Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Flexafregning: Energistyrelsen afviser fortsat store tab for solcelleejere

Illustration: Wikipedia

Overgangen til den omdiskuterede flexafregning har fra begyndelsen mødt kritik fra solcelleejerne med den begrundelse, at det vil føre til økonomiske tab for egenproducenterne. Striden har blandt andet ført til, at solcelleejerne har lagt sag an mod Energiministeriet. Men ifølge Energistyrelsen kan flexafregning umuligt påføre dem tab på tusindvis af kroner, som flere solcelleejere ellers hævder. Styrelsen holder fast i, at de gennemsnitlige pristab vil være 200-500 kroner, fordi solcelleejerne i fremtiden skal betale moms af elprisen, når de bruger strøm fra det fælles net. De er fortsat fritaget for elafgift samt PSO på årsbasis.

Emner : Solceller
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via TV2 Nyhederne 13. sep 2019 15:09
Metrotog afsporer – spor spærret
via Børsen 13. sep 2019 08:50
Teleselskaber øger investeringer i 5G og fiber
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altså man kan ikke gradbøje at bryde en aftale. Om det er 500kr eller flere 1000kr er ikke relevant. Enten er aftalen brudt eller så er den ikke.

Og i sin tid sagde ministeren: "Der bliver ikke rørt ved nettomålerordningen".

Det blev så ændret til at "den bliver ikke ændret i 10 år". Hvilket er en ændring på rigtigt mange penge og over lang tid.

Og efterfølgende ændrer de så igen - og igen...

Den oprindelige aftale er ikke brudt een gang. Den er brudt minimum 3 gange p.t..

At nogen synes en aftale er "for god" har heller ikke noget med at den ikke er blevet ændret at gøre. At månen ikke er en grøn ost har heller ikke noget med aftalebrud at gøre... Det er man vel også i tvivl om???

Jeg kan allerede nu sige at den udregning for tabet på 500kr på ingen måde kan være korrekt da den kun tager højde for et af de 3 aftalebrud - og ikke engang gør det korrekt, men mere om det når jeg har haft tid til at se på det nærmere.

  • 10
  • 4

....hvis vi kan lave den aftale at Energistyrelsen betaler alt hvad det kommer til at koste os solcelle ejere over 500,- kr. så høre i ikke mere fra mig :-)

der er åbenbart mange misforståelser i det her.

Du skal betale moms af den el, som du trækker tilbage fra nettet. Vel at mærke SELVE elprisen. Ikke afgifter, transport, PSO etc.

Hvis du har et 6 kW anlæg, bruger 1.000 kWh straks, og leverer de 5.000 til nettet, som du henter igen på et tidspunkt.
Så skal du betale moms af:
5.000 kWh af en pris på for eks 30 øre/kWh = 5.000*0,3 *0,25 = 375 kr. om året.

Mere er der vist ikke i det.

  • 7
  • 3

Det har ikke noget med den sidste ændring at gøre.
Nettarif har hele tiden skullet betales, men blev "glemt" af elselskaberne fra begyndelsen.
De øvrige elforbrugere skal jo ikke belastes af solcelleanlæggene.

@Flemming
Korrekt - det har ikke noget med den sidste ændring at gøre.
Men det er ikke korrekt, at der hele tiden har skulle betales nettrafik. Det var i hvert fald ikke noget, som der overhoved blev nævnt fra mit elselskab i 2011, da jeg satte solceller op !
Korrekt - det er ikke urimeligt at hver betaler sit. Og skulle man ikke betale nettarif, så ville det svare til at andre forbrugere ville blive belastet af solcelleanlæggene. MEN sådan var det dengang.
Og lovgivning med tilbagevirkende kraft er stadig lige forkert.

  • 7
  • 2

Energiminister Lars Christian Lilleholt har ret vedr. landsskatterettens afgørelse, at købte kWh selvfølgelig skal momses. Men det er udenomssnak.
For problemet består i at man vil tvinge solcelleejerne til at sælge næsten al deres strøm og købe den igen i en flexafregningsordning. Det har aldrig været meningen.

Flexafregning
Det er udtænkt som et stunt, hvor man afregner mellemværende kWh for hver klokketime. Da produktion og forbrug sjældent foregår samtidig ”sommer og vinter” og ”dag og nat”, skal så godt som alle kWh i en husholdning købes og sælges.

Nettoafregning
I 2012 indgik Energinet de nettoafregningsaftaler, som var afgørende for at de sidste af ca 80000 husstande investerede i et 6 kW solcelleanlæg.
Når man modregner produktion og forbrug over et helt år og fire årstider, opnår man hensigten med at investere i vedvarende energi. Fordi det kræver både en sommer og en vinter at afregne nettoforbruget af egenproduceret strøm for at have økonomi til at drive solceller og inverter på længere sigt.

OOoops der stod ikke engang noget om 20 år.
I min obligatoriske ansøgningsformular ”Anmodning om Nettoafregning” forekommer følgende: ”*Egenproducenten forbliver i øvrigt på nettoafregning *indtil Energinet.dk har bekræftet en anmodning fra egenproducenten om ophør af nettoafregning.”
Det er da en entydig forudsætning for min ansøgning og senere investering.

Konsekvens af flexafregning ved 5000 kWh solgt og købt samt 1000 kWh brugt direkte.
Prisen for køb af 1 kWh er i størrelsesordenen 2,00 kr og for salg 0,60 kr.
5000 kWh x forskel 1,40 kr. = minus 7000 kr. minus transport afgifter gebyrer og abonnement til elnettet.

Situation på nettoafregning ved 100% egetforbrug
eks. 6000 kWh = 0,00 kr minus transport og abonnement f. eks.1200 kr.

Momsparadokset
Hvis solcelleejerne ender uden anden aftale end den Vindstød kommer til at administrere, vil spotprisen for salg af KWH virkelig være en spot. Især hvis solcelleejerne ikke får moms af salget men skal betale moms af køb. De er ikke momsregistrerede, men de betalte trods alt moms af deres anlæg da de købte det.

  • 7
  • 4

Konsekvens af flexafregning ved 5000 kWh solgt og købt samt 1000 kWh brugt direkte.
Prisen for køb af 1 kWh er i størrelsesordenen 2,00 kr og for salg 0,60 kr.
5000 kWh x forskel 1,40 kr. = minus 7000 kr. minus transport afgifter gebyrer og abonnement til elnettet.

Den må du lige forklare igen.
Der ligger da intet i ordningen. Eller senere ændringer. Om den nøgne elpris, afgifter og PSO. "Kun" at der skal betales moms af den rene elpris, de 25% af ca. 30 øre/kWh * den mængde som du ikke bruger direkte, men sender ud på nettet om sommeren og henter en tilsvarende mængde på et andet tidspunkt.

  • 2
  • 0

Mogens.

Med et lille forbehold for at jeg har misforstået ændringen:

Sålænge du er på Nettoordningen, så sælger du til spotpris, men får ikke moms, da du som privatperson ikke er momsregistreret.
Det kunne være 25 øre/kWh.
Når du så køber og har "ubrugte" kWh stående, så betaler du den aktuelle spotpris, for eks. 30 øre/kWh. Du betaler også moms af de 30 øre, men skal hverken betale afgifter, PSO eller moms af disse beløb.
Det vil sige at det du "taber" i forhold til tidligere er en evt. prisforskel på el fra du leverer til du igen køber. (I eksemplet ovenfor 5 øre dyrere.) Du skal så også betale moms af de 30 øre.
Disse to ændringer giver et tab i forhold til tidligere på de nævnte 200 - 500,- kr. (Variationen skyldes at det er forskelligt hovr stor del af el fra solceller, der anvendes direkte og leveres til nettet.)

Når ordningen udløber, så er jeg mere usikker. Vil tro du kun får spotprisen, for den mængde som leveres til nettet.
Det vil sige til den tid, så er din besparelse reduceret til direkte egetforbrug * fuld elpris på ca. 2,15, PLUS salg til nettet * spotprisen.

Spotprisen kan du se her:

DK1 er Vest for Storebælt. DK2 er øst for.

https://www.nordpoolgroup.com/Market-data1...

  • 2
  • 0

Sommerhus ejerne skulle have en gave i form af lavere elafgift.

Pengene skulle findes og så var der en der opdagede at ordet MOMS ikke var nævnt i de indgåede aftaler omkring Nettomåler ordningen.
Derfra var det bare at** lege med ord **
og vupti så skal solcelle ejerne betale en pæn del af regeringens gave til sommerhusejerne.

Længere er den ikke.

  • 0
  • 3

Flexafregning er bare nyeste forringelse af en række af forringelser af den investering på 100.000 kr i grønne solceller, som 85.000 husejere indgik på baggrund af en kontrakt med staten i den (naive) tro, at en aftale er en aftale.

For at tage det i opløbet, at det ”var for god en ordning”. Dét synes jeg ikke. Staten ville gerne være grøn, men havde ikke midlerne til det. Derfor indførte den i 2010 en støtteordning (BEK nr 804 af 28/06/2010), der skulle lokke borgerne til at investere deres egne penge i vedvarende energi. Den støtteordning fik som bekendt stor tilslutning i 2012, indtil den daværende Energiminister Martin Lidegaard satte bremsen i som første ændring i en længere zig-zag kurs af lovændringer. Dette politiske makværk, sammenholdt med at teknologien dengang var ret ny, tydeliggør rigtigt fint, at det var en noget risikofyldt investering. Så vel var der udsigt til en fin tilbagebetaling, men det var over 30 år og, som skrevet, med ikke ubetydelige risici.

Nå, tilbage til forringelserne.

Første forringelse kom med overgangordningen (BEK nr 1068 af 16/11/2012. Det var den, der ”reddede” os med en 20 års periode på den årsbaserede nettomålerordning, hvor vi ellers i tiden op til var blevet stillet i udsigt at det kun var en 10 års periode, eller at ordningen helt frafaldt. I den oprindelige ordning var der ikke nævnt nogen tidsmæssig begrænsning, og vi regnede dengang alle med 30 år, da det var anlæggenes forventede levetid. Det er svært at spå, især om fremtiden langt ude, men det var forventet, at de sidste 10 år var der, hvor anlæggene virkelig skulle give en gevinst til investorerne. Et meget forsigtigt bud er at overgangsordningen kostede hver investor minimum 100.000 kr i mistede besparelser.

Anden forringelse kom så i.f.m. engrosmodellen i 2016, som politisk besluttede at nu skulle vi betale rådighedsbeløb, særligt solcelleabonnement samt nettarif (her startede også balladen om fasemålere vs. summationsmålere). Denne forringelse koster os i omegnen af 1.500 kr. årligt i øgede omkostninger.

Senest forringelse er så flexafregning. Med sine forventelige ca. 500 kr. i ekstra årlige omkostninger betyder den i sig selv ikke det store, men den skal lægges oveni de andre forringelser af vores oprindelige aftale.

Samlet set har de 3 forringelse staten har påført os solcelleejere indtil videre kostet os hver især et beløb i omegnen af 150.000 kr.

Forrentning af mit anlæg over en 20-årig periode er p.t. nede i godt 3 % p.a. Dét er absolut ikke imponerende, risiciene taget i betragtning. Det havde for mig været en bedre økonomisk disponering at sætte pengene i en pensionsopsparing eller i mursten, fremfor at hjælpe staten med grøn energi. Ikke desto mindre er det teknologisk spændende at være solcelleejer og det er tilfredsstillende at producere sin egen strøm. Det er bare trist at staten skal have stukket sin snabel ned der (også). Ville jeg have investeret i solceller, vel vidende, at en aftale åbenbart ikke er en aftale? Nej, det ville jeg ikke.

  • 3
  • 1

Derfor indførte den i 2010 en støtteordning (BEK nr 804 af 28/06/2010), der skulle lokke borgerne til at investere deres egne penge i vedvarende energi.

Henrik.
Den udlægning kan jeg slet ikke genkende.
Det var et resultat af et massivt pres fra elsektoren, diverse NGO, installatører mv.
Fogh-regeringen havde en helt anden politik. Også på det tidspunkt.
Ordningen er resultatet af et elendigt forarbejde, hvor:
Ingen slutdato medtaget.
Ingen aftrapning ved faldende anlægspriser.
Ingen foranstaltninger ved ændrede elpriser.

Hvis det i 2010 var forudset at ordningen ville koste over en halv Mia. Kr pr år i tabt afhiftsprovenu til staten, ville INGEN regering have vedtaget loven. Uanset regeringsfarven.

Når det er sagt forstår jeg da helt de frustrationer som solcellerjetne går rundt med.
Fejlen et ikke Jeres men politisk.

  • 3
  • 3

Den udlægning kan jeg slet ikke genkende.


Men det kan jeg. Din holdning er klar Flemming, men har ikke så meget med virkeligheden at gøre. Der var overhovedet ikke noget tvivl om på hvilket grundlag man investerede i solcellerne i 2012 og der blev udstedt garantier(med garanti!).

Når det er sagt forstår jeg da helt de frustrationer som solcellerjetne går rundt med.

Du er selv en af de største frustrationer, fordi du bliver ved med at advokere for et forkert udsagn.

Hvis det i 2010 var forudset at ordningen ville koste over en halv Mia. Kr pr år i tabt afhiftsprovenu til staten, ville INGEN regering have vedtaget loven. Uanset regeringsfarven.

Det er jo ikke ligefrem et stort problem. el-afgifterne reduceres over de kommende år og det er betydelige større beløb og det er selvfølgeligt godt.

Aftaler skal overholdes.

  • 2
  • 2

Gad vide hvornår solcelleejere beklager sig over den reducerede elafgift. Og bortfald af PSO ?
Begge dele reducerer fordelen ved eget solcelleanlæg

Hvad har du gang i Flemming, det virker noget useriøst.

Og bortfald af PSO ?

Jeg troede sådan set at vi var enige om at bortfald af PSO'en er skidt.

Ja. På ale kWh. Og ikke kun på udvalgte kWh

Du skriver at 1/2 mia er et problem, det er det så ikke! Hvad driver dig?

  • 0
  • 2

@ Jacob Rasmussen.
Se denne velkomstside på vindstoed når man tilmelder sig udbetaling:
''Hvis du ikke registrerer dig, kan vi ikke udbetale penge til dig for din produktion.
Det tager under 2 minutter at registrere dig.

Du kan ikke risikere at skulle betale penge til Vindstød fordi du registrerer dig. Du kan kun modtage penge.

Så du køber altså ikke noget, men registrerer dig blot til at modtage din afregning, som du altså ikke længere modtager fra Energinet.

Du skal indtaste dit anlægsnummer nedenfor. Hvis dit anlæg konverteres til flexafregning pr 1/1/2019, vil du blive stillet videre til NemID login, og dernæst videre til en side, hvor du kan indtaste dine kontaktoplysninger og kontooplysninger.

Hvis dit anlæg ikke konverteres, vil du blive stillet videre til en side hvor du kan indtaste dine kontaktoplysninger.''
Jan

  • 0
  • 2

@Jan
Så kan jeg sørme ikke forstå, at Vindstød A/S under betingelserne til registrering skriver:
“Der afregnes til den officielle pris pr. kWh til produktion i balancemarkedet fratrukket abonnement og evt. udgifter til staten, netselskabet m.m.”
Eller hvordan læser du det ?

@Jan
Det kan være du alligevel har ret. For under en anden fane på Vindstød A/S side kan man læse at der er “ingen udgifter til Vindstød A/S for denne afregning”
Gad vide hvilke betingelser der så gælder ?
Det burde forøvrigt være fuldstændig ligegyldigt, da vi jo er kunde hos Energinet og en eller anden ekstern operatør (Vindstød A/S) principielt er kunden uvedkommende.
Desuden er informationen fra Energinet også om ikke vildledende, så i hvert fald med mulighed for misforståelser, da der 2 forskellige skrivelser med 2 forskellige overskrifter og forskellig sidenummerering.
Der er ingen henvisning til klagevejledning (i strid med Forvaltningslovens kap. 7)
Og hvis det skal tolkes som at der skal klages over Vindstød A/S til Energinet, så er det ikke tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse iht. EU’s regler (Maastrict aftalen)

  • 0
  • 0

At der kan herske tvivl om begrebet, ÅRS NETTO MÅLE AFREGNING, er mig en gåde.

Flex afregning er rent spin og dermed et udtryk, for ikke at bruge orderne, netto time afregning.
750 mio. aflæsninger om året, kræver en del datakraft og mandskab og så, er det for en
stor dels vedkommende også ulovligt ! Rent resource spild.

Net/ transportbetaling er rent snylteri, da overskudsproduktion tilfalder de nærmeste naboer og slet, slet ikke skal helt tilbage til elværket. Tværtimod begrænser det nettabet og hvordan er det lige, med nettets effektfaktor, cos phi og de ekstra 20 % tab herfra.
Mine naboer betaler alle afgifter og transport, i det øjeblik, at jeg leverer til nettet. Skal
netselskabet have yderligere betaling, for en ydelse de ikke SELV leverer ?

Min gamle professor sagde altid: Lokaliser problemet og find dets rod. Det har jeg så gjort og vil gerne dele med Energiministeren, der tilsyneladende ikke er bekendt med
lovgivning og den teknik der ligger bag privat elfremstilling.

Løsningen er simpel, meget simpel.
Giv os de gamle drejeskive målere tilbage.

  • 4
  • 3

Net/ transportbetaling er rent snylteri, da overskudsproduktion tilfalder de nærmeste naboer og slet, slet ikke skal helt tilbage til elværket. Tværtimod begrænser det nettabet og hvordan er det lige, med nettets effektfaktor, cos phi og de ekstra 20 % tab herfra.
Mine naboer betaler alle afgifter og transport, i det øjeblik, at jeg leverer til nettet. Skal
netselskabet have yderligere betaling, for en ydelse de ikke SELV leverer ?

Lars.
ALLE der KØBER el, betaler for at får den transporteret.
Og så har det intet med elværket at gøre. Transportafgiften går til at holde elnettet kørende, med kapacitet, tilstrækkelig vedligehold etc. Altså til alt det der sker MELLEM elværket og din installation.
Når du har leveret en kWh til netten, så bliver du adfregnet time for time. Din nabo køber den kWh fra nettet du lige har leveret og betaler transport.
Når du så på et helt andet tidspunkt mangler el, så køber du til den aktuelle timepris på det tidspunkt fra nettet og du skal selvfølgeligt betale for at få den transporteret.

  • 4
  • 2

For at jeg kan levere el til nettet, skal min spænding være > nettets, for at min strøm
kan flyde i retning mod elværket. Pga. den højere spænding trykkes elv. strøm tilbage
mod elværket. Det vil blive forbrugt af mine naboer og kan udmærket udveksles mellem
vore stikledninger, uden at ramme det overordnede net.
Den kWh jeg leverer til naboen, om sommeren, belægges med fuld transport betaling,
til netselskabet.
Når jeg skal have tilsvarende energimængde tilbage om vinteren, betales atter fuld transport. I min optik betales der for 2 x transport.

Uanset hvad du mener, er det milevidt fra lovning, om lagring på nettet og målere der løber baglæns, som var beslutningsgrundlaget for mange solcelle ejere, incl. mig selv.

En anden ting, jeg ikke fik med i første indlæg, er at der må være en betydelig bedre økonomi på kraft/ varmeværkerne om vinteren, når vi skal have strømmen tilbage.

Så alt i alt er jeg tilfreds med mine solceller. Mindre tilfreds med vore politikere, der
af uvidenhed, dummer sig gang på gang-og helt uden konsekvenser

  • 2
  • 5

Den kWh jeg leverer til naboen, om sommeren, belægges med fuld transport betaling,
til netselskabet.
Når jeg skal have tilsvarende energimængde tilbage om vinteren, betales atter fuld transport. I min optik betales der for 2 x transport.

@Lars Henrik
Selv som solcelle ejer kan jeg ikke følge din tankegang. Reelt advokerer du for at 3. parts afgang til distributionsnettet skal være gratis ? Men hvem skal så betale for vedligeholdelsen ? Ja det skal alle de elkunder, der ikke har solceller og det er vel ikke rimeligt.
Kunne du finde en takst for transport i kr/meter så kunne det måske nærme sig “millimeterretfærdighed”, men det bliver nok svært og endnu mere kompliceret end flexafregning af el fra solceller.

  • 5
  • 1

Den kWh jeg leverer til naboen, om sommeren, belægges med fuld transport betaling,
til netselskabet.
Når jeg skal have tilsvarende energimængde tilbage om vinteren, betales atter fuld transport. I min optik betales der for 2 x transport.

Nej, der betales ikke 2 gange.
Din nabo køber el, og betaler transport. Du køber el på et andet tidspunkt, og betaler for det.
Husk at hvis din produktion netop går i balance med dit forbrug, så vil din tilgang betyde, at du INTET skal betale til det elnet, som du er ligeså afhængig af som alle andre.
Synes du det vil være rimeligt. ? Jeg synes det ikke.

Købere betaler ALTID for at få leveret sin vare.
Husk det er ikke vandringen af elektroner i kablerne, som koster noget.
Der tilstedeværelsen af den nødvendige kapacitet.
Dit behov for kapacitet om vinteren er nøjagtigt ligeså stort som alle andre elforbrugere. Og iøvrigt er det vinterbehovet som er dimensionsgivende for elnettet, da forbruget peaker om vinteren.

  • 5
  • 1

så kunne det måske nærme sig “millimeterretfærdighed”,

Et andet forhold, som jeg tænker på, når vi snakker om millimeterretfærdighed, så er det jo således at når et solcelleanlæg dækker hele installationens forbrug, plus evt. leverer til nettet, så betales der INTET til drift af nettet.
Installationen er jo afhængig af spænding, frekvens mv. som nettet leverer, også i den situation.
Derfor kunne en millimterretfærdig afregning af tarif til elnettet også skulle indeholde den mængde el, som forbruges straks, og ikke som nu, kun den del som købes fra nettet.

  • 3
  • 2

Det koster ikke noget hvis du er på den gamle gr. 6 ordning. Det er kun de nye ordninger der hidtil Ikke har fået noget for sin overskudssstrøm der nu kan vælge at sælge strømmen til markedspris. Omkostningen der er forbundet hermed er aftale med et abonnement til en “produktionshandler”. I dette tilfælde vindstød.

  • 4
  • 0

De som i sin tid investerede i solceller, købte ikke celler der kunne producere MERE
end deres årsforbrug. Det ville være tåbeligt, da evt overskud afregnedes med 60 øre.
Jeg har ikke noget imod at betale til netselskabet, det har jeg faktisk allerede gjort, i form af investeringsbidrag, omfattende 3 x 25 A. Hvis jeg ønsker flere A. , betales forstærkning op til nærmeste sikringsstørrelse. Så udbygning af nettet er brugerbetalt.
Selve stikledningen til elskabet, har jeg selv betalt og skal selv vedligeholde.
Det er altså alene VEDLIGEHOLD, af det EKSISTERENDE net, der skal betales til.
Da dette vedligehold betales af forbrug, vil jeg naturligvis betale af mit NETTO forbrug,
ligesom ikke solcelleejere. Jeg har jo lavet en aktiv investering, hvilket de ikke har.
Om der så er en håndfuld der slipper for netbetaling, ligger vist under bagatelgrænsen.
Hvem siger at der absolut skal være fuld brugerbetaling, hvad med cykelstierne ?
Ja de ligger der, betalt- ligesom elnettet !

Der var ingen der brokkede sig, da jeg udskiftede elvarmepatronen med en varmepumpe. Vi skiftede også til LED belysning og der gik "sport" i at slukke lys og
minimere stand by forbrug, alene på den post, 1000 kWh/ år.
Skiftet til varmepumpen, var nok det der "sved" mest hos netselskabet, men mange bække små !

I forbindelse med solcelle boomet i 2012, investerede en del også i varmepumper og
smed det gamle oliefyr ud. Så med lovning om lagring på nettet og returløb på måleren,
gik mange med på denne ordning, jeg selv iblandt. Bankerne lånte villigt ud, da investeringen så fornuftig ud. Mange har brændt nallerne på politikernes, indtil
videre, svigagtige opførsel. Man kan kun håbe på at de træder i karakter.

  • 4
  • 4

Derfor kunne en millimterretfærdig afregning af tarif til elnettet også skulle indeholde den mængde el, som forbruges straks, og ikke som nu, kun den del som købes fra nettet.


Nå, ja. En konstrueret omkostning.
Som lejeværdi af egen bolig.
Altså misundelsesafgift i fuldt flor.

Forskellige dele af energibranchen har været på støtten i årtier. En halv Mia. Er pebernødder i den sammenhæng. Også for netselskaberne er det væsentligt større beløb, som bliver hældt ud til projekter med mindre relation til deres kerneopgave. Ligesom forrentningen for de billigste anlæg absolut ikke når op i den høje liga.
Alligevel bliver det fremført som argument for at ødelægge økonomien for de mennesker som faktisk var først til at skubbe gang i solcellernes grønne elproduktion, sådan som samfundet bad om.
Den overordnede forskel er at der er tale om privatpersoner, og ikke "the usual suspects". Som skrevet før, det lugter af misundelse og brødnid.

  • 4
  • 5

Flemming tak for dit engagement
Jeg tilslutter mig din kommentar.
Mit korte svar
Afregning og opgørelse m. v. bruges i flæng og de forskellige aktører forklarer sig individuelt. Så det store postyr undrer mig ikke. Debatten glæder mig i forhold til den ro, der er på diverse solcelleforeningers hjemmesider.
Mogens

  • 1
  • 2

En halv Mia. Er pebernødder i den sammenhæng

Gert.

Åbenbart ikke i 2012, da ordningen under stor tumult blev ophævet.
Her var det netop tab af provenu, der var hovedtemaet.

Jeg tør faktisk godt sætte en enkelt flaske ædel drue på højkant på at tab af provenu ikke var en del af beslutningsgrundlaget i 2010, da ordningen blev indført.
Det var under Anders Fogh det skete.
Her har grundlaget med sikkerhed ikke været godt nok gennemarbejdet.
Her tænker jeg på at ordningen skulle have haft en vis løbetid, en afvikling, når priser på paneler blev så lave at disse anlæg blev et investeringsobjekt med relativt få der kunne score kassen.

Derfor var det også noget trist at lytte til Venstre i 2012, da de var i opposition, tordne løs på daværende minister, som også endte med at gå af.
Sandheden var jo at skaden skete i 2010 og blev så stor at der skulle ske dramatiske ændringer. Med efterfølgende ændringer i en lind strøm.
Ikke noget kønt syn.
Og så mener jeg det dybt har skadet det folkelige engagement i energispørgsmålene.

  • 6
  • 0

Da jeg opsatte solceller blev det fortalt mig at det ville blive så måleren løb baglænds når min produktion var større end mit forbrug. Teknisk kunne min måler det så ikke, så det blev i stedet for ordnet sådan at det, jeg puttede ind på nettet, blev talt sammen og så modregnet kWh/kWh ved årsafregningen. Jeg har en virksomhed, der bruger meget lidt el i ugen og meget el om søndagen, så grunden til at jeg gik med på at opsætte de dengang ret dyre solceller var jo, at jeg kunne produsere el i ugens løb, og bruge det om søndagen. Nu vil man have mig til at sælge min elproduktion hele ugen og så købe den tilbage om søndagen. En meget dårlig forretning for mig. Det man lovede var jo netop en form for støtte for at få nogen (naive som mig) til at opsætte "de første, men dyre" solceller, så vi kunne trække udviklingen i gang. Jeg føler mig snydt, vil aldrig mere stole på "det offentlige" og er færdig med at være "frontkæmper".
vh Mogens
ps. Mon ikke man snart vil have moms af de kartofler jeg dyrker i min have? Staten går jo glip af moms når jeg ikke køber den i en forretning, så jeg får nok snart besked på at sælge dem til brugsen og så købe dem tilbage.

  • 3
  • 4

@Flemming Ulbjerg

"375kr. om året. Mere er det vist ikke i det"

Omkostningen er noget større end 375 kr for at have 5000kWh ude at vende i nettet.
Dels er spotprisen lidt højere end 30øre/kWh (i vores eget tilfælde 32,9 for køb i 2018), men solcelleejerne skal også betale profit af spotprisen til elhandleren, f.eks. 10%, så derfor vil det pt. koste ca. 13 øre/kWh der er ude af vente i nettet, alene i moms og profit til elhandler. Dertil kommer udgifterne til at sælge strømmen til nettet, pt. minimum 228 kr/år i abonnement til elselskabet (Vindstød), plus et stadigt ukendt beløb til ”dækning af omkostninger til staten og netselskabet”.

Dermed vil udgiften pt. minimum være 5000x0,13+228 = 878 DKK, for at have 5000 kWh ude af vende i nettet.

  • 3
  • 0

I og med at MOMS betyder MerVærdiAfgift, altså en afgift på fortjeneste/værdiforøgelse, virker det ulogisk, at man skal betale MOMS af grundprisen(spotpris) på den egenproducerede strøm, der købes tilbage, og ikke kun moms af differencen/fortjenesten til elhandleren.

  • 3
  • 2

En ting er at være sur, muggen og uretfærdigt behandlet af div. regeringer siden 2012. Det er et af de løb, der er kørt, så et eller andet sted er det skønne spildte kræfter. (Ligesom vestjyderne ikke får flyttet vindmøllerne på Nordsø-Syd og -Nord, og ej heller får gravet 400-kw-ledninger ned.)

Derfor finder jeg, det mere interessant at se hvordan EU-lovgivningen på op til 25 kw anlæg, udmøntes her i landet.

Vi har valg lige om lidt ,og de politikkere, der bliver valgt, kommer til at udmønte den forordning.

Et optimalt opsat 6 kw anlæg sat op i 2012 kommer til at koste i omegnen af 130.000 kr i køb/drift/vedligehold. Hvis man tager udgangspunkt i, at anlægget holder 30 år, kommer 1 kW til at koste ca 76 øre. (Kontant betaling, i 2012-kr)
Samme anlæg opsat i 2025 kommer til at koste 50.000 kr i køb/drift/vedligehold, og en kW koster ca. 30 øre. (Kontant betaling, i 2012-kr)!
I og med prisen kommer ned i det område hvor spotprisen ligger, forventer jeg, at vi kommer til at se endog ganske mange anlæg på husstandsniveau. I og med at man ikke taber penge, når man sælger til spot, og ingen kan producere og fragte el til den pris, man selv laver og forbruger på matriklen. Selv set bort fra alle afgifter, vil det for den enkelte husejer, kunne betale sig at sætte solceller op.

Derfor: Hvilke vilkår vil vi finde rimelige? Nogle forslag?:

1: Produktion og oplagring af el på matriklen må ikke beskattes. Hverken direkte eller indirekte. (Ved fx at lægge skat på ejerskabet af et batteri.)

2: Man skal kunne sælge el til spotpris på en simpel og billig måde. (Med et anlæg på 25 kW vil almindelige familier have brug for at komme af med en hel del el i sommerhalvåret.)

Man skal overveje om strøm fra solceller, skal have en type fortrinsret i forholdt til anlæg, der kan stoppes hurtigt, da man kan trække strøm fra solcellerne når solen skinner. Og fx vindmøller "blot" får forlænget levetiden ved at krøje ud.

Andre forslag?

  • 0
  • 0

Ja, at offenlige myndigheder overholdt indgåede aftaler, hvis de ikke ligefrem er samfundsskasdelige. Så pionerer, som mig, ikke skal opleve at aftaler ikke holdes, for det medfører da en mistro til alle fremtidsaftaler og ødelægger befolkningens lyst til at være frontløbere på energisiden.
vh mogens

  • 1
  • 2

Et optimalt opsat 6 kw anlæg sat op i 2012 kommer til at koste i omegnen af 130.000 kr i køb/drift/vedligehold. Hvis man tager udgangspunkt i, at anlægget holder 30 år, kommer 1 kW til at koste ca 76 øre. (Kontant betaling, i 2012-kr)
Samme anlæg opsat i 2025 kommer til at koste 50.000 kr i køb/drift/vedligehold, og en kW koster ca. 30 øre. (Kontant betaling, i 2012-kr)!

Flemming.
Godt initiativ, lad os se på hvordan vi kan gøre det her i fremtiden.
vedr. priser, så har prisfaldet på el fra solceller indtil udvist en læringsrate på 20 - 22%.
Det skal forstås sådan at hver gang mængen af solceller i drift fordobles, så falder prisen med de nævnte 20 - 22%.

Når mængden blive stor, så går der fler og flere år mellem hver fordobling.
Mener den er oppe på 5-6 år i dag. derfor går prisfaldet langsommere end vi hidtil har set, hvor fordoblingen skete på langt kortere tid.

Måske du kan begrunde din forventning til 50.000,- for et 6 kW anlæg monteret på taget med drift og vedligehold mv.

  • 3
  • 0

@Flemming Ulbjerg

Jeg har ikke en indsiderviden om solceller, men hvis man tage fx disse to link:
https://www.solceller-pris.dk/blog/2014/04...
https://solcellepriser.dk/priser-paa-solce...
I det første link ligger Bloombergs fremskrivning (så vidt jeg kan læse, er tabellen fra 2014) på at vi skal ligge ca. 55000 kr i dag. I det andet link kan man idag købe et anlæg for knap 52000 kr. Altså overgår virkeligheden fremskrivningen. Bloomberg forventer en pris i 2025 på 40000. Så hvis solcellebranchen bliver ved med falde hurtigere end fremskrivningerne, ligger vi et sted i 30-kiloområdet. Også skal vi lægge (evt) opsætning og 1-2 invertere oveni.
Så mit bud blev på 50000 kr. (Men jeg ved godt at det kan udfordres. Det har vores regeringer jo også måttet sande.)

Når det er sagt, tror jeg, at vi ikke vil se solceller monteret på tag, men solceller som tag. Så man får både en klimaskærm og et elproduktionsanlæg for samme pris. Også må prisen for solcelletaget faktisk godt ligge et stykke højere, og det vil stadigvæk være et billigt tag! (Eller som pessimist: Noget lidt dyr strøm.)

  • 3
  • 0

Derfor: Hvilke vilkår vil vi finde rimelige? Nogle forslag?:1: Produktion og oplagring af el på matriklen må ikke beskattes. Hverken direkte eller indirekte. (Ved fx at lægge skat på ejerskabet af et batteri.)2: Man skal kunne sælge el til spotpris på en simpel og billig måde. (Med et anlæg på 25 kW vil almindelige familier have brug for at komme af med en hel del el i sommerhalvåret.)Man skal overveje om strøm fra solceller, skal have en type fortrinsret i forholdt til anlæg, der kan stoppes hurtigt, da man kan trække strøm fra solcellerne når solen skinner. Og fx vindmøller "blot" får forlænget levetiden ved at krøje ud.

Flemming.

OK til de 55.000,- for 6 kW i 20125.

Med den pris, så forstår jeg slet ikke at du mener der skal gælde særlige spilleregler for solcelleanlæg.
De er kommercielt konkurrencedygtige uden disse.

Vi vil se en anden konkurrent til solceller, som også falder hurtigt i pris. Og det er vindkraft.
Med afsæt i vores nuværende forbrug af el, så vil det med ca. 13% fra solceller og resten fra vind, give det laveste behov for lager, successivt udveksling / backup.
Fremover vil vort forbrug af el stige meget om vinteren og noget mindre om sommeren, fordi en del varme lægges om til el.
Det vil presse de 13% nedad.
Med langt flere vindmøller, vil der komme en del konkurrence fra vind om sommeren også. Resultat: Pres på elpriserne i nedadgående retning om sommeren. Dette også fordi nordisk hydro ikke kan aftage ret meget mere el om sommeren, end det sker i dag.

Men først og fremmest, hvorfor særlige vilkår for en teknologi, som ret beset kan klare sig uden. ?

  • 1
  • 1

@Flemming Ulbjerg

Jeg er ikke uenig i, at vi kan lade markedsøkonomien sørge for, at vindmøllerne krøjer ud.
Men fra et samfundøkonomisk perspektiv virker det dumt "at smide strøm væk" fra solceller, der under alle omstændiger kan trækkes strøm af, når solen skinner.

Hvis vi ser på hvor mange tage vi har til rådighed, 1,3 mio sommer- og paracel/stuehuse , som potentielt kan lave 25 kW hver især, så kommer vi op i ganske meget strøm. (+offentlige bygninger og industritage som sætter 25 kW op). Så er dine 13% solcellestrøm som optimum er ifare. Så, det er det, jeg vil gerne have en klar aftale om, før vi ender i en suppedas, hvor folk bliver sure over ikke at kunne sælge den strøm, de rent faktisk kan trække af deres tag.

Men som ovenfor medgivet: Hvis det er gjort helt klar fra begyndelsen af, at strøm skal "smides væk", så er der rene linier.

(Men jeg er stadigvæk forholdsvis sikker på, at vi nok skal se sure tagejere i nyhederne.)

  • 0
  • 0

Jeg er ikke uenig i, at vi kan lade markedsøkonomien sørge for, at vindmøllerne krøjer ud.
Men fra et samfundøkonomisk perspektiv virker det dumt "at smide strøm væk" fra solceller, der under alle omstændiger kan trækkes strøm af, når solen skinner.

Flemming.
Det er vel ligeså dumt at smide el væk fra vindmøller. ?

Jeg savner dit svar på, hvorfor du mener solceller også i 2025 bør have særstatus. ?

En anden ting, som måske vil overhale de små solcelleanlæg (også selvom de er 25 kW) indenom, det er de store markplacerede, hvor der jo er et 125 MW anlæg på vej på helt kommercielle vilkår.
Dem kommer der ret sikkert en del flere af inden 2025.

  • 1
  • 0

@Flemming Ulbjerg

Jeg argumenteret faktisk ikke for at give solceller en decideret særstatus. Men det ændre ikke ved, at jeg mener, at man skal overveje hvad man gør ved det faktum, at der kan trækkes strøm fra solceller, når solen skinner.
Forskellen i forhold til vindmøller er levetiden. Hvis du krøjer en vindmølle ud udskyder du slidtagen, og dermed kan den holde længere. Man tjener de samme penge bare over længere tid.
Solceller har en (forholdsvis) fast levetid uanset om du belaster dem eller ej. Så hvis du ikke belaster din solcelle, når solen skinner, "slider" du alligevel på solcellen. Og tjener dermed mindre.
Men som jeg skrev ovenfor kan man lade markedskræfterne klare det. Man skal bare have indset at man kommer til at "smide noget solcellestrøm væk".
(Sat temmelig meget på spidsen: Hvis du sætter en solcelle op og ikke belaster den i 30 år, er den udtjent. Hvis du sætter en vindmølle op, og ikke belaster den i 30 år, har den stadigvæk 25 års levetid.)

  • 1
  • 1

Forskellen i forhold til vindmøller er levetiden. Hvis du krøjer en vindmølle ud udskyder du slidtagen, og dermed kan den holde længere

OK.

De første mange år, vil der være mulighed for afsætning af el fra begge dele, stort set uden afbrydelser.
Det vil varmesektoren tage sig af, i form af elkedler. (og en vis del til varmepumper, men ikke fleksibelt nok til at det batter noget i forhold til overløb af el)

  • 2
  • 0

@Flemming Ulbjerg

Tricks 1 for en husejer er at man kan få tag og solceller i et hug. Man har jo brug for et tag! Hvis man ska vælge mellem et tag der koster xxx kr og et tag der koster xxx kr, som også laver strøm, vælger man taget, der laver strøm.
(Sat på spidsen har man end ikke mistet noget i forhold til i dag, hvis man forære al strømmen bort. (PS sig ikke det til politikkerne.))

Tricks 2 for en husejer er, at man ikke skal betale transport for den strøm, man bruger på matriklen. Sandsynligvis vil transporten alene koste mere end det, det koster at fremstille strømmen vha solceller på egen matrikel.

Disse to ting vil gøre, at man uanset alle andre teknologiers prisfald med økonomisk fordel vil kunne sætte et solcelletag op.

  • 0
  • 0

Disse to ting vil gøre, at man uanset alle andre teknologiers prisfald med økonomisk fordel vil kunne sætte et solcelletag op.

Flemming.
Som det sidste indlæg fra min side, vil jeg blot fremføre at det at erstatte taget med solceller hovedsageligt vil være på nybygninger, da taget på en eksisterende bygning har en ganske lang levetid, før det trænger til total udskiftning.
Det andet, uanset hvor stort solcelleanlæg der etableres, så kan det kun dække et sted omkring 1/4 af husets elforbrug direkte, simpelthen fordi solen skinner under 1/4 af årets timer.
Det er ovenikøbet sådan at husets elforbrug er lavest når splen skinner mest.

Tak for debatten.

  • 2
  • 0

Husk at vindkraft er stærkt på vej ned i pris, OGSÅ.


@Flemming, men det er ikke noget der kan ses på elregningen.

Det vil varmesektoren tage sig af, i form af elkedler. (og en vis del til varmepumper, men ikke fleksibelt nok til at det batter noget i forhold til overløb af el)


Med smartgrid, over 1 million elbiler på vejene samt elektricificering af varmeforsyning, centralt som decentralt.
Kombineret med vores meget store udlandsforbindelser.

Så skal der immervæk rigtig rigtig megen sol og vind til før der bliver overløb nogen steder.

  • 0
  • 2

Det er jo det jeg skriver.
fortrængning af el på et lokalt marked giver ikke nogen forhøjelse, der er værd at regne med.
Den sætning må du gerne uddybe.

Michael - det svarer til nuværende situasion, hvor vi afsætter overskudsel til Sverige og Norge. Det rokker elbiler under 100.000 stk ikke ved

Når vi begynder at afsætte til UK stiger prisen for dansk el 10-20 øre, fordi England er lykkelige for at aftage el til +500,- DKK/ KWh

  • 1
  • 0

Ligeledes viste sommeren 2018 at der blot skal noget solskin til før elprisen stiger grundet manglende vand.

Michael - det vi gamle dage kaldte "at pynte sig med lånte fjer"

Ja - solen skinnede meget i sommeren 2018; men det var ikke solcellerne der forårsagede prisstigningen. Havde de bare produceret meget, var prisen sandsynligvis gået ned

Det var at A- og kulkraftværker, der manglede koldt vand til køling og derfor producerede begrænset

  • 1
  • 1

Ja - solen skinnede meget i sommeren 2018; men det var ikke solcellerne der forårsagede prisstigningen. Havde de bare produceret meget, var prisen sandsynligvis gået ned


Karsten
Hvem FA'EN ?? ? Har påstået det var solcellernes skyld prisen steg ????

Solceller producerede ret meget, der var bare ikke nok af dem!
Og de der i drift har helt sikkert holdt prisen lavere end hvis de ikke havde være der!

Det var at A- og kulkraftværker, der manglede koldt vand til køling og derfor producerede begrænset


Hvilken betydning havde det på vandstanden i ressovoirene ?
Og så oven i købet i et tør år !

Alt i alt: Der skulle blot solskin til, for at elpriserne steg !

  • 0
  • 3

Hvilken betydning havde det på vandstanden i ressovoirene ?
Og så oven i købet i et tør år !

Det kan man se her:

http://wwwdynamic.nordpoolspot.com/marketi...

Reservoirindholdet i de norske magasiner lå lidt under median i de første 16-20 uger af 2018, var på niveau med medianen frem til uge 26, og lå markant under medianen i resten af året, op til 20%-points i uge 26-30. Ja, 2018 var et tørår i Norge.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten