andre skriver

Grøn vismand: Danmark kan undvære en fjerdedel af landbrugseksporten

Illustration: Bigstock

De tider, hvor dansk landbrug og fødevareindustri havde afgørende betydning for dansk økonomi, er forbi. Når klimaet kommer med i regnestykket, kan vi godt undvære en fjerdedel af landbrugseksporten. Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra miljøøkonomisk vismand, professor Lars Gårn Hansen. Landbruget afviser.

Kræver muligvis abonnement
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke også vi kunne skære udledningen af varm luft og vrøvl ned ved at skære 90% ned på vismændene.. Det vil nok gøre mere gavn

  • 39
  • 26

Vi ved jo, hvordan det vil gå, hvis der mangler fødevarer på verdensmarkedet - de rige køber det, som de har behov for, mens de fattigste kommer til at mangle. Vi kan måske undvære indtægterne, men det vil vel så være rimeligt at forlange, at vi mindsker vores føde- og fodervareimport imindst samme omfang, som vi nedsætter vores produktion - f.eks. med de anførte 25 %. Hvornår lærer vi, at vi ikke kun skal se på lille Danmark, men er nødt til at se på den globale situation i alle forhold - om det er fødevarer, affaldsbehandling eller klimabelastning er uden betydning. Kun ved at se helheden kan vi aktivt arbejde på at gøre ting bedre. Alt andet er fortvivlende egoistisk og med sikkerhed ikke til gavn for den alt for misbrugte klode og dens mangeartede befolkning.

  • 33
  • 12

Man kan glæde sig over at vi endnu har et almindeligt demokrati og ikke et teknokrati. Det er jo trods alt os vælgere der selv skal leve med regeringens beslutninger, hvor besynderlige de så kan være indimellem. Mennesker er i grunden sociale, og ønsker det bedste for de fleste.

  • 21
  • 16

Der er vel strengt taget ikke noget der ikke kan undværes, hvis nogle godgørende kinesere vil sætte havregrødsautomater op, rundt omkring.

De har jo penge, nu hvor den hvide mand er ved at skrue sig ned i klimaselvhad.

  • 20
  • 17

Forarbejdningen er i stort omfang allerede. En del landmænd går snart på pension og de unge er allerede flyttet til byen og uddannet som ingeniører. Problemet er ikke væk, men det er ude af Danmark og det snævre nationale regnskab.

  • 6
  • 9

Den indenlandske og udenlandske bruttogæld er dog på ca. 800 mia. i alt, og ØMU-gælden er steget til 45% af BNP, hvilket dog stadig er under EU målet på 60%.

Hvorfor lige blande EU ind i det. Vi hæfter jo solidarisk med X antal mia euro. Det er ikke indregnet overhovedet. Med vilje?

Faktum er stadig at gælden er steget synligt, nu vi begynder at se støttepartiernes "ønskelister" og regeringens positionering til kommunalvalget. Tager vi budgetoverskridelser 2021 med, så vil der ske endnu en stigning i gælden.

  • 15
  • 10

Vi ved jo, hvordan det vil gå, hvis der mangler fødevarer på verdensmarkedet

Hvis der mangler fødevare kan det næsten kun skyldes overproduktion af animalske produkter hvor der jo som bekendt, ud over massiv forurening er et tab af protein på gennemsnitlig 60 % eller mere.

Hvornår lærer vi, at vi ikke kun skal se på lille Danmark, men er nødt til at se på den globale situation i alle forhold - om det er fødevarer, affaldsbehandling eller klimabelastning er uden betydning.

Danmark som et foregangsland er ikke noget alle kan se som en fordel.

  • 12
  • 15

Hvad blev der af krig, korruption, regulering af markedet, tørke og andre naturkatastrofer?

Min kommentar er ikke mindre seriøs end en bekymring om verden vil kunne undvære 1/4 % af den globale mængde flæsk, bøf og mælk og at det ganske ulogisk skulle følges af en 25 % reduktion af dansk fødevareimport. Det ligner ikke så meget bekymring for sult i fjerne lande som det ligner en landbrugers våde ønskedrøm:-)

Men når talen er på krig så er det sandsynligt at al import, også af landbrugskemi, afbrydes lige så hurtigt som et fragtskib i fart kan vende 180 grader. Det betyder at der med samme fart bliver brug for landbrugere som kan avle fødevare uden importeret kemi. Så må vi håbe at vores folkevalgte er bedre forberedt end de var med vaccine.

  • 13
  • 14

Med et omskrevet ordsprog:

Det er bedre at mangle grønne vismænd og have mad nok, end at mangle mad og have nok grønne vismænd

  • 9
  • 10

Mon ikke også vi kunne skære udledningen af varm luft og vrøvl ned ved at skære 90% ned på vismændene.. Det vil nok gøre mere gavn

I Norge hater vi falske autoriteter, så å kalle noen for vismann er utenkelig. Unntaksvis bruker vi ordet om en person som har demonstrert gjennom et langt liv at hun/han virkelig er det. Men ordet vismann brukes knapt i det hele tatt!

Ved å slå opp på Internett er ordet kun nevnt i forbindelse med ordlister (de tre vise menn i kristendommen er de eneste konkrete vismenn og så er det navnet på en ost!).

  • 5
  • 2

Mens en visman kan sagtens værre grøn bag ørerne.

Selvom at være langt fra velbevandret i den højere diskurs tager jeg mig  alligevel den frihed at se det som om der lægges an til at skyde budbringeren i stedet for at tage stilling til budskabet. Det kan skyldes min fejl, eller vismandens rammer et ømt punkt, eller at det er undgået min opmærksomhed at man er nået til punktet eventuelt :-)

  • 7
  • 2
  • når vi selv skal sige det. Det gælder miljø, menneskerettigheder, tillid og fravær af korruption. Og selvfølgelig også landbruget, Vi skal bestem ikke nedlægge landbruget, men vi skal nok finde en realistisk plads for landbruget - også i den store omstilling som hele erhvervslivet er i gang med af hensyn til klimaet - ikke mindst, fordi klimaændringer især vil gå ud over landbruget. Det er farligt, at gå rundt med den forestilling, at dansk landbrug er afgørende for klodens fødevareforsyning og for landet overlevelse. Hvis vores poduktion er så vigtig, hvorfor sender Røde Kors så ikke frikadeller som nødhjælp? Det er nok fordi vores kødproduktion ikke er afgørende for menneskehedens overlevelse. I Danmark dyrkes ca. 30.000 km2 - Ukraine har 430.000 km2 landbrugsjord og boniteten er bedre end vores. Vi brødføder 15 - måske 20 mio. mennesker ud af verdens 7 mia. altså 1/3 promille af kloden. Vi bruger knap 2/3 af landet på landbrug på bekostning af natur og skov. Rigtig mange af de lande vi plejer at sammenligne os med klarer sig ganske udmærket med et meget mindre landbrug - Er det fordi de er langt foran os inden for andre brancher - som design, digitalisering, teknologi og serviceydelser?
  • 7
  • 2

Vi bruger knap 2/3 af landet på landbrug på bekostning af natur og skov.

Det er så ikke korrekt. Det der er blevet tilbage af kongeriget er landbruget. Store skov og naturarealer tilfaldt nabolande, mens krigene har kostet de danske skove. Den største trussel mod naturen er urbanisering, jernbane og veje.

Danmark har ikke bjerge eller store floder.

Nej, enhedslistens vælgere ser sig som overmenneske der kræver almuen som trælle. Eller i det mindste landbruget til fattiggården.

Ukraine som eksempel? Russerne er sultne efter at opsluge ukraines landbrugsjord, men ønsker ikke arbejde for føden. Hellere true sig til indflydelse uden at tage slæbet.

De politikere der har bidt sig fast i byerne har let ved at miste jordforbindelsen, heldigvis er der mange der stadig har jordforbindelse.

  • 5
  • 7

eller at det er undgået min opmærksomhed at man er nået til punktet eventuelt :-)

I overkriften står der: "Grøn vismand ..", ellers miljøøkonomisk vismand der desuden er professor.

Mere sigende er betegnelsen formand for Miljøøkonomisk Råd.

Men at slagte et erhverv der kun står for kulstof-ækvivalenter er som at tisse i buskerne for ikke at ramme kernevælgerne, for den reele forbrug af kulstof-fossiler står byernes befolkning for.

  • 4
  • 7

Men ordet vismann brukes knapt i det hele tatt!

det er jo heller ingen 'officiel' dansk betegnelse, men et mediepåhit, som går helt tilbage til oprettelsen af dette 'Økonomiske Råd', og som altså uformelt benyttes som fælles betegnelse for 'formandskabet', hvis formand derfor ofte omtales som overvismand! ;)

https://dors.dk/raad-vismaend/formandskabet

Det kan nok ikke helt afvises, at også Janteloven:

https://da.wikipedia.org/wiki/Janteloven

spiller en vis (distancerende) rolle i sammenhængen!?

  • 3
  • 1

Hvilke CO2 afgifter er der planlagt på importerede landbrugsprodukter? Ingen? Det er muligt det er ‘socialt skævt’ at gøre CO2 udledning dyrere i forbrugsleddet så importerede produkter også rammes og vores egne landbrug kan fortsætte, men jeg tror til gengæld at rema1000 vil være meget bedre til at inddrive pengene end skat.dk, og billigere end alle de DJØF’er der skal tjene penge på administration af det..

  • 7
  • 1

I dag både importeres og eksporteres landsbrugsprodukter med en stor overvvægt af eksport. Danmark vil stadig være et eksportland, hvis landbrugsproduktionen nedsættes med 1/4. Det vil reducere vores klimagasudledning. Hvis vi køber varer i et andet land, bliver CO2-belastningen ved produktionen regnet med i eksportlandets CO2-udledning. Ofte glemmer man, at de andre lande også har tilsluttet sig Paris-aftalen, og er derfor også forpligtede til at reducere. Og så er vi bestemt ikke blandt verdens dukse mht. udledning pr. indbygger. I EU ligger vi midt i feltet, men sydamerikanere og afrikanere udleder langt mindre end vi danskere.

  • 1
  • 4

Ofte glemmer man, at de andre lande også har tilsluttet sig Paris-aftalen, og er derfor også forpligtede til at reducere.

Det gælder ikke alle verdens lande, og selv hvis det skulle gælde Brasilien og Argentina, så fjerner det effekten af at DK går efter 70% i 2030. Kloden og klimaet er jo upåvirket af om udledningen sker DK, eller andet steds.

Og så er vi bestemt ikke blandt verdens dukse mht. udledning pr. indbygger.

Nej, og det står meget værre til, end tallene viser, netop fordi man har flyttet meget af produktionen af vore forbrugsgoder til udlandet.

  • 5
  • 0

Du gør den forudsætning, at det vi holder op med at lave, det bliver lavet et andet sted med mindst samme klimabelastning. Og det kan du slet ikke være sikker på. For lige at forlade landbruget: Hvis vi skærer ned på cementproduktionen, vil andre sikker lave noget mere cement - men da cementproduktion er dyrt i CO2-udledning må man gå ud fra, at mange andre også skærer ned - så cement bliver dyrere, og forbruget bliver mindre - og andre materialer træder i stedet for cement. Kan vi undvære cement? Nej, men vi kan sikkert undvære halvdelen af forbruget. Hvis vi skærer ned på tomatproduktionen, vil den til dels blive erstatteet af produktion i uopvarmede væksthuse eller fra friland i syden med CO2-gevinst til følge. Og om få år udleder lastbilerne slet ikke CO2- og så er gevinsten endnu større. Når man sender bauxit fra Australien til Island for at udvinde aluminium, er det fordi Island harn billig elektrisitet (og CO2-neutral). Med den opfattelse, at alle de andre bare står på spring for at udlede vores besparelser, så kommer vi aldrig ud af stedet. Men når bare nogen af os har lidt tillid til nogen af de andre, så er der lys et sted forude. NB Sjovt nok ligger alle olieproducerende lande (også Norge med rekord i el-biler og vandkraft) højt i klimabelastning pr. indbygger. Er det fordi de er blevet vant til at frådse - eller er det fordi indvinding og raffinering af olie belaster deres CO2-budget?

  • 2
  • 4

Du gør den forudsætning, at det vi holder op med at lave, det bliver lavet et andet sted med mindst samme klimabelastning. Og det kan du slet ikke være sikker på.

Nej, det ved vi ikke. Men vi har en lang historie, hvor miljøbelastningen for en given produktion er større, hvor den ender, end den har været herhjemme.

Selvfølgelig kan man også finde eksempler, hvor en lokal produktion udleder mere CO2, end en importeret.

Men der er ingen reel baggrund for at antage at belastningen generelt skulle blive lavere. Det gælder feks. kødproduktion, som var det du selv trak frem ovenfor.

Dit senere eksempel med tomater fylder ikke meget i den sammenhæng, og er så et produkt, hvor man rimeligvis kan forvente at CO2-udledningen falder med VE-udbygning og elektrificering.

Skal man mindske udledningen, så skal man mindske forbruget af produkter, som udleder CO2 under tilvirkning, og/eller brug. Det kan en marginal prisøgning som følge af lukning af lokal produktion ikke gøre meget ved.

Man kan godt lave en CO2-afgift på hjemlig produktion, forudsat at man gør det samme på de tilsvarende importerede produkter. Dette ligger dog noget tungt pga. EU og diverse handelsaftaler.

Alternativt skal afgiften lægges på salget/forbruget.

  • 3
  • 0

Jo, men andre lande har allerede CO2-afgifter - og så vil import fra disse lande jo blive dobbeltbeskattet.

"På nuværende tidspunkt er 20 pct. af de samlede globale drivhusgasudledninger dækket af en afgift." Alle nordiske lande har CO2-afgifter - og den svenske er mere end 4 gange så høj som vores. http://kraka.dk/small_great_nation/co2_afg...

Men du har da ret i, at det er vigtigt, at arbejde for at mindske forbruget af CO2-belastende produkter - det sker også world-wide. Kødforbruget falder her i landet og i de fleste vestlige lande. Jeg er da også enig med dig i, at ikke kun prisen vil ændre vores vaner - først skal vi blive bevidte om, hvad der belaster - så tror jeg holdninger vil flytte hegnspæle. Kan man få folk til at ændre forbruget? Ja,da. Mit forbrug er da væsentlig ændret gennem de sidste 10 og 20 år. Men set fremad har vi svært ved at forestille os en ændret hverdag. F. eks. er jeg spændt på, om ikke trafikken forbliver mere afdæmpet efter Corona. Vi har jo opdaget, at mange møder og arbejdsopgaver sagtens kan klares over nettet, og når vi sparer kilometer sparer vi jo også vores dyrebare tid.

  • 1
  • 2

Fremsøgte tal over proteinproduktion for eget overbliks skyld: https://pure.au.dk/portal/files/114834893/...

2011-2016 brugte dansk landbrug ca. 2,7 mio. tons vegetabilsk protein (heraf ca. ca. 1 mio tons importeret) til at producere 0,7 mio ton animalsk protein. https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof...

omlægges arealer fra grovfoder til human protein (ærter, hestebønner på ca. 500.000 ha pga. nødvendig omdrift), kan dk producere ca. 0,7 mio tons human vegetabilsk protein/år. Udover de ca. 0,05 mio tons human protein, landbruget i forvejen producerer (hvede, kartofler...)

Danskerne selv spiser ca. 0,14 mio tons protein/år.

En omlægning fra mest animalsk til mere vegetabilsk produktion herhjemme medfører logistisk set vist ikke global sultedød lige med det samme. Og hvem ved, måske kan dk eksportere vegetabilske produkter, hvis vi satser på at udvikle nogle tilstrækkeligt attraktive?

Seges har selv en skrift om hvilke protein-afgrøder der kan bruges nu, og hvilke der kræver udvikling: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

  • 3
  • 1

Jo, men andre lande har allerede CO2-afgifter - og så vil import fra disse lande jo blive dobbeltbeskattet.

Men hvorfra kommer importen. Vi er med i EU, hvor der er fri import. Vi har aftaler med resten af verden gennem EU. Så hvordan er det lige med beskatning, moms og afgifter? Danmark vil ikke blive stillet lige.

Det er en underskudsforetning at lave ensidige afgifter. Det er at skyde sig i foden, medmindre man er landsforræder (tjener andre stater imod Danmark).

  • 2
  • 5

Ikke desto mindre er 20 % af verdens CO2-udledning afgiftbelagt, så det er ikke et specielt dansk problem. Nogle lande har faktisk ikke CO2-udledning, nogen bruger andre virkemidler - og nogen er bagud - men glem ikke, at ca. 2/3 af verdens indbyggere udleder mindre end os danskere. Selv hvis vi havde nået 2030 målet ville over halvdelen af jordens indbyggere udlede mindre end os.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten