Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Fukushima-atomkraftulykke koster over 1.200 milliarder kroner

Illustration: MI Grafik

Fukushima-ulykken i 2011 bliver dobbelt så dyr at rydde op efter end forventet. I slutningen af 2013 skønnede ministeriet, at omkostningerne ville ende på 11 billioner yen - det skøn er knapt fordoblet til 20 billioner yen, hvilket svarer til cirka 1.240 milliarder kroner. Pengene går til kompensation til tusindvis af mennesker, der er blevet tvangsforflyttet fra området samt til sikring og nedlukning af det ulykkesramte atomkraftværk.

Emner : Atomkraft
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man stiller generatorerne til kølesystemerne til et atomkraftværk i kælderen, i et tsunami-truet område, så har man godt nok ikke den store forestillingsevne.

  • 2
  • 14

Hvis man stiller generatorerne til kølesystemerne til et atomkraftværk i kælderen, i et tsunami-truet område, så har man godt nok ikke den store forestillingsevne.

Risikoanalyse er baseret på designbasis. Mængden af ulykker man forudser i designbasis er jo begrænset til ens forestillingsevne. Derudover er mængden af ulykker kraftigt afgrænset af økonomiske hensyn; Man jo spørge om hvorfor der kun var en 7 meter tsunamivæg i et område hvor der historisk har været op til 9 meter tsunamier, svaret kender vi vel alle.

Selvom generatorene havde kørt ville reaktorerne sandsynligvis være smeltet ned alligevel, det ville blot have tage lidt længere tid. Den primære køleløkke ville have kørt, men de pumper, der skulle pumpe havvand til at varmeveksle med den primære, blev jævnet af den første tsunamibølge. Uden heat sink, ville vandet i den primære løkke koge af og kernerne smelte ned.

Mht. pris, så gætter jeg på at om fem år er prisen steget med yderligere 600 milliarder.

  • 15
  • 2

...for en unødvendig panikhandling grundet irrationel frygt:

"Det enorme beløb dækker over kompensation til mange af de tusindvis af mennesker, som af frygt for udslip af radioaktivitet blev tvangsforflyttet fra området."

Grænseværdien for civile er én mSv/år i gennemsnit over fem år. Når man så ser strålingsniveauerne her, kan man jo let se at man vil få 1-5 mSv/år.

Hvem pokker vil lade sine børn vokse op der? Tepco har bare at komme til lommerne !!

  • 12
  • 2

Mht. pris, så gætter jeg på at om fem år er prisen steget med yderligere 600 milliarder.

Omvendt kunne man gætte på at den massive kampagne som atomkraftmodstanderne satte igang skabte et hysteri som har medført unødvendige udgifter på 600 milliarder, øget Japans CO2-udledning markant og ikke mindst har forværret de menneskelige omkostninger ved tsunami-katastrofen!

Man kunne ikke undgå at få det indtryk i de dage at nogen har siddet klar med fingeren på aftrækkeren for en verdensomspændende skrækkampagne var i fuld gang før nogen faktisk havde dannet sig et billede af hvad der skete på værket!
Spørgsmålet er: Hvem var de og hvem var de nyttige idioter for?
(f. eks. hvis man sælger olie eller kul vil man nok se atomkraft som en trussel)

  • 5
  • 24

Sådan et uheld sker nok ca for hver 10000 reaktorår, hvorunder der er fremstillet 1,75E14 kWh.
Det bliver da kr 0,7 øre pr kWh.

  • 0
  • 13

Risikoanalyse er baseret på designbasis

Designbasis var forkert. Japansk historie er fyldt med beretninger om tsunamier - selv ordet tsunami er japansk.

Indtrængende vand er den mest åbenlyse ulykkesårsag for en reaktor, og kølesystemerne - herunder deres strømforsyninger - er enhver reaktors svage punkt. Hvorfor tror man, EPR designet har 4 (!) uafhængige kølesystemer?

Fukushima ulykken skyldes en designfejl, ikke et naturfænomen.

  • 3
  • 1

Designbasis var forkert. Japansk historie er fyldt med beretninger om tsunamier - selv ordet tsunami er japansk.

Det er nemt i bagklogskabens klare lys at påpege mangler i risiko analysen.

Problemet er, at systemet ikke er pasive failsafe.. Det kræver aktiv køling over mange måneder for at etablere en cold state, hvor køling ikke længere er nødvendig.
Ved fail operational sikkerheds systemer er der altid nogle common curse failure modes der er blevet overset.
Var der ikke noget med at nogle svenske værker var blevet ramt af uheld, noget med en kortslutning i switch yard der sammen med fejl på backup generatorne, nær havde forsaget et større ulykke..
Der var også noget med noget isolerings materiale på et andet værk der flød rundt i noget kølevand, og som i en nød situation vil kunne have blokeret dele af køleanlægget.

Inden for min egen branche er det også den berømte/berygtede video med møllen i Hornslet der løb løbsk. Her var der ikke i risikoanalysen taget højde for at en fejl på en gearkasse, kunne sætte 4 'uafhængige' bremse systemer ud af spil.

  • 7
  • 0

Kan du bidrage med en saglig statistik der underbygger 10000 reaktor år? Eller er det bare mave fornemmelser?

Der er i dag ca 450 reaktorer, og den første blev startet for 50 år siden. Så med en lineært stigende antal har vi i dag 450x50x0,5 =11250 reaktorår bag os.
Der har været 2 katastrofer, Tjernobyl og Fukushima, så det giver en for hver ca 5500 reaktor år, og jeg formoder at 10000 er mere rimeligt fremover.

Men din artikel er klart bedre end min konvolut regning :)

  • 0
  • 0

Så kan man jo undre sig over at regningen er endt ved de japanske skatteydere, da ejerne af atomkraftværket meget hurtig var klar til at indgive deres konkursbegæring... Er der nogen der er løbet med pengekassen?

Når man ser prognoser på priser for atomkraft er der aldrig medregnet katastrofetillæg, så jeg tvivler på at der overhovedet har været en pengekasse.

Hvis alle verden reaktorer betalte 2 øre pr kWh til et forsikringsselskab ville Fukushima bare være et greb i lommen, men sådan et samarbejde er utopi.

  • 1
  • 1

Martin Kristiansen: 1-5mSv/år er jo heller ikke kræftfremkaldene på nogen måde, ifg. ca. alt forskning på området. Hvis du nu ændrede enheden per år til per time, ja så kunne vi snakke om der var en kræftrisiko...

Så hvorfor du prøver at modargumenterer de forskere der faktisk har studeret dette og som også artiklen jeg linker til henviser til, gider jeg ikke spilde min tid at svare på... Men tydeligvis kan du jo ikke selv sige noget ud fra det kort, da du intet ved om helsefysik indenfor emnet, til at kunne vurderer noget ud fra det.

  • 1
  • 12

Martin Kristiansen: 1-5mSv/år er jo heller ikke kræftfremkaldene på nogen måde, ifg. ca. alt forskning på området. Hvis du nu ændrede enheden per år til per time, ja så kunne vi snakke om der var en kræftrisiko...


Det ville være en rimeligt ubrugelig grænseværdi hvis man fik cancer inden ma nåede strålingsniveauet specificeret i grænseværdien.

Selvfølgeligt er det uskadeligt at få 1mSv/år i gennemsnit over 5 år og op til 5mSv/år i ét år! Det er jo meningen med en grænseværdi.

  • 5
  • 0

Erik Petersen

Dit regnestykke ser besnærende ud, men du glemmer selvfølgeligt en masse væsentlige faktorer.

For det første var ulykkens forløb nærmest overnaturligt heldigt pga. at de fremherskende vindretninger for årstiden ikke var fremherskende i de kritiske dage - ellers var hele den Japanske økonomi brudt sammen eller den Japanske befolkning måtte acceptere meget kortere levetid og massiv sygelighed pga. radioaktiv forurening.

For det andet vil den næste ulykke efter din regnemodel jo indtræffe om 25 år, så der skal spares op til den og der skal indregnes inflation i de ejendomme som berøres og forøget KK nær infrastruktur.

KK er en døende energiform og selv efter sin død vil den udgøre tikkende bomber uden dækningsbidrag til erstatningerne. Eneste mulighed er at regeringer overtager resterne og afholder de massive udgifter forbundet med det.

  • 10
  • 2

Hvis alle verden reaktorer betalte 2 øre pr kWh til et forsikringsselskab ville Fukushima bare være et greb i lommen, men sådan et samarbejde er utopi.


Selvfølgelig er det da utopi, for intet forsikringsselskab kunne da drømme om at forsikre noget som helst, på baggrund af en så naiv risikovurdering som din.

Eksempel:

  • Hvad hvis vindretningen generelt havde været i nordøst, og dermed blæst de 90% af udslippet, der blæste udover stillehavet, ind over millionbyerne Tokyo og Yokohama i stedet?

  • Hvad hvis mere end ét site havde lidt samme skæbne som Fukishima Daiichi?

  • Hvad hvis den næste katastrofe skete f.eks 5 år efter Fukushima, og ikke efter 25 år, som der gik siden Tjernobyl?

  • osv, osv...

Forsikringsbranchen ved tilfældigvis en del om hvordan risiko og forsikringspræmier beregnes. I denne rapport kan de få lidt indblik i alt det du overser.

"Werden diese unterschiedlichen Szenarien betrachtet, ergibt sich eine haftpflichtversicherungsprämie, welche die Kilowattstunde in einer Spanne von rund 0,14 Euro bis 67,30 Euro verteuern würde. Dieser Aufschlag auf den regulären Strompreis müsste über den gesamten Zeitraum des Aufbaus der Deckungssumme gezahlt werden."

De kommer frem til en ansvarspræmie på mininum 0,14 €/kWh (104 øre/kWh) for tyske akraftværker i beregningsperioden 2010-2011 - altså før de kendte til Fukushima - så du er sådan ca en faktor 50 eller mere ude af tur!

I stedet for at forlange at elproducenten ansvarsforsikrer sit maskineri, som man gør med hunde, knallerter, biler, vindmøller og alt andet ude i offentligheden, der kan påføre skade for tredjemand, så vælger man generelt, at lade skatteborgerne agere forsikringsselskab, for egen regning, når der er tale om atomkraft.

Et subsidie, som iflg. rapporten svarer til over 1 kr/kWh!

  • 11
  • 0

Peter Hansen

Det var ikke alene en design fejl, men også en utroligt farlig sikkerhedskultur, der lagde grunden til den faktisk forventelige katastrofe.

Den ringe sikkerhedskultur begyndte rent faktisk med, at man på byggegrunden gravede sig ned til et lavere niveau i forhold til havet, fordi det så ville blive billigere at pumpe kølevand fra havet op - man eksponerede sig helt bevidst for den kendte Tsunami risici for at få en lille smule bedre ekstern elektricitets generations effektivitet.

De øvrige Tsunami eksponerede KK værker foretog ikke denne vanvittige investering og havde derfor en bedre chance for at stå igennem den forudsigelige begivenhed.

Alle de øvrige Tsunami eksponerede KK værker manglede dog samlet sikre forbindelser til ekstern strømforsyning og aftag, hvad der ved et svineheld ikke blev afgørende.

Derudover var der oprindeligt ikke forudsat opbevaring af fissilt materiale i det omfang, der var tale om og havde den oprindelige mere forsigtige plan været fulgt ville de efterfølgende eksplosioner i spent fuel pools have været minimeret eller helt undgået.

Desværre er sikkerhedskulturerne omkring og i KK industrien globalt set fuld af lignende tendenser til tåbelige "genveje".

USA og UK har fungerende KK kraftværker, der er Tsunami eksponerede og UK og Tyrkiet planlægger samme, så sikkerhedskulturen er stadigt farlig.

  • 6
  • 0

Uden at være ingeniør så ville jeg nok godt kunne forudsige at placering af nødstrømsanlæg under havoverfladen ved en tsunamitruet kyst, ikke er hensigtsmæssigt.

Jeg anser heller ikke Fukushimaulykken som en atomkraftulykke, men nærmere som en design/planlægnings-ulykke.

  • 0
  • 5

Onagawa var faktisk det tætteste værk og burde have være hårdere ramt end Fukushima (illustererer forskellen på gravede sig ned til et lavere niveau for at spare lidt penge og have en 14 meter høj sømur (istedet for 10 m) på trods at omfattende viden om tsunamier), og tog ikke struktural skade på værket (dog på tubinehallen der ikke er beskyttet på samme måde)
https://www.theguardian.com/world/2011/mar...

  • 0
  • 0

Der er i dag ca 450 reaktorer, og den første blev startet for 50 år siden. Så med en lineært stigende antal har vi i dag 450x50x0,5 =11250 reaktorår bag os.
Der har været 2 katastrofer, Tjernobyl og Fukushima, så det giver en for hver ca 5500 reaktor år, og jeg formoder at 10000 er mere rimeligt fremover.


Ved Fukushima er der 4 ud af 6 reaktorer der er totalskadet... Og så glemmer du Three Mile... I min verden giver det 7 totalskadet reaktorer... Med 450 reaktorer og omkring 60 år siden den første blev opført, så giver det under 4000 år pr totalskadet reaktor...

  • 8
  • 0

Så er der jo Monju:

An accident in December 1995, in which a sodium leak caused a major fire, forced a shutdown. A subsequent scandal involving a cover-up of the scope of the accident delayed its restart until May 6, 2010, with renewed criticality reached on May 8, 2010.[4] In August 2010 another accident, involving dropped machinery, shut down the reactor again. As of June 2011, the reactor has only generated electricity for one hour since its first testing two decades prior.[5] As of the end of 2010, total funds spent on the reactor amounted to ¥1.08 trillion. An estimated ¥160-170 billion would be needed to continue to operate the reactor for another 10 years.[6]

Men den er ikke totalskadet. Spørgsmålet er om der er nogen der vil betale for at få den i gang igen - for tredie gang.

  • 7
  • 2

Det ville være en rimeligt ubrugelig grænseværdi hvis man fik cancer inden ma nåede strålingsniveauet specificeret i grænseværdien.
Selvfølgeligt er det uskadeligt at få 1mSv/år i gennemsnit over 5 år og op til 5mSv/år i ét år! Det er jo meningen med en grænseværdi.

Tja nu er det jo ikke mig der kalder det en grænseværdi, men dig!

Hvad jeg ved af grænseværdier for folk der arbejder med radioaktive stoffer ligger på 20mSv/år og der kan give tilladelse til at hæve denne i særlige tilfælde op til 100mSv/år, feks. ved ulykker som Fukushima.

En gennemsnitsdansker modtager 2-4mSv/år helt naturligt... Så skal vi ikke bare sige at det er din viden og mening som er ubrugelig, som jeg skrev i sidste indlæg?

Der er ingen beviselig kræftrisiko ved en dosis under 100mSv, og det er under kort tid. Når vi snakker over et år og vi snakker feks. igennem indtaget mad, så snakker vi om meget lave doser ved kun 1mSv/år og så er der et væld af biologiske forsvars mekanismer at tage højde for foruden at kroppen udskifter de fleste celler ret hurtigt i det meste bløde væv som er det mest udsatte, samt at man må tage højde for isotoperne som feks. cæsium-137, der ikke akkumulerer sig i bestemte områder i kroppen og har relativ lav biologisk halveringstid og derfor ikke er lige så problematisk som jod-131 der ophober sig i skjoldbrusk kirtlen, men til gengæld forsvinder hurtigt(3måneders tid efter ulykken og ikke er et problem nu).

  • 2
  • 4

Tja nu er det jo ikke mig der kalder det en grænseværdi, men dig!

Det er EU, der kalder det en grænseværdi; Section 3.2.3 her

Hvad jeg ved af grænseværdier for folk der arbejder med radioaktive stoffer ligger på 20mSv/år og der kan give tilladelse til at hæve denne i særlige tilfælde op til 100mSv/år, feks. ved ulykker som Fukushima.


Grænsen er 100mSv over en fem årig periode, max 50mSv på ét år. At de japanske myndigheder hævede grænsen midt i Fukushima-krisen har mere at gøre med at de var ved at løbe tør for personel, der ikke havde rendt ind i den årlige grænseværdi (på få dage/uger vel at mærke) end strålehygiejne.

Så skal vi ikke bare sige at det er din viden og mening som er ubrugelig, som jeg skrev i sidste indlæg?

Haha.

  • 6
  • 1

Matrin Kristiansen: Er det dig selv du griner af eller at nogen på et ingeniør medie faktisk giver dig likes for dine indlæg? Det må det da næsten være, medmindre jeg skal betragte dig som komplet sinke...

Hvor i dit indlæg har du argumenteret for din påstand om at 1-5mSv/år skulle være kræftfremkaldene? Nu modargumenterer du jo dine egne påstande...

En politisk vedtaget grænseværdi siger jo intet om kræftrisiko, jeg har tilgengæld givet dig de reelle værdier og fysik ifg. Videnskaben på området, som kun en idiot ville mene man kunne modargumenterer og bøje med politik...

  • 0
  • 4

Det er EU, der kalder det en grænseværdi; Section 3.2.3 her

Ja lad os se på dokumentationen der ligger bagved, der vil du tydeligt kunne læse at risikoen er ekstrapoleret fra 100-1000mSv doser og forbundet med så stor statistisk risiko at du ikke kan sige der reelt er nogen bevist risiko.

https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/fil...

Vi kan også lige tage nogle nyere studier på området:

http://www.news-medical.net/news/20160316/...

http://www.news-medical.net/news/20160323/...

  • 0
  • 1

Jeg har på intet tidspunkt argumenteret for at det skulle være kræftfremkaldene. Jeg har blot skrevet hvad grænseværdierne er, og grænseværdier skal overholdes.

Resten er fri fantasi fra din side

Nå jeg har ellers dokumenteret at det er grænseværdierne og dermed dine påstande der er fri fantasi...

Tværtimod læner jeg mig op af videnskabeligt konsensus, hvor du påstår at det skulle være farligt får børn at vokse op i disse områder grundet strålingen, hvilket modstrider alt forskning på området. Tværtimod siger videnskaben at det ikke er strålingen men frygten for den der dræber, altså det bullshit du forurener verden med, det kan du få direkte fra forskere i felten i Fukushima her:

http://bigthink.com/risk-reason-and-realit...

https://issuu.com/johna.shanahan/docs/1407...

http://www.asahi.com/ajw/articles/AJ201604...

  • 0
  • 5

........fra Click proletariatet fremgår det tydeligt hvorfor CO2 indholdet i atmosfæren stiger og hvor megen energi der går til spilde.

Gad vist hvor meget el (og tid) der er spildt ved gennemlæsning og indlægsskriv i denne tråd. Det er de samme der skriver den samme trosbekendelse som de har gjort det i de sidste 10 år.
Me too!
Selvfølgelig kan gentagelser fremme forståelsen........men forklar mig lige, mine energiske energi meddebattører , hvorfor skal vi til at "slås" med Russerne om, hvem der har ret til arealet i Arktis under isen, hvis jagten på olie og gas ikke det interessante ? Man håber åbenbart på et nyt Ekkofisk eventyr som man desværre i sin tid lod nordmændene få.

Hvorfor bygges der Akraftværker på fuldt drøn verden over? Læser de ikke de kloge ting vi skriver her i debatterne ude i verden?

  • 2
  • 7

hvem der har ret til arealet i Arktis under isen, hvis jagten på olie og gas ikke det interessante

Jah, sådan er der mange, der går rundt og tror... Men det forholder sig faktisk anderledes, jfr. dette citat:

"De fem arktiske kyststater er i øjeblikket i gang med at fastlægge deres kontinentalsokkelgrænser
i Polhavet, og derfor er det en udbredt opfattelse, at de meget værdifulde, uudnyttede energiressourcer befinder sig i et arktisk ingenmandsland. Men for langt størstedelen af disse energiressourcer gælder det, at de befinder sig inden for de respektive nationers allerede fastlagte ”Eksklusive Økonomiske Zoner”, der strækker sig fra kystlinjen og ud til 200 sømil. Inden for dette område har den enkelte kyststat i øvrigt også retten til at udnytte fiskeressourcerne."

som stammer fra nedenstående publikation, udgivet af Atlantsammenslutningen i januar 2012, med kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet, Nils Wang som forfatter:

http://www.fak.dk/publikationer/Pages/Sikk...

  • 3
  • 0

og derfor er det en udbredt opfattelse, at de meget værdifulde, uudnyttede energiressourcer befinder sig i et arktisk ingenmandsland.

Den vedtagne anbefaling i Paris aftalen betyder at udvikling af nye felter ikke må ske hvis vi skal nå klimamålene (Max to graders stigning og helst ikke over 1.5 grad). På den baggrund er det nok et spørgsmål om disse resourcer kan betegnes som meget værdifulde.

Men det skal der selvfølgelig nok være nogen der mener de er - på trods af Paris aftalen.

  • 3
  • 0

på trods af Paris aftalen

Paris aftalen siger vist ikke om, hvor mange af de allerede påviste eller beviste reserver af kul, olie og gas, der skal/bør blive, hvor de er. I Arktis (under Nordpolen, dvs. udenfor basislinjerne) er der tale om potentielle ressourcer, dvs. strukturer som man tror findes der, men som ikke er anboret, derfor ikke er fundet og derfor ej heller har skiftet navn til felter med beviste reserver.

Jeg har ikke ledt efter den eller de artikler, som har været her på siden, med vurderinger fra forskellig side af, hvor meget 'plads' under 2 eller 1½ grad-loftet der er til at afbrænde så og så meget mere af de påviste reserver af kul, olie og gas end verden allerede har gjort. Men jeg kan huske, at jeg selv skrev i en kommentar, at sådanne vurderinger var der mange i Grønland, som ville blive ked af.

Jeg vil gerne benytte også denne lejlighed til at slå et slag for, at det vil være gavnligt for diskussionen, hvis flere ville forstå at det altså er fortsat afbrænding af kul i kraftværker med dårlige virkningsgrader, der er den store stygge ulv. Om 'løsningen' kommer til at indbefatte CCS ifm. kulfyrede elværker i Asien, som allerede spiser faldet i kulforbruget i EU og USA op eller 'dash for gas' eller akraft-revival eller nye lagringskoncepter på systemniveau eller batterier på brugerniveau for at indpasse den stigende og fortsat fluktuerende VE-baseret elproduktion eller noget helt femte tør jeg ikke spå om.

Der var forresten lige et andet, interessant link:

http://theconversation.com/four-myths-abou...

  • 2
  • 0

Paris aftalen siger vist ikke om, hvor mange af de allerede påviste eller beviste reserver af kul, olie og gas, der skal/bør blive, hvor de er.


Nej - så specifikt er aftalen ikke formuleret. Den specificerer dog maks. 2,0 grader, og at 1,5 grader bør tilstræbes, og det er der så blevet regnet på hvad det indebærer:

http://priceofoil.org/content/uploads/2016...

Key findings:

  • The potential carbon emissions from the oil, gas, and coal in the world’s currently
    operating fields and mines would take us beyond 2°C of warming.
  • The reserves in currently operating oil and gas fields alone, even with no coal,
    would take the world beyond 1.5°C.
  • With the necessary decline in production over the coming decades to meet climate
    goals, clean energy can be scaled up at a corresponding pace, expanding the total
    number of energy jobs.

Under forudsætning af at beregningerne er korrekte, og at Paris-aftalen skal have betydning, hvilken mening skulle det så give at bore/grave/fracke efter nye fossile ressourcer?

  • 2
  • 0