andre skriver

EU-Kommissionen: Krav om solceller på alle huse skal frigøre os af russisk gas

Illustration: Bennian/Bigstock

EU-medlemslandene kan sænke importen af naturgas med mindst 155 milliarder kubikmeter om året, hvilket svarer til det, som landene importerede fra Rusland sidste år. Og næsten to-tredjedele af den reduktion kan opnås inden udgangen af i år, hvis der handles hurtigt. Det fremgår af EU-Kommissionens plan RePowerEU, som blev fremlagt i dag. Planen indeholder både tiltag på den korte bane og langsigtede. Redskaberne i planen er krav om solceller på nye bygninger, flere vindmøller og bedre isolering af gamle huse. I 2025 skal der installeres solceller på alle nye offentlige og kommercielle bygninger på mere end 250 m2. Kravet skal også gælde alle nye beboelseshuse fra 2029. Desuden vil Europa-Kommissionen hæve et bindende mål for, hvor meget energi der skal spares i 2030, fra 9 til 13 procent. Derudover skal der findes nye leverandører af gas, olie og kul, for at erstatte energien, der i dag kommer fra Rusland. 40 procent af importen til EU af gas kom fra russiske leverandører sidste år, især det statsejede selskab Gazprom.

Emner : Naturgas
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Berlingske 1. jul 2022 09:34
Facebook dropper ingeniøransættelser
via Railway-news 30. jun 2022 10:12
Lyon får førerløs metro efter 10 års ombygning
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvorfor skal der en krig til, før nogen faktisk handler? Eller er jeg for optimistisk? Går det hele i stå i løbet af det næste halve år?

Og forresten - fungerer solceller godt, selv om de ligger i skygge hele dagen? Lave huse i storbyer og bygninger på sydsiden af en dyb dal er sådanne skyggefulde steder. Måske kan nogle af pengene bruges bedre.

  • 6
  • 6

Dette forslag bære præg af at der er et stort antal lande der ikke har den stabile vind som er her i Skandinavien har men hvor solen til gengæld står højere. Her kan det godt være at solceller er en god idé men her i Nordeuropa er det næppe den bedste løsning. Find de løsninger for vedvarende energi hvor vi får mest løsning for pengene. Vi har især brug for produktionen i vinterperioden hvor produktionen fra solceller er minimal.

  • 3
  • 1

Her kan det godt være at solceller er en god idé men her i Nordeuropa er det næppe den bedste løsning. Find de løsninger for vedvarende energi hvor vi får mest løsning for pengene. Vi har især brug for produktionen i vinterperioden hvor produktionen fra solceller er minimal.

Den bedste løsning alle steder, er en kombinationsløsning !

Vi har især har brug for billigst mulig strøm på hverdage og i dagtimerne, hele året !

Sol er ret god til den opgave, både i syd som i nord.

  • 0
  • 0

tja så fungerer de fint, der skal ikke meget lys til før de gør det

Sikke noget ævl. Solceller skal netop have MEGET lys før de producerer nok til at retfærdiggøre investeringen. Den danske vinter er så mørk at solceller nærmest ligger i dvale. Og så er der vinter-natten - mig bekendt kan folk godt lige varme og lys om aftenen når familien er hjemme og der skal vaskes og laves mad og læses lektier, ses fjernsyn. Der sker der slet ikke noget.

Solpaneler er en teknologisk blindgyde.

  • 1
  • 5

Haha, hele vinteren sker der ikke en skid - om man ligger i skyggen eller ej. Faktisk er Danmark slet ikke egnet til solceller. Selv om sommeren er her ikke nok sol til at solcellerne kan betale sig.

I sammenheng med at russisk gass skal erstattes av noe annet, så er det ikke viktig at det "andre" virker jevnt over døgnet, eller året. Om gass må brukes to måneder i året og ikke de ti andre, betyr det en reduksjon på ca 83%.

Ellers så vil jo solceller bli mer lønnsomt. Jeg har litt penger i banken som jeg får ca 0,6% rente på, så det skal ikke mye til for at solceller på taket gir veldig mye høyere avkastning!

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten