andre skriver

København vil udfase biomasse

Illustration: Bigstock/gualtiero boffi

Omstridte træpiller fra Amazonas skal inden 2030 være fortid i den københavnske forsyning. Det vedtog et flertal i Københavns borgerrepræsentation torsdag aften. Et flertal udenom den socialdemokratiske overborgmester bakkede op om et forslag fra Frie Grønnes Niko Grünfeld om at udarbejde en plan for at udfase energikilden senest i 2030. Det skal blandt andet ske i dialog med forskere og miljøorganisationer.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Aarhus Stifttidende 22. okt 2020 08:54
100 meter høj skorsten væltet på havnen i Aarhus
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er tude tosset, når politikere, der mener sig særligt "grønne", ikke forstår, at der er meget stor forskel på biomasse (/organiske restprodukter), hvilket selvfølgelig både gælder det indenlandske og det importerede. Det er derfor oplagt ikke kun effektivt at forhindre brugen af det ikke bæredygtige, men også at fremme anvendelse af især det CO2ækv. -negative. Hvis der ikke er benyttet for meget fossilt brændsel under frembringelsen, kan sidstnævnte være skov-/træaffald, halm, husdyrgødning/biogasrestfibre, spildevandsslam og en række andre forekommende kommunale og industrielle resprodukter, der ellers - ved nedbrydning under åben himmel - hurtigt afgiver sit indhold af kulstof. alligevel og dette desværre ikke blot som CO2 men i betydelig grad også som metan. Den deraf følgende (samlede) klimabelastning kan være mere end dobbelt så stor som den klimaaflastning, der blev opnået som følge af CO2-optaget fra atmosfæren under biomassens vækst.

Man kan heller ikke blot undlade at fælde og forny skovene, for så reduceres netto-optaget af kulstof, idet den årlige nedbrydning i skovbunden bliver omtrent lige så stor som den fortsatte vedtilvækst, og dette med den allerede nævnte store (netto) klimabelastning til følge. Hvis vi ikke løbende plejer, fælder og fornyr skovene, får vi heller ikke noget gavntræ, hvorved behovet for mere klimabelastende alternative materialer øges, ligesom der vil være voksende risiko for (hurtigt kulstoffrigivende) sygdomsangreb, stormfældning og (forurenende, iskapperne sortsværtende og livstruende) naturbrande.

Men biomasse er - især når der også skal tages hensyn til biodiversiteten - en begrænset ressource, som derfor bør benyttes så effektivt som muligt, så som på centrale kraftvarmeværker, der - som følge af høj el-virkningsgrad og anvendelse af tøre/tørrede brændsler - leverer mest mulig backup til den typisk billigere men fluktuerende el-produktion. Alternativet er et stort behov for ekstra - marginalt set - dårlig udnyttelig fluktuerende kapacitet med tilhørende meget dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring, ekstra eltransmission og mindre økonomisk el-udveksling med vore nabolande.

Forresten kan bl.a. nævnte effektivt el-backup-ydende centrale bio-kraftvarme gøres endnu mere CO2 ækv.-negativ ved både produktion og deponering af biokoks og langtidsdeponering af CO2 separeret fra røggassen, medens VE fra vindmøller og solceller (grundet CO2 emission knyttet til bl.a. fremstillingsprocesserne) "kun" er næsten CO2-neutrale.

Det vil således være meget vanskeligere at nå frem til 100 % og forsyningssikker VE og klimaneutralitet, hvis man fravælger især CO2 ækv.-negativ og effektivt backup-ydende bio-energi, - ligesom det er både vanskeligere og langsommere at bestige et bjerg med den ene arm bundet på ryggen.

Ovenfor har jeg næsten holdt mig til VE og klima, men det bør også med, at især biokraftvarmeværker baseret på brændselsfleksibel forkoblet termisk lavtemperaturforgasning ikke blot kan producere biokoks, men også indrettes på kompakt, lugtfri og ikke sygdomsspredende askebaseret regional omfordelt recirkulation af termisk oprensede næringsstoffer, så man både kan reducere spredningen af miljøbelastende stoffer på markerne, fosfor-overbelastning af vandmiljøet og unødig import af ressourcebegrænset men livsvigtig fosfor.

Endelig kan aktører i bl.a. økonomiske yderområder opnå indtægter i stedet for udgifrer på miljøvenlig bortskaffelse af organiske restprodukter, så der - også derfor - bliver flere penge til bl.a. børnepasning, ældrepleje, undervisning og hospitaler.

  • 6
  • 0

Der er ikke mange der kan ændre mening så hurtigt, som politikere. Investeringerne i biomasse i København var "det eneste rigtige" for nogen af de samme poltikere for få år siden. Herefter er der investeret milliarden i omstillingen og det må forventes at investeringerne afskrives over 30 år (max iht Varmeforsyningsloven). En ændring til kun 1/3 afskrivningsperiode + investeringer i andre løsninger (som end ikke er fundet endnu) kommer til at kunne mærkes så markant, at det forslag på forhånd er fuldstændig urealistisk.

  • 8
  • 0

Affaldsforbrænding i kraftvarmeværker fungerer godt. Men hvor det foregår med halm alene, er det ofte problematisk at holde forbrændingen igang.

Affald indeholder en stor andel af plastik, denne andel bør fordeles til de anlæg som kun drives af halm, det vil forbedre deres driftsikkerhed og økonomi meget.

Men jeg har set tørret gødning fra spildevandsrensning anvendt som brændsel, det er vanvid, idet dets anvendelse som jordforbedringsmiddel forøger arealers frugtbarhed og CO2 optagelse.

I almindelighed er miljøfolk desværre skræmte over forbrændingsanlæggenes affaldsstoffers indhold af syrer og tungmetaller, men disse indhold svarer til hvad indholdet er i handelsgødning. Affaldet kan sælges som gødning, evt via etablerede gødningsfirmaer, som kan opblande det med kalk. Planter optager ikke giftige tungmetaller, de fastlægges og bliver ved naturlig ionbinding immobile blandt jordens mineraler, som fra naturens side i forvejen indeholder alle typer mineraler.

Ligeså vitalt gødning er for planter, er affaldsdeponier i og nær vandmiljø ødelæggende.

  • 0
  • 4

Affaldsforbrænding i kraftvarmeværker fungerer godt. Men hvor det foregår med halm alene, er det ofte problematisk at holde forbrændingen igang.

Der er ikke nogen steder hvor det foregår med halm alene ? Der er 28 forbrændingsanlæg i Danamark, heraf er kun de 4 "multifyrede" der sammen med husholdnings- og industriaffald anvender biomasse. Og biomassen udgør kun ca 50.000 ton og af en samlet mængde på 3.500.000 ton.

  • 6
  • 0

Hvis centrale kraftvarmeværker i bl.a. Esbjerg, Aalborg og Odense baseres på direkte indfyring af (typisk meget askefattige og fyringsteknisk "usportslige") træbrændsler og supplerende indirekte, aske(+biokoks) separerende indfyring af halm mv. via 2 - 3 forkoblede (f.eks. 100+ MW) lavtemperaturforgassere, kunne brændsler, der ikke efterlader recirkulerbar aske, koncentreres på én forgasser, og måske kan der endda med tiden fås så meget styr på affaldets indhold, at også affaldsasken vil kunne recirkuleres som jordforbedringsmiddel(?)

En tand bedre - og i praksis nok også en forudsætning(?) - ville det være, at fugtigt husholdningsaffald blev damptørret, så der kan opnås en bedre gaskvalitet fra affaldsforgasseren, og så affaldet bliver lagerfast, så anvendelsen kan koncentreres på de tidsrun, hvor blokken er i drift, fordi der er brug for el og varme.

Hvis der benyttes ellers overskydende fluktuerende el til varmepumpebaseret damptørring så f.eks. 3 kg fugtig affald bliver til 1 kg tørt ved forbrug af 2 MJ el (1 MJ pr kg fordampet vand), og brændværdien i det tørrede brændsel antages at blive 10 MJ/kg, som senere anvendes med 40 % elvirkningsgrad, snakker vi noget der har virkning som langtids el-til-el lagring med 200 % "el-virkningsgrad", når antaget, at affaldet ellers stort set ikke ville medføre nogen anvendelig el-produktion. Oven i de opnåede 4 MJ el vil der kunne opnås ca. ligeså meget restvarme elller snarere 4,5 - 5 MJ el, hvis der køres kondensdrift og overlast, når el-behovet er aller størst.

Eksemplet underdriver potentialet, fordi tallene stammer fra anvendelse af mekanisk afvandet spildevandsslam/biogasrestfibre, der typisk indeholder mere fugt og mere ikke-brændbart, men til gengæld medfører moderne affaldsforbrændingsanlæg også el-produktion i tidsrum, hvor denne er værdifuld. I min meget grove betragtning tænker jeg, at disse to tilsnigelser nok går nogenlunde "lige op(?)

Også af de i mit første indlæg allerede nævnte årsager, tror jeg, at det vil vise sig at være noget nær en skandale, hvis bl.a. de nævnte centrale kraftvarmeværker ikke bliver ombygget/fornyet, men det kan skyldes min manglende uvildighed, der fremgår af denne artikel: https://www.forgasning.dk/sites/default/fi...

Skulle jeg have ret, bør det undgås at (alternative) varmeforsyningsanlæg, som f.eks. varmepumper, geotermi, solvarme og store restvarme-producerende (f.eks. elektrolyse/PtX) anlæg koncentreres i de større fjernvarmenet i en grad, så de centrale kraftvarmeværker hæmmes i deres afsætning af restvarme. Det er således ikke smart, at lokal varmeplanlægning (som nu) foretages forud for planlægningen af et (overornet set vigtigere) effektivt, økonomisk, voksende, fortsat forsyningssikkert og miljøvenligt restproduktdisponerende el-system.

  • 2
  • 0

Peder

Anlægget vi vil lave i Odense se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... første etape er uden metanol men med de nødvendige godkendelser til en 1,5 GW møllepark nord for Fyn kommer der Ptx på anlægget som producerer 1,2 TWh/år metanol, ved at bruge 1,7 TWh strøm.

Og ved Oxy Fuel combustion med den rene ilt fra elektrolysen, så yder affaldet uanset hvor næsten våd det er minimum 50 % el-virkning og det termsike lager gemmer el-produktionsevnen i op til 21 dage ved vind fra møller, når lageret med 500.000 MWh bliver fuld udbygget. NU er der løbende carbon til metanolproduktionen fra den kontinuerlige forbrænding og pga. det termiske lager kan ptx kører 24/7/365 og der er god økonomi ved metanolproduktionen. Navnlig pga. det er meget let at rense den koncenterede co2, til metanolproduktionen.

Fase 1 til 7 mia. med 400 MW varmepumper, 100 mw halmkedel og 150 MW affaldskedel vil vi allokere 200 mio. til udvikling af forgasning af halm og produktion af biokoks. En af de helt store multinationale energikoncerner står klar til at lave anlægget i Odense og finansieringen er på plads. Vi skal bare have lov til at reducere varmeprisen til Odense med 15 -20 % når dette projekt til 1 mia. herefter kommer til at stå stille https://www.fjernvarmefyn.dk/slut-med-kul-...

Men kunne affaldet dels, yde batterifunktionen i det termiske lager så meget møllestrøm kan genvindes, levere carbon til metanolen og også recirklueres til jordforbedring så var der virkelig synergi.

  • 0
  • 6

Anlægget vi vil lave i Odense se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... første etape er uden metanol men med de nødvendige godkendelser til en 1,5 GW møllepark nord for Fyn kommer der Ptx på anlægget som producerer 1,2 TWh/år metanol, ved at bruge 1,7 TWh strøm.

@ Niels

Det er der jo ikke nogen der tror på, selv ikke i H. C. Andersens by.

En af de helt store multinationale energikoncerner står klar til at lave anlægget i Odense og finansieringen er på plads.

Bortset fra at der aldrig er nogen der har hørt fra den påståede "multinationale energikoncern"

  • 3
  • 0

@ Hans Henrik

Ok, Men du har ret i at halm et CO2-neutralt brændsel, som normalt indeholder høje koncentrationer af bl.a. K, Si and Cl . Og ved forbrænding af halm på ristefyrede anlæg (som det vel primært er ved mindre private anlæg) vil der blive frigjort en stor del af K sammen med næsten al Cl, hvilket som jeg forstår det kan føre til belægningsdannelse med et højt KCl-indhold. Og det er problematisk, da der kan dannes høje koncentrationer af Cl tæt ved kedelvæggene, hvilket kan give korrosion.

  • 5
  • 0

En ændring til kun 1/3 afskrivningsperiode + investeringer i andre løsninger (som end ikke er fundet endnu) kommer til at kunne mærkes så markant, at det forslag på forhånd er fuldstændig urealistisk.

Ingen kvaler fjernvarmekunderne betaler. Skulle en sådan formaste sig at tænke på andre varmekilder, så laves planloven bare om og med så absurde stringgente regler at det i praksis vil betyde forbud mod at skifte.

Det sagt, så kan man kun tage sig til hovedet over det der foregår i Kbh's borgerrepræsentation.

  • 4
  • 1

Bortset fra at der aldrig er nogen der har hørt fra den påståede "multinationale energikoncern"

Det vi har sagt til Fjernvarme Fyn og Økonomiudvalget i Odense kommune, er at:

  • vi skal burge 5 mdr. til sammen med et anderkendt ingeniørfirma (Rambøll, Niras, COWI eller tilsvarende) til for vores regning (4 - 5 mio.) sammen med det multinationale selskab som skal have totalentreprisen og underleverandører at lave det samlede forprojekt der viser at energibalancer, økonomi og rammevilkår i forhold til lovgivningen hænger sammen.
  • At anlægget kan placeres og vi kan finde en grund så varmen (700 MW) kan overføres til fynsværket og hele behovet til Odense kommer fra anlægget,
  • At den samlede finansiering på 7 mia. forelægger fra investorer inden for de 5 mdr.
  • At vi leverer alt varme til Odense til 160 kr/MWh og til gartenrne til 75 kr/MWh. som vil gi' en reduktion for brugerne i Odense med 15 - 20 %. selv når Fjernvarme Fyn bruger 1 mia. til fliskedler og varmepumper som herefter kommer til at stå stille.
  • At vi sammen med det multinationale selskab kan stille de nødvendige garantier og vi kan stille med en egenkapitalen i Selskabet som skal eje og drive anlægget, som efterlever de krav Fjernvarme Fyn måtte have, for at sikre leverancen til alle tider. Også dette vil vi efterkomme på de 5 mdr.

Vi vil have en forhåndsgodkendelse fra Fjernvarme Fyn og Odense kommune på at når vi i løbet af de 5 mdr. bruger de 4 -5 mio. og vi efterfølgende står med alle forholdene løst, så har vi også en aftale om at gennemføre projektet.

Men så skal vi høre på dårlige undskyldninger fra Fjernvarme Fyn om at der er ikke plads i nærheden af Fynsværket til vores anlæg. Ps. så ligger Studstrupværket 10 km fra Århus.

At vi har ingen trackrecord, når vi netop har forklaret hvordan vi vil sikre at Fjernvarmefyn sikkerhed for projektets gennemførsel og en robust økonomi via store institutionelle investorer.

Vi skal høre på sludder som Fjernvarme Fyn kan selv producere til de 160 og 75 kr/MWh fra det nye anlæg se https://www.fjernvarmefyn.dk/slut-med-kul-.... Der er 19 % Nettab i Odense så ved et normaltforbrug ude i Odense på 18 MWh/år, så skal der tilføres 22,2 MWh til hovedledninger på Fynsværket som herefter vil koste 3550 kr. plus moms. fra vores anlæg. Et hus på 140 M2 i Odense skal fremadrettet fra Fjernvarme Fyns nye projekt betale11.100 kr. inkl moms ved et normalt forbrug, normal afkøling og til et 140 m3 hus. Med de gældsposter man har i Odense må være belånet meget inkompetent og driften af fjernvarmenettet må være helt uforholdsmæssigt omkostningstung. F.eks. så er kapitalomkostningen vedr. den mia. det nye tiltag har kostet ,under 350 kr årligt for en bruger hvis gartnerne også skal løfte deres del af det samlede varmeunderlag på 2,7 TWh/år. i Odense. Omkostningen for at dríve fjernvarmenettet i ODense er ca. 2000 kr pr. husstand.

Vores beregninger viser en prisreduktion ude i Odense på 15 - 20 % ved varme til 160 kr/MWh til tilført Fynsværket.

De systemer vi vil bruge med meget store termiske lagere og Ptx er ikke ifølge Fjernvarme Fyn udviklet som vil tage mange år, inden de er kommerciel tilgængelige i den skala vi vil bruge dem i.. Så kan man jo sige så er det fuldstændig risikofrit at ade os prøve at bruge de op til 5 mio.til forundersøgelser for at bevise at det kan lade sig gøre.

  • 0
  • 5

Vores beregninger viser en prisreduktion ude i Odense på 15 - 20 % ved varme til 160 kr/MWh til tilført Fynsværket.

@ Niels

Hvad du før, også her på Ing.dk, har fremlagt har intet med beregninger at gøre. Det er en række farvelagte plancher med enkeltstående tal, uden sammenhæng.

Der er ingen investor. Der er intet areal til produktion. Der er ingen overholdelse myndighedskrav. Der er en antagelse om ca. 3 dobling af affaldsmænger, selvom klimaplanen taler om min 30% reduktion. Kort sagt - der er intet - absolut intet

  • 4
  • 0

Ok, Men du har ret i at halm et CO2-neutralt brændsel, som normalt indeholder høje koncentrationer af bl.a. K, Si and Cl . Og ved forbrænding af halm på ristefyrede anlæg (som det vel primært er ved mindre private anlæg) vil der blive frigjort en stor del af K sammen med næsten al Cl, hvilket som jeg forstår det kan føre til belægningsdannelse med et højt KCl-indhold. Og det er problematisk, da der kan dannes høje koncentrationer af Cl tæt ved kedelvæggene, hvilket kan give korrosion.

Vor alle sammens velgører Svend Auken havde fået det forklaret,men tvang et forsøg igennem med halm i en kedel på Enstedværket. Kedelen hang i laser efter kort brændetid . . En ny ville have kostet 800 millioner. En befolkning, der stemmer på sådan en kanalje fortjener mere af samme slags. Det får de så med VE og fjernvarme på affald- og biobasis.

  • 1
  • 7

Det kan vel ikke komme bag på nogen? Det har jo været forudset siden Energinet lavede deres 4 scenarier for fremtiden... Biomasse i fjernvarmesystemet er kun et overgangfænomen, der vil blive udfaset efter 2030 når den øvrige VE er udbygget og de store varmepumper er bedre/billigere løsninger... Skal man udfase et stort fjernvarmeværk i 2030, skal man til at se på planerne allerede nu...

  • 3
  • 1

formentligt småpenge ift. hvad barmarksværkerne har kostet varmeforbrugerne/samfundet!(?).

Blæse være med forbrugere ,der tror på Auken. Det var langt værre at miljøet led ubodelig skade. Sådanne gasmotorer ledte mellem 2 og 7 % af den tilførte methan ud igen og gav derved den drivhuseffekt vi ser i udmøntet i stigningen af Covid19. Det gav mere end dobbelt så meget GW end hvis den samme varmemængde til forbrugerne havde været lavet via kul på store anlæg omsat til varme i små varmepumper.Dårlig plan eller skjult støtte til FV?

  • 0
  • 5

Vor alle sammens velgører Svend Auken havde fået det forklaret,men tvang et forsøg igennem med halm i en kedel på Enstedværket. Kedelen hang i laser efter kort brændetid . . En ny ville have kostet 800 millioner. En befolkning, der stemmer på sådan en kanalje fortjener mere af samme slags. Det får de så med VE og fjernvarme på affald- og biobasis.

Deer findes teknologuisom løser probelmer med biomasse - Pyroneer, en lav-temperatur forgasser, er blevet testet gennem mange år . og giver kun positive bidrag - bl.a. biokoks, gødning og meget stabil sikker drift med selv de værste biomasser man i øjeblikket ikke gør noget ved. Se indlæg af Peder Stoholm i flere artikler for nylig i Ingeniøren om hvordan man kan bruge biomasse. Han har styr på det!

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten