Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Forskere vil lave havvand om til sne for at undgå havstigninger

Illustration: Esa

En gruppe forskere fra Universität Potsdam i Tyskland og Columbia University i USA står bag et forslag, som de mener vil sænke de globale havstigninger og redde store byer fra fremtidige oversvømmelser. Idéen går ud på at installere snekanoner på Antarktis, som skal suge havvand op, fryse det til is og sprøjte det ud på den eksisterende is som sne. Det skal gøre isen tykkere og derved stabilisere afsmeltningen, siger forskerne. Projektet kræver angiveligt 12.000 kraftfulde vindmøller til at forsyne snekanonerne med energi nok til at flytte og fryse omkring 7.400 gigaton havvand over 10 år.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via New Scientist 16. aug 2019 14:13
Neandertalere havde surfer-ører
via Telecoms 16. aug 2019 09:53
USA og Rusland tester millimeterbølger til 5G
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vanvid at lave havvand om til sne.
Afsalt det i stedet, og brug det istedet.

I Libyen lavede de store afsaltningsanlæg, med lange tunnelrør der førte afsaltet vand, ind til oaser i ørkenen.

I Israel afsalter de havvand, for at kunstvande marker og have drikkevand.

I Australien og Afrika er der store områder, der er udtørrede, hvor man kunne pumpe meget store mængder afsaltet havvand ind i udtørrede søer. Og man kunne bruge det til vanding af marker og til drikkevand.

  • 7
  • 5

Afsalt det i stedet, og brug det istedet.

Eller gør begge dele og tag fat i problemet i begge ender: Undgå at det kolde bliver varmt, og at det varme bliver varmere. Det ene udelukker ikke det andet. Plant også træer i Sahara, osv.

Fælles for idéerne, er at det handler om masseproduktion af relativt simple løsninger, som man kan begynde på i næste uge, så selvom man mener at forslaget er "vildt" er det næppe det største projekt vi har begivet os ud i.

12.000 vindmøller er ikke meget for en løsning på et globalt problem.

  • 5
  • 0

Afsalt det i stedet, og brug det istedet.

Der at de vil afsalte og spraye vandet til sne der skal forstærke iskappen, det ser ud som disse forskere tror det er den smeltede is der får verdenshavene til at stige, alle andre forskere tror jo at det er den stigende temperatur fra drivhus effekten der får vandstanden til at stige ved at varmere vand fylder mere, så hvad er rigtigt eller forkert her?

Effekten af12.000 kraftfulde vindmøller der producere elektricitet til erstatning for kulkraft kunne muligvis i stedet for opsættes i områder der allerede har vedligeholdelses personale og forbrug, og dermed spare drihuseffekten fra det CO2 der så ikke udledes, og vi kunne slippe for at plastre antarktis til med vindmøller hvor alt vedligeholdelse flyves ind.

  • 1
  • 2

Det forekommer en fjollet måde at bruge ressourcerne på, hvis man vil investere i at modvirke klimaforandringerne.

Skulle man endelig gøre det, ville det være bedre at gøre det på steder, hvor jordoverfladen tidligere var hvid, men nu bliver blotlagt pga afsmeltning.

Antarktis er et meget fjernt og øde sted, som er ret uegnet for de fleste menneskellige aktiviteter.

at si

Nu støver jeg lige den gamle gymnasieviden af:

Diffusion: molekylers passage igennem en membran (som kan tilbageholde molekyler med andre egenskaber(størrelse, ladning etc)), hvor passagen sker tilfældigt via molekylernes egne naturlige bevægelser.

Osmose: molekylers passage igennem en membran (som kan tilbageholde molekyler med andre egenskaber(størrelse, ladning etc)), hvor passagen sker forceret, fordi mediet på begge sider af membranen søger at være i balance med hinanden i forhold til salinitet, PH, ladning etc.

Omvent osmose: molekylers passage igennem en membran (som kan tilbageholde molekyler med andre egenskaber(størrelse, ladning etc)), hvor passagen sker forceret, fordi man presser molekylerne igennem for at opnå en ubalance eller rensning for de tilbageholdte molekyler.

I alle tilfælde er "at si" en korrekt, omend upræcis term.

Please correct me, hvis jeg ikke har forstået begreberne korrekt.

  • 2
  • 0

Diffusion? Omvendt osmose er baseret på trykforskelle. Ikke diffusion.


Fra Den store Danske:

Omvendt osmose
Hvis man har en saltopløsning på den ene side af en passende valgt membran og rent vand på den anden side, vil det rene vand gå igennem membranen og fortynde saltvandet. Denne proces kaldes osmose. Ligevægtsforholdene kan imidlertid forskydes, ved at man sætter saltvandet under højt tryk, og man kan på denne måde opnå, at der vandrer vand igennem membranen fra saltvandet til det rene vand. Dette kaldes omvendt osmose eller hyperfiltrering. Processen bruges i stor målestok til fremstilling af ferskvand ud fra havvand. Hvis havvandet er oceanisk med ca. 35 kg salte pr. m3, er et tryk på 50 atm nødvendigt. Dette illustrerer de store krav, der stilles til membranmaterialet. Membraner til omvendt osmose har ikke egentlige porer; vandet bevæger sig igennem membranen ved en slags diffusionsproces.

  • 2
  • 0

Dette illustrerer de store krav, der stilles til membranmaterialet. Membraner til omvendt osmose har ikke egentlige porer; vandet bevæger sig igennem membranen ved en slags diffusionsproces.


Uanset kilde, så vil jeg påstå at det er en forkert brug af ordet diffusion. Diffusion i alle de brug som jeg kender medfører større entropi, at forskelle bliver udlignet. Osmosis: At udnytte forskelle i saltindhold fra to forskellige kilder til at skabe energi med et slutprodukt, som er "svagt" salt igennem en diffusionsprocess giver mening. At opdele svagt salt vand i ferskvand og stærkt salt vand er omvendt osmosis og "omvendt diffusion"

  • 1
  • 2

egentlige porer; vandet bevæger sig igennem membranen ved en slags diffusionsproces.


Ikke egentlige porer og en slags diffusionsproces. Come on! Dine argumenter er endnu mere upræcise end at tale om en sining.

Du må meget gerne forklare, hvad en uegentlig pore og en slags diffusionsproces er for noget - det må jo være noget endet end en pore og en sædvanlig diffusionsproces...

Bemærk at din kilde bruger betegnelsen hyperfiltrering - filtrering og sining er det samme for mig.

  • 1
  • 1

Så vandmolekylerne diffunderer gennem membranen.


Pr. definition er diffusion spredning af molekyler fra høj til lav koncentration som følge af molekylernes egen bevægelse.

Diffusion som sådan har derfor intet med membraner at gøre og er ikke en særlig måde for molekyler at passere en membran på. Diffusion er en spredningsproces.

Det ligger sådan set også i selve ordet, der har sin rod i latin: diffundere = hælde ud, sprede.

Hæld en dråbe farve i et glas vand. Der vil ske en diffusion, hvor farven fordeler sig i vandet.

Når molekyler passerer en membran, sker det via huller i membranen. Membranen er en sigte på molekylært niveau, kan man sige.

I naturen består semipermeable membraner (cellemembraner) af fedtmolekyler, hvor fedtmolekylerne vibrerer, så der opstår sprækker mellem dem. Det er de sprækker, der tillader små molekyler som fx vand at passere membranen, så der kan ske molekylespredning/diffusion gennem membranens huller.

Bemærk igen - diffusion er spredningen af molekyler i de to væsker/gasser, der er adskilt af membranen. Det er ikke et udtryk for en særlig måde at passere en membran på.

Så det er slet ikke dumt, når et ikke-videnskabeligt medie som Berlingske vælger at beskrive omvendt osmose som en frasining. Snarere glimrende formidling.

I øvrigt har Aarhus Universitet heller ingen problemer med at lade omvendt osmose ske gennem membraner med små huller, når de skal formidle til børn og unge.

  • 1
  • 2

Så anerkender du jo, at vandmolekylerne diffunderer gennem membranen. ;


Stråmand.

Vandmolekylerne bevæger sig gennem membranen, men ikke ved diffusion.

Diffusion er en spredningsproces baseret på molekylers egenbevægelse. Du glemte lige det sidste, som er det vigtige. Men det er selvfølgeligt lettest at være klog, når man ikke sætter sig ind i definitionerne.

Mener du, at diffunderer bare betyder sådan 'småsiver lidt'? Så tager du grundlæggende fejl.

Hvis omvendt osmose skete ved diffusion, hvorfor skal der så påføres et tryk på 50 bar? Diffusion forløber spontant. Hvis omvendt osmose gjorde det, ville det svare til, at farven i et glas saft, spontant samlede sig i en dråbe.

Når nogen kalder det "diffusionslignende proces", så er det jo et forsøg på at forklare, lige som at kalde det en frasining af salt.

Men netop ordet "diffusionslignende" eller "en slags diffusionsproces" markerer jo netop, at der ikke er tale om egentlig diffusion.

Som Mogens Kjær klart skrev det:

Omvendt osmose: molekylers passage igennem en membran (som kan tilbageholde molekyler med andre egenskaber(størrelse, ladning etc)), hvor passagen sker forceret, fordi man presser molekylerne igennem for at opnå en ubalance eller rensning for de tilbageholdte molekyler.

  • 1
  • 1

Hvis omvendt osmose skete ved diffusion, hvorfor skal der så påføres et tryk på 50 bar? Diffusion forløber spontant. Hvis omvendt osmose gjorde det, ville det svare til, at farven i et glas saft, spontant samlede sig i en dråbe.

Når nogen kalder det "diffusionslignende proces", så er det jo et forsøg på at forklare, lige som at kalde det en frasining af salt.

Men netop ordet "diffusionslignende" eller "en slags diffusionsproces" markerer jo netop, at der ikke er tale om egentlig diffusion.


Ved osmose sker en diffusion. Den osmosiske trykforskel fører til at vandmolekyler naturligt vandrer gennem membranen.
Ved omvendt osmose sker en omvendt diffusion ved at påføre et tryk større end det osmotisk tryk. (Hvorved vandmolekylerne narturligt vandrer gennem membranen)
Forudsætning: Vi taler om vand og har en halvgennemtrængelig membran.

  • 0
  • 0

Ved osmose sker en diffusion. Den osmosiske trykforskel fører til at vandmolekyler naturligt vandrer gennem membranen.
Ved omvendt osmose sker en omvendt diffusion ved at påføre et tryk større end det osmotisk tryk. (Hvorved vandmolekylerne narturligt vandrer gennem membranen)
Forudsætning: Vi taler om vand og har en halvgennemtrængelig membran.


Fint, nu har du forstået osmose.

Så mangler du bare omvendt osmose. Der er altså ikke noget, der hedder omvendt diffusion. Det må være et begreb, du selv har fundet på - helt på linje med journalistens frasining, som jeg faktisk synes er bedre end "omvendt diffusion".

Men lad det fare. Jeg gider ikke bruge flere perler.

  • 0
  • 0