andre skriver

Innovationsfonden skal gennemgå op mod 1.600 sager

Illustration: Innovationsfonden

Innovationsfonden skal nu gennemgå op mod 1.600 allerede afgjorte sager, hvor fonden har brudt forvaltningsloven ved ikke at sende eksterne vurderinger af ansøgninger i såkaldt partshøring hos de berørte virksomheder. Det skriver statens advokat, Kammeradvokaten, i et internt notat i følge Berlingske. Kammeradvokaten kritiserer i et andet notat den daværende bestyrelses uddeling af meget store millionbeløb efter en usædvanlig beslutningsproces. På grund af coronapandemiens hastende karakter mente fondens bestyrelse, at den kunne uddelegere beslutningskompetencen til et underudvalg i bestyrelsen.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Deutsche Welle 28. jan 2022 13:11
Sverige godkender slutdepot for atomaffald ved Forsmark
via Videnskab.dk 28. jan 2022 11:41
Metanudslip fra gaskomfur skader klimaet
via ITWatch 27. jan 2022 13:09
TDC ramt af stort nedbrud på mobilnetværk
via Finans 27. jan 2022 08:55
MT Højgaard får ny chef
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hver gang de folkevalgte kommer i tanke om, at nu vil de gerne krediteres for at afsætte så og så mange penge til noget, som vi alle sammen kan gå ind for, dvs. spendere så og så mange skattekroner på opstart af noget ny økonomisk aktivitet eller hjælp til samme, så kommer der en lang lang række af bureaukratiske regler og omkostningsforøgende mekanismer ind over. Det vil kun sjældent kunne godtgøres, at øvelsen samlet set og i et større cost benefit analytisk perspektiv og samlet set har spundet af sig.

Personligt har jeg kun kendskab til et projekt, som jeg kom alt for tæt på i 2013. 3,3 millioner fra fornyelsesfonden blev bevilget til et projekt, hvor jeg var partner, konsulent, men hvor projektholder ikke anede, hvad alle de gode penge fra den daværende fornyelsesfond var bevilliget til, da projektet var formuleret af en fundraiser, primært ud fra den viden, som han havde om, hvordan man får tildelt offentlige støttekroner fra den daværende fornyelsesfond.

Projektholderne var funktionelle analfabeter, sympatiske Rudolf Steinerfolk, der lavede legepladser. Jeg var kommet på projektet efter et par telefonsamtaler og med det opdrag, at jeg ikke behøvede sætte mig ind i noget, før projektet var godkendt og tildelt alle de rare penge.

Pludseligt var projektet godkendt, og vi holdt et par møder alle fire parter, en offentlig institution, projektholder, en leverandør og mig som konsulent sammen med fundraiseren. Den eneste, der vidste, hvad projektet gik ud på, var fundraiseren, og det var ikke det samme, som det projektholderen mente. Men det var ikke noget problem, mente man i kredsen.

Jeg bad så om et ekstra møde med alle parter, hvor jeg insisterede på at man fik afklaret, om man forstod projektet og kendte sin egen rolle i det. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg fik at vide, at det ikke var mit projekt, men at jeg kunne få nogle flere penge, og blande mig uden om. Det var jeg så ikke interesseret i, da det var indlysende ulovligt, det som man havde gang i, og da jeg var med i projektet, helt modsat fundraiseren, der officielt slet ikke var med, men som stod for det hele.

Jeg skrev frem og tilbage mellem projektholder, fundraiser og de sidste to projektdeltagere. Det eneste, som jeg fik ud af det, var skriftlig dokumentation for, at det kun var projektholder og fundraiser, der var interesseret i at gøre noget i projektet, og at det udelukkende handlede om, hvordan der skulle afrapporteres over for fornyelsesfonden, så de rare penge kunne komme ud.

Da man ikke ville høre på mig, så sendte jeg en lille oplysende afrapportering til fornyelsesfonden, der dokumenterede, hvordan fundraiser havde været skjult hovedaktør i hele ansøgningsforløbet og at han var den eneste, der vidste hvad pengene var bevilget til, samt dokumentation for, at projektholder ikke havde fattet en hujende fis af noget som helst.

Vi holdt et møde i Kbh., efter at fundraiser var afsløret, men uden at jeg vidste om man havde læst mit materiale i fornyelsesfonden, fordi det først var ankommet dagen før mødet.

Det er noget af det mest pseudoagtige, jeg nogen sinde har været vidne til. Fundraiser, som stod for det hele, og som nu også insisterede på at være del af projektet, sad og måtte fortælle hvad han lavede her!

Jeg oplyste kun, at jeg ikke var spor stolt af at være med i projektet.

Projektholderne snakkede om bæredygtigt importeret træ fra Rumænien, glade børn og det uheldige i at skulle bruge beton.

Det skriftlige referat af mødet, som vi fik fra fornyelsesfonden, indeholdt noget info, som ikke kom fra mødet, men mit tilsendte materiale.

Så brød helvede løs igen. Projektet blev nedlagt efter adskillige brevvekslinger mig, fornyelsesfond og fundraiser imellem, men det eneste, som jeg fik ud af det, var timeløn for at have læst op på lidt litteratur om ADHD-børn på 4 sprog, de ca. 50 siders dokumentation for og fremstilling af deltagernes selvforståelse og bidrag i projektet, samt forsøg på at afsløre det i forhold til det, som pengene var bevilget til, fik jeg ikke noget for. Det blev ikke belønnet. Mit arbejde på at få projektholder og andre deltagere til at forholde sig til det, som fundraiseren havde formuleret, fik jeg ikke noget for.

Det kan godt være, at det her var og er enestående, skræmmende. Men jeg ved, at der findes andre projektmagere/handelsrejsende i, hvordan man skal hive sådanne støttekroner ud af det offentlige og at det ikke altid er virksomheder og sundt erhvervsdrivende, der får de penge, som kommer her fra.

Alle disse gode offentlige penge koster at fordele. Det er alt for lette penge. Det er svært at sikre sig, at de falder hensigtsmæssigt i sandt almennyttigt perspektiv.

Yderligere bureaukratiske muligheder for at sikre virksomheder, "hvad de har ret til af ekstra fri gode penge fra det offentlige til gode formål", lyder i mine ører som absurd forøget omkostningsniveau, for et system der i forvejen er absurd ineffektivt, dyrt og kun med yderst begrænset nytteværdi for samfundet.

  • 4
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten