andre skriver

Klimarådet: Stor usikkerhed bag tal i regeringens klimaplan for landbruget

Illustration: Landbrug & Fødevarer

Står det til regeringen, skal nye teknologier reducere landbrugets CO2-udledning med 5 milioner ton. Men "regeringen angiver potentialet til at være højere, end det formentlig er," siger professor Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, til Information. Eksempelvis forventes tilsætningsstoffer til gylle at kunne nedbringe udslippet fra stalde med 1,0 millioner ton, mens bioraffinering af halm og øvrige energiafgrøder vil mindske udledningerne med 2,0 millioner ton. Problemet er imidlertid, at der kan være overlap i klimaeffekten ved forskellige teknologier, mener Klimarådet. Som eksempel skriver Information, at kulstoffet i en balle halm kun kan bruges en enkelt gang – enten til at blande i gylle med henblik på methanproduktion eller til pyrolyse – og dermed er teknologiernes potentiale begrænset af adgangen til for eksempel halm.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Politiken 26. nov 2021 11:58 3
Emirates vil flyve på brændstof fra slam og madolie
via Nasa 25. nov 2021 12:10
Grønt lys for Webb-teleskop efter rystetur
via Danmarks Naturfredningsforening 24. nov 2021 16:51 3
Naturforening: Lynetteholm truer tudse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når man skimter sektoropgørelsen over sandsynlighederne for, at de beskrevne mål kommer i hus, så står det tindrende klart, at regeringens 30/70 plan er et stort luftkastel.

file:///home/chronos/u-e9d4a9f196f6f0811d83681d2198b0bb57120402/MyFiles/Downloads/baggrundsnotat_om_sektorvurderinger.pdf

Linket vil ikke virke. Gå derfor ind på: https://klimaraadet.dk/da/rapporter/status... Klik på Baggrundsnotat om sektorvurderinger.pdf Så får man ca. 60 sider ned med tekst for hver sektor, afsluttende med let overskuelige talværdier.

Det handler i høj grad om bogføring, især kreativ bogføring og virtuelle værdier.

Jeg har kun skimtet rapporten, og falder over de generelle opgørelser over usikkerhed omkring mulighederne for opnåede reduktioner, som isoleret set siger det meste. Men selvfølgelig er det beskæmmende, at de samme kilder til "klimaneutral" kulstofindvinding og anvendelse hertil (pyrolyse, CCS, CCU, Power to x) tælles med flere gange. Det understreger at intentionen primært går på regnskabsmæssigt at fremmane de virtuelle aspekter omkring reduktionerne i nationens uslip af klimagasser 2030.

Det er uartigt.

Man lader som om, at man vil gøre noget ved klimaforandringerne, men bruger al sin energi på at få det til at se ud, som om man vil gøre noget ved det, frem for at gøre noget.

  • 10
  • 5

"""Som eksempel skriver Information, at kulstoffet i en balle halm kun kan bruges en enkelt gang – enten til at blande i gylle med henblik på methanproduktion eller til pyrolyse – og dermed er teknologiernes potentiale begrænset af adgangen til for eksempel halm."""

Især i forhold til vha. blot (simpel ) pyrolyse og biogas kan en større fossil fortrængning og hurtigere "elektrificering" samt CO2e-reduktion, opnås ved at benytte overskudshalmen til høj-effektiv og backup-ydende, samt ligeledes men variablet biokoksproducerende bio-kraftvarme. Dette baseret på (ligeledes pyrolysebaseret) lavtemperaturforgasning, som også vil kunne modtage biogasrestfibre, der også vil udgøre en væsentlig bioenergiressource, hvis biogasanlæg i stedet tilføres fugtig men ligeledes faststofholdig og biologisk tungt omsættelig dybstrøelse, og hvis biogasanlæg nøjes med moderat reaktoropholdstid, for også således at blive gjort mindre støttekrævende.

Halmen og biogasrestfibrene kan kombineres med træaffald fra voksende danske skove, energipil dyrket på lavbundsområder, spildevandsslam og div. andre kommunale og industrielle organiske restprodukter fra bl.a. økonomiske yderområder, hvor aktører opnår indtægter i stedet for udgifter på miljø-venlig bortskaffelse.

Derudover bør det ikke være noget problem - primært i dårlige halmår og/eller år med med manglende vand i norske magasiner - at importere noget supplere biomasse og da især ikke, hvis importen målrettes imod at bidrage til både reaktivering af kultofoptaget og nedbringelse af metan-emissionen i/fra for længe upassede skove, samt undgåelse af hurtigt kulstoffrigivende barkbilleangreb, stormfældning og (bl.a. iskapperne sortsværtende og livstruende) skovbrande.

Ved således at om-/nybygge backupydende centrale KV-værker (der kan nøjes med den allerede etablerede infrastruktur), kunne der ikke blot opnås et væsentligt bidrag til rettidig opfyldelse af CO2e-målet for 2030, - man kunne også undvære den mindst effektive "ende" af alternativ fluktuerende elproduktion med tilhørende ekstra el-til-el- lagring, infrastuktur og yderligere fluktuerende kapacitet til kompensering for store tab.

Desværre har Klimarådet været temmelig negativ for så vidt angår elproduktion baseret på biomasse.

  • 5
  • 1

der er vel ikke noget overraskende i det bygger på luftkaststeller eller tom luft,papir er jo taknemlig. begrebet bullshit bingo er ikke kommet ud af ingenting. Politikerne glemmer hurtigt at de selv , primært for at beskytte statskassen intet andet. De har gjordt alle forsøg på energigenvinding i industri og andre steder til formålsløst,da produktionenergi ikke må bruges uden afgift til anden opvarming, denne kasse tænkning har næppe ført til megen ny tækning nogen steder. I Holland har mange svineproducenter deres egne små biomasse forsyningsenheder. Der er jo ingen,der for deres blå øjne skyld kaster penge i noget uden mulighed for gevinst til dem selv ikke til andet. dette er jo at sammenligne med illussionen om en dansk vacine. Der skal nok mere gullerod end pisk til før noget rykker. et intressant eksempel læst tidliger i new yourk times, som beskrev bla. en af DK konkurrence styrker blev skabt under oliekrisen,her måtte virksomheder og andre lave tiltag som begrænsede energiforbruget, der var jo v gevinste til alle så rykkes der,når der er kontantafregning ved kasse 1, kommer der måske lidt mere gang i udviklingen som kan flytte andet en tal på et stykke papir,der kun læses af intresseret. ve den virksomhed eller organisation der ikke vil gå med på vognen og råber vagt i gevær,disse vil med garanti blive besat af greta thunberg loke a like. Hvis vi skal tage klimarådet og politikerne alvorlige skal der andet en powerpoint og skåltaler til. når nu næsten alle er enige om højer co2afgift er vejen frem. ideen med klimarådet er vel at følge deres anvisning selv når de gør ondt på vælgerne,ellers må det betragtes som cirkus for folket.

  • 1
  • 3

@ Bo Geerters Schmidt

Vi er vist meget enige(?)

Hvis vore - typisk ikke særligt teknisk indsigtsfulde - landspolitikerne ønsker omkostningseffektiv handling (i stedet for mest snak og behov for løbende udskydelser/bortforklaringer) - samt bedre tid til også at tage sig af andre vigtige forhold, bør de holde op med at lytte til egennyttige lobbyister for i stedet at aktivere markedskræfterne med logiske (målopfyldende) og reelt teknologineutrale rammebetingelser.

En CO2e-afgift "med fortegn" (så f.eks. undgåelse af stærke klimagasser og kulstofdeponering belønnes med samme sats) er oplagt og ligeledes motivering af især behovstilpasset elproduktion.

Det sidste gøres bedst ved at yde tilskud til el-markedsprisen i tidsrum, hvor denne er i den høje ende, frem for som nu - med garanterede mindstepriser og CfD-aftaler - primært at støtte, når produktionen i forvejen er rigelig. Det er den sikre vej til at pådrage elforbrugerne/skatteborgerne unødige ekstraudgifter til bl.a. ekstra el-til-el-lagring, infrastruktur og endnu mere af det fluktuerende til kompensering for store konverterings- og transmissionstab.

Min pyrolysebaserede opfindelse og teknologiske hjertensbarn LT-CFB forgasseren (af Ørsted kaldet Pyroneer) blev mølposet i 2014, fordi løsningen ikke blev tilstrækkeligt efterspurgt af markedet, idet rammebetingelserne for sådan effektiv og regulerbar elproduktion med mulighed for bl.a. deponering af biokoks var hhv. midlertidige og manglende. Politikerne, mener nu, - ca. 7 år senere - at en væsentlig del af løsningen vil være nye pyrolysebaserede løsninger, der ikke leverer backup-ydende elproduktion, selvom samme politikere stadig ikke har leveret de fornødne rammebetingelser til bl.a. sådan deponering af kulstof.

Det sidste er ikke afgørende, sålænge der er tale om offentlig støttede FoU-projekter, men når det - kun i bedste fald - igen er kommet til, at markedskræfterne selv skal til lommerne, slutter aktiviteterne nok endnu en gang (med mindre konkurrerende VE-aktører ligefrem vil betale for, at biomasseressourcerne bliver anvendt til noget andet end effektiv og regulerbar elproduktion).

  • 3
  • 2

Derudover bør det ikke være noget problem - primært i dårlige halmår og/eller år med med manglende vand i norske magasiner - at importere noget supplere biomasse og da især ikke, hvis importen målrettes imod at bidrage til både reaktivering af kultofoptaget og nedbringelse af metan-emissionen i/fra for længe upassede skove, samt undgåelse af hurtigt kulstoffrigivende barkbilleangreb, stormfældning og (bl.a. iskapperne sortsværtende og livstruende) skovbrande.

Pyrolyseteknologien blev hevet frem i forbindelse med regeringens plan for at forbedre landbrugets klimaregnskab, og importen af først og fremmes træflis skal først nu betinges af kommende kriterier, indført af og for DK, som konsekvens af at man indrømmer fra regeringens side, at den hidtidige import ikke har været nær så klimaneutral, som den regnskabsmæssigt og nidkjært er opført som og i overensstemmelse med alle Kyotoaftalens vedtagelser om, hvordan nationerne skal gøre deres klimaregnskab op.

2030-planen satser stort og med ekstreme usikkerheder på fortsat og øget import af træflis til de punktkilder, dvs. store centrale kraftvarmeanlæg, hvorfra CO2-en skal udvindes og gå videre til opbevaring, CCS, eller genanvendelse CCU/Power to x.

Der er virkeligt rift om de lavthængende frugter her! Regnskabsmæssigt er det ekstremt tiltrækkende, at det afbrændte træ fra andre lande tæller ind i de eksporterende landes klimaregnskab. Og de noget arbitrært indførte bestemmelser, som DK nu vil bruge i forhold til importeret biobrændsel, læs verdens skove, er næppe så ideelle som man vil have dem til at se ud.

Jeg forstår fint Peder Stoholm og de fine kriterier for, hvilke former for biobrændsel, der som importen rettede sig mod for at indgå i hans opfindelse, det syltede projekt, som Rasmus Prehn nu hiver op af krukken igen. Men kriterierne, som først skal komme, er næppe så sympatiske og effektive heller. Og tanken er først og fremmest at fodre de store afbrændingsanstalter med skov, fordi det er her, det er lettest at hive kulstoffet ud, for så ikke bare at lade det tælle negativt ind i eksportlandets CO2regnskab, og direkte positivt i det nationalt danske regnskab.

Spørgsmålet er også, om bønderne vil have det afgassede kulstof ud på jorden! Er det godt for jorden, er det rent. Er der tjærestoffer i det?

Og ja, og gassen fra det tør og våddestilerede materiale, tiltænkes ikke en fleksibel elproduktion, men en rolle i hvad!

Regeringen satser vildt på dobbelt og tredobbelt regnskabsføring omkring de samme ekstremt tvivlsomt klimaneutrale bioenergikilder.

Når man ser, hvor store usikkerheder der er, hvor mange virtuelle værdier der er og på, hvad det hele sættes i værk for, så tager det hele sig ekstremt uopfindsomt og latterligt ud. Det er jo et stort illussionsnummer, som ingen tror på, hvis de sætter sig bare en smule ind i det.

Det burde man indrømme her på stedet, også selv om man tjener penge på at være med i forestillingen. Det er en ren stinker.

  • 1
  • 6

flere gange for at få regnskaberne til at gå op ..

Vi skal spise ikke let fordøjelig fiberrig mad for den ene grund at føde de bakterier i tyktarmen som er rygraden i vores imunsystem.

Jeg tror vi bør give jorden hvad der retteligt hører til der .. måske formuleret af samme grund som ovenfor. Jeg har tit specificeret en række fysiske årsager, så dem hopper jeg over.

Jeg faldt over et lidt irellevant link til denne tråds overskrift, men få et indtryk af et alternativt syn på skov og mark:

soil microbiome project

  • 1
  • 0

@ Steen Ole Rasmussen

Tillad mig at foreslå, at du sætter dig lidt bedre ind i tingene, inden du skriver flere lange, sprogligt kringlede og provokerende indlæg. Også her i Ing.dk-debatten er det meste af indholdet blevet tilbagevist mange gange, og jeg orker ikke at gøre det igen, fordi jeg tror, at du foretrækker at blive i dine misforståelser.

Lad mig blot nævne, at det desværre kun er afdæmpede (ikke effektivt elproducerende) versioner af "min" (stadig Ørsteds) pyrolysebaserede løsning, der nu fokuseres på. Det manglende sigte på også mere effektiv, regulerbar og emissionsmæssig velkontrolleret central elproduktion giver mindre modvind fra bl.a. salgspotentiale-fokuserende vindmølle-lobbyister, og passer - ligesom biogas - bedre ind i landbrugets eget regi, fordi CO2e-reduktioner opnået ved levering til kraftvarmeværker desværre ikke tæller med i landbrugets regnskab. Det sidste er selvfølgelig bare en tosset teknikalitet, men mere haster klimaet og den vigtige og forsyningssikre "elektrificering" af forbruget åbenbart ikke.

Vore gennemsnitlligt lidet teknisk indsigtsfulde og ofte (ligesom du) i stedet fordomsfyldte landspolitikere, bør holde op med at dekretere specikke VE-løsninger, og i stedet koncentrere sig om - laaaangt om længe - at få etableret de logiske (målopfyldende), reelt teknologineutrale og "langtidstroværdige" rammebetingelser, der er helt afgørende, når noget meget perspektivrigt - for en gangs skyld - kommer heldigt ud af dyre FoU-støttedrevne forløb.

Det bør f.eks. ikke være skvævvridende støtte til primært den elproduktion, som varierende elmarkedspriser tydeligt fortæller, at der i forvejen er rigelig af, der afgør forholdet mellem on-demand leveret backup i allerede etableret infrasturktur og dyr, tabsbehæftet og typisk mere infrastruktur-krævende el-til-el-lagring/PtX, ligesom det ikke fører til investeringsbeslutninger, når der fortsat blot tales om behovet for undgåelse af stærke klimagasser, samt deponering af biokoks og/eller CO2.

  • 3
  • 2

Også her i Ing.dk-debatten er det meste af indholdet blevet tilbagevist mange gange, og jeg orker ikke at gøre det igen, fordi jeg tror, at du foretrækker at blive i dine misforståelser.

Der er absolut ikke noget i det, jeg har skrevet, som er tilbagevist, og du går selv i rette med klimarådet, som du anklager for at være for negativ, hvilket siger mere om dig, end du selv kan se. Gå tilbage til start, "klimarådet selv".

Når du idealiserer over importen af træ til dit hjertensbarn, der nu er hevet op af mølposen igen som et teknisk fix til imødekommelse af landbrugets klimaprofil, siger det ret meget, for du ser botaniserende, selektivt uden overordnet forpligtende proportionalitet.

Klimarådet har sagt det som det er med hensyn til den danske strategi, der satser stort på import af biobrændsel, ved nøgternt at konstatere, at det er ikke at gå foran andre, for biomassen er begrænset, og kan kun brændes af en gang. Det er mildest talt rigtigt, og en pointe man har hevet frem tidliger, uden at komme ind på overlapningerne i regnskaberne.

Med implementeringen af bæredygtighedskriterier nationalt og på europæisk plan indrømmer man, at de ikke har været hidtil, og kommer slet ikke ind på, hvordan efterspørgslen fungerer på det fri marked. Se følgende fine rapport: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenerg... Kriterierne inføres i år, fra juni, og der står intet om markedets lovmæssigheder og den reelle effekt af indførelsen af kriterierne for markedet som helhed.

Det ændrer jo ikke på udbuddet af brænde, at man et sted nøjes med byde ind på markedet med en efterspørgsel på udbud, der lever op til de vedtagne bæredygtighedskriterier, hvis ikke hele efterspørgslen på markedet er styret af samme kriterier. Med andre ord, det er den samlede efterspørgsel på brændsel, der er med til at danne udbuddet, ikke om vi pudser vores glorie ved at kalde vores bæredygtigt.

Derfor er Danmark skyldig i at brænde verdens skove af med sin import af biobrændsel, også selv om det, der brændes af i Danmark isoleret set lever op til nationens og EUs kriterier for bæredygtighed.

Den slags detaljer er kun kompliceret for dem, der ikke vil forstå dem.

Og hele overdanmark og alle tek-fix-proselytterne er med i projektet, import afbrænding af træ. 2030 planen eksisterer stort set ikke uden.

Kom med jeres tal, de siger ikke en skid om fakta. Energistyrelse, regeringsplaner, osv. er eksperter i tal. Men de sættes i verden med det slet skjulte formål at få det til at tage sig ud, som om vi er på vej i mål med at spare klimaet for vores del af gassserne.

Danmark er ikke på vej i mål. Man lader som om, og Stoholm er en af projektets (u)nyttige proselytter.

  • 5
  • 4

Danmark er ikke på vej i mål. Man lader som om, og Stoholm er en af projektets (u)nyttige proselytter.

@ Steen Ole Rasmussen

Alene dette afsluttende, - hvor du tillægger mig en rolle i noget - jeg pt desværre er forhindret i at bidrage til, og som jeg selv hyppigt kritiserer, viser, at du ikke læser det, jeg skriver, men blot fyrer din tilsvinende latrinkanon af alligevel.

At klimarådet har været kilde til misforstået kritik af bio-kraftvarme, har jeg beskæftiget mig i flere tidligere debatter. (Det er ikke skævvridende støtte til biomasse, når staten mister CO2-afgifter på substituering af kul på KV-værker, for anden VE reducerer da for pokker også kulanvendelsen, ligesom elafgiften er den samme uanset VE-produktionsmåden, og der er jo heller ikke afgift på indfaldende vind og sol).

Et primært sigte med "min" - i 2014 desværre mølposede - pyrolysebaserede LT-CFB forgasser er substituering af kul og dyre importerede træpiller med pt dårligt energiudnyttede og i stedet klima- og på andre måder miljøbelastende lokalt forekommende organiske restproduktstrømme. Ligesom ikke mindst Holger Skjerning, som er kendt for at være mangeårig A-krafttilhænger, gør jeg blot også en uegennyttig indsats for at imødegå stædigt verserende misforståelser vedr. energiudnyttelse af brændsel fra danske og udenlandske skove.

Som desværre mange andre ønsker/evner du tilsyneladende ikke at forstå, at årsagen til, at der ses bort fra den fysiske CO2-emission ud af biomassefyrede anlæg i bl.a. DK, er den meget fornuftige, at eksportlandenes skove (forudsat steady state) har optaget præcis samme mængde CO2 fra atmosfæren. Ved - også forenklende - at lade optaget og emissionen gå lige op, udgås tvil/"kreativitet" mht. hvor optaget må godskrives.

Trods ivrig deltagelse i debatten, ønsker/evner du heller ikke at forstå årsagerne til, at det - klimamæssigt set - er en fordel løbende at fjerne vedtilvæksten i skovene, og at det ellers vil virke ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen. Det første gælder endda, selvom, der ses bort fra klima-fordelene af: a) opnået fortrængning af fossilt brændsel, b) opnået gavntræ, og c) mulig langtidsdeponering af kulstof i form af biokoks/CO2, hvorved der - netto - hentes kulstof ud af atmosfæren. Selv blot effektive og støvemissions-begrænsede bål i skovene kan siges at være en fordel og det øvrige at være "oven i hatten".

Man kan yderligere medregne klima-fordelen af at undgå CO2-emission som følge af fremstilling, etablering, vedligeholdelse, skrotning og fornyelse af unødigt meget og - især marginalt set - dårlig udnyttelig fluktuerende VE-kapacitet, med tilhørende anlæg til bl.a. el-til-el-lagring og el-transmission.

Hvis du vil klimaet det bedste (og når bort set fra ligeledes fornødne hensyn til den skrantende biodiversitet), bør du således indstille din bredt formulerede hetz imod vores import af biomasse, indtil vi måtte nærme os den situation, at der ikke længere kan importeres fra - klimamæssigt set - dårligt plejede skove. Foreløbigt ses hyppigt tydelige tegn på det modsatte i form af voldomt kulstoffrigivende, livstruende og iskapperne sortsværtende skovbrande. Dette nu også i selv Sibirien.

Eller skal vi også allerede nu stoppe/udfase havvind, fordi sådan dækning af også nabolandenes el-behov kan tænkes at ende med, at vore omkringliggende havområder overfyldes med vindmøller? Kan man overhovedet forestille sig noget som helst fornuftigt, der ikke kan kritiseres for at kunne overdrives, og hvor meget bør man lytte til sodavandsproducenten, der måtte mene, at vi skal holde op med at drikke vand, fordi overdrevet indtagelse af vand kan være livsfarlig.

Det er alså blot rovdrift/manglende genplantning/... , der effektivt bør forhindres, og hvis der er lande, der ikke har ordentligt styr på deres skove, kan vi i stedet importere fra lande der har.

Især når alle bæredygtige importmulighederne måtte være udtømte, fordi tilstrækkeligt med andre lande vågner op til klima-fornuftig dåd, vil jeg igen-igen anbefale "min" brændselsfleksible lavtemperatur-forgasser til øget klima-mv.-venlig energiudnyttelse af vore i højere grad fyringsteknisk vanskelige og/eller næringsstofholdige indenlandske bio-brændselsressourcer.

Det er forlængst videnskabeligt påvist, at biokoks fra LT-CFB forgasseren er et værdifuldt jordforbedringsmiddel til især grovsandede jorde (som bl.a. de vestjyske) og uden problematisk indhold af giftige polyaromater (PAH). Også dette har du overset, selvom jeg efterhånden har pralet med det mange gange. Og skulle der - lokalt og/eller med tiden mangle efterspørgsel på biokoks, giver LT-CFB forgasseren (i modsætning til simplere pyrolyse-koncepter) mulighed for i stedet at prioritere høj energieffektivitet. De aske-aftagende landmænd skal blot sende en mail/sms til kontrolrummet nogle timer i forvejen.

Kan vi tackle klimaproblemet og vist snart 8 mia. meneskers voksende behov uden intelligent og effektiv nyttiggørelse af naturgivne ressourcer, og bidrager du selv med andet end kringlet formuleret kritik og fornærmelser, Steen?

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten