Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
andre skriver

Energistyrelsen anklager 13 kommuner for ulovlig distribution af energi fra solcelleanlæg

Illustration: zurijeta / Bigstockphoto.com

13 kommuner har opstillet solcelleanlæg, der sender strømmen direkte ud til den enkelte kommunes bygninger. Men Energistyrelsen mener, at kommunernes praksis er i strid med elforsyningsloven. Kommunerne har nemlig ikke drevet solcelleanlæggene som forsyningsvirksomheder, der sælger strømmen til bygningerne i kommunen, hvilket både indebærer afgifter til staten og udgifter til at drive virksomhed. I Lejre Kommune, hvor man ligesom i 12 andre kommuner leverer strøm direkte til kommunens bygninger, mener borgmester Carsten Rasmussen (S), at man overholdt reglerne, da man opførte solcelleanlægget, men at fortolkningen af lovene bag blev ændret i 2013.

OGSÅ VÆRD AT LÆSE
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad os straks få stoppet det der grøn energi pjat da. Vi har jo nogle regler (som i øvrigt ændres hvert år), der skal overholdes. Det er langt vigtigtigere end klima og miljø......

  • 29
  • 2

det er ikke en kommunal opgave at være forsyningsvirksomhed.
Kommunens opgave er at levere service til kommunens borgere i form af undervisning, børnepasning etc. etc.

  • 3
  • 16

13 Kommuner har opstillet solcelleanlæg, der sender strømmen direkte ud til den enkelte kommunes bygninger

  • hvordan dét? Er der etableret 'dedikeret' ledningsnet eller hur??
  • 3
  • 3

hvordan dét? Er der etableret 'dedikeret' ledningsnet eller hur??

Jeg forestiller mig at det er løst på samme måde som hjemme i privaten hos mig. Man har sat et solcelleanlæg op på taget af nogle kummunale bygninger, og bundet de tilhørende invertere i eltavlen efter måleren, præcis som hjemme hos mig.

Dit spørgsmål antyder at du forventer at solcellerne står på nogle marker et stykke væk fra forbrugerne, og at der dermed skal involveres et "offentligt" forsyningsnet, eller det private net du beskriver.

  • 6
  • 1

Claus.

Enig.
I den politiske vurdering skal nødvendigvis indgå en vurdering af risikoen ved at installere solceller på kommunale bygninger.
og hvilken indflydelse det vil få på øvrige opgaver, som kommunen tager sig af.

  • 3
  • 4

Kommuner må holde op med at feje gader, rydde sne, passe parker, lave skoler og børnehaver og iøvrigt med alt der kunne privatiseres.
Det pjat med, at spare penge ved at sætte dem som ikke kan finde arbejde og andre tiltag, der kan spare kommunens borgere for ekstra skatte,r er det rene anarki ikke sandt (sarc on)

  • 6
  • 8

Det er da grotesk at alle andre end kommunerne må opsætte solceller til at dække egetforbruget på en bygning. Forsvaret opsætter solcelleparker i stor stil i lufthavne og sygehusene opsætter solceller til at dække dele af eget forbruget... Men staten har forbudt kommunerne at gøre det samme...

Kommunen er sat til at passe på borgernes penge, så selvfølgelig skal de have muligthed for at sikre billig el til deres bygninger.

  • 30
  • 2
  • burde offentlige bygninger alle steder med egnede tagarealer opsætte solceller og derved reducerer driftsudgifterne.

Men det går nok som da skoler brugte sparepærer og derefter fik reducerede budgetter .... Ebberød Banks direktion (læs politikerne) er ikke blevet ankalget -endnu.....

  • 15
  • 3

Nedlæg Energistyrelsen

De har misforstået deres opgave - Folketinget må dele Energistyrelsen op i mindre dele - således "fejl fortolkninger af regler" - ikke rammer tilliden til hele Energistyrelsen.

For hvad med disse energi bomber ? https://ing.dk/indhold/156310

Er de også ulovlige ... kommer en skoleleder til at låne "den" til en anden skoleleder - har de så "handlet" energi .... ?

  • 0
  • 4

det er ikke en kommunal opgave at være forsyningsvirksomhed

Helt enig, men dels er det en bagatelgrænse, og dels er det helt på månen at klassificere en stribe tagmonterede solceller som "Forsyningsvirksomhed".

Energistyrelsen må have masser af tid og bør overveje, hvor meget overskud og afgifter en forsyningsvirksomhed kan kaste af sig, når den kun producerer ca halvdelen af døgnets timer og ikke følger behovet og holder næsten vinterlukket.

De har måske tid til overs til også at analysere, hvorvidt vi også skal klassificere LED pærer og A+++ køleskabe som statsundergravende afgiftsspekulation?

I øvrigt er afgiftsfritagelse for direkte egetforbrug lovsikret for alle egenproducenter. Hvorfor skulle det ikke gælde kommunale bygninger?:

Elafgiftloven § 2.c:
Undtaget fra afgiften er elektricitet, som fremstilles på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energikilder i form af vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi og geotermisk varme, og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom, når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten,

  • 17
  • 2

og som direkte forbruges af elproducenten eller af en lejer i en udlejningsejendom

- ja, hvis man (berettiget) betragter kommunen som 'juridisk person':

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_...

forekommer undtagelsen (fra afgiftspligt) rimelig.

Humlen ligger måske her?:

når anlægget er placeret i forbindelse med udlejningsejendommen og den udlejede ejendom udlejes af elproducenten

  • da det jo netop ikke af artiklen klart fremgår, om anlæggene er placeret som beskrevet?
  • 2
  • 3

ja, hvis man (berettiget) betragter kommunen som 'juridisk person'

Godt bud. Mange af krumspringene i elafgiftslovens formuleringer er for at få lejere og andre med; ikke kun ejere. En kommuneskole ejes og benyttes vel af kommunen, så den er allerede omfattet på lige fod med en privat husejer med solceller på taget.

da det jo netop ikke af artiklen klart fremgår, om anlæggene er placeret som beskrevet?

Energistyrelsens anklager handler (også) om solceller på eget tag. Der er ikke tale om at kommunen forsøger at forsyne nogle af sine bygninger med solstrøm fra andre bygnigners tage via elnettet. Det er der masser af andre regler der forhindrer eller afgiftspålægger.

Artiklen her er i modsætning til JP ikke bag betalingsmur.
https://bygtek.dk/artikel/byggeri/kommunal...

Ingenøren og andre medier har i flere tidligere artikler beskrevet de bagvedliggende mekanismer som Lovsjusk. Evt https://www.google.com/search?q=Lovgivning...

Overordnet kan man undre sig over vigtigheden af at kommuner betaler elafgift til staten. Lidt a la teorien om forbundne kar...

  • 8
  • 1

Hvis man læser lidt nærmere om den måde statsapparatet er opbygget på, så vil man blandt andet støde på begrebet "Styrelse", som er skabt som selvstændige enheder.
Det har lidt med armslænge-princippet at gøre.

Konsekvensen er bare, at der så ikke er en politisk ansvarlig - som kan vælges, eller ej, næste gang. Disse autonome styrelser en næsten uden kontrol og kan gøre som de vil. De hejser bare flaget "armslængde", så klapper politikerne i.

Samme med Radio 24-7: også besluttet i armslængde UDEN n ogen form for kontrol eller appel; endog Ombudsmanden trækker sig......

Tillid er godt (til en styrelse), men kontrol er bedre (ikke for korte arme til at "nå").

  • 0
  • 2

Her er een, hurtig, kilde:
https://da.wikipedia.org/wiki/Direktorat
Jeg har bevidst ikke redikeret i afsnittet eller lavet uddrag.

Direktorater og styrelser er ofte karakteriseret ved at udføre meget specifikke opgaver, der i det daglige ikke nyder stor politisk bevågenhed. Der kan også være tale om opgaver, der ønskes holdt uden for daglig politisk indflydelse, og endelig kan der være tale om statslig kontrol på et bestemt område, f.eks. Konkurrencestyrelsen.

Naturlig findes andre kilder.

  • 1
  • 0

Grundproblemet er at staten har (haft) en skatteindtægt fra el på 12 mia. kr.
Den vil man nødig give slip på, da vi stadigvæk lever i ekkoet af Fogh Rasmussens "skattestop": ikke en skat må stige hverken i kr eller %.
Det betyder, at man ikke kan tage 12 mia bort uden de mangler. Skatteomlægning som sådan er ikke mulig. Et sådant "skattestop" i et samfund hvor store dele af samfundet er skattefinanceret, og verden i øvrigt i hurtig forandring er en direkte hemsko.

I øvrigt har jeg meget svært ved at sætte et energisenarie op, hvor man inden for en overskuelig fremtid kommer til at producere for meget energi i form af strøm. Så vi skal have indrettet lovgivningen incl. skattedelen, så det ikke er den, der spænder ben for opsætningen af solceller og vindmøller.

Solceller:
Solceller skal sættes op over eksisterende pladskrævende infrakstruktur. Altså incl. kommunale tage.
For private: EU-lovgivningen, som endnu ikke er udmøntet i Danmark, om at anlæg under 25 kW, skal kunne tilsluttes, via en smidig lovgivning, skal vedtages hurtigst mulig.

Havvind:
Der skal laves administration, så de ustøttede parker vi kommer til at se fremover kan sættes igang.

  • 6
  • 0

For solceller kommer man også til at tage stilling til at produktionsprisen kommer under transportprisen. Det kan dermed betale sig at have en overskudsproduktion, som det på matriklen kan betale sig ikke at udnytte/smide væk!

Vi kommer fra er prisregimente hvor kul-el fra et nyt kraftværk koster 55-60 øre kWt og den samlede pris på transport ligger i intervallet mellem nogle-og-30 øre/kWt til nogle-og-80 øre/kWt . Hvor lokalt produceret el på en generator koster mere end transport og produktion tilsammen. Altså køber man strømmen.

Vi er på vej ind i et regimente hvor solcellestrøm går under 30 øre.
Lige nu koster tegltag i ren tegludgift 200-300 kr/m2. (Hvortil der tilkommer andre udgifter som løn, undertag mv). Solceller koster lige nu omkring 900 kr/m2. (Hvortil der tilkommer andre udgifter til løn, undertag, el-installation, inverter mm)
Hvis vil lader som om det at have tag over hovedet i sig selv ikke har værdi (som fx de 200-300 kr/m2 som tegl koster) producere et tag af solceller el under 40 øre/kwt.
Så det er lige nu ikke helt oplagt at lægge solceller på hele taget.

Hvor langt skal prisen på solceller ned (og/eller effektiviteten op) for at man som som naturlig førstevalg ligger et helt tag af solceller? Og hvad gør vi ved den lokale overproduktion som nødvendigvis kommer i timevis i løbet af sommerhalvåret?

Svarene på spørgsmålene er faktisk mere af skattemæssig karakter end teknisk/økonomisk karakter. Dette kalder på en politiks afklaring og at den ramme man stiller op kan forventes at holde i årtier frem.

  • 5
  • 0

Jeg anerkender fuldt ud at der er lagt nogle administrative brikker på plads for vi kan gå igang med den helt store udbygning af havvind. Men der mangler også brikker.

Vi har reserveret store dele af det danske farvand til vindmøller.

Senarie: En stor havvindmølleparkudvikler går sammen med nogle pensionskasser med det formål at sætte møller op i hele "Nordsøen 1". (I det følgende refereres til note 1). Området er 3174 km2 stort (side 15) og ligger så langt ude at man gerne vil "bygge" en "energi-ø".

1: Det kan man ikke umiddeltbart da området er udlagt til "Udbudsområde for olie og gas. (side 11).
2: For at få Energiøen til at ligge på lavest mulig vand skal den bygges sydligst eller østligt og kommer dermed til at ligge så det vil være dumt ikke at samarbejde/koordinere med Tyskland/Holland/England. Det er vi ikke klar til endnu omend energinet.dk er i gang med forberedende arbejde.
Fx forestiller jeg mig at det vil være rimeligt at havvind-industrien får et skattefradrag på linie med det olieindustrien fik med genopbygningen af Tyra-feltet. Og en medfølgende konsission på øen i 25-50 år før den skal afleveres til den danske stat. Men det er min forestilling og ikke noget der er taget politisk stilling til.
3: Nordsøen 1 kan producere 11000 MW. (side 15, men nok lidt optimistisk sat) Hvordan er det lige at de skal distribueres. Prøv fx at sende den energi i land i et punkt i Jylland hvorfra der i øjeblikket er godt 8000 MW kabler til udlandet. Hvortil kommer "Ikke-i-min-baghave" med de luftledninger der skal hænges op.

Hvor travlt har vi så med at få alle administrationsbrikkerne på plads? Faktisk temmelig meget. Vindmølleindustrien forventer, at de i år 2025 kan levere strøm fra havet, der prismæssigt matcher strøm fra landvind. Derefter forventer jeg, at det er på havet, at den store udbygning sker. Først skal Christiansborgs politik- og lovmaskine køre. Derefter tager det tid at forberede selve parken. Går der 5 år med de 2 processer, er det lige nu vi skal i gang.

Note 1: https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2018/nov/d...
Scroll ned til: https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2018/nov/d... og åbn denne.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten