close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Københavnerne er bedre til at sortere affald end forventet

Illustration: Københavns Kommune

Det går godt med at sortere bioaffald i København. Siden ordningen blev rullet ud for 300.000 husstande i efteråret, er der blevet indsamlet 1.066 ton bioaffald. Med den hastighed regner kommunen med at kunne nå op på 14.000 ton i år, hvilket er langt bedre end deres egen prognose på 10.000 ton for 2018.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Reuters 22. jun 2018 07:04 4
Tesla lukker solanlæg i ni stater
via Jyllands-Posten 22. jun 2018 07:27 3
Netværksfejl hos Banedanmark: Viser forkert info
via Bloomberg 22. jun 2018 07:41
Tyskland vil teste flyvende taxaer

Det er besværligt at sortere.
Det frasorterede affald fragår ARC, som i forvejen mangler brændsel.
Dermed vokser ARCs underskud, som hvem mon kommer til at dække?
Det er dyrere for borgerne at få det frasorterede affald behandlet evt. genbrugt, end at spare besværet og sende det usorteret sammen med øvrigt brændbart til ARC.
ARC har højtydende røggaskondensering, som gør at de sagtens kan brænde madaffald og producere mindst lige så meget varme og strøm til Kbh.s borgere, som nu formentlig jyderne får, når de forgasser det.
Meget af det frasorterede plast, bliver brændt på svenske eller tyske anlæg.
Det kan godt være det føles godt, men det er dyrt og nytter ikke meget!

  • 0
  • 5

Hvorfor er det så så dyrt at øge genanvendelsen?

Mere sortering øger genanvendelse, men den reelle værdi af de indsamlede materialer er meget lille - og i de fleste tilfælde langt mindre end udgiften til indsamling og afsætning.

I vores område er 4 kommuner gået sammen om et nyt system. Hver husholdning med egne beholdere skal have to ekstra plastspande på hver 240 liter. De skal hver rumme 2 nye fraktioner: papir og flasker samt plast og metal.
Ud fra svar på en række spørgsmål til projektorganisationen kan et beregnes, at de ekstra indsamlede materialer på årsbasis vil have en værdi på ca. kr. 30 årligt, mens de beregnede udgifter løber op i ca. kr. 400 - begge beløb pr. husstand.
Det er også oplyst, at CO2 værdien af disse materialer årligt vil svare til ca. 13.000 tons. Det er dog før fradrag af de CO2-mæssige udgifter ved etablering og drift af ordningen.
Der skal bl.a. indkøbes ca. 64.000 spande samt et større antal containere til husstande med fælles opsamling. Der skal etableres omlastningsfaciliteter, så materialerne ikke skal køres alt for langt med indsamlingsbilerne før aflæsning - og der skal naturligvis køre flere biler for at samle ind. Omkostningerne i form af CO2 til dette er ikke beregnet.

Dertil kommer, at de indsamlede materialer fragår mængderne til forbrænding. Det betyder i praksis, at der skal indkøbes brændsel til det anlæg, der skal levere den fjernvarme, som tidligere blev produceret på affald.

Økonomisk set er der kun få fraktioner, som det kan betale sig at indsamle hos husholdningerne - reelt kun papir.
Hvis vi sortere og selv leverer på genbrugspladsen, vil også pap, glas og metal være økonomisk forsvarlige at udsortere, mens plast økonomisk set er helt uforsvarligt - det koster typisk mindst kr. 2.000 pr. ton at sende det til genanvendelse.

Når vi igangsætter disse ordninger skyldes det ét forhold: De danske særregler for beregning af de krævede genanvendelsesprocenter.
De betyder bl.a., at vi ikke må medregne energiudnyttelsen som genanvendelse. Og det på trods af, at vores affaldsforbrændingsanlæg har en relativt meget høj energiudnyttelse og samtidig er underlagt de strengeste miljøkrav og stærk kontrol - i modsætning til de industrielle anlæg, som i de lande, som vi sammenligner os med, bruger store mængder affald som energikilde.

Og vi mangler stadig at få retningslinjer for, hvornår sorteringen er god nok til, at vi med god samvittighed kan kalde den energiudnyttede del for genanvendelse - det får vi nok heller ikke, for det vil betyde, at vi kan spare de mest uhensigtsmæssige ordninger - og her i landet skal vi helst svinge den ideologiske pisk over egne rygstykker til vi forbløder.

Det er fint at genanvende plast. Men så sørg da for, at det som egner sig, kommer til at indgå i pantsystemet, så kun det egnede kommer retur. Så kan resten gå via restaffaldet til forbrænding på vores egne anlæg i stedet for, at vi betaler dyrt for at eksportere denne relativt store energimængde.

Et lille regnestykke:
Det påregnes, at der årligt vil blive indsamlet ca. 16 kg. plast pr. husstand. Af dette vil (med et optimistisk skøn) være 20 %, der kan genanvendes - svarende til ca. 3 kg.
Der indkøbes plastspande (til alle 4 fraktioner) med en samlet vægt på ca. 30 kg.
Altså tager det ca. 10 år at indsamle en genanvendelig mængde plast, der svarer til 'anlægs-omkostningen' i plast.

Hvad angår indsamlingen af 'madaffald' i København ville det være ganske interessant at få en beregning på såvel de positive som de negative værdier - såvel i kroner som i CO2. Både pr. husstand og totalt set.

Det er for øvrigt ganske tankevækkende, at alle de oplysninger jeg har fået om økonomien er beregnet pr. husstand. Jeg tænker, at de samlede omkostninger er så store beløb, at man simpelt hen ikke tør nævne dem. Man kunne med stor sandsynlighed få betydeligt større miljøgevinster ved at investere dem i andre tiltag, som f.eks. solfangere, hvor man har store forbrug af varmt vand, energirenoveringer af offentlige bygninger mv. Problemet er her, at der til sådanne tiltag skal bruges skatteudskrevne midler, mens affaldssortering jo finansieres via gebyrer og altså uden om skatteprocenten. Det er dog næsten de samme lommer pengene tages fra!

  • 3
  • 3