ville der jo slet ikke være dispensationer ☹️ - hvordan vi får gjort op med dette - imho - betændte erhverv, ved jeg ikke. Drt er ikke nok, at vi stemmer med fødderne, når det helt store flertal stemmer med tegnebogen.

PS: Jeg gør aktivt alt, hvad jeg kan for at undgå produkter fra "bæredygtigt" landbrugs medlemmer - og præker denne holdning i min omgangskreds (og her😉)

  • 8
  • 4

Jeg hører til en af de generationer der ved spisebordet har aftaget min del af kartoflerne. Her i Danmark burde vi ikke være mere kultur-bundne, end vi kan ændre vaner med, hvad vi spiser, hvis en fødevare skulle vise sig tvivlsom. Det er flere steder i diskussionen dukket op, at problemet der løses er et lager-problem. Det er et problem der gælder på tværs af de fleste fødevarer og der er andre muligheder. Jeg kommer rigtig langt med koge-desinficering og det er jeg svært godt tilfreds med. Jeg spiser pt en hyben-marmelade der er fra sidste års høst.

Siden jeg skrev mit indlæg er jeg faldet over et preview af et projekt-resultat om rå og kogte grønsager og mikrobiomet. Jeg studsede over informationen om, at rå grønsager, modsat kogte ret effektivt slår visse bakterie-strains ihjel i biomet. Det er parallelt med det Jens Okkels skriver. Osse at nye kartofler fra haven er en oplevelse som for mig har gjort alle andre kartofler irellevante. Eftersom jeg ikke længere har have er det bare surt.

her er et link fil den mest omfattende up-to-date forsknings-info om mikrobiomet jeg har mødt, hvis nogen er nysgerrig https://www.news-medical.net/condition/Mic...

Sidespring: Jeg brænder lidt for at få afklaret en uhyggelig oplevelse nede på engen. Var det det visuelle indtryk af den kunstige nedvisnings-effekt?: For et par år siden var der tørke. Et par dage før regnens ankomst var meldt i radioen så jeg, stort set hele horizonten rundt gule og røde efterårsfarver i det der normalt ville være græs, urter og ukrudt. Var det slet og ret tørkens naturlige effekt? --- jeg er usikker på årstiden, men det må have været forår (jeg tror der blev pløjet og sået bagefter), hvorfor ellers skulle det være uhyggeligt. Nogen bud?

  • 3
  • 0

Finn Okkels - du skriver:

jeg foretrækker en fakta-baseret debat , hvor man ikke har sine informationer fra hadefulde vandrehistorier på Nettet eller er forblændet af forstokkede og forældede ideologiske og politiske holdninger.

Fint nok - måske kan du komme med et faktabaseret svar på flg. iagttagelse og efterfølgende påstand:

For år tilbage kunne jeg ikke køre langt i bil en sommernat før forruden var plastret til med insekter.

Det har slet ikke været tilfældet de sidste år - der er snart ikke flere insekter, og min påstand er, at dette hovedsageligt skyldes landbrugets pladren jord og luft til med diverse giftstoffer.

På den måde maksimeres udbyttet og alt uønsket ("entartet") liv udryddes.

  • 9
  • 2

Kunne være interessant at vide om de dyr der lever af insekter altid har været lige talrige.

Jeg har kun evidens for det, jeg kan iagttage på og omkring egen matrikel:

Tidligere havde jeg hver aften en stak svaler, som jagtede insekter over min stump Danmark . Når det mørknede, kom der en flok flagermus.

I år har jeg set to svaler og en enlig flagermus og (som beskrevet ovenfor) ingen døde insekter på forruden, når jeg kører efter mørkets frembrud.

Det kunne være interessant, at høre Finn Okkels udbrede sig (faktabaseret) om disse iagttagelser.

  • 6
  • 2

Tidligere havde jeg hver aften en stak svaler, som jagtede insekter over min stump Danmark . Når det mørknede, kom der en flok flagermus.

Der findes også insekter der fanger insekter. Dem er der mange flere af og tidligere end det før har været tilfældet. Så måske er klimaændring en del af årsagen til denne forskydning af populationsmaksima. Hvis man vil forstå økosystemer, så er det vigtigt at se på helheden.

Jeg er i mark, skov og eng til hverdag. Jeg ser de fleste dyr, og der bliver ikke færre af dem. Tværtimod.

Måske er der nogle insekter landbruget kan have skyld i at der er færre af. Der er krav om overdækning af mødding, og der bygges så fugle ikke kan bygger rede og undgår fluer i stalde. Snyltehvepse og rovfluer er en god hjælp.

  • 2
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten