andre skriver

Enormt isbjerg forudsiges at knække af Antarktis

Illustration: Picasa

Et isbjerg på størrelse med en fjerdedel af Wales og dermed et af de 10 største isbjerge, der er opmålt, vil brække sig fri af Antarktis, forudsiger forskere. En lang kløft opstod pludselig i isen i december, og nu er det kun 20 kilometer is, der stadig holder fast i den 5.000 kvadratkilometer isklump.

Emner : Geologi
OGSÅ VÆRD AT LÆSE
via Finans 27. sep 2022 14:24
Danske tech-startups slår medarbejderrekord
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen på BBC understreger, at der ikke er tale om et "climate event" men et "geographical event" ;o)

Ikke desto mindre er din pointe om Donald Tumpe velvalgt - det er skræmmende, at en mand, der tror (på the convenient truth) i stedet for at søge viden, skal styre USA :o((

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Det er en naturlig proces at isbjerge knækker af. Dette har tidligere givet havstigninger i Danmark på 2,5m. Hvor skulle dette stoppe nu? Bemærk at der ikke er tøvejr af betydning på Antarktisk.

  • 0
  • 0

Hans Henrik, det er efterhånden en retorik der bruges blandt sofabloggere, moon hoax teoretikere, anti-vaccinister, holocaustbenægtere, og det amerikanske højre, at belægge ansvar for rigtighed af deres selv-bekræftende gylle over på vogterne af den videnskab, som vi skal basere vores fælles fremtid på, så de skal bruge deres tid og energi på det.

Det er anti-viden.

Det betyder, at man her i debatten skal ikke spilde sin tid på sofablogs, og at du skal linke til videnskabelige afhandlinger, der er forfattet af klimavidenskabsfolk i feltet, der klart påviser, at der ikke er noget problem på Antarktis, så vi kan få en balanceret diskussion.

Det grænser til, at der måske linkes til sofablogs i ond tro for at skabe uklarhed, hvor der ikke er nogen.

Sofablogs skal derfor UD af debatten, NU!

  • 0
  • 0

Klimaet forandres som det altid har gjort. Istiden begyndte og sluttede på grund af klimaforandringer. Verden er ikke statisk, men foranderlig, så lad os hellere forholde os til det. Vi lever i en mellem istid, og spørgsmålet vi måske skal stille,er hvornår starter den næste, og kan noget vi gør fremskynde den eller sinke den. Hvis thermohaline circulation standser som følge af den øgede afsmeltning på Grønland hvad er så de langsigtede effekter? Har vi startet det eller hvad

https://news.mongabay.com/2016/05/scientis...

http://www.sciencemag.org/news/2016/06/cri...

  • 0
  • 0

Da dette er Ingeniørernes "site" vil jeg gerne have en videnskabeligt baseret udregning for:

Hvor mange kubik-kilometer is forventes at knække af? Hvilken temperatur har denne is i gennemsnit? Hvor lang tid tager det for denne mængde is at smelte i havvand ved relevante temperaturer? Hvordan kan denne is-mængde i ét samlet stykke bugseres til et relevant landområde, der mangler rent drikkevand, og hvordan kan det sikres at isen IKKE forurenes under transporten - hverken på grund af bugseringen eller på grund af transportmediet (luft/havvand)? Hvem kan tænkes at påtage sig en sådan entreprise? Hvor lang planlægningstid er påkrævet? Hvornår forventes isbjerget at knække af indlandsisen? Hvor stor en havstigning kan forventes efter påbegyndt bugsering før endt bugsering til brugs-stedet? Vil FN deltage i organisation og betaling af dette projekt? Hvem skal have adgang til det friske og rene drikkevand, hvor isbjerget er bugseret hen, og hvad skal det koste (skal den fattige have adgang til at bruge drikkevandet til sine dyr eller skal det sælges på flasker til 20,- kr / liter)? Hvorfor kan man ikke indsætte punkttegn i denne type kommentarer? ;o)

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Jeg kigger fluks på dit link!

TUSIND TAK!

Men hvad er dette så? - Overskriften på nærværende site er

INGENIØREN Hjem

Privatlivspolitik| Min konto| Log ud .

Søg . .

Nyheder Blogs Debat Jobfinder Avisarkiv Kursusguide Events Insights Følg

  • 0
  • 0

kære Hans Henrik Hansen

Hmmm! Jeg kan ikke finde et mere relevant sted for mit indlæg her, så jeg håber stadig på relevante svar her :o)

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Punkt et er at der vil ikke ske havstigninger da isflagen allerede flyder på vandet. Jævnfør din viden om is og Arkimedes ......den har allerede fortrængt den mængde vand som den selv består af og som den vil blive til når den smelter. Men hvis resten af den is der ligger oppe på land i det område hvor den kommer fra smelter ud i havet vil stigningen blive 10 cm.

For øvrigt siges det om den selvsamme Arkimedes at han skulle have sagt : "Giv mig et sted at stå på og jeg vi flytte Jorden.

Men at flytte en isflage af den størrelse.....magter ingen....der er tale om en isklump på 5000 kvadratkilometer....eller om du vil 1,6 gange Fyns areal .

  • 0
  • 0

Kære Niels Abildgaard

Skal jeg forstå det sådan, at Danmarks ingeniører KUN vil bruge dette fantastiske medie til at kaste mudder på hinanden og på udenforstående, der har haft mod til at stille forslag og evt. ligefrem påpege muligheder, der helt bestemt kræver regnetekniske færdigheder og mere viden om fysiske og kemiske lovmæssigheder, end de fleste ikke-ingeniører kan fremtrylle?

Sørgeligt! Men ved yderligere læsning på dette site, er jeg tilbøjelig til at give Dig ret :o(

Men hvorfor ikke ændre den triste trend til noget mere livsbekræftende?!?

Ang. isbjergets styrbarhed kan det naturligvis godt lade sig gøre. Med viden, omtanke og flid. Men det er måske noget, der IKKE skal involveres i de udfordringer vi så tydeligt ser hele tiden og igen over hele Verden.

Store landområder står under vand. Voldsomme brande hærger. Tørke på 10. år har ødelagt fødevareproduktion, flora og fauna - men OK – måske mener I blot – over én kam – at vi blot skal kigge passivt på mens vores og resten af Jordens indbyggere: mennesker, dyr, planter og alle de andre får ødelagt muligheden for livet i fremtiden!

Nogle af Verdens veluddannede ingeniører skal kun tænke over, hvordan I bedst kan drille hinanden og evt. sætte lus i skindpelsen for seriøse mennesker, der gerne vil hjælpe med deres (ikke min) viden og arbejdsindsats.

Jeg håber stadig én eller anden vil samle bolden jeg kastede i går op og drible videre ;o)

Roms vandforsyning kom ikke i stand fordi vidende mennesker blot sad og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at flytte vand! De gjorde det for at sikre godt livsgrundlag og at næste generation ville få det lettere og bedre end de selv. – Er det generelt, at man skal modsætte sig det, ved at bruge al sin egen energi på at sabotere gode initiativer?

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

....et tordenskrald eller Rundetårn ?

Du mangler evnen til a sondre mellem hvad der er teknisk muligt og økonomisk muligt. Selv om du er begejstret, så er en ingeniørs opgave at vurdere hvad en opgave kræver totalt set.

Det er da ærgerligt at man ikke kan udnytte isflagen til noget nyttigt, når den nu er der og at der findes lande der mangle vand i store mængder.

Men lad mig starte med det økonomiske, så ville det være billigere i brændstof og lønninger at sejle til sydpolen og hente isen derfra ved at fiske mindre isflager op og sejle den til tørkeramte områder end det ville være at begynde at manøvrere med den store isflage. Og økonomien til at manøvrere med denne isflage kræver større midler end de største entreprenører, ja lande er istand til at fremtrylle. I forhold til den store isflage er alle skibe små....og ingen ved hvornår den går i yderligere stykker og et kæmpestykke falder af. Hvis dette stykke rammer et skib forliser det. Er skibet i nærheden vil isstykket kunne lave en bølge der kan sammenlignes med en Tsunami....

Ked af det konen siger : nu er der mad :)

  • 0
  • 0

Tænk hvis disse ishylder ikke knækkede af? Så ville de nå op til Sydamerika eller Afrika. De dannes jo hele tiden af sne der falder og bliver til gletsjere der langsomt glider ud i havet for til sidst at knække af. Det er faktisk et tegn på stabilitet at de dannes og knækker af. I øvrigt er størrelsen ikke overvældende set i forhold til Antarktis. Lidt længere briller ville sikkert give et mere balanceret syn på disse forhold. Sådan noget som 100 til 1000 år ville nok være passende til en rimelig vurdering.

  • 0
  • 0

Citat. According to the new analysis of satellite data, the Antarctic ice sheet showed a net gain of 112 billion tons of ice a year from 1992 to 2001. That net gain slowed to 82 billion tons of ice per year between 2003 and 2008. Fra https://www.nasa.gov/feature/goddard/nasa-...

og I Følge BBC artiklen så er isstykket 5000 Km2 og 350 M tyk.

112 Billioner ton er 112.000.000.000.000 Ton nedbør, som altså falder på 1år.

5000 Km2 som er 350 m tyk er 1.750 Km3 = 1.750.000.000.000 ton.

Det stykke is som brækker af det er ingenting sammenholdt med den årlige nedbør på antartic. Samlet må den årlige produktion af isbjerge fra antartic være langt større den det store stykke.

  • 0
  • 0

øh... Billion på engelsk er altså milliard på dansk (1.000.000.000). Så dit nedbør (eller rettere net gain) er:

112.000.000.000 tons

i forhold til

1.750.000.000.000 tons isflage...

Hmmm... ? Kunne altså næsten virke som om alt net-gain de sidste mange år er blevet udvisket, hvis tallene holder stik.

  • 0
  • 0

Who is Paul Homewood?

Af erfaring ved jeg at han omgiver sig udelukkende med jasigere og rygklappere og er du den mindste smule reserveret overfor hans vås bliver du ikke lukket ind på hans blog.

Dertil er han en uduelig charlatan og propagandist af allerværste skuffe. Men det kan du selv forvisse dig om hvis du synes du vil bruge lidt af den korte tid du har på jorden på hans nonsens. Svend gør. Og Hans Henrik. Men det er jo ingen anbefaling.

  • 0
  • 0

Peter Ole Kvint! Du påstod: "Det er en naturlig proces at isbjerge knækker af. Dette har tidligere givet havstigninger i Danmark på 2,5m." Jeg vil virkelig gerne se, hvor du har dine data fra!

  • 0
  • 0

Resten er at finde på antarktis.....det var jo kun et stykke der svarede til 12-13 års nedbør, men som har været en del år om at nå den tykkelse og størrelse....hvor af...noget af det nedbør der er faldet på isklodsen de sidste 12-13 år skal fratrækkes den totale mængde nedbør. Resten findes på land dernede ;)

  • 0
  • 0

Hmmm... ? Kunne altså næsten virke som om alt net-gain de sidste mange år er blevet udvisket, hvis tallene holder stik.

Det er svært at forholde sig til meget store tal, og meget lange tidsrum.

Måske er der gået 13.000 år siden denne del af Larsen iceshelf sidst brækkede af, og så er det kun en promille af tilvæksten. Måske er der gået 13.000.000 år, og så er det bare en ppm af tilvæksten. Ingen ved i realiteten, hvor tit så store stykker is brækker af; men det er da spændende, om det får nogen indflydelse på vores hverdag - især min, da jeg bor tættere på end de fleste danskere. Seneste vinter havde historiske, rekordlange kuldeperioder, måske bliver den kommende endnu værre? Måske bliver jeg nødt til at tænde for gassen til brugsvandsopvarmning ?!

  • 0
  • 0

Ja netgain er tilvækst på iskappen og ikke årligt nedbør.

Antarktis er 14.000.000 Km2 der falder 50 mm nedbør i følge DMI se https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/klima/is...

14.000.000 Km2 = 14.000.000.000.000 m2 og 50 mm er 50 kg/m2. Så der falder 700.000.000.000.000 kg = 700.000.000.000 ton årligt

Og isblokken var 1.750.000.000.000 ton som herefter svarer til 2,5 års nedbør.

  • 0
  • 0

Til Ingeniøren.dk om flytning af isbjerge til tørkeramte områder incl. citater fra Politiken.dk fra 18-04-2016

Etiopiens regering ventede til allersidste øjeblik med at kaste håndklædet i ringen og bede det internationale samfund om hjælp til at håndtere den værste tørke i 50 år.

»Millioner af børn står over for ekstrem hungersnød«, skriver Red Barnet i en appel.

435.000 børn lider af akut og alvorlig fejlernæring. 1,7 millioner børn, gravide og ammende kvinder lider under akut, men moderat fejlernæring, oplyser FN

Den truende hungersnød skyldes, at både den korte forårsregn og den lange sommerregn udeblev sidste år. Men først i oktober bad myndighederne om hjælp.

Der er flere forklaringer på, at Etiopiens regering ventede så længe med at slå alarm. En af dem er, at myndighederne i første omgang undervurderede katastrofens omfang og regnede med, at man selv kunne håndtere konsekvenserne af tørken og den fejlslagne høst.

Samtidig er et enormt isbjerg af de allerbedste drikkevand ved at brække af Indlandsisen – I Etiopien og andre tørkeramte steder er der ikke brug for penge, men for RENT VAND.

Uanset, at en stor mængde vand fra isbjerget vil smelte undervejs til stederne, hvor det kan gøre gavn i stedet for at skade bl.a. lavtliggende landområder i f.eks. Stillehavet SKAL vi forsøge at GØRE DET RIGTIGE!

Præcis den faggruppe, som dette debatforum tilhører har dén ekspertise, der er nødvendig for at styre en så stor fysisk størrelse som et kæmpe isbjerg til den valgte destination – uden at lave trafikulykker undervejs og uden at forurene dette livgivende vand – der er dræbende, hvis det smelter det forkerte sted.

Rettidig omhu er dét der skal til – sammen med viden, flid, god vilje og viden om, hvad, der hjælper, så det virkelig hjælper.

Romerne opfandt aquadukterne for at flytte det livsvigtige vand til steder, hvor der var brug for det – hvad gør vi? Sidder og tænker på Mars??? Med hænderne i skødet?

Mon ikke et vellykket 1. projekt med flytning af isbjerge af det allerbedste drikkevand til tørstende landområder bliver belønnet med en/flere Nobel-priser?

Eller i det mindste viden om, at deltagerne har gjort en væsentlig forskel for tørstende mennesker, dyr og planter :o)

Tag nu og LAV UDREGNINGERNE (fysiske, miljømæssige og økonomiske) og KONTAKT FN!!!

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Kære Bjarke Mønnike

Du er IKKE ingeniør - vel?

Det håber, jeg ikke Du er, med ovenstående in mente.

Isbjerge er karakteriseret ved at have en massefylde, der gør, at 90 % af et isbjerg er under det flydende vand og 10 % er over vandet. Derfor fylder isbjerget mindst 10 % mere som flydende vand end i fast form på havet.

Når jeg skriver mindst, er det fordi massefylden af såvel fast som flydende vand ændrer sig med temperaturen med et vendepunkt ved 4 graders Celsius

Men dét behøver en "ikke-ingeniør" som mig vel ikke fortælle om på Ingeniør.dk???

Hvornår tager en/flere ingeniører hænderne op af lommerne og begynder at regne? Tog I ikke jeres uddannelse for at gøre Verden til et bedre sted?

Eller er "ussel mammon" tilstrækkelig? - Det er jo i hvert fald lettere at betale regninger med, men bør ikke udelukke muligheden for at gøre en kvalitativ forskel!

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Kære Bjarke Mønnike

ALT er muligt, hvis viljen er der. Men det kniber ganske gevaldigt i den virkelighed vi har nu, hvor "greed is God"

Heldigvis er det ikke alle kompetente mennesker, der bare konstaterer at besværlige emner ikke lader sig løse og bliver siddende med hænderne i skødet.

Et par kommentarer over Din og denne kommentar mener jeg at have en forklaring på, hvorfor Du ikke regner på noget som helst naturvidenskabeligt.

Ret mig, HVIS jeg tager fejl af Din uddannelse!

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Kære Niels Hansen

Rwanda, Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Tanzania, Kenya, Uganda, Sudan, Eritrea, Etiopien og Ægypten. Fem af landene er blandt verdens ti fattigste. Der bor 300 millioner mennesker i de ti lande, der alle kender til alvorlig tørke.

Antager vi, at hver person har brug for 10 liter drikkevand daglig og IKKE spilder noget, bliver det et behov på 3 000 000 000 liter x 365 dage = 1 095 000 000 tons drikkevand årligt

Isbjerget er 5000 Km2 og 350 m tyk d.v.s 500x1000x1000x350 m3 = 1750000000000 m3 is - massefylden af is er 0,917 g/cm3 ved 0 grader Celsius = 917 kg/m3 is

Altså vejer isbjerget 1 604 750 000 000 ton

Som flydende vand bliver det til 1 604 750 000 000 000 liter ved 3,8 graders Celsius

1 604 750 000 000/1 095 000 000 = cirka 1 500 – men da det ikke er alt drikkevandet, der når frem som is, er der altså ”råd til ” at miste en stor del af isbjerget til afsmeltning – der er stadig nok rent koldt drikkevand i det resterende isbjerg til at kunne forsyne de 300 millioner mennesker i ½ år.

Selv om intet er normalt ved drikkevandsforsyning mere, formoder jeg stadig, at det kun er en del af det 300 millioner mennesker, der har brug for ekstra drikkevand i ½ år. Hvilket vil sige, at der kan mistes endnu mere og stadig kunne redde mange menneskeliv.

Måske kan der endda blive nok vand til dyr og planter også – HVIS der kan, er det muligt at etablere et plantedække af LOKALE mere eller mindre tørkeresistente planter, der kan holde på vandet i jorden, hente fugt i luften og binde vandet fra egentlig nedbør og dermed forebygge nye katastrofer blot ved tilførsel af vand i ½ år.

Dermed bliver der føde til insekter m.m., og de kan blive grundlag for et naturligt dyrelig samtidig med et husdyrhold af passende størrelse. – Der kræves naturligvis stor omtanke og samarbejde med lokale, der kender til naturens mekanismer på de pågældende steder kombineret med viden om opbevaring og transport af rent drikkevand over land – måske er romernes erfaringer stadig brugbare!?!

Temperaturen i Polarhavet ligger fra -1,9 til 2,0 grader på den sydlige himmelkugle og stiger til ca. 20 grader i de tropiske farvande

Jeg kan finde tal for isbræernes hastighed FØR de knækker af og bliver til isbjerge, men ikke for isbjergenes hastighed – som naturligvis påvirkes af mange forhold (vindretning, strømretning, bølgehøjde og styrke m.m.m.) – men hvilke er betydende, og hvad er en typisk hastighed for et isbjerg der starter i det sydlige Polarhav?

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Anna Elisabeth - dit forehavende er håbløst drømmeri.

Verdens største tankskib - Seawise Giant - vejede fuldt lastet ca. 660.000 ton, havde en motorkraft på ca. 40.000 kW og en dybgang på omkring 25 meter. Det var for stort til at kunne sejle gennem den engelske kanal.

Isbjerget har en dybgang på 300 meter, og vægten svarer til ca. 2,4 millioner fuldt lastede supertankere!

  • 0
  • 0

I marts 2000 knækkede isbjerg B-15 af Antarktis. Det var 295 km langt og 37 km bredt svarende til et areal på ca.10.000 km2. Voluminet skønnedes til ca. 2000 km3 og dermed vægten til 2000 gigaton.

Det er siden brækket op i mindre stykker, hvoraf de fleste driver omkring Antarktis’ kyst. I november 2006 blev et 18 km langt stykke observeret 60 km fra New Zealands østkyst.

  • 0
  • 0

Altså vejer isbjerget 1 604 750 000 000 ton

Ja, og den franske ingeniør, Georges Mougin, har regnet ud at en slæbebåd kan trække en 7 millioner tons isbjerg fra Newfoundland til De Kanariske Øer ud for det nordvestlige Afrika i løbet af 141 dage.

Så vi skal blot bruge 229.250 slæbebåde - hvis ellers det er den samme distance vi skal have slæbt dette isbjerg, og hvis vi kan vente i 141 dage.

Den gode ingeniør forudser også at isbjerget kunne brække i mindre stykker. Det vil han sikre sig med en kappe omkring isbjerget. 'Vores' isbjerg er så cirka 250 km i omkreds, så vi skal lige have lavet sådan en kappe på 250 km(!)

Når vi nu er nået hertil, kan du så forestille dig hvad en operation i denne størrelsesorden vil koste? Og hvem skal i øvrigt betale? Og kunne disse penge og ressourcer på nogen som helst måde bruges anderledes, så endnu større problemer kunne løses?

Og så er der altså også en helt anden ting: I mange af disse lande som er så hårdt ramt af tørke og hungersnød, har inbyggerne den ekstremt dårlige vane med at få så mange børn som overhovedet muligt. Det er deres udgave af en pensionsordning. Hvis vi rent hypotetisk nu siger, at vi forsyner hvert eneste individ dernede med vand og mad, så står vi med nøjagtig det samme problem om tyve år - bare med ti gange så mange individer. Og gæt hvor vi står om 40 år!

Jeg ved godt at det lyder som en ufattelig kynisme, men vi kan faktisk ikke tillade os at bruge så meget krudt på udelukkende at forøge verdens befolkning. Det er ikke mangel på individer der er menneskehedens største problem i øjeblikket.

Hvis du sidder i en båd sammen med hundrede mennesker midt på havet, og denne båd har en maksimal lastekapacitet på hundrede personer, så kan du ikke blive ved med at samle flere druknende mennesker op fra havet. Din båd går ned, og så ligger i allesammen i havet uden båd.

De penge og ressourcer det ville tage at fragte det elendige isbjerg til Afrika, kunne måske dække hele Sahara med solceller, så der var strøm til os alle sammen. Eller noget andet, som ville batte langt mere på klimakontoen.

  • 0
  • 0

Det håber, jeg ikke Du er, med ovenstående in mente.

Isbjerge er karakteriseret ved at have en massefylde, der gør, at 90 % af et isbjerg er under det flydende vand og 10 % er over vandet. Derfor fylder isbjerget mindst 10 % mere som flydende vand end i fast form på havet.

Nogen gange er det svært at vide om man skal grine eller græde...

Kunne du forestille dig at volumen ændrede sig efterhånden som isen smeltede? At vand fylder mindst når temperaturen er 4 grader og at det derfor fylder mere når det bliver til is... (mindre vægt pr volumenenhed medfører en lavere massefylde og derved at det flyder ovenpå)

  • 0
  • 0

Kære Henrik Pedersen

TUSIND TAK for fakta om resterne af B-15!

Hvad skal et isbjerg fra Antarktis dog i den Engelske Kanal eller andre smalle og/eller lavvandede steder?

Ganske heldigt behøver vi IKKE holde isbjerget oppe, det sørger den helt selv for ;o)

Synes Du slet ikke, det er interessant, hvad isbjerget vejer efter x dage på havet? - Og hvorfor nævner Du motorkraft? Måske fordi Du er en "macho-mand", der tror Du skal yde hele kraften til flytningen - i stedet for at arbejde sammen med naturen og nøjes med at styre isbjerget i dets eget tempo!

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Kære Henrik Eriksen

TUSIND TAK for oplysningerne om den franske ingeniør, Georges Mougins udregninger.

De behøver jo ikke være de eneste udregninger om emnet. Som altid kan man opstille relevante antagelser - alt efter temperament og nyere tekniske landvindinger.

Der skal arbejdes sammen med naturen, hvis der skal være håb om rent friskt isbjergsdrikkevand fra Antarktis til tørkeramte områder. Derfor skal ideerne om motorer og kapper straks droppes.

Ingeniører plejer da ikke være så handlingslammede, selv om opgaven synes uoverskuelig.

JF Kennedy proklamerede i første del af 1960'erne, at USA ville sende mennesker til månen inden 1970. Det lykkedes! Der manglede ellers stort set alle tekniske løsninger på næsten alle udfordringer. Men det var selvfølgelig også et kapløb mellem USA og USSR.

På dette debatsted har I haft nogle interessante debatter om mennesker på Mars. Med viden om at Verdens 8 rigeste mænd alle har sikret sig 10 dages overlevelse for sig og sine nærmeste OG mulighed for transport til potentielle affyringssteder for "Mars-færger" uanset hvilke natur/menneskeskabte katastrofer, der måtte opstå, kan almindelige mennesker som mig roligt være bange. Især, når disse ufatteligt rige mennesker samtidig donerer VIRKELIGT mange penge til forskning i Mars og rejser til samt ophold på Mars.

Jeg må indrømme, at jeg hellere vil have, at vi alle forsøger at beskytte vores fantastiske Planet Jorden og hjælper os selv og hinanden, når der er brug for det - og dét er der!

Danske forskere og håndværkere er blandt Verdens bedste, så hvorfor skulle løsningen på et altoverskyggende og krigsskabende problem ikke komme fra Danmark?

Der blev i går i Danmark indsamlet 90 millioner kroner til bekæmpelse af sult og tørst blandt børn. Rigtig godt, men langt bedre at stabilisere frodige landområder, der de seneste ca. 20 år er i hård kamp mod ørkendannelse - bl.a. på grund af vores skødesløse brug af Naturens ressourcer.

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Anna:

Måske fordi Du er en "macho-mand", der tror Du skal yde hele kraften til flytningen - i stedet for at arbejde sammen med naturen og nøjes med at styre isbjerget i dets eget tempo!

Der er nok en grund til, at du aldrig ser isbjerge nord for ækvator i det Indiske Ocean (hvor du vil hen med det) - naturen har ingen "conveyer", der gå den vej., så uanset hvor meget du "hjælper klumpen på vej", kommer det ikke til at lykkes.

Det er meget fint, du har en "god ide" om, at det ville være smart at flytte de mange kubikkilometer is hen et sted, hvor de kunne gøre nytte. Det er dog de facto umuligt. De ressourcer der ville skulle til at få en brugbar del af klumpen transporteret derop vil langt overstige, hvad det ville koste at bygge et enten KK eller soldrevet afsaltningsanlæg - og så havde man en permanent løsning.

Du sidder på et site for ingeniører og bruger argumneter som Kennedys månetale for, at "alt" kan lade sig gøre, hvis man vil. Ja, delvfølgelig kan det lade sig gøre at transportere isen derop, det giver bare overhovedet ingen mening.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Kære Mads Torben Christensen

TUSIND TAK for det interessante link!

Da jeg læste om emnet for ca. ½ år siden, syntes jeg det mest interessante var forsøgsopstillingen, hvor varmeenergien blev brugt til at smelte køkkensalt og derefter have muligheden for at uddrage energien derfra til hvad som helst incl. afsaltning af havvand.

Afsaltning af havvand til drikkebrug er bestemt interessant, men jf. en anden artikel d.d. på Ingeniøren.dk kan det være nødvendigt også at fjerne andre stoffer fra havvandet. Tungmetaller i plankton, PCB og Dioxin er blot nogle enkelte af de problematiske stoffer, der kan skade mere end det rensede havvand gavner.

Dét er trods alt IKKE et problem ved vandet i isbjerge, som er HELT fri for forurening.

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Kære Flemming Rasmussen

Nej, naturligvis kan man diskutere, om det er værd at gøre en enorm indsats for at 300 millioner mennesker, deres husdyr og naturen rundt om dem, kan få rent og uspoleret drikkevand.

Når den første indsats er gennemført, vil der blive brug for evaluering og tilretning af væsentlige detaljer, men uden gennemtænkt opstilling og udførelse vil vi hverken få de positive erfaringer eller påvist, hvad der skal gøres anderledes ved næste isbjergstransport.

Hvorfor sidder Verdens 8 rigeste mænd og venter på Verdens undergang med hurtige motorcykler og direkte genvej til "Mars-færgen"? – Disse 8 mænd ejer mere end de ”fattigste” 50% af Jordens befolkning tilsammen! – Gad vide om både Du og jeg er en del af Jordens 50% ”fattigste”?

Mars er, så vidt jeg er orienteret, stadig et goldt sted uden atmosfære af betydning, uden plante/dyreliv, uden andet end muligheden for at bygge "osteklokker" hvor rige mennesker kan kede sig ihjel eller evt. føre krig mod hinanden.

Hvorfor er disse 8 rigeste mænds vision for fremtiden mere "legal" at støtte med forskningskroner end at kunne styre et isbjerg hen, hvor der er brug for det (for mennesker, dyr og naturen generelt)???

Hvor mange danske kroner går til forskning i rejser til Mars f.eks. i 2017? – MEGET spændende fagligt set, men ikke særlig konstruktivt, trods mulighederne for kommerciel udnyttelse af diverse opdagelser undervejs i forskningen!

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Kære Michael Rangård

Ja, det er jo nok fordi, jeg ER opmærksom på de varierende massefylder for vand ved forskellige temperaturer, at jeg (den 5/2-17) herover udregner, hvor meget isbjerget vejer ved 3,8 graders Celsius, som er lidt mere nøjagtigt for vendepunktet for vand ved "normalt" atmosfærisk tryk.

Som bekendt? er vand et unikt stof, der har et VENDEPUNKT for massefylde og ikke opfører sig som andre stoffer, der har en lineær afhængighed af temperaturen.

Der er jo mange andre faktorer der har indflydelse på den aktuelle massefylde f.eks. saliniteten i det omgivende havvand, men det er for kompliceret for mig at regne på ved denne lejlighed.

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Nej, naturligvis kan man diskutere, om det er værd at gøre en enorm indsats for at 300 millioner mennesker, deres husdyr og naturen rundt om dem, kan få rent og uspoleret drikkevand. Når den første indsats er gennemført, vil der blive brug for evaluering og tilretning af væsentlige detaljer, men uden gennemtænkt opstilling og udførelse vil vi hverken få de positive erfaringer eller påvist, hvad der skal gøres anderledes ved næste isbjergstransport.

Antag at du allerede har fået monster isbjerget parkeret ud for Afrikas kyst. Hvor på kontinentet kan man opmagasinere denne enorme mængde ferskvand uden at det fordamper til ingen verdens nytte? Hvordan transporterer man det i land? Forventer du at lokalsamfund kan forvalte er ressource der skal vare i generationer? Hvordan undgår du at smeltevandet ud for kysten lægger et iskoldt låg på saltvandet med en miljøkatastrofe til følge? Hvorfor ikke bare transportere smeltevand i et par supertankere i stedet? Det løser alle problemer med transport og opbevaring. Et isbjerg er i den grad uhåndterligt.

Dét er trods alt IKKE et problem ved vandet i isbjerge, som er HELT fri for forurening.

Helt fri for forurening??? Det kan du ikke mene! De er fyldt med alt det snavs som vinden kan bære plus alt det stenmel som de høvler af på deres vej som gletsjere. Det kræver altså vandrensning.

Hvorfor sidder Verdens 8 rigeste mænd og venter på Verdens undergang med hurtige motorcykler og direkte genvej til "Mars-færgen"? – Disse 8 mænd ejer mere end de ”fattigste” 50% af Jordens befolkning tilsammen! – Gad vide om både Du og jeg er en del af Jordens 50% ”fattigste”?

Der er ingen som forventer at overleve på Mars uden stadige forsyninger hjemmefra! En enkeltbillet uden forsyninger er en dødsdom!

  • 0
  • 0

Ja, det er jo nok fordi, jeg ER opmærksom på de varierende massefylder for vand ved forskellige temperaturer, at jeg (den 5/2-17) herover udregner, hvor meget isbjerget vejer ved 3,8 graders Celsius, som er lidt mere nøjagtigt for vendepunktet for vand ved "normalt" atmosfærisk tryk.

Nej, du beregner vægten ved 0 grader, men vi kan hurtigt blive enige om at det vil veje det samme uanset temperatur... forskellen er kun hvor meget det fylder... Og netop den forskel i massefylde gør at vandstanden ikke vil stige når isbjerget smelter, da det allerede flyder på vand og derved allerede har fortrængt den mængde havvand, der svare til isbjergets vægt...

  • 0
  • 0

Kære Peter Larsen

Tja, om fordampning eller afsmeltning er størst har jeg ikke regnet på - det er kompliceret, men naturligvis en udregning, der skal foretages med de korrekte forudsætninger.

Hvor stor kan vi forvente isbjerget er ved ankomst til slut-destinationen? - Igen er korrekte udregninger mulige og nødvendige.

Snavs på isbjergets overflade er ikke noget problem, da luftens temperatur vil være væsentligt større end isbjergets temperatur - dermed vil overfladeforureningen "falde af", mens isbjerget smelter.

Der vil ikke være vand til mange generationer i et enkelt isbjerg, men med en gennemtænkt opsamling og distribution af smeltevandet efter ankomst til endedestinationen, vil et større område kunne "genoplives" med vandet, og et varigt plantedække af planter fra det lokale område vil kunne bidrage til at "trække fugt" ud af luften, mindske risikoen for sandstorme, ørkenspredning og desuden nedsætte fordampningen (visse planter i mange forskellige højder er gennem evolutionen til netop at kunne dette) - Dermed kan vandet fra et enkelt isbjerg kunne gavne mange generationer frem, når de tilhørende tiltag ang. jordbrug og husdyrhold også implementeres..

Nej, der vil ikke blive alvorlige problemer med afkøling på grund af et isbjerg i et varmt område. For det første vil et isbjerg uanset størrelse være lille i forhold til de områder, det vil kunne læske i en periode, for det andet er problemet i disse områder, at temperaturerne er så høje, at døde træer selvantænder og ødelægger den smule liv der er tilbage. - Dette med at flytte vandet hen, hvor det kan gavne i stedet for at skade, er en måde at lindre en smule af de ulykke vi gennem de seneste 3-4 generationer har nedkaldt over os selv, vore medmennesker og naturen

Havtemperaturerne er under voldsom stigning i mange områder, hvilket medfører at de dyr, der kan, forlader områder, hvor de har ynglet i tusindvis af år. - Temperaturændringerne er så store, at dyr/planter/natur IKKE kan følge med evolutionsmæssigt. Hvor meget et isbjerg kan ændre havtemperaturen lokalt skal der selvfølgelig også regnes på - og på en masse andre væsentlige detaljer. Så bare gå i gang :o) Der er emner nok, og hvis hver især laver nogle få udregninger på et kvalificeret niveau, kan det batte noget! - Lidt ligesom ved Crowd-Founding og/eller WikiPedia....

Hvorfor kun tale om Afrika? Der er tilsvarende voldsomme problemer i bl.a. Australien. Samtidig kan vi måske forbedre chancerne for de lavtliggende Stillehavsøer... - Og måske vil nogen regne på, hvor meget den omsiggribende ændring af pH-værdien i havet vil kunne bremses til gavn for koraller, plankton, fisk, pattedyr og alle de andre levende organismer i havet.

Lokale specialister (= urbefolkning på lokaliteterne for udbringning af smeltevandet fra isbjerget) skal naturligvis fra starten have betydelig indflydelse på gennemførslen af projektet - deres nedarvede viden er af vital betydning for den gavnlige effekt :o)

At man har brug for forsyninger fra Jorden på Mars er en naturlig og selvfølgelig forudsætning for "jordbundne og fornuftige" mennesker, men de 8 med motorcyklerne er af en anden mening jf. interview med flere af dem :o(

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Kære Michael Rangård

I udregningen har jeg brugt, at massefylden af is er 0,917 g/cm3 ved 0 grader Celsius = 917 kg/m3 is og at massefylden ved vendepunktet er 1,000 g/cm3 altså ved 3,8 grader Celsius.

Den del af isen, der er over vandet fortrænger ikke noget vand uanset temperatur. Når det smelter fortrænger det et tilsvarende volumen og vandstanden stiger - lav evt. den lille forsøgsopstilling i et drikkeglas med isterninger, fyld til randen med vand - UDEN at spilde. Vent til isen er smeltet og bemærk vandet på bordet rundt om det fyldte glas uden is ;o)

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Anna Elisabeth,

om vi så benyttede alverdens slæbebåde, så er ismassen på 1600 gigaton for stor. Det er ikke menneskeligt muligt at rykke isbjerget en tomme. Kun naturen i form af havstrømme, vindforhold og corioliskraften bestemmer, hvordan isbjerget bevæger sig.

Når et isbjerg trækkes frem, fortrænger det en mængde vand på forkanten, som faktuelt skal flyttes til isbjergets bagkant - her over 100 km bagude. Det kræver energi at flytte denne mængde vand. Samtidig er der friktion mellem isbjergets overflade og havvandet. Yderligere påvirkes isbjerget udover vinde og af den såkaldte corioliskraft, når det transporteres.

Du har spurgt om en optimal transporthastighed mht. afsmeltning. Den er et kompromis. Transporteres et (mindre) isbjerg hurtigt, nedsættes transporttiden og dermed afsmeltningen. Modsat betyder en hurtig transport, at isens overflade hurtigere opvarmes pga. det relativt varme havvand, der så strømmer forbi.

En optimal transporthastighed er derfor et kompromis.Flere har udregnet den til mellem 0,1 til 1 meter/sekund svarende til 0,36 - 3,6 km/t for mindre isbjerge og afhængigt af omstændighederne.

Alt dette har længe været undersøgt. Et tidligt seriøst studie er af Hult og Ostrander (Rand Corporation 1973) om transport af isbjerge fra Antarktis til Californien, hvor vandforsyningen svinger meget. De seneste studier er såmænd fra 2015. Alle undersøgelser har konkluderet, at det ikke var umagen værd.

  • 0
  • 0

Anna Elisabeth - hvorfor flytte isbjerge, når vandet allerede er i Afrika ?

Victoriasøen er målt på areal verdens næststørste ferskvands sø. Arealet er 69.000 km2 og middeldybden er 40 meter og søen rummer 2.750 gigaton vand.

Hvis søen tømmes for 2/3 af vandet, svarer det ca. til mængden af vand i isbjerget.

Tanganyika søen er verdens næststørste ferskvands sø målt på volumen. Arealet er 33.000 km2. Middeldybden er 570 meter og søen rummer 18.900 gigatons vand. Det er ca. 12 gange mere end det kolossale isbjerg!

Søerne grænser op til mange af de lande, som ifølge dit indlæg savner vand, og de fleste andre er forbundet via. floder.

Nu forstår jeg mig ikke på bæredygtighed, men det forekommer mere nærliggende at tømme søerne for ca. 7 % af vandet frem for at smide penge ud på en fysisk umulig fragt af et kæmpe isbjerg.

Undersøgelser fra 2012 viser, at hele Afrikas undergrund rummer 660.000 gigaton ferskvand. Ca. 400 gange mere end kæmpeisbjerget. Studier fra UNEP og World Agroforestry Centre viser, at den årlige regnmængde over Afrika er tilstrækkelig til at forsyne 9 milliarder mennesker med vand. Selv i Etiopien (hvor kun 20 % af befolkningen har adgang til brugsvand og hvor 50 % lider af hungersnød) viser studiet, at den årlige regnmængde er tilstrækkelig til at forsyn 520 millioner mennesker - mere end 5 gange flere end antallet af indbyggere.

Når indbyggere i Afrika mangler land, skyldes det i høj grad manglende infrastruktur i form af vandboringer, rørledninger og oplagringsdæmninger. Hjælp til Afrika bør ske ved udbygning af disse infrastrukturer frem for den håbløse opgave at fragte selv mindre isbjerge, hvis løsrivelse fra Antarktis berør på tilfældigheder, til Afrikas kyst, hvorfra vandet aldrig vil komme videre - netop pga. den manglende infrastruktur.

  • 0
  • 0

om Anna Elisabeth i virkeligheden er en troll?

Uanset om det er tilfældet eller ej, giver det næppe mening at føre argumentationen videre: Fakta bider ikke på, alternative og bedre løsninger afvises med "ikke argumenter", tekniske argumenter for projektets umulighed negligeres.

Alle med blot en smule forstand er jo enige om, at projektet er fuldstændigt urealistist, Anna Elisabeth vil have det gennemført, så: Vi går ligesom lidt i ring uden at komme nogen vegne ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Når det bliver så ædelt som at "redde" Jorden eller dele af den, kan det ædle i det let skygge for de praktiske realiteter og økonomien.

  • 0
  • 0

Kære Michael Rangård

Tag nu og prøv det! Der er meget mere vand på bordet end kondenseringen kan forklare!

Og genlæs termodynamik-bogen! Eller bare din gamle fysikbog fra gymnasiet...

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0

Andre har regnet på "vores" endnu ikke løsrevne isbjerg:

"Når iskapper på havet splintrer, er der intet til at forhindre, at den bagvedliggende gletsjer-is på land bevæger sig ud i havet. Og mere is havene betyder højere vandstande.

Hvis al isen bag Larsen C ender i havet, vil det medføre en global vandstandsstigning på 10 cm.

Det vil ikke ske med ét - men hvis det sker, vil det true lavtliggende lande som Marshall-øerne, Tonga og Maldiverne."

De allerbedste hilsener

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten