andre skriver

Fire lande er enige om kæmpe udbygning med havvind i Nordsøen

Illustration: E.on

I dag underskriver topledere fra Danmark, Tyskland, Nederlandene og Belgien en erklæring om at bygge op mod 150 GW havvindkraft i Nordsøen - det svarer til 10.000 kæmpemøller. Møllerne vil potentielt kunne forsyne 160 millioner husstande med el i 2050. Allerede i 2030, skal 65 GW være på plads. Det forventes også, at elnettene bliver forbundet gennem en række kunstige energiøer i Nordsøen. Flere landes elnet skal kobles til øerne, og øerne skal forbindes med hinanden. Kristian Jensen, direktør for brancheforeningen Green Power, opfordre politikerne til at åbne døren til havet, så virksomheder, der ønsker at sætte de gigantiske møller op, ikke længere behøver at vente på statens udbud, men selv kan søge om lov i udvalgte havområder.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Railway-news 30. jun 2022 10:12
Lyon får førerløs metro efter 10 års ombygning
via Københavnerliv 30. jun 2022 10:11
Stjålne mineralsten fra ingeniørs dødsbo muligvis fundet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så der skal opstilles 537 vindmøller om året frem til 2030 for at nå 65GW ? I 2021 installerede EU samlet set 17GW vind.

Jeg antager de skal bruge 15MW turbiner. Siemens 14MW er serie klar i 2024 Vestas 15MW er også serie klar i 2024 GE haliade x skulle, så vidt jeg kan se starte serie ved Dogger Bank C, og første installation i 2023. Det er en ambitiøs plan, jeg håber det lykkedes, og at man kan udnytte den effekt der produceres, når den produceres.

  • 20
  • 0

Det med effekten udnyttes er ikke ultimativt vigtigt. En mølle koster ikke meget at have stående stille, dens slidtage udskydes til en anden dag og samlet levere møllen derfor ca. samme mængde energi i sin levetid der "bare" er forlænget.

Mølle-stop ved overproduktion er ikke skidt - det er positivt!

Det betyder at vores strøm er billig og at der er nok af den. Mere af den slags tak.

Noget andet er så at CfD o.lign. jo nok skal indtænke fænomenet så prisen ikke fiser ned på 0.0kr hele tiden. Istedet kunne det jo være en "fractional" CfD altså f.eks. 75% af prisforskellen til salg-pris - således at produktion og curtailment bliver lidt mere kost-ægte, og lidt af risiko lægges over på producenten.

  • 18
  • 4

Sjovt at vi så har nogle af de højeste elhandelspriser i Norden, specielt når viden ikke er med os.

Du kan jo tjekke priserne i real time her:

https://www.svk.se/om-kraftsystemet/kontro...

Heldigvis er vinden lidt med os i dag, så i forhold til det sidste halve års tid, så har vi priser der næsten matcher Syd- Norge og Sverige. De er dog ikke så vilde med at vi hiver deres markedspriser op.

Men nonsens er det at der ikke er noget slid på møllerne under curtailment, der er konstant slid på en mølle lejer og vinger når det blæser,klart det bliver nedsat når man krøjer møllen ud af vinden, men du nedsætter det ikke helt. Ligesom det er nonsens at der ikke er nogle udgifter ved at møllerne ikke producerer. Det kan man jo så selv tjekke nu og se hvordan elhandelspriserne eksploderer for at sige det mildt.

Når man så lægger PtX til, så stiger elhandelspriserne endnu mere og skaber bogere med høtyve.

Ok en del af prisstigningerne i Sverige skyldes så også nedlagte "dyre" atomkraftværker:

https://www.tn.se/naringsliv/granskning-ne...

  • 7
  • 25

Der betales jo for at lukke produktionen.

Nogle gange betales der, andre gange betales der ikke... Det afhænger af mange forskellige aftaler og forhold...

Det er vist heller ikke lige sådan bare at sige at forbrugerne betaler, for hvis det er et kraftværk der producerer tros det at de ikke vinder produktionsretten, så kan de ikke sende regningen videre til kunderne...

Men systemet sikre at kunden får den billigeste pris i den enkelt time...

  • 11
  • 0

Møllerne vil potentielt kunne forsyne 160 millioner husstande med el i 2050

Tror snart denne omregning må lægges i graven. Omregningen er forældet, og gælder kun så længe VE udgør en mindre del i den samlede elforsyning. En vindproduktion på 150 GW fra et geografisk afgrænset område vil være ganske dominerende og give en helt ny dynamik i elsystemet i hele Europa. Denne produktion kan kun udnyttes af et tilsvarende fleksibelt forbrug.

Husstandenes elforbrug er ikke særligt fleksibelt, og heller ikke korreleret til vindproduktionen, så møllernes produktion og husstandenes (el)forbrug har virkelig ikke meget med hinanden at gøre.

Det ville være mere relevant at høre om hvor mange liter brændstof, der kan spares i transportsektoren, hvor meget kul og gas der kan spares i energiforsyningen, eller hvad man ellers mere konkret regner med at få ud af en varierende 0-150 GW produktion i et elektrificeret samfund.

  • 7
  • 0

Tror snart denne omregning må lægges i graven. Omregningen er forældet, og gælder kun så længe VE udgør en mindre del i den samlede elforsyning. En vindproduktion på 150 GW fra et geografisk afgrænset område vil være ganske dominerende og give en helt ny dynamik i elsystemet i hele Europa. Denne produktion kan kun udnyttes af et tilsvarende fleksibelt forbrug.

Husstandenes elforbrug er ikke særligt fleksibelt, og heller ikke korreleret til vindproduktionen, så møllernes produktion og husstandenes (el)forbrug har virkelig ikke meget med hinanden at gøre.

Det ville være mere relevant at høre om hvor mange liter brændstof, der kan spares i transportsektoren, hvor meget kul og gas der kan spares i energiforsyningen, eller hvad man ellers mere konkret regner med at få ud af en varierende 0-150 GW produktion i et elektrificeret samfund.

Delvis enig, men sådan er det jo med de fleste journalist-måleenheder... Det eneste formål med omregningen er at give et billede af hvor stort det pågældende anlæg er, for folk der ikke ved bedre... Jeg vil dog rette dig, enheden har aldrig været gældende, heller ikke da VE kun udgjorde en mindre del og det har ikke noget med vriationen fra 1-150 GW at gøre, sammenligningen ville heller ikke give nogen mening for atomkraft med et teoretisk konstant output da kundernes forbrug variere hen over døgnet/året...

Man kan heller ikke omregne til hvor meget kul, olie og gas der kan spares, for det vil være en teoretisk beregning... Man kan godt omregne til hvor meget PtX der kunne produceres, men igen så kommer de jo ikke til at aftage hele vindproduktionen og det giver ikke læseren et billede af anlæggets størrelse...

Antallet af husstande giver et godt billede af hvor stort anlægget er, for den ikke-uddannet læser og vi skal jo ikke glemme at det er hele formålet med sammenligningen, så måske skulle folk der ved noget om elforsyning bare stoppe med at tage journalist-enheden seriøst?

  • 10
  • 0

Jeg ved præcis hvad 150 GW er, men jeg er ikke sikker på jeg ved hvad en kæmpemølle er.

På Fyn kunne det betegne en lidt for velvoksen bagdel.

I TU (søsterblad til IngDK) oppgis at 150 GW skal koste ca 1037 milliarder danske kroner, altså ca 6,9 mia per GW. Dete er ca en tredjedel av hva Dogger Bank (tilsammen 3,6 GW) koster per GW! Selv med optimistisk syn på prisutvikling, tviler jeg på det vil bli så billig. Når en i tillegg tar i betraktning at mye av denne utbyggingen vil være flytende turbiner som trolig også i fremtiden vil være en del dyrere enn bunnfaste, blir bildet enda mer merkelig. Har TU fått feil tall (1037 mia)?

  • 1
  • 1

Findes der et lignende EU projekt hvor de massivt udbygger elnettet? Det er meget fint med strøm til halvdelen af EU, men den skal også frem til borgerne og det er ofte inde på kontinentet at der mangler forbindelser. I øjeblikket kan Tyskland ikke engang sende deres overskydne strøm fra Nordsøen til Sydtyskland.

  • 2
  • 0

Mølle-stop ved overproduktion er ikke skidt - det er positivt! Det betyder at vores strøm er billig og at der er nok af den. Mere af den slags tak.

Hvor mange elbiler ender vi op med i det opland der er til møllerne, samt ved de forbindelser der er videre ud til oplandets nabolande. ?

50 millioner ? Så skal de jo kun skulle koble ind med 3KW i snit for at suge møllerne baglæns rundt.

Og så er der PtX + alskens andet fleks forbrug.

Curtailment i nævneværdig grad kommer til at lade vente på sig !

  • 9
  • 0

Findes der et lignende EU projekt hvor de massivt udbygger elnettet? Det er meget fint med strøm til halvdelen af EU, men den skal også frem til borgerne og det er ofte inde på kontinentet at der mangler forbindelser.

Det tvivler jeg meget på at der gør...

150 GW er langt fra halvdelen af EU's elforbrug, Og 4.000 kWh/år gange 160 millioner husstande er omkring 640 TWh/år, så det bliver heller ikke halvdelen af EU's elforbrug i 2050 (Det danske forventes at være på 70-80 TWh)... Jeg tvivler på at energien herfra skal fordeles voldsomt meget i EU, men jeg tror mere på at der kommer nogle industrielle hotspot langs vandet hvor f.eks. PtX produceres og kun en mindre andel sendes ind i landet til at dække almindeligt forbrug (når økonomien tilskriver det)...

  • 8
  • 0

Der skal stilles 10.000 kæmpemøller op i Nordsøen, der skal bygges energiøer, lægges kabler, drives forsyningsskibe etc etc. Danmark er i fuld gang med projektering af første energiø, vi huser 2 store vindmølleproducenter, et kranskibsrederi og måske den største offshore vinddeveloper, det her bliver et kæmpe industrieventyr.

Et spørgsmål kunne nu være om IDA skal bruge analysekraft på hvorledes man sikrer flest mulige og bedste ingeniørarbejdspladser i særdeleshed og arbejdspladser i almindelighed, Eller om man skal arbejde for at Danmark kobler sig af og i stedet undersøger muligheden for noget atomkraft.

  • 25
  • 2

I TU (søsterblad til IngDK) oppgis at 150 GW skal koste ca 1037 milliarder danske kroner, altså ca 6,9 mia per GW.

Ja, det lyder dyrt, efter som Thor anslås til 15,5 mia kr for 1 GW inkl. trafo, ilandføring og kabel frem til tilslutningspunkt, men lur mig om ikke RWE m.fl. har regnet ud at det bliver billigere, siden de var så ivrige for at punge ud.

En meget stor del af installationsomkostningerne, er de kranskibe og andet isenkram, som er blevet skaleret op i størrelse og antal gennem de sidste 20 år, for at kunne håndtere større og større møller, samt følge den accelererende efterspørgsel på havvindmølleparker.

Da Anholt blev udbudt, var der kun få af sådanne skibe, og udbuddet kunne ikke følge med efterspørgslen, så prisen blev 25 mia kr/GW.

Hvis vi ser på markedsudviklingen, med udgangspunkt i de ca 30 GW havvind, der står i Europa i dag, og frem til de 300 GW, som EU siger vi får brug for i 2050, så nærmer vi os i dag den liniære del af S-kurven, idet der i snit skal installeres 10 GW om året i de næste 27 år.

Sidste år blev der installeret 21,3 GW globalt (!!!), altså mere end det dobbelte af det gennemsnit, vi behøver i Europa, for at nå målet i 2050.

Nuvel, de 21,3 GW var en kulmination af mange parker, hvoraf selve byggeriet begyndte 1-3 år tidligere, og udbygningstakten når uden tvivl et pænt stykke over 10 GW/år i Europa, inden S-kurven begynder at flade ud.

Men det viser at vi i dag nærmer os den kapacitet af installationsfartøjer og andet, der behøves for at realisere en sådan udbygning til tiden, og at installations-skibene kommer ud af værfterne i samme takt som udbygningen vokser.

Om 10-15 år, vil S-kurven formentlig begynde og flade ud, hvorefter stigende der må forventes en overskudskapacitet af installationsskibe.

Ethvert rederi vil derfor vide at skibene skal være afskrevet og tilbagebetalt inden da, så de til den tid kan konkurrere på rene driftsomkostninger, og de, der ikke kan konkurrere kan skrottes uden tab.

Det vil, sammen med de fortsatte kostreduktioner på selve vindmøllerne, betyde at kapitalomkostningerne kommer ned på et betydeligt lavere niveau end i dag.

Om TU så får ret i deres 6,9 mia kr/GW (+ inflation forstås) må tiden så vise.

Jokeren i spillet bliver de flydende havvindmøller, som uden tvivl kommer til at udgøre en betydelig del af de 300 GW.

Her står kranen jo inde på havnen, og de eneste skibe, der skal bruges, er kabel-skibe og slæbebåde, til at slæbe møllerne ud på plads.

Man kan på en måde sige at, i stedet for at bygge et gigantisk skib, til at rejse alle møllerne på havet, så bygger man et "lille" skib under hver mølle.

Hvis Stiesdal's koncept vinder (det ser ekstremt lovende ud), skulle stålmængden blive omtrent det samme som med monopiles og omtrent det dobbelte af jacket-fundamenter, så jeg er spændt på at se et kost-breakdown.

  • 16
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten