andre skriver

Landbrug og virusepidemier kan være forbundet

Illustration: Artworkstudio BKK / Bigstock

Et øget landbrugsareal presser naturen. Mennesker kommer tættere på de vilde dyr, og det kan muligvis øge risikoen for zoonoser (sygdomme, som springer fra dyr til mennesker). Holder hypotesen kan det være en forklaring på, hvorfor der indenfor få år, har været tre epidemier med coronavirus. Andre faktorer end kødproduktionen spiller dog også en stor rolle.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Phys.org 17. sep 2021 12:36
Mennesket fremstillede tøj for 120.000 år siden
via Danmark Statistik 17. sep 2021 10:49
Covid-19 bankede husholdningernes udledning ned med 12 procent
via Jyllands-Posten 17. sep 2021 10:35
PFAS-stoffer øger sandsynligheden for ammestop
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når vi er flere mennesker her på kloden vil der være flere der kan starte en smitte, flere der har kontakt med dyr, der vil være brug for mere landbrug for at brødføde os og mere pres på jordens ressourcer. Så hvorfor pege fingre af landbruget hvis vækst blot er en konsekvens af befolkningstilvæksten.

  • 18
  • 2

Så hvorfor pege fingre af landbruget

Måske fordi de fleste mennesker i almindelighed sjældent kommer i kontakt med dyr - ud over fx en kat eller hund, mens landmænd har væsentligt større chance for at komme i kontakt med både landbrugsdyr (ikke sjældent endda mange samlet på et sted) og vilde dyr og deres efterladenskaber. Så mon ikke sandsynligheden for at en landmand rager et eller andet til sig er noget større, end at en systemudvikler fra Lyngby gør det.

  • 10
  • 7

Så mon ikke sandsynligheden for at en landmand rager et eller andet til sig er noget større, end at en systemudvikler fra Lyngby gør det.

En solbeskinnet friskluftbefængt landmand har sansynligvis et bedre immunsystem end end blegfeset indendørs systemudvikler der kun ser natur på Discovery Channel.

(Så fik vi lige luftet stereotyperne)

I de her desinfektionstider skulle man måske huske at spise en skefuld jord en gang imellem.

  • 15
  • 0

Måske fordi de fleste mennesker i almindelighed sjældent kommer i kontakt med dyr - ud over fx en kat eller hund, mens landmænd har væsentligt større chance for at komme i kontakt med både landbrugsdyr (ikke sjældent endda mange samlet på et sted) og vilde dyr og deres efterladenskaber. Så mon ikke sandsynligheden for at en landmand rager et eller andet til sig er noget større, end at en systemudvikler fra Lyngby gør det.

Men det er vel kun økologiske dyr der er i risiko for at komme tæt på vilde dyr hvor smitten kommer fra.

Landmænd ved nok mere om at holde sig fra syge og døde dyr i naturen end den almindelige dansker. Tænk på miltbrandsporer der naturligt findes i jorden og kan smitte græssende dyr, hvor den naturlige cyklus er at danne spore så det døde dyr bringer smitten videre til dyr der græsser hvor det døde dyr er eller blev naturligt nedbrudt.

Landmænd går ikke og piller mere ved afføring af vilde dyr end alle andre.

  • 5
  • 4

Der er en læseværdig bog som postulerer at den europæiske dominans,skyldtes at vi havde levet som møgdyr i tæt fællesskab med husdyr og derved (via Darwin dødsfald) tålte bakterier bedre end alle andre.Engang imellem smutter det som med COVID.men generelt er det fordelagtigt.

  • 4
  • 0

Det her drejer sig ikke om koromavirus, men alligevel: Der var en gang-- da danske svin gik udedørs og hvor mennesker tømpe toiletspand i naturen. Så var der en et dyr, der hedder en trikin, som ofle var snylter på bl. a. mennesker. Den havde en cyklus hvor den gerne skulle via 3 værter, Var den hos et menneske lå dens æg ofte lå i toiletspanden. Så var der en fugl, der pillede i menneskeaføringen. Den døde måske og lå så, så "udegrise" kunne snaske i den. Grisen blev så spidt af nenneske og trikinen var tilbage og ofte dødelig for ham/hende. Derfor testede man i årevis svinekød for trikiner. Så begyndte vi at holde svin indendørs, få vc-er med kloakering og da man i 70 år ikke havde fundet trikiner i svinekød stoppede man med at teste. Men nu vil øko-flppere have grisene udendørs igen og gerne lave mult-toiletter. Får vi pludselig dødeligehed p.g.a. trikener igen? vh mogens

  • 9
  • 3

Systemudvikleren har lige været på ferie i Asien og skiferie i Østrig.. landmanden har været.. hjemme og passet sit arbejde..

Landmanden har godt nok været hjemme . Men mange landmænd med større besætninger har især udenlandsk arbejdskraft. En af disse var så heldig at holde skiferie i Østrig - utroligt med de lønninger iøvrigt - men smittede her på ferieturen til afterskiing systemudvikleren. Se så passer smittekæden påny!

  • 5
  • 4

Landmænd ved nok mere om at holde sig fra syge og døde dyr

1. Jeg tror ikke man behøver være landmand for at kunne regne ud at det nok er en god ide at holde sig fra syge og døde dyr - jeg er i hvert tilfælde ikke bekendt med at byboere render rundt og piller ved ved døde dyr når de kommer på landet. 2. Landmænd omgås vel oftere end resten af os syge, døende og døde dyr - fx hvor mange smågrise er det der bliver syge og dør i dansk svineproduktion - er det ikke noget med 25.000 dagligt? 3. Mht. "efterladenskaber" fra dyr, så kender jeg ikke andre end landmænd der ligefrem køre rundt med hele vognlæs af den slags.

  • 7
  • 6

Landmænd og andre der har erhverv hvor de omgås dyr har større risiko end de fleste for at virke som vektor fra dyr til menneske. Det er bare et faktum og ikke et spørgsmål om slette intentioner. Folk med 8-16 arbejde har nemmere ved at rejse, og det er i denne gruppe man finder dem der har større risiko for at virke som vektor mellem lande.

  • 12
  • 1

1,2: "Vilde dyr" 3: Ikke i traktoren, mest volumen bliver flyttet af maskinstationer.

Begge arbejdspladser har skifterum og arbejdstøj vaskes. Ekstra spritdesinfektion har ikke været nyt i landbruget.

  • 3
  • 3

  1. Jeg tror ikke man behøver være landmand for at kunne regne ud at det nok er en god ide at holde sig fra syge og døde dyr - jeg er i hvert tilfælde ikke bekendt med at byboere render rundt og piller ved ved døde dyr når de kommer på landet.
  2. Landmænd omgås vel oftere end resten af os syge, døende og døde dyr - fx hvor mange smågrise er det der bliver syge og dør i dansk svineproduktion - er det ikke noget med 25.000 dagligt?
  3. Mht. "efterladenskaber" fra dyr, så kender jeg ikke andre end landmænd der ligefrem køre rundt med hele vognlæs af den slags.

Så i bund og grund giver du mig ret i det jeg skriver med en lille forskel, du lige pillede vilde dyr ud af argumentationen.

4 Likes, har du betalt for dem? Jeg tænker der er vel ikke så mange der falder for den type manipulation på sådan et sagligt fora, eller?

Der er ingen der ved hvor MSRA kommer fra, men langt inden MSRA fandtes, blev der kraftigt advaret imod multiresistente bakterier fra spildevandet fra hospitaler, hvor bakterier og medicinrester lever side om side og er den mest sandsynlige kilde til multiresistente bakterier..

  • 6
  • 8

citat fra undersøgelsen, så ved man det.

Men menneskers adfærd stresser flagermusene. Professoren forklarer, at man kan sammenligne virus i flagermus med mennesker, som har det virus i kroppen, som giver forkølelsessår. Et forkølelsessår går typisk i udbrud, når mennesker er stressede. Det samme gælder de virusser, som flagermus har i kroppen. Flagermusenes stresses dels af forholdene på de kødmarkeder, hvor de sælges levende. Men de stresses også af menneskers jagt på dem og ødelæggelsen af den natur, hvor flagermus og andre vilde dyr lever, forklarer professoren.*

  • 5
  • 0

Rolf Du får det til at lyde som om multiresistente bakterier kun er opstået ved en lejlighed. Det er jo desværre ikke sådan. Det vil ske hver nogen opstiller betingelser for bakterier hvor det væsentligste selektionspres vil være antibiotikatolerens. At praktiserende læger og hospitaler har gjort det, frikender jo heller ikke dem der efterfølgende gør det samme...

  • 9
  • 2

Det er bestemt en pointe, ligesom det er en pointe at mange ikke skelner meget nøje mellem om det er potentielt livsfarlige vira eller bakterier der opformeres i dyrehold.

Det farligste ved pandemier, er antal og mobilitet af mennesker. Mht. til de studier der pågår om omgivelserne omkring stalde, må vi afvente til resultaterne foreligger. Dernæst sammenholde det med dem der bor klods op af staldende, ofte landmandsfamilien selv.

  • 2
  • 0

Mht. til de studier der pågår om omgivelserne omkring stalde, må vi afvente til resultaterne foreligger.

Resultaterne kommer ind løbende det er entydigt at naboer til svinefabrikker er mere syge end andre. Holland er begyndt at lukke de mest uheldigt placerede, også fordi salget er dalende, der bliver ifølge prognoserne ikke brug for de samme mængder i fremtiden.

https://fyens.dk/artikel/debat-plagede-nab...

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-10-01-...

  • 1
  • 4

Erik: Videnskablige studier ikke løs snak og nabostridigheder. Det er åbenbart en mærkesag, at afspore debat.

Kære hr Jan C Damgaard. Den afsluttende bemærkning kan jeg tilslutte mig.

I den forbindelse bedes hurtigst muligt oplyst formålet med at betegne et hollandsk studie fra Utrecht Universitet (december 2019) som løs snak og nabostridighederer.

Skulle det ikke være muligt modtager denne tråd naturligvis hr Damgaard's uforbeholdne undskyldning for at anklage andre for egne fejl.

  • 2
  • 2

I den forbindelse bedes hurtigst muligt oplyst formålet med at betegne et hollandsk studie fra Utrecht Universitet (december 2019) som løs snak og nabostridighederer.

Der blev ikke henvist til relevante studier. Blot til partsindlæg og TV2. Forskningen giver ikke svar på om man bliver syge af at være nabo til husdyrbrug. Dernæst er de lande der nævnes ikke sammenlignelige. Der er en igangværende Dansk undersøgelse omkring sygdomssporer i luften omkring stalde, den forskning venter vi på.

PS! Denne tråd er om vira (virus i flertal)

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten