Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Innovationsfonden klar med 800 millioner til forskning i klimaløsninger

Illustration: arkivfoto

Den statslige Innovationsfonden er næste år klar med 800 millioner kroner til forskning i klimaløsninger. Pengene skal blandt andet investeres i alternative brændstoffer til fly, skibe og transport, klimavenlige fødevareløsninger og mere bæredygtigt byggeri. Sådan lyder konklusionen i en rapport fra et klimapanel under Instituttet for Fremtidsforskning. Panelet består af forskere og personer fra det danske erhvervsliv, og de har haft til opgave at lave en liste over, hvilke områder Danmark skal prioritere for at have mulighed for at levere nye teknologier til at løse klimaudfordringerne.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den store utfordring verden står over for er hvordan skape kontinuerlig energibalanse i en verden der sol og vind er basis for det meste av energien. Som et av få land med veldig stor andel fornybar energi (vindkraft) bør Danmark gå i spissen for å legge alt til rette for nye former for energilagring, for sentralisert og fleksibel styring av strømforbruk, lokal strømforsyning og lagring (solceller på hustak, integrering av bilbatterier i husets strømnett) etc. Masse forskningsoppgaver og enorme muligheter for å skape ny eksportrettet industri basert på landets egne behov og erfaringer!

  • 3
  • 3

Pengene skal blandt andet investeres i alternative brændstoffer til fly, skibe og transport, klimavenlige fødevareløsninger og mere bæredygtigt byggeri

  • gad vide, hvordan 'man' vil (bestræbe sig på at) undgå, at 'forske dobbelt' (dvs. i emner, der allerede undersøges andetsteds).
    Iflg. udtalelser i DR her til morgen synes der endvidere at være 'flaskehalse', når forskningen skal 'omsættes til virkelighed'(?).
  • 3
  • 1

Masse forskningsoppgaver og enorme muligheter for å skape ny eksportrettet industri basert på landets egne behov og erfaringer!

Jeg savner en forklaring på hvordan vores planer for vores land kan skabe ny eksportrettet industri. Vores energiproduktion er ganske meget funderet i afbrænding af biomasse, som på det sidste har givet ganske stor postyr verden rundt. Vindenergien på land har snart nået mætningspunktet (ihvert fald hos Danmarks befolkning, der ikke vil have dem i deres baghave). Ikke alle lande er så heldige at have et lavvandet havområde med en stabil vindretning der kan producere energi, så hvad skulle fx Congo eller Nigeria eller Egypten med vores teknologi?

Energilagring løser ikke vores problemer (endnu). Dertil er den nuværende CO2-fri energiproduktion alt for lille. Problemet er at vores CO2-produktion er alt for stor. Løs dette problem først, så kan vi tale om energilagring derefter.

Centraliseret og fleksibel styring lyder fint, men trækker i hver sin retning. Hvem skal styre centraliseringen og hvem skal være fleksible her? forbrugerne eller industrien, når der ikke er nok energiproduktion? Definer venligst Lokal strømforsyning og lagring. Og til hvilket formål? Det går jo imod ideen om centraliseret styring ?!

  • 1
  • 1

Pengene skal blandt andet investeres i alternative brændstoffer til fly, skibe og transport, klimavenlige fødevareløsninger og mere bæredygtigt byggeri

Tja, se Bjørn Lomborgs seneste indlæg i Berlingske. Hans pointe er netop at vi får meget mere ud af forskning og udvikling end i at bruge pengene på at nå 70% målet.
Om vi så kan blive enige om, hvad der skal forskes og udvikles i, det er et ganske andet spørgsmål.

  • 2
  • 3

Centraliseret og fleksibel styring lyder fint, men trækker i hver sin retning. Hvem skal styre centraliseringen og hvem skal være fleksible her? forbrugerne eller industrien, når der ikke er nok energiproduktion? Definer venligst Lokal strømforsyning og lagring. Og til hvilket formål? Det går jo imod ideen om centraliseret styring ?!

Hvordan vil du svare på at CO2-utslipp skal halveres innen 2030? Det er et stort potensial for videre utbygging av vindkraft (solkraft også som vil balansere ut vind), så der ser jeg ikke det store problemet. For å klare å helt å utfase fossile brensler behøves ca en seksdobling av fornybar energi i Danmark!

Din påpekning av prblemet med biomasse, bare understreker ytterligere at en må mye raskere bygge ut vind, sol og solvarme (og redusere behovet for energi).

Det store problemet vil etter hvert å ha energi/effekt-balanse, altså levere nok strøm hvert sekund i døgnet. Danmark må løse dette problemet før alle andre land og det å være først med løsninger gir et stort potensial for ny virksomhet (som Danmarks vindmølleindustri).

Det er intet som tilsier at lokal strømforsyning og lagring er i motsetning til fleksibel sentral styring.

Jeg ville ikke ha noe i mot at min lokale netteier skrudde av og på min varmtvannsbereder, min varmepumpe og elbilading, så lenge jeg blir motivert økonomisk til dette og til enhver tid kan overstyre netteiers anmodning (her ligger fleksibiliteten og det må være frivillig om en vil inngå en avtale med netteier).

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten