andre skriver

Fine partikler koster 417.000 for tidlige dødsfald i EU

Illustration: Morten Egholm Jeppesen

Luftforurening er stadig en meget stor årsag til negativ påvirkning til europæernes sundhed, især blandt dem der bor i byerne. Det viser den årlige luftkvalitetsrapport fra Det europæiske Miljøagentur, som samtidig slår fast, at i 2018 betød langtidseksponeringen af fine partikler, PM2,5, for tidlig dødsfald hos 417.000 borgere, heraf 379.000 i EU-28. NO2-udledning, som især stammer fra forbrændingsmotorer og kraftværker, medfører 55 000 for tidlige dødsfald, mens jordnær ozon koster 20.600 for tidlige dødsfald 2018. ”Det er en god nyhed, at luftkvaliteten bliver bedre takket være de miljø- og klimapolitikker, som vi har gennemført. Men vi kan ikke ignorere udfordringerne - antallet af for tidlige dødsfald i Europa på grund af luftforurening er stadig alt for højt. Med den europæiske grønne aftale har vi sat os en ambition om at reducere alle former for forurening til nul," siger Virginijus Sinkevičius, der er kommissær for miljø, oceaner og fiskeri. Læs mere her https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/IP_20_2168

Emner : Forurening
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Søfart.dk 28. jan 2021 13:23
DTU skal finde ny model til at sikre containerskibe
via Teknisk Ukeblad 28. jan 2021 13:01
Teknologigiganter scorer på coronakrisen
via CNBC 27. jan 2021 13:38 2
Boeing 737 Max må igen flyve i EU-luftrum
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Magen til indholdsløst vås skal man lede længe efter. Hvor meget for tidligt dør folk så? 2 timer? Det her er jo det rene salg af elastik-statistik i metermål.

Kan vi ikke i stedet tale om, fx. hvor meget det sænker gennemsnitslevealderen i den påvirkede befolkning? Eller bare hvor mange ekstra sygedage, det giver? Det er jo til at forholde sig til.

  • 12
  • 7

Som de skriver i artiklen så bruges der to begreber: premature deaths og years of life lost. Begge begreber har vel deres berrettigelse.

Hvis du vil have mere information på sidstnævnte, fandt jeg denne artikel ved at klikke ind på linket i afsnittet baggrund https://www.eionet.europa.eu/etcs/etc-atni....

Danmark har f.eks. 27500 tabte leveår (se Tabel 6) og 2500 for tidlige dødsfald (Tabel 5) der kan tilskrives PM2.5 forurening.

  • 7
  • 2

Fra link:

However, in relative terms, when considering e.g., years of life lost per 100 000 inhabitants, the largest relative risks are observed in central and eastern European countries, and the lowest are found for the northern and north-western parts of Europe. Additionally to the assessment, a sensitivity analysis was undertaken to comprehend how much the presumed baseline concentration levels, the concentration below which no health effects are expected, affect the estimations.

Bemærker ordvalg som relative ,assessment , presumed og estimations .

De absolutte målinger er måske brugbare, men der gøres ingen forskel på partiklerne.

Afsnit 7 Uncertainties and Caveats er interessant.

  • 2
  • 1

Problemet er faktisk det omvendte, ikke tabte leveår eller for tidlig død, men at folk ikke dør når de skal, og det kan staten og pensionsselskaberne formentlig ikke blive ved med at have råd til :-)

  • 6
  • 4

"Med den europæiske grønne aftale har vi sat os en ambition om at reducere alle former for forurening til nul,"

Gad vide hvad der menes med det, og om nogen tror på det? Hvis det skulle lykkes, så må man vel tale om for sene dødsfald, som skam også eksisterer som statistisk begreb. Med den pris et for tidligt dødsfald sættes til, så kan der hurtigt komme overskud på budgetterne.

  • 8
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten