andre skriver

Japanske ingeniører sætter ny verdensrekord for hurtigste internethastighed

Et hold japanske ingeniører har med 319 terabit per sekund sat en ny verdensrekord inden for internethastighed og er mere end en fordobling af den nu tidligere rekord. Med den internethastigheder kan man downloade knap 80.000 film på bare ét sekund, skriver mediet Freethink. For at opnå den nye rekord udviklede de japanske ingeniører en ny slags optisk fiberkabel, som i kombination med en laser og flere forskellige metoder til at forstærke signalet transmitterede data knap 2.900 kilometer. Rettelse klokken 8.57 den 28. september 2021: Tidligere fremgik det af artiklen, at ingeniørerne havde transmitteret data over 2,5 kilometer. Det er en fejl og er nu rettet til de korrekte knap 2.900 kilometer.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via NASA 20. okt 2021 09:57
Lucy missionen fortsætter ufortrødent
via Rigshospitalet 20. okt 2021 09:35
Dansk coronabehandling skal testes på mennesker
via NHK 20. okt 2021 09:34
Mount Aso i Japan er gået i udbrud
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"For at opnå den nye rekord udviklede de japanske ingeniører en ny slags optisk fiberkabel, som i kombination med en laser og flere forskellige metoder til at forstærke signalet transmitterede data over 2,5 kilometer."

1: Det "nye" er at kablet indeholder 3 fibre, og det er summen over disse tre som giver båndbredden.

2: Hastigheden er opnået over 1.864 miles = 3.000 km. (oversætteren har troet at det amerikanske "," var et decimalkomma, men det er en tusind separator.)

Se: https://www.sciencealert.com/japan-just-ab...

  • 11
  • 0

1: Det "nye" er at kablet indeholder 3 fibre, og det er summen over disse tre som giver båndbredden.

Faktisk kun 1 fiber med 4 kerner:

"To break the record for fastest internet speed, researchers at Japan’s National Institute of Information and Communications Technology developed an experimental optical fiber with four cores, instead of just one"

"The researchers managed to pack all four cores into a fiber the same diameter as the single-core fibers used to deliver today’s fiber-optic internet"

Jeg spår ikke nogen stor fremtid for fibre med flere kerner. Det virker ikke rigtig til at have en use case og er formodentlig svært at arbejde med ude i felten. Den eneste fordel skulle være at have tyndere kabler, hvor man eksempelvis kunne have tx og rx i samme fiber men forskellige kerner.

2: Hastigheden er opnået over 1.864 miles = 3.000 km. (oversætteren har troet at det amerikanske "," var et decimalkomma, men det er en tusind separator.)

Ja og på samme tid forlod signalet aldrig lokalet. De 3.000 km er spolet op på kabeltromler i baggrunden på billedet.

  • 2
  • 0

Faktisk kun 1 fiber med 4 kerner

Det er korrekt, men at sammensmelte 4 fibre til en fiber med 4 kerner øger ikke bitraten i den enkelte kerne, og så bør hastighedsrekorden jo sammenlignes med 4 enkelt fibre - og så er der ikke tale om en rekord.

Jeg spår ikke nogen stor fremtid for fibre med flere kerner.

Jeg er fuldstændig enig. Det eneste man opnår er et mere kompliceret fysisk interface til kernerne. Det må være en teknologi der er udviklet til brug på steder hvor der er meget, meget lidt plads.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten